Organisation

Formål

Den Sociale Retshjælps Fonds formål er at yde juridisk rådgivning til borgere, som er udsatte eller ikke har råd til at opsøge kommercielle rådgivningstilbud. Ud over at levere juridisk rådgivning, har Den Sociale Retshjælps Fond også til formål at udbrede kendskabet til den rolle, som juridiske problemstillinger spiller for den enkelte borger og for samfundet. Derfor arbejder vi for at udbrede den viden vi gennem mange år har opbygget om borgernes juridiske problemstillinger og møde med retssamfundet. Det gør vi blandt andet gennem undervisning og foredrag, samt i vores retspolitiske arbejde, hvor vi kæmper for at fremme fokus på retssikkerhed og borgernes retsstilling.

Vores opbygning​

Den Sociale Retshjælps Fond er opbygget som en frivillig organisation, og har i dag ca.135 medarbejdere tilknyttet – før Corona ca. 180. Langt de fleste er frivillige eller ulønnede praktikanter fra relevante uddannelser. For at sikre faglighed og supervision, har organisationen også færdiguddannede og lønnede medarbejdere, som står for den daglige ledelse af afdelingerne. Derudover består DSRF af en bestyrelse, som er organisationens øverste organ, og et Advisory Board, som stiller sine faglige kompetencer gratis til rådighed for organisationen, når der er behov for sparring. Den Sociale Retshjælps Fond består af en rådgivningsindsatsen samt et Sekretariat bestående af henholdsvis HR -, og IT- konsulenter, WEB designere, bogholdere og politiske konsulenter. Vi er en åben organisation, som ser stor værdi i tværfagligt arbejde. Derfor arbejder vi dagligt sammen om opgaver og søger viden og sparring på tværs af afdelingerne.

Vores værdier

Den Sociale Retshjælps Fond arbejder ud fra et sæt værdier, der bygger på vores etiske regler, og som er essentielle for vores måde at yde retshjælp på. Vi hjælper mennesker uanset religion, hudfarve, sprog, politiske holdninger, kultur etc. Vores fundament består af frivillige medarbejdere og praktikanter, primært studerende, som donerer deres tid og viden og som alle brænder for sagen.

Bæredygtig

Vi arbejder på at skabe bæredygtige løsninger både for den enkelte borger og samfundet generelt. Gennem vores retspolitiske arbejde forsøger vi at ændre de forhold i samfundet, der er uhensigtsmæssige inden for det område, som vi arbejder med.

Dette betyder i praksis at vi samarbejder med relevante offentlige instanser og private virksomheder. Vi forsøger at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig løsning, hvor der tages hensyn til alle relevante aspekter i den enkelte borgers liv. Vi arbejder for bæredygtige løsninger ved at påvirke de politiske kræfter i Danmark, og forsøger herigennem at skabe bedre vilkår for de mennesker, vi hjælper i vores arbejde.

Værdighed

Respekt for mennesker og den situation de befinder sig i er en klar forudsætning for at kunne hjælpe dem. Vi behandler alle med værdighed og som en ligeværdig borger, der af den ene eller anden grund har mistet overblikket over hele eller dele af tilværelsen. Alle mødes i øjenhøjde og uden fordomme.

Dette betyder i praksis at vi altid sørger for at få den enkelte borgers personlige historie, samt viser stor respekt for borgerens situation. Vi bestræber os altid på, i samarbejde med borgeren, at finde frem til de bedste løsninger. Ydermere respekterer vi den enkelte borgers privatliv – historien, der bliver fortalt, er ikke nødvendigvis én, de har lyst til at dele med alle - så alle medarbejdere er underlagt  tavshedspligt.

Mangfoldighed

Vi tilstræber at have mange forskellige fag- og studieretninger repræsenteret i vores stab af medarbejdere. Denne mangfoldighed medfører en bred viden og derved en stor kompetenceflade, som sikrer de mest optimale løsninger for borgerne.

Dette betyder i praksis, at vores medarbejdere har mange forskellige studiemæssige baggrunde. De læser blandt andet: jura, HR, statskundskab, sociologi, Kriminologi IT, antropologi, multimediedesign, journalistik, cand.merc.jur, europæiske studier, kommunikation mm. Vi samarbejder afdelingerne imellem, og benytter hinandens kompetencer. Vi tror på, at flere hoveder tænker bedre end et.

Engagement

Vi er hvor vi er i dag, grundet vores brændende engagement for at hjælpe borgere med juridiske problematikker. Initiativ og gåpåmod er vigtige elementer for at ændre en borgers situation positivt. Ingen stiller sig tilfredse, og vi går ikke hjem, før vi ved, at vi har gjort alt i vores magt for at hjælpe borgeren.

Dette betyder i praksis at vores frivillige og praktikanter har et helt specielt engagement i deres arbejde: medarbejderne er her fordi de har lyst til at gøre en forskel. Vi forstår vigtigheden af, at vi kan ændre en borgers livssituation gennem vores arbejde og vi sætter en ære i at finde en løsning på alle problemer.

Dialog

Dialog er et vigtigt redskab i Den Sociale Retshjælps Fonds arbejde.  Herigennem bliver problemer identificeret, og løsninger bliver fundet. Vi stræber efter at skabe et samfund, hvor alle bliver hørt og hvor alle har mulighed for indflydelse.

Dette betyder i praksis at vi lægger stor vægt på at tale sammen som ligeværdige. Det gælder både ansat og ansat imellem, mellem os og vores samarbejdspartnere, de offentlige myndigheder og politikkerne samt mellem borgeren og os.Uanset de kompetencer rådgiveren besidder, er det borgeren, der er ekspert i sit eget liv, og vi lægger derfor stor vægt på at lytte.

Øjenhøjde

Vi tror på, at det er vigtigt at møde alle mennesker i øjenhøjde. Hvis man skal hjælpe andre bedst muligt, kræver det, at man sætter sig ind i deres situation, for at få en større forståelse for det de kæmper med. Derfor gør vi altid vores bedste for at sætte os i andres sted i rådgivningen såvel som i det retspolitiske arbejde.

I vores rådgivning betyder dette i praksis, at vi tager os tid til at sætte os ind i borgernes behov, og hjælper med at identificere de udfordringer, de møder, samt de mulige løsninger. Med udgangspunkt i den enkelte borger og vores kompetencer, gør vi vores bedste for at hjælpe, hvad end det er i rådgivningen eller på det politiske plan. 

Medarbejderne bag

Hos Den Sociale Retshjælps Fond er medarbejderne vores allervigtigste ressource. Uden vores mange fantastiske frivillige og praktikanter, såvel som de få hårdtarbejdende lønnede, havde vi ikke været hvor vi er i dag, og ej heller haft mulighed for at hjælpe de mange tusindvis af borgere igennem tiden med deres juridiske problematikker. Vi er derfor også rigtig stolte af vores medarbejdere som hver dag gør hvad de kan for at løfte retssikkerheden i Danmark gennem deres forskellige roller hos os.

Bestyrelsen

Den Sociale Retshjælps Fond har en bestyrelse bestående af fem medlemmer med Niels Due Jensen som bestyrelsesformand.

ADVISORY BOARD

Den Sociale Retshjælps Fonds advisory board består af relevante aktører indenfor den juridiske verden herunder både private og offentlige.

SAMARBEJDSPARTNERE

Den Sociale Retshjælps Fond har haft og har fortsat mange offentlige såvel som private direkte og indirekte samarbejdspartnere.

Historien bag

Den Sociale Retshjælps Fond har altid bygget på ildsjæles arbejde for at sikre retshjælp til alle. Den Sociale Retshjælp blev stiftet i 2007 af Sandy Madar som frivillig forening. Grundet praktiske overvejelser overgik foreningen i 2014 til en fond med støtte fra Grundfoss, og skiftede i samme forbindelse navn til Den Sociale Retshjælps Fond. Organisationens hovedformål har altid været at yde gratis juridisk rådgivning til socialt udsatte og øvrige borgere under indtægtsgrænsen for fri proces. Derudover er det et vigtigt mål for organisationen at fremme og forsvare socialt udsattes interesser i det politiske system, og at udbrede kendskabet til målgruppens behov i samfundet – herunder sætte fokus på nødvendigheden af en landsdækkende og helhedsorienteret rådgivningsindsats.

Nedenfor kan du finde en kort gennemgang af de vigtigste begivenheder, der er sket i Den Sociale Retshjælps Fonds liv siden vi åbnede dørene i maj 2007. Vores historie igennem tiden er en opsummering af hvad der er sket af nyheder i det pågældende år, herunder blandt andet eksterne workshops, konferencer, studiemesser m.v. som vi enten har været med til at afholde eller har deltaget i. Hertil kommer kort om vores retspolitiske arbejde, mærkesager samt mediearbejde, hvilket du kan læse mere om under de respektive menuer. 

2019 var et begivenhedsrigt år for Den Sociale Retshjælps Fond, hvor en masse nyt kom til.

Først og fremmest fik vi i september en ny bestyrelsesformand og en dertilhørende – næsten – ny bestyrelsesgruppe. Vores formand hedder nu Dan Boyter. Dan er direktør og aktivt bestyrelsesmedlem hos Pressalit. Derudover består vores bestyrelse nu af Jonatan Hjortdal, Chief Legal Officer hos LegalHero ApS, Bente Damgaard, adm. direktør, Damgaard Consult ApS og Thomas Koldig, lektor i Erhvervsjura og Engelsk, Aarhus Business College. Vi er allerede begejstrede for den nye sammensætning og glæder os til at se, hvordan fremtiden ser ud for vores organisation med disse mennesker ved roret.

Derudover er vores lille satellitafdeling i Horsens nærmest ikke til at kende, da den både er rykket i nye lokaler og har fået ny leder. Vi har nu til huse i Horsens bibliotek, hvor Kira hver mandag og tirsdag sidder klar til at tage imod nye henvendelser. Vi håber, at vi kan få lokket nogle flere frivillige til Horsens, så afdelingen kan vokse sig større i det nye år.

Slutteligt har vi i 2019 startet et nyt projekt, nemlig Projekt Ludomani. Her yder vi gældsrådgivning til ludomaner tilknyttet Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus og Ludomaniklinikken Mindwork i København. Gæld og ludomani hænger ofte sammen, og vi glæder os derfor meget over, at vi sammen kan tilbyde en helhedsorienteret rådgivning til målgruppen.

Men selvom meget er sket, er der heldigvis nogen ting, som forbliver ved det gamle, og vi har i 2019 igen haft to fantastiske hold frivillige og praktikanter, som betyder at vi fortsat har kunne yde juridisk rådgivning til alle borgere under indtægtsgrænser for fri proces og gældsrådgivning til socialt udsatte.

Retspolitisk arbejde i 2019

Som sædvanligt har vi stukket vores næse godt frem og blandet os i den politiske debat. Vi har bl.a. udforsket alternativer til de traditionelle banker, forholdt os kritisk til gældsproblemet hos hjemløse og endnu engang slået et slag for brugen af resocialiserende indsatser i Kriminalforsorgens institutioner. Du kan læse mere om vores retspolitiske arbejde HER.

Selvom vores stifter og direktør, Sandy Madar, officielt blev præsident af det europæiske gældsnetværk EDCN slut november 2018, så er det først her i 2019, vi virkelig har mærket effekten heraf. Sandy har i kraft af sin nye titel deltaget i utallige konferencer og netværksmøder om overgældssætning, og vi håber, at vi igennem et europæisk pres, kan få ændret på den danske struktur på gældsområdet.

DSRF i medierne 2019

I 2019 har vi igen optrådt i medierne flere gange end vi gider tælle. Nyheden om vores nye bestyrelsesformand gav genlyd i aviser landet over, men derudover har vi også kommenteret på en række forskellige tiltag, bl.a. folketingets forslag om at sætte en øvre grænse for hvad kviklån må koste, pantelånerloven og kønsforskelle i retten til sygedagpenge.

 

Du kan læse alle vores medieoptrædener HER.

Derudover har vi i 2019 også udarbejdet en række debatindlæg og kronikker, som forskellige aviser har valgt at tage op. 12. oktober kunne man læse vores kronik om konsekvenserne af de mange reformer på beskæftigelsesområdet i Information, og den 31. oktober og 1. november kunne man i d.dk og belingske læse vores holdning til de pressede forhold i Kriminalforsorgen.

Den Sociale Retshjælp anno 2018

2018 var året, hvor vores nationale gældsrådgivning for alle borgere under indtægtsgrænsen for fri proces desværre måtte lukke. Grunden til, at vi ikke længere kan tilbyde national gældsrådgivning skyldes de nye krav i årets gældspulje. De nye krav var, at gældsrådgivningen for det første skulle ske i formaliserede samarbejder med kommuner eller boligorganisationer og at målgruppen desuden var socialt udsatte borgere. Derfor kan vi frem til 2020 kun tilbyde gældsrådgivning til indsatte gennem Fængselsrejseholdet samt til socialt udsatte gennem projektet Rådgivningsteamet. Derudover kører gældsrådgivningsprojektet med Københavns Kommune, KKG, indtil slutningen af året. Vores nationale juridiske rådgivning finansieres fortsat af Civilstyrelsen.

Fængselsrejseholdet måtte stoppe i en kort periode i 2018, da finansieringen til projektet udløb i slutningen af 2017. Den første halvdel af 2018 gik således med at lede efter finansiering til projektet. Blandt andet mødtes vi med Kriminalforsorgen angående mulig økonomisk støtte til projektet. I sommeren startede Fængselsrejseholdet heldigvis op igen, finansieret af Økonomi- og Gældspuljen, er det desværre også kun muligt at tilbyde gældsrådgivning gennem projektet og ikke længere juridisk rådgivning, som det ellers tidligere var tilfældet. 

I løbet af foråret 2018 optog vi desuden otte videoer om gæld og gældsproblematikker. Videoerne blev lavet i samarbejde med Gøglerskolen og gældslederen Thomas fortalte i videoerne om blandt andet gældssanering. Vi er meget glade for resultatet, som forhåbentlig kan fungere som en hjælp-til-selvhjælp til gældssatte borgere, nu hvor vi desværre ikke længere kan tilbyde gældsrådgivning til alle. 

2018 var også et år, der var præget af den nye persondataforordning, GDPR, som stillede store krav til blandt andet frivillige foreninger om beskyttelse af personlige oplysninger. Selvom vi i forvejen stillede meget store krav til beskyttelse af de informationer, vi ligger inde med, har vi i løbet af året gjort endnu mere for at sikre vores klienters data. Vi arbejder blandt andet på et nyt mailkrypteringssystem.

Retspolitisk arbejde i 2018

I 2018 fortsatte arbejdet med at forbedre vilkårene for vores klienter. Blandt andet deltog Sandy Madar i Aarhus Kommunes masterplan for hjemløseområdet. Derudover fortsatte arbejdet med VærdigReform, som er et samarbejde mellem 58 række organisation om at opfordre til ændringer i førtidspensionsreglerne. 

I løbet af året var DSRF også til en lang række møder og arrangementer med relevante aktører. Vi mødtes blandt andet med Justitia for at diskutere retshjælp i Danmark og senere for at diskutere opstart af et retshjælpsprojekt i Rumænien, med Kriminalforsorgen for at diskutere LS/RNR-screening og MOSAIK-samtaler i KiF, med Kirsten Munk fra Udsatterådet og deltog i Brugernes Bazar for at møde brugerne af systemet i øjenhøjde. Derudover deltog vi i flere følgegruppemøder, som Justitia faciliterede. Formålet var at diskutere, hvordan vi kan forbedre socialt udsattes retssikkerhed. I løbet af året deltog DSRF også i en national vidensfunktion på gældsområdet. Alle projekter, der modtog midler fra Socialstyrelsens økonomi- og gældspulje, var inviteret, og der kom mange gode forslag til, hvordan en national vidensfuktion skal struktureres. Arbejdet fortsatte løbende henover efteråret.

Vi forsøgte også at påvirke den politiske dagsorden ved at sende politiske henvendelser og tage kontakt til politikere. Dette førte blandt andet til et møde med medlemmer af Alternativets og Enhedslistens folketingsgruppe. Her snakkede vi om sagsomkostningers betydning for indsatte/løsladte. I løbet af året fik vi også sendt mange politiske henvendelser afsted. Vi skrev blandt andet en henvendelse til Mai Mercado om good governance-regler i frivillige foreninger og om regeringens beskæftigelsesudspil om kvalificeret arbejdskraft. DSRF kontaktede også justitsministeren og de øvrige partiers retsordfører vedrørende en opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor om udvalgte omkostninger ved rocker- og bandekriminalitet.

Året bød også på vidensudveksling med udlandet. Sandy Madar var flere gange i løbet af året i Rumænien for at give vores forslag til, hvordan Rumænien får etableret en national retshjælpsordning. Formålet var sammen med interesserede advokater at få opbygget et netværk af retshjælpe. Også på gældsområdet delte vi ud af vores erfaringer i Rumænien og planen er at dette også vil fortsætte næste år. Sandy mødtes også flere gange i løbet af året med NVVK i Holland og besøgte The Royal Courts of Justice Advice i Islington for at se, hvordan gratis gældsrådgivning og juridisk rådgivning er integreret i det engelske retssystem. Sandy besøgte også The Money Advice Service i London, som led i et forsøg på at udbygge et internationalt samarbejde baseret på tværnational erfaringsudveksling. I oktober blev Debt Advise Forum afholdt i København. Konferencen blev holdt for første gang og samlede de største europæiske aktører på kreditorområdet med henblik på, hvordan man kan samarbejde og udveksling erfaring. Her fik vi også præsenteret det internationale gældsprojekt, som vi ønsker at lancere, der skal udmunde i en europæisk platform for vidensudveksling. Projektidéen blev taget godt imod, og vi glæder os til at arbejde videre hermed.

DSRF i medierne 2018

DSRF var i medierne mange gange i løbet af 2018, hvor vi udtalte os om mange forskellige emner. Blandt andet i et debatindlæg om frivillighedens grænser, et med konkrete forslag til hvordan regeringen endnu bedre kan beskytte forbrugerne mod gældsproblemer og et om gældssanering før gældsrådgivning.

Direktør Sandy Madar blev interviewet sammen med Seth Sarpong om projektet på Nørrebro og den juridiske oprustning. Jeanette Gjørret, Juridisk Leder i Den Sociale Retshjælps Fond, var den. 16. august medvirkende i “Kontant -Svindlerne uden ansigt”, der satte fokus på ID-tyveri. Her udtalte hun sig om de juridiske problemer, man kan støde på som offer for ID-tyveri. Sandy Madar udtalte sig også om bande-exit i Berlingske og om kviklån i Politiken.

Den Sociale Retshjælp anno 2017

I 2017 fejrede vi vores 10-års fødselsdag sammen med vores nuværende og tidligere medarbejdere, frivillige og praktikanter. Det blev fejret med en grillfest og vi glæder os til de næste ti år, hvor vi forhåbentlig kan hjælpe endnu flere mennesker med juridiske- og gældsproblemer.

2017 blev desværre også året, hvor pengene til Fængselsrejseholdet udløb ved årets slutning. Selvom vi kæmpede hårdt og argumenterede for, hvorfor Fængselsrejseholdet skulle på Finansloven, lykkedes det desværre ikke. Undervejs mødtes vi blandt andet med Kim Østerbye, formanden for Fængselsforbundet, for at diskutere midler. DSRF tog også kontakt til Kriminalforsorgens Institutioner for at høre, om de ville betale for Fængselsrejseholdets ydelser. Det var desværre ikke en mulighed og året går på held uden at vi har fundet finansieringsmuligheder for Fængselsrejseholdets arbejde i 2018. Vi glæder os dog over, at vores vigtige arbejde med Fængselsrejseholdet bliver bredt anderkendt, blandt andet af politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, som ærgrer sig over dets lukning.

Heldigvis fik vi igen midler fra Civilstyrelsen til at videreføre vores juridiske rådgivning og vi modtog også § 18 midler fra Brøndby Kommune til at lave et undervisningsforløb i privatøkonomi målrettede beboerne i Pension Brøndbyhus.

Derudover indgik DSRF et samarbejde kaldt VærdigReform med 58 andre organisationer om at forbedre reglerne for førtidspension og fleksjob. DSRF takkede også ja til at bidrage til et bogprojekt, som handler om gældens betydning for de tidligere kriminelles muligheder for at komme ud af kriminalitet. Vi glæder os til at se bogen udgivet forhåbentligt næste år.

Retspolitisk arbejde i 2017

Retspolitisk fyldte særligt bandeproblematikker meget i årets løb. Dette var også hvad vi mødtes med Udlændige- og Integrationsministeriet om. Her diskuterede vi, hvad en ny bande-taskforce skal indeholde. Dette sendte vi også mange politiske henvendelser og kommentarer om i løbet af året. Disse omhandlede blandt andet initiativet om at straffe forældre tilknyttet bandemiljøet, Justitsministeriets 12 initiativer mod bandekriminalitet, om økonomisk straf af bandemedlemmer og om sagsomkostninger. Vi sendte også en politisk henvendelse vedrørende lige adgang til retshjælp og den nye task-force, der skal granske reglerne for frivilligehed. 

I løbet af året blev der rig mulighed for vidensudveksling med udlandet. Direktør, Sandy Madar, var flere gange i Holland, hvor hun blandt andet mødtes med Center for International Legal Cooperation, med hollandske Flanderijn (hollands svar på fogedretter) samt med Kosta Skliris fra NVVK (den hollandske brancheorganisation på gældsområdet). Derudover afholdte Sandy et indledende møde med The Legal Aid Board i Holland omkring deres retshjælpssystem for at høre mere om deres forskellige tiltag og for at lade sig inspirere.

DSRF havde et møde med programchefen fra Ulster Universitet i Irland, Tim Moruzzi, omkring opkvalificering af gældsrådgivere. Irland har som det førende land på dette område lavet en rigtig god gældsuddannelse, som man kan lade sig inspirere af. Også indenfor gæld blev den årlige ECDN-konference afholdt, hvor det på generalforsamlingen bl.a. blev besluttet, at vi forbliver en del af the Social Platform, som er en organisation, der advokere for sociale problematikker på EU-niveau.

For at blive klogere på de problematikker, vi beskæftiger os med, deltog vi også i en lang række arrangementer i løbet af året, blandt andet i Den Kriminalpræventive Dag og i en konference, Justitia afholdte, om retssikkerhed. DSRF var også repræsenteret ved Ulighedens Topmøde og deltog i arrangementet ”Virksomheder bag Tremmer”. Også det netværk, der blev startet af Danske Handicaporganisationer sidste år, blev videreført og fulgt op af et netværksmøde om retssikkerhed. 

DSRF i medierne 2017

DSRF var mange gange i medierne i løbet af 2017, ikke mindst på bandeområdet, som generelt fyldte meget i løbet af året. Sandy Madar udtalte sig blandt andet om Justitsministeriets forslag om at forbyde banden Loyal To Familia ved lov og kritiserede regeringens task-force mod bandekriminalitet. Sandy Madar kritiserede blandt andet, at man ønskede at bruge økonomiske sanktioner og socialrådgivere for at komme problemerne til livs, når man i stedet burde bruge pengene på rådgivning.

I forbindelse med samarbejde #VærdigReform udtalte DSRF sig også flere gange i medierne. Blandt andet kritiserede vi flere gange den tendens, at syge borgere bliver sendt i lange ressourceforløb, og at de ikke oplever, at sagsbehandleren hører dem, når de fortæller, at de ikke kan arbejde.

Sandy Madar var også i medierne i forbindelse med Skatteminister Karsten Lauritzen, der ønskede at alle skulle betale en rente på 8 % på deres offentlige gæld, uanset hvilken slags gæld. Her anderkendte Sandy, at en ensretning ville føre til større gennemsigtighed, men den høje rentesats ville gøre det meget sværere at komme af med gælden. Her udtalte Sandy sig både til dr.dk, DR Nyheder, Information og Berlingske.

Den Sociale Retshjælp anno 2016

2016 var et spændende år for DSRF, hvor vi havde muligheden for at videreføre mange eksisterende og succesfulde projekter. I oktober åbnede vi i nye lokaler på Augustenborggade 2, 8000 Aarhus C, da vores tidligere lejemål på A. Hertzums Vej 2 skulle rives ned. Det nye lejemål er et gammelt vandtårn, hvor der er plads til alle vores medarbejdere.

DSRFs juridiske rådgivning fik endnu engang midler fra Civilstyrelsen til at yde gratis juridisk rådgivning i Aarhus og København. Derudover åbnede vi en afdeling i Horsens i lokaler som venligst er udlånt af Bo Trivsel. Også Fængselsrejseholdet fik tildelt penge via satspuljeaftalen og fortsatte dermed i hele 2016 og indtil slutningen af 2017. I slutningen af 2016 fik vi tildelt § 18 midler i både Aalborg, Lyngbæk-Taarbæk samt Frederikshavn Kommune med det formål at lave private undervisningsforløb i privatøkonomi for indsatte i Kravskovhede Fængsel samt beboere i Pension Hammer Bakker og Pension Engelsborg. Vores samarbejde med PRO Exit fortsatte også i 2016, eftersom vi fik tildelt midler fra satspuljen og med disse midler fik vi mulighed for at hjælpe yderligere 8 med prostitutionsbaggrund under Pro Exit.

DSRFs formand Jørgen A. Horwitx og direktør Sandy Madar deltog i et møde med Bo Trivsel i Horsens i januar og flere efterfølgende opfølgende møder om opkvalificering af boligforeningernes gældsrådgivning. Dette mundede ud i et samarbejde mellem DSRF og Bo Trivsel. I oktober holdte vi det første møde om kvalitetssikring af boligorganisationers gældsrådgivning, hvor Jane fra BL – Danmarks Almene Boliger, økonomisk rådgiver Iben og Diana fra Randers Bolig deltog. 

Innovation besøgte både Aarhus Skifteret og Horsens Skifteret i forbindelse med en gældssaneringsundersøgelse, der udarbejdes i fællesskab med Line Barfod og Lars Lindencrone Petersen. Vi besøgte skifteretterne for at indsamle data fra gældssaneringssager, der skal lægge til grund for undersøgelsen.

Retspolitisk arbejde i 2016

2016 var præget af mange spændende møder med interesseorganisationer med henblik på at fremme vores målgruppes interesser. Vi deltog blandt andet i et formøde hos Rådet for Socialt udsatte om en kommende reform af serviceloven, en retshjælpskommission samt et netværksmøde for digital inklusion og mødtes med formanden for SIND. Vi startede også et pressesamarbejde op sammen med Dansk Handicap Råd om retssikkerhed i forbindelse med ændring af servicelovens voksenbestemmelser.

Året gav også anledning til erfaringsudveksling med udlandet. Blandt andet besøgte vores direktør, Sandy Madar, Holland, hvor hun mødtes med Kosta Skliris fra den hollandske gældsrådgivningsorganisation NVVK samt med Jan Dirk de Jong fra Holland, som gennemfører et forskningsprojekt omkring rollemodeller i kriminelle miljøer. I Holland besøgte Sandy Madar også Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies i Holland, med henblik på, at få dybere indsigt i deres gældsrådgivningspraksisser og opbygning. Sandy Madar var også i London for at undersøge, hvordan det står til i Londons gældsrådgivninger. Også den årlige internationale konference ECDN gav anledning til erfaringsudvekling indenfor gældsrådgivning. I den forbindelse blev Sandy valgt som ambassadør for ECDN hos Social Platform (det største netværk af europæiske sociale rettigheder).

DSRF gjorde som altid en stor indsats for at præge den politiske dagsorden og kræve bedre vilkår for vores klienter. Dette gjorde vi i 2016 blandt andet ved at mødes med politisk retsordfører i Alternativet, Josephine Fock, Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører for SF samt Preben Bang Henriksen, retspolitisk ordfører fra Venstre.

I forlængelse af justitsminister Søren Pinds 21 tiltag mod mobiltelefoner i fængslerne, skrev vi en politisk henvendelse til ham. Der var på daværende tidspunkt et flertal i Folketinget for at gøre det umuligt at bruge mobiltelefoner i danske fængsler, samt botilbud for pædofile. Vi opfordrede i denne forbindelse til en mere nuanceret og saglig debat, da forskning og kriminalforsorgens statistikker viser, at kontakt til familie under afsoning er vigtigt for at undgå recidiv. 

DSRF i medierne 2016

DSRF var i medierne flere gange i løbet af 2016. Blandt andet deltog vi i marts i P4 radio om kontanthjælpsloftets betydning for udsatte borgere. Marianne Wellberg Olsen stod klar, da P4 ringede os op live i deres sendetid med spørgsmål. Sandy Madar var også flere gange i medierne i løbet af året. Blandt andet stod hun frem i Ekstra Bladet og fortalte om den private bande-exit, hun igennem mange år har drevet hjemme hos sig selv. I forbindelse med debatten om et forbud mod telefoner i fængslerne deltog Sandy Madar også i debatten, blandt andet med et læserbrev til Aarhus Stifttidende om hvilke overvejelser, der bør være i forbindelse med at installere jammere i de danske fængsler. 

DSRF skrev også sammen med Danske Handicaporganisationer, Advokatrådet og Sjældne Diagnoser et debatindlæg om presset på retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet. I fællesskab kom vi med en række anbefalinger til, hvordan retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling kan styrkes.

Vores gældsleder, Morten K. Wind optrådte også flere gange i medierne i forbindelse med kontanthjælpsloftet, som han kritiserede. Juridisk leder  Johanne Beck Sørensen deltog blandt andet i Kontant, hvor hun satte fokus på, hvordan man kan undgå problemer med sin håndværker.

Den Sociale Retshjælp anno 2015

I Den Sociale Retshjælps Fond er det med stor glæde, at vi kan byde velkommen til vores nye bestyrelsesformand Jørgen A. Horwitz, der overtager posten efter Niels Due Jensen, som vi samtidig vil sige en stor tak til for sit mangeårige arrangement.

En anden vi også gerne vil byde stort velkommen er vores nye gældsleder i København Torben Dahl, som er uddannet bankrådgiver. Vi glæder os til samarbejdet.

Årets rekrutteringsperioder for nye frivillige Social Managers, Gældsmanagers og Juridiske Managers er forløbet rigtig godt, og vi er glade for at kunne byde velkommen til 57 nye frivillige. Vi glæder os også meget til at byde vores kommende praktikanter velkomne i starten af det nye år.

3 gange i 2015 tilbød vi kurset ”Introduktion til Gældsrådgivning i praksis”. Kurset blev afholdt på Erhvervsakademi Aarhus, og underviser var vores gældsleder Lene. Efter et vellykket kursus i marts, blev kurset afholdt endnu engang i maj.

2015 var også året, hvor vi satte ind og havde dagligt fokus på at sundhedsfremme vores arbejdsplads. Vi deltog derfor i kampagnen ”Vi cykler på arbejde”, og der gik hurtigt sport i at cykle flest kilometer. Vi inviterede samtidigt dagligt til en 15 minutters gåtur, hvor vi fik snakket om løst og fast og fik luftet kroppen, og vendte tilbage til kontoret med fornyet energi.

Vi er i Den Sociale Retshjælps organisation meget opmærksomme på ikke at stagnere, og vi holder derfor af at imødekomme forandringer, som er gode for organisationen og vores medarbejdere. Derfor deltog vores Sekretariatsleder og en HR- og kommunikationspraktikant i et foredrag om, hvordan man bedst bearbejder modstand mod forandringer. Vi deltog også i et morgenmøde hos DJØF der havde fokus på fremtidens ledere og ledelse. Vi fortsætter med at deltage i spændende og lærerige foredrag.

Vi forsøge ri det hele taget at afholde lærerige og spændende personalemøder for vores praktikanter og frivillige, som en del af vores måde at give noget igen, så de får muligheden for at tilegne sig nye kompetence. Ydermere er det oftest også en hjælp til at give vores rådgivere en større indsigt i vores klienters liv, og deraf muligheden for lettere at kunne hjælpe og sætte sig ind i klientens følelser og situation.

Vi har i 2015 bl.a. haft besøg af Lise Linn Larsen fra Anti Stalking Danmark- et foredrag om Stalking og vi har også fået undervisning i konflikthåndtering, SU-regler, PRO Aarhus som gav os et indblik i et liv i prostitution.

Retspolitisk arbejde i 2015

Direktør Sandy Madar og Innovationspraktikant Anders Østergaard deltog i møde med Karin Nødgaard, da DSRF ønsker en ændring i måden, hvorpå Satspuljemidlerne bliver tildelt. Vi ønsker, at der ikke kun skal støttes med nye projekter, men at man i stedet også afsætter et beløb til fortsættelse af projekter, der har vist sin eksistensberettigelse.

Den Sociale Retshjælp Fond og Streetmanagerforeningen udarbejdede en skriftlig politisk henvendelse vedrørende regeringen nye udspil ”En Ungdom Uden Kriminalitet”. Vi er i særdeleshed kritiske over for zoneforbuddene, som vi mener rammer de unge på uhensigtsmæssig vis.

En vigtig begivenhed i 2015 var vores samarbejde omkring ID-tyveri, hvor vi sendte en politisk konsulent på konference i Litauen. Konferencen var en så stor succes, at der blev arrangeret en mini-konference senere på året i København. ID-tyveri viser sig desværre at være et stigende problem, og hvert år bliver ca. 150.00 udsat for ID-tyveri. Vi har selvfølgelig en stor interesse i at blive klogere på problemet, så vi bedst muligt kan rådgive og hjælpe vores klienter, der bliver udsat for denne form for kriminalitet. Vi håber, at der med denne konference er sat tydeligt fokus på problemet, og at der fortsat vil efterforskes og afholdes konferencer omkring emnet.

2015 var også året, hvor vi sendte en henvendelse til Socialordførerne og til Kommunernes Landsforening, hvor vi påpegede vigtigheden af rådgivning- både af juridisk og gældsmæssig karakter, som et led i at kunne forhindre udsættelser. Vores henvendelse kommer på baggrund af den udsendte rapport SFI ”Udsættelse af lejere- udvikling og benchmarking”.

I oktober afholdt vores samarbejdspartner Pro Aarhus et oplæg for vores medarbejdere om deres arbejde med kvinder og mænd, der ønsker at komme ud af prostitution eller forbedre deres tilværelse under prostitution.

Herefter havde vi besøg fra Lejernes LO, der fortalte os om konsekvenserne af den nye lejelov, så vores medarbejdere har de bedste forudsætninger, når klienter henvender sig med lejeretslige problemstillinger.

I 2015 deltog også lederen fra vores juridiske afdeling i et dialogmøde omhandlende retsmægling. Mødet fandt sted ved retten i Aarhus.

DSRF i medierne 2015

Den Sociale Retshjælps Fond har også i 2015 været i medierne mange gange, og her er et udpluk af nogle af de historier, der blev bragt.

Den Sociale Retshjælps Fond er blevet interviewet og citeret i en artikel udkommet i Københavns Universitetsavis den 13. februar 2015, hvilket omhandlede adgangen til gratis retshjælp i København.

Der blev også skrevet en artikel omkring synligheden af vores arbejde. At vi oftest er til for de svageste i samfundet, men en oplysning omkring, at vi også yder rådgivning til den almene borger omkring skilsmisse, samværssager, inkassobreve, spritkørsel og socialt bedrageri.

Den Sociale Retshjælps fængselsrejsehold har fra 2012-2015 haft 2.087 klienter, men er nu truet af lukning, og kæmper for at finde nye midler, der kan redde den populære gældsrådgivning for kriminelle. Der er i den forbindelse skrevet flere artikler, og vi kan fremhæve artiklen med vores formand og iværksætter Sandy Madar helt privat. Grænsen er nået, og vi iværksatte i den forbindelse en crowdfunding kampagne under navnet ”Støt en medborger”. En form for fundraising, hvor vi ved hjælp fra private vil rejse penge til projektet- et rejsehold, der tager ud i fængsler og rådgiver de indsatte.

Vi har hjulpet i fængsler i de sidste 8 år, og det er positivt at regeringen nu vil vær emed til at fjerne de indsattes gæld, men de skyder sig slev i foden, hvis de samtidig vil aflive vores rådgivning. Mange der kommer ud af fængslerne har helt mistet overblikket over deres økonomi, og det er her vi står klar til at yde rådgivning. Desværre står vi nu i den situation, at vi uden penge, må lukke flere og flere projekter. Satspuljemidlerne udløber, og der er intet andet der træder til i stedet, selv om køen af forgældede indsatte presser sig på.

Foreningen Den Sociale Retshjælp overgik i januar 2014 til en almennyttig Fond, nemlig Den Sociale Retshjælp Fond. Niels Due Jensen fra Poul Due Jensens Fond tiltrådte i samme forbindelse som bestyrelsesformand for fonden. Bestyrelsen af næstformand jurist Thomas Koldig, revisor Erling Christensen, kunderådgiver Britt Creffield og Christian Olesen som er partner i Rostra Kommunikation.

Ved at overgå til en fond ønsker vi først og fremmest at sikre den bedste rådgivning og sagsbehandling til vores klienter, og dernæst at omstrukturere organisationen og således arbejde hen imod kun at bestå af henholdsvis to store afdelinger Gældsrådgivning og Juridisk rådgivning.

2014 blev også året hvor DSRF startede nyt kursus ”Gældsrådgivning i praksis”. Det nye uddannelsestilbud er målrettet medarbejdere, ledere og andre, som arbejder eller gerne vil arbejde med gældssatte borgere. På kurset lærer man bl.a. at håndtere kreditorer, ringe fogedretten op og skelne mellem relevante og irrelevante informationer i relation til gæld.

Vi har gennem hele året gjort meget for at videreudvikle vores dygtige ledere, praktikanter og frivilliges kompetencer. Kurser i forhandlingsteknik, god rådgivning og fastholdelse af frivillige har været en lille håndfuld af de kompetenceudviklingskurser vi har været på. Vi vil også i 2015 gøre meget for at vores medarbejder bliver tilbudt kurser for derved at skabe gode resultater for den enkelte medarbejder samt hele organisationen.  

I starten af året havde vi vores første besøg af Arbejdstilsynet hvilket var en meget positiv oplevelse. Den Sociale Retshjælp Fond fik ros for at sikre et godt arbejdsmiljø og blev belønnet med en grøn smiley. Vi arbejder fortsat på at få APV som en fast del af større frivillige organisationer, da det i dag ikke er et lovkrav fra arbejdstilsynets side.

2014 var året hvor Digital Post kom på dagsordnen ved DSRF. Da vi dagligt møder mennesker, der ikke har mulighed for at tjekke den digitale postkasse, da de er udsatte på forskellige måder. Vi har på vegne af vores klienter gjort et stort arbejde for at de offentlige instanser også gør et arbejde for at frigive.

Retspolitisk arbejde 2014

Den Sociale Retshjælps Fond deltog i januar til en opstartskonference om kontanthjælpsreformen, som var arrangeret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Formålet med konferencen var at understøtte implementeringen af reformen og fremme fokus på reformens intentioner. På konferencen fortalte den tidligere Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om de politiske intentioner bag reformen, svarede på spørgsmål og debatterede reformen med deltagerne.

Vores Juridiske rådgivningsteam modtager midler fra Civilsamfundsstrategiens pilotpulje, og vi deltog derfor i et netværksmøde, hvor vi fik diskuteret frivillighed og samskabelse, og herunder hvad der er væsentligt i partnerskabet med det offentlige. Socialstyrelsen har i deres statusrapport for pilotpuljen inkluderet en beskrivelse af Det Juridiske Rådgivningsteam som værende et eksempel på et godt partnerskab, hvilket vi selvfølgelig er glade for og stolte af. Vi har i 2014 haft tilknyttet et stærkt hold af Politiske Konsulenter, der har gjort en stor indsats for, at vi kan få vores værdier på dagsordnen på Christiansborg. Under nyheder for 2014 kan der læses mere om vores arbejde på denne front.

DSRF og vores samarbejdspartnere

2014 var også året, hvor vi fik etableret en del nye gode samarbejder herunder bl.a Kofoeds Skolen, som vi vil aflægge besøg fremover 1 gang om måneden. Vi fik 1 ny henvendelse med hjem den første gang, men forventer naturligvis en stigning når samarbejdet er godt etableret.

Statsfængslet ved Sønder Omme ønsker også et samarbejde med Den Sociale Retshjælps Fond, som skal tilbyde gælds- og juridisk rådgivning til de indsatte. Vi fik 15 nye henvendelser med hjem.

Kirkens Korshærs døgnvarmestue tilbyder selv rådgivning, men ønsker at udvide rådgivningen og er derfor også interesserede i et samarbejde med Den Sociale Retshjælp Fond.

Endnu et samarbejde med Statsfængslet Østjylland, hvor vi også har været ude og lave et oplæg for fængslets socialrådgivere.

Vi startede også et samarbejde op med Reden Aarhus, som udgør en del af vores nye samarbejde med PRO Aarhus-Exit prostitution. Vi fik en enkelt henvendelse med hjem

DSRF i medierne 2014

I starten af 2014 udsendte Den Sociale Retshælp en pressemeddelse vedrørende kvalitetskrav til reshjælp til alle landsdækkende samt andre relevante medier. Kvalitetskrav er nødvendigt for at sikre retssikkerheden i Danmark. Vi vil i de kommende år gøre en større indsats for at få kvalitetskrav på dagsordnen, så landets udsatte borgere får den retshjælp de har behov for.

I Kontants udsendelse om bankernes modregning af sociale ydelser medvirkede direktør Sandy Madar.

Den Sociale Retshjælps Fond var også med i et indslag på TV2 Østjylland, hvor vi fortalte om et nyt gældsrådgivningskursus, som vi startede op i marts 2014 i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.

Den Sociale Retshjælp anno 2013

Foreningen Den Sociale Retshjælp blev i 2013 omdannet til at være en almennyttig fond, nemlig Den Sociale Retshjælps Fond. I den forbindelse har vi etableret en ny bestyrelse som er præget af stærke kræfter fra erhvervslivet som skal sikre Den Sociale Retshjælp i fremtiden. Ligeledes har vi indhentet nye kræfter i vores repræsentantskab, som fungere som sparringspartnere for bestyrelsen og den daglige ledelse. 

Den Sociale Retshjælps Juridiske Rådgivning og dinretshjaelp.dk modtog 1.157.370 kr. af Civilstyrelsen. Dette tilskud resulterede bl.a. i at vi etablerede samarbejdsaftaler med AL2Bolig om opsøgende retshjælp i boligområdet Langkærparken i Tilst ved Aarhus, som vi besøger en gang om måneden. Vi har ligeledes etableret et samarbejde med KAB boligforening om opsøgende retshjælp i Tingbjerg i København.

Den Sociale Retshjælps Gældsrådgivning videreføre arbejdet ved at yde gældsrådgivning til alle borgere og sagsbehandling til socialt udsatte borgere og borgere under indtægtsgrænsen for fri proces. Vi har bl.a. etableret et samarbejde med Exit Prostitution i Aalborg Kommune, som vi besøger en gang om måneden for at yde gældsrådgivning og sagsbehandling til tidligere og nuværende prostituerede.

2013 var også året, hvor Den Sociale Retshjælp  begyndte udviklingen af et kursus, som giver en grundlæggende viden om hvordan man yder gældsrådgivning. Kurset “Gældsrådgivning i praksis” er en del af et samarbejde mellem Den Sociale Retshjælp og Erhvervsakademi Aarhus, og udbydes for første gang i foråret 2014.

DSR i medierne 2013

I 2013 optrådte Den Sociale Retshjælp 129 gange i medierne af hvad vi har kunnet finde frem til. Der er to store temaer for året 2013. Først og fremmest var Den Sociale Retshjælp i medierne om problematikken omkring socialt bedrageri. Vi mente, at der var uklare regler for, hvornår man er enlig forsøger og dette betød at borgerne uberettiget blev stemplet som sociale bedragere. Kommunerne oprustede jagten på bedragere og vi mener ikke det er i orden, at overvåge enlige mødre for at sikre sig, de er enlige. Mange føler sig forfulgt og vi advokerer for, at der skal skabes klare regler på området, da Den Sociale Retshjælp erfarer, at der er mange, der ikke kan finde rundt i de nye regler om kontanthjælp og gensidig forsørgerpligt.

Det andet store tema er SKATs tvangsindkrævelse af skattegæld hos kontanthjælpsmodtagere. Den Sociale Retshjælp udtaler sig om vores erfaringer med, at mange er kommet i klemme grundet SKATs metoder samt at vi har oplevet sager, hvor folks rådighedsbeløb har været nul kroner eller er gået i minus efter SKATs indeholdelse. Vi mener, at SKAT er for hårde i deres inddrivelse af gæld og at det er et kæmpe problem, da borgerne efterfølgende ofte ikke har penge til mad eller regninger.

Derudover udtaler vi os blandt andet om, at det er problematisk at man ikke længere kan søge om henstand, hvis man er på kontanthjælp, at kriminelle ender med en stor gæld til staten, der er umulig at inddrive samt at et stigende antal borgere mister troen på, at de kan komme ud af deres økonomiske problemer.  Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.  

Retspolitisk arbejde 2013

2013 var et retspolitisk travlt år for Den Sociale Retshjælp. Den Sociale Retshjælp rettede blandt andet henvendelse til justitsministeren vedrørende udsættelse af tidligere kriminelle beboere og udarbejdede et dokument omkring konsekvenserne ved dette. Dokumentet er blevet sendt til Justitsministeren, by og boligordfører og socialordførere i Folketinget samt til udvalgte journalister.

Derudover rettede Den Sociale Retshjælp henvendelse til skatteministeren vedrørende en ændring i praksis hos SKAT, som har store konsekvenser for socialt udsatte, til Morten Bødskov omhandlende den mangelfulde gældsrådgivning og vedrørende problemerne med indsattes sagsomkostninger samt sendte en politisk henvendelse omkring problematikken omkring fængselsindsatte og deres adgang til internettet, når det offentlige pr. 1. november 2014 kræver, at alle landets borgere skal have egen digital postkasse på borger.dk. Herudover skrev Den Sociale Retshjælp en politiske henvendelse til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om at retssikkerheden på sygedagpengeområdet tilsidesættes på grund af reelt betydningsløs klageadgang.

Den Sociale Retshjælp henvendte sig i 2013 også til relevante ministre samt kultur – og socialudvalget med et forslag til hvad et frivilligcharter kunne indeholde, indsendte et høringssvar til bekendtgørelserne i medfør af lov om finansielle rådgivere og sendte et høringssvar til Justitsministeriet vedrørende en ny rocker- og bandepakke: Fast greb om banderne.

Ydermere henvendte Den Sociale Retshjælp sig til ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter vedrørende et lovforslag til ændring i lov om almene boliger. Lovforslaget ville give politiet mulighed for at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til de almene boligorganisationer, som derefter vil kunne bruge disse oplysninger til at opsige lejeres lejemål, hvilket Den Sociale Retshjælp fandt problematisk.

I juni 2013 fik Den Sociale Retshjælp også besøg af Rigsrevisionen i forbindelse med deres undersøgelse omkring fejlkommunikation til borgerne, så de kunne høre nærmere om vores erfaringer samt løsningsforslag. Endeligt deltog Den Sociale Retshjælp i Retsudvalgets høring om retshjælpen i Danmark og efter høringen har Den Sociale Retshjælp sendt en henvendelse til Folketingets Retsudvalg som opfølgning på høringen. Her kommer vi med vores forslag til, hvad der har højeste prioritet at få håndteret straks og ikke først senere. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælps mærkesager her.  

Dinretshjaelp.dk blev af Civilstyrelsen anerkendt som tilskudsberettigede og pr. maj 2012 modtog 710.000 kr. Dette resulterede i at alle borgere kunne modtage rådgivning på trin 1 og borgere under indtægtsgrænsen for fri proces kunne modtage sagsbehandling på trin 2-3. Rådgivningen kunne modtage via personlig rådgivning på vores kontorer i Aarhus og København, men også via mail, brev og telefon 

I efteråret 2012 fik vi svar fra Social- og Integrationsministeriet på vores ansøgning om at forsætte Den Sociale Retshjælps Gældsrådgivning frem til 30. juni 2016. Dette er vi meget glade for, så vi kan forsætte med at yde gældsrådgivning og juridisk rådgivning til de mange borgere der har behov for det.  

Desuden etablerede vi et samarbejde med AKB boligforening om opsøgende retshjælp i Lundtoftegade på Nørrebro i København. Formålet er at yde gældsrådgivning og juridisk rådgivning til beboere på Lundtoftegade. 

Den Sociale Retshjælp fik nye lokaler i Aarhus afdelingen. Vi flyttede fra Frederiks Allé til A. Hertzums Vej 2, 8000 Aarhus C. Flytningen betød at vi fik langt mere plads, hvilket var nødvendigt i takt med at organisationen voksede. 

DSR i medierne 2012

Den Sociale Retshjælp optrådte 65 gange i medierne i år 2012 af hvad vi har kunnet finde frem til. Gæld er endnu engang et gennemgående tema i 2012. Den Sociale Retshjælp udtaler sig om, hvordan gæld er blevet et samfundsproblem og at myndighederne bør tage større ansvar. Vi udtaler os også om, hvordan gæld kan give stress og der er fokus på at Den Sociale Retshjælp er en af de organisationer, der yder gældsrådgivning fordi det virker.

Derudover er kommunerne i fokus og Den Sociale Retshjælp kritiserer kommunernes håndtering, når de undersøger om borgerne begår socialt bedrageri, da vi har erfaret at borgerne føler sig dårligt behandlet og er bange for, om der er tale om decideret magtmisbrug. Vi udtaler, at vores borgere ikke kan finde rundt i de uklare regler på området. Ydermere udtrykker vi glæde over, at SF vil gøre det muligt at lade sig registrere frivilligt i RKI og vi bliver omtalt i forbindelse med vi indgår et samarbejde med Brabrand Boligforening for at forhindre udsættelser i Gellerup.  Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.  

Retspolitisk arbejde 2012

Den Sociale Retshjælp fortsatte i 2012 det retspolitiske arbejde for at sikre borgerens retssikkerhed bedst muligt. Den Sociale Retshjælp startede året med at sende en politisk henvendelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg vedrørende forebyggelse af socialt bedrageri.

Derudover foreslog Den Sociale Retshjælp socialministeren og ministeren for by og bolig, at udvide loven om Aktiv Socialpolitik for at nedbringe det stigende antal borgere, der udsættes samt rettede henvendelse til social- og beskæftigelsesministeren vedrørende den manglende afskaffelse af ungeydelsen. Den Sociale Retshjælp foreslog i 2012 også fælles retningslinjer for afindeksering samt debatterede i diverse medier om sagsomkostningers effekt på muligheden for resocialisering af tidligere indsatte, socialt bedrageri samt frivillig registrering i RKI. I forlængelse af frivillig registrering i RKI rettede Den Sociale Retshjælp også henvendelse til justitsministeren for at få svar på, hvorfor det ikke nævnes, at frivillig registrering allerede er en mulighed.

Ydermere sendte Den Sociale Retshjælp en politiske henvendelse til Karina Lorentzen, folketingsmedlem for SF, med opbakning og ændringsforslag til hendes forslag om autorisationsregler for finansielle rådgivere samt til Folketingets Retsudvalg for at bakke op om Advokatrådets og Danske Advokaters forslag om en åben høring på retshjælpsområdet. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælps mærkesager her.

Kontoret på Bornholm åbnes for gældsrådgivning. Dette sker i samarbejde med Tryg Fonden, Bornholms Regionskommune og er en del af projekt Tryg Ø. På Bornholm er alle tilknyttede frivillige fagfolk.

Det Juridiske Rådgivningsteam oprettes efter at Den Sociale Retshjælp modtager offentlige midler fra Socialministeriet. 4,75 millioner kroner frem til 2015 er med til at sikre, at Det Juridiske Rådgivningsteam sammen med Myndighedsafdelingen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune kan støtte og rådgive en målgruppe af mennesker, som er meget udsatte. Dette betyder til vores store glæde, at vi igen kan åbne op for rådgivning af hjemløse mennesker.

Fængselsrejseholdet oprettes efter modtagelse af 4,734 millioner kroner fra Socialministeriet. Fængselsrejseholdet varetager helhedsorienteret juridisk og social rådgivning til nuværende og tidligere indsatte i de danske fængsler. Det betyder, at Fængselsrejseholdet har ambitioner om at være en gennemgående instans og støtte for indsatte, både under afsoningsperioden og bagefter, hvor vi rådgiver og støtter i forhold til bl.a. boligproblematikker og meget andet. Midlerne fra Socialministeriet er delt ud over de næste fire år, og projektet løber dermed minimum indtil 2015.

2011 er også året, hvor Den Sociale Retshjælp virkelig slår sit navn fast på den retspolitiske scene. Vi bliver oftere og oftere kontaktet af forskellige medier, som ønsker vores syn på en ofte politisk sag, og vi bliver til stadighed tydeligere i, hvordan vi øger det politiske fokus på vores målgrupper. Ligeledes har vi stadig mere kontakt med politikerne i Folketinget. Vi kommenterer forslag og har ofte korrespondance med flere forskellige politikere, både på den ene og den anden side af midten.

Den Sociale Retshjælps eksterne nyhedsbrev bliver til i starten af 2011. Hvert nummer har et tema, som naturligvis har relevans for vores arbejde, og dermed både vores samarbejdspartnere og vores klienter.  

DSR i medierne 2011

I 2011 optrådte Den Sociale Retshjælp 61 gange i medierne af hvad vi har kunnet finde frem til. Det første store tema i 2011 for Den Sociale Resthjælps i medierne var udsættelsesproblematikken. Den Sociale Retshjælp opfordrer kommuner, boligselskaber og fagfolk til i højere grad at samarbejde for at nedbringe antallet af lejere, der sættes ud af deres bolig, fordi huslejen ikke er betalt. Vi udtale os om, hvilke konsekvenser det har for borgeren, at blives sat på gaden og vi kritiserer nogle kommuner for ikke at yde den rette hjælp.

Derudover var der i 2011 fokus på Den Sociale Retshjælps udvidelse – vi åbnede en afdeling i Bragesgade samt hjalp med at starte en frivillig rådgivning på Bornholm. Ydermere udtalte vi os om vores erfaring med kommunernes ulovlige metoder til at indsamle beviser mod borgeren i sociale sager, som vi kritiserer. Den Sociale Retshjælp udtalte sig også om, hvilke forhindringer en plettet straffeattest har for unge jobsøgende, den kritisable tendens bankerne havde til at nægte at oprette konti til socialt udsatte samt at det skulle være muligt at lade sig registrere frivilligt i RKI. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.  

Retspolitisk arbejde 2011

Den Sociale Retshjælps retspolitiske arbejde bestod i 2011 i mange politiske henvendelser samt medie udtalelser. Den Sociale Retshjælp udtalte sig, på baggrund af mange borgerhenvendelser, blandt andet om udsættelser, kommunernes brug af ulovlige indsamlede beviser på socialt bedrageri samt overgældssætning.

Herudover sendte vi spørgsmål til retsudvalget vedrørende bankernes modregning, henvendte os til socialministeriet omkring overførsel af huslejebetalinger, foreslog ændringer af kriterierne for hvornår man er enlig forsøger, foreslog skatteministeriet at SKAT følger inddrivelsesbekendtgørelsen, når der modregner i borgernes børnepenge, foreslog justitsministeriet, at det skal være muligt at registrere sig frivilligt i RKI samt rettede henvendelse til partiernes skatteordførere og skatteministeren for at få ændret lovgivningen vedrørende inddrivelse af offentlig gæld.

Derudover foreslog Den Sociale Retshjælp et samarbejde med Pensionen Skejby og KRIM’s Retshjælp, for at alle indsatte kunne sikres retten til at få en folkeregisteradresse, mens de afsoner. Endeligt kommenterede vi lovforslag om forenkling af bødesagsprocessen, om muligheden for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager samt Retsplejerådets ordning for offentlig retshjælp. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælps mærkesager her

Den primære målgruppe i forhold til vores juridiske rådgivning og sagsbehandling er nuværende og tidligere indsatte. Langt de fleste klienter bliver optaget gennem vores opsøgende enhed, som besøger fængsler og Kriminalforsorgens udslusningspensioner rundt omkring i landet.

På baggrund af en donation fra Bikubenfonden kan kontoret i København åbnes. Denne afdeling varetager kontakten med og besøgene på pensioner og i fængsler på Sjælland. Desuden står Den Sociale Retshjælp i København for samarbejdet med Nørrebro Bibliotek, hvor vi ugentligt yder gratis retshjælp til borgerne i området. Ligeledes er det kontoret i København som varetager opsøgende retshjælp i et udsat boligområde på Nørrebro. Her mødes vores medarbejdere med beboerne i området og yder gratis retshjælp, ligesom vi arbejder målrettet på at skabe positive oplevelser for især de unge i området. Dette gør vi blandt andet gennem fodboldturneringer og ved at søge positive relationer med beboerne.

I 2010 er vi nødt til at fokusere på én målgruppe, og selvom det gør ondt på hele organisationen, er vi nødt til at sige farvel til målgruppen med hjemløse mennesker. Denne gruppe har stadig et udtalt behov for rådgivning, men Den Sociale Retshjælp har på nuværende tidspunkt ikke midler til at rådgive denne gruppe mennesker, og vi ser os derfor nødsaget til at afslutte denne del af vores arbejde.

Den Sociale Retshjælp i medierne

I 2010 optrådte Den Sociale Retshjælp 82 gange i medierne af hvad vi har kunnet finde frem til. Medierne fokuserede på, hvordan Den Sociale Retshjælp bliver kimet ned af folk, der har brug for gældsrådgivning – det er de normalt pæne privatøkonomier, der er skubbet ud over kanten, men der er hjælp at hente hos Den Sociale Retshjælp. Vi udtalte os om, hvordan vi mener, man kommer problemerne til livs og hvilke konsekvenser gæld har for den individuelles psyke og samfundet generelt. Ydermere hyldede vi regeringens nye tiltag, der skulle gøre det sværere at låne penge i banken, da et af de helt store problemer, ifølge Den Sociale Retshjælp, var at folk blev nødt til at optage nye lån for at betale de gamle af.

Derudover udtalte vi os om, hvordan den nuværende ordning med straffeattester skader tidligere dømtes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet samt hvordan gælden fra sagsomkostninger forhindrer tidligere indsatte i at komme i gang med et liv efter afsoning. Der var fra mediernes side fokus på, hvordan Den Sociale Retshjælp fik flere og flere henvendelser fra indsatte og dømte, der ikke kan overskue den gæld, de har til det offentlige og hvilke konsekvenser, det havde.

Ydermere var temaerne for Den Sociale Retshjælps optræden i medierne problematikken omkring udsættelser, og hvordan vi oplevede en stigning i sager, hvor folk har måttet flytte fra deres hjem. Til sidst var vi ude og kommentere på, at inkassobranchen i stigende grad benyttede sig af urimelige og nogle gange ulovlige metoder for at få penge ud af skyldnerne.  Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.  

Retspolitisk arbejde 2010

Den Sociale Retshjælp satte i 2010 for alvor fokus på det retspolitiske arbejde. Dette kom blandt andet til udtryk ved, at Den Sociale Retshjælp kommenterede et lovforslag om forenkling af bødesagsprocessen samt et lovforslag vedrørende at husleje skal betales over PBS. Ved disse politiske henvendelser gjorde Den Sociale Retshjælp således politikerne opmærksomme på udfordringer vedrørende lovforslagene.

Derudover tog Den Sociale Retshjælp kontakt til daværende socialminister, Benedikte Kiær, på baggrund af en undersøgelse om kommuners procedure vedrørende udsættelsessager, som Den Sociale Retshjælp havde udarbejdet. Undersøgelsens hensigt var, at effektivisere og kvalitetssikre kommuners behandling af udsættelsessager. Endeligt deltog Den Sociale Retshjælp også i en konference i Firenze, Italien, med temaet ”Consumer bankruptcy in EU”. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælps mærkesager her.

Antallet af borgere, som søger gratis rådgivning og sagsbehandling, er stadigt stigende og grundet den verdensomspændende finansielle krise, rammes endnu flere borgere af gældsspiralen. Gæld som privat problem eller samfundsproblem diskuteres ofte i medierne og politikerne afsætter 16 mio. kroner til gældspuljemidler. Af de omtalte 16 mio. kroner bevilliges Den Sociale Retshjælp 3 mio. kr., fordelt på de kommende fire år.

Bevillingen finder sted i april 2009 og lægger et øget pres på Den Sociale Retshjælps gældsrådgivningstilbud, da vi blandt fondsmodtagerne er de eneste, der allerede har et fuldt udviklet koncept med vejledninger og arbejdsprocedurer for gældsrådgivningen.

Mange gældsramte har hørt om uddelingen af midlerne og det vælter ind med henvendelser, da disse mennesker finder ud af, at vi er de eneste af modtagerne, der her og nu kan yde dem gældsrådgivning. Det er meget svært at følge med, da størstedelen af vores medarbejdere alene arbejder mellem 4 og 8 timer om ugen og vi løber så stærkt, som vi overhovedet kan. Vi forsøger at hjælpe alle på bedste vis, men den øgede eksponering er uafværgeligt med til fjerne noget af fokus fra vores kernemålgruppe.

Samtidig er det en spændende tid, da vi med bevillingen for alvor føler, at vi har slået vores eksistensberettigelse fast og at vi nu kan hjælpe en stor gruppe mennesker. Internt er det dog også en tid med opbrud, da en del af nøglemedarbejderne bliver færdiguddannet i sommeren 2009 og derfor ikke længere har mulighed for at arbejde fast i retshjælpen, hvilket nødvendiggør et mindre generationsskifte. Heldigvis består medarbejderstaben af en god solid gruppe og skiftet er derfor forløbet godt og har bragt endnu en portion ny energi til retshjælpen.

Status på 2009 er derfor samlet set, at vores arbejdsgange for alvor viser deres værd og at vi hjælper flere mennesker, end vi havde forestillet os, vi kunne så kort tid efter vores opstart. Dette er utroligt tilfredsstillende og lærerigt. Samtidig arbejder vi på at kunne hjælpe vores kernemålgruppe endnu bedre og vi ønsker i høj grad at kunne flytte vores fulde fokus tilbage til disse mennesker. Det er dog svært at sige nej til at hjælpe folk, alene fordi de ikke tilhører vores målgruppe og derfor forsøger vi at sætte os på begge stole, indtil de øvrige frivillige gældsrådgivningstilbud er på benene.

I forbindelse med gældspuljebevillingen og det stærkt stigende antal af klienthenvendelser samt ønske om samarbejder fra flere offentlige myndigheder og andre organisationer opgraderes udvalgte kandidatstuderende til ledere af de respektive afdelinger. Afdelingslederne aflønnes som delvist frivillige, hvorfor det frivillige aspekt i arbejdet således fortsat værdsættes højt, alt imens foreningen får mulighed for at udvikle nøglemedarbejdere, der arbejder mellem 12-20 timer ugentligt for Den Sociale Retshjælp. 

Den Sociale Retshjælp i medierne

I 2009 havde Den Sociale Retshjælp fundet rodfæste og var i medierne 64 gange af hvad vi har kunnet finde frem til. Det helt store tema for Den Sociale Retshjælps optræden i medierne i 2009 var den negative økonomiske spiral mange danskere endte i under finanskrisen. Lånefesten stoppede og tusindvis af almindelige danskere druknede i gæld og fik derfor brug for gældsrådgivning hos Den Sociale Retshjælp. Den Sociale Retshjælp, som ellers kun var til for de udsatte borgere tog konsekvensen af de mange henvendelser fra ressourcestærke danskere og åbnede en gældsrådgivning, der var for alle. Derudover satte avisartiklerne fokus på Den Sociale Retshjælps eksistens og der blev henvist til os, som et sted, hvor man kan få gratis gældsrådgivning, hvis man står med sådan et behov. Til sidst var der fokus på at Den Sociale Retshjælps gældsrådgivning fik økonomisk støtte af Indenrigs- og Socialministeriet. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.  

Dette år var først og fremmest præget af, at Den Sociale Retshjælp definerede to kernemålgrupper; nemlig tidligere og nuværende indsatte samt hjemløse. Ønsket om at hjælpe de tidligere og nuværende indsatte var, i første omgang, årsagen til at Den Sociale Retshjælp overhovedet blev startet op. Vi erfarede dog snart, at mange af de problemstillinger, som de indsatte har, også gælder for de hjemløse og at de har lige så stort et behov for at få hjælp til at løse dem. De arbejdsgange og sagsbehandlingsprocedurer, vi allerede havde udarbejdet, var derfor mere eller mindre direkte anvendelige på de hjemløse. På grund af den store efterspørgsel på rådgivning og sagsbehandling, blev vores målgruppe derfor udvidet til også at omfatte de hjemløse.

Målgruppedefinitionen indebar, at Den Sociale Retshjælp kun ydede kortere rådgivning pr. telefon til de såkaldt almindelige borgere, der ikke hørte under målgruppen, hvorimod kernemålgruppens management-klienter (klienter, der har brug for mere end lettere telefonisk rådgivning) blev tilbudt dybdegående og helhedsorienteret sagsbehandling.

Utrolig meget af vores tid måtte dog nødvendigvis tilegnes det at søge fondsmidler. Det var en langsommelig og til tider frustrerende proces, da det eneste, vi ønskede, var at yde rådgivning til en række socialt udsatte mennesker. Samtidig var vi også meget bevidste om, at denne proces var larmende nødvendig for, at vi kunne sikre vores eksistens og dermed også for den rådgivning, vi ønskede at yde. Udvidelsen af målgruppen til at omfatte en større gruppe af socialt udsatte, var da også med til at forbedre mulighederne for at søge offentlige puljemidler. Der var indtil flere instanser, heriblandt fonde og private virksomheder, der støttede vores arbejde økonomisk, hvilket var med til at give os den nødvendige kampgejst til at fortsætte.

Vi manglede dog det helt store gennembrud, der kunne sikre os fremadrettet. Et af disse gennembrud kom, da vi fik midler fra Tips- og Lottopuljen til Særlige Sociale Formål, da dette gav os den fornødne ro til, for alvor, at gå et spadestik dybere i forhold til sagsbehandlingen.

I løbet af året var vores arbejdsgange og sagsbehandlingsprocedurer for alvor ved at være på plads og vi begyndte at se resultaterne af det arbejde, vi udførte, da vores klienter i højere og højere grad begyndte at ’få styr på deres liv’. Samtidig nåede vi frem til en erkendelse af, at mange af disse mennesker ville have brug for vores hjælp i længere tid end først antaget. Dette skyldtes mange ting, men vi erfarede blandt andet, at den måde lovgivningen på det sociale område er skruet sammen på samt de arbejdsprocedurer, der er i det offentlige system, er medvirkende til en uhensigtsmæssig fastholdelse af socialt udsatte. Derfor begyndte vi også at udvikle vores ovennævnte mærkesager, blandt andet gennem kontakt til politikere samt udvidelse af gruppen af samarbejdspartnere.

Vi beskæftigede nu ca. 56 frivillige Juridiske og Sociale Managere samt fagfolk primært med juridisk baggrund og tiltrak ligeledes sociologistuderende til udarbejdelsen af screeningsskemaer, der kunne anvendes i sagsbehandlingen, alt imens skemaerne kunne fungere som statistisk materiale til belysningen af målgruppen.

Grundet efterspørgslens omfang afsætter Den Sociale Retshjælps ressourcer til dybdegående gældsrådgivning til gældsplagede borgere, der ikke tilhører målgruppen. Gruppen af almene, ressourcestærke borgere, som ønsker gældsrådgivning, har ofte yderst komplekse problemstillinger, der kræver forøget og specialiseret arbejdskraft. De fornyede påkrævede ressourcer fratages dermed kernemålgrupperne.

Den Sociale Retshjælp rettede atter henvendelse til Kriminalforsorgen med anmodning om samarbejde. Det blev aftalt, at DSR skulle indlede et pilotprojekt på Kriminalforsorgens pensioner, hvor organiseret, opsøgende retshjælp tilbydes. I Rejseholdets indledende pilotprojektsfase samarbejdede vi med landets otte pensioner og tilbød rådgivning til de 160 pensionsbeboere. Efterspørgslen af vores sagsbehandling var stor fra starten – godt 40% af beboerne takkede ja til vores tilbud. Dette tal ligger i dag på 60-75%. Rejseholdsbesøgene (som finder sted hver tredje måned) er nu et integreret tilbud til landets pensionsbeboere, hvor de Sociale og Juridiske Managere holder oplæg, diskuterer de sociale og juridiske udfordringer, der ofte kendetegner beboernes livsbetingelser og foretager klientsamtaler med de interesserede (jf. Fængselsfunktionæren 2, 2009). Vi ser et stort behov for, at denne samfundsgruppe bliver opsøgt og personligt kontaktet, da dette skaber en ligeværdig dialog om eventuelle bevæggrunde for at udvikle et målrettet og fremadrettet samarbejde mellem pågældende manager og borger.

DSR erfarede desuden, at flere og flere henvendelser inkluderede problemer omkring hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser. Derfor startede vi et officielt samarbejde med brugerorganisationen SAND – Landsorganisationen for hjemløse i Danmark. Via. dette samarbejde blev det muligt for DSR at behandle klienternes sager, mens de havde et tilhørssted ved en boform § 110.

Den Sociale Retshjælp i medierne

I 2008 optrådte Den Sociale Retshjælp 14 gange i diverse medier af hvad vi har kunnet finde frem til. Fokus var på, hvem den nystartede retshjælp fik støtte fra – Experian, Shoppit og Danske Spil giver Den Sociale Retshjælp støtte til at hjælpe gældssatte borgere. Et gennemgående tema i avisartiklerne fra 2008 er også, at Den Sociale Retshjælp har fokus på at hjælpe samfundets svageste. De mange henvendelser efter Den Sociale Retshjælps åbning viser, at der er enormt behov for hjælp og Den Sociale Retshjælp er blevet bestormet af gældsplagede danskere fra hele landet. Ydermere udtaler direktør Sandy Madar sig om gæld; blandt andet at hun ikke kan genkende påstanden om, at der er færre der ender i RKI. Ydermere udtaler Madar sig om grundende til at folk kommer i økonomisk uføre samt hvor svært det er, at få gældssanering. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.  

Den Sociale Retshjælp blev stiftet som en social forening i maj 2007 på initiativ af Sandy Madar, der tidligere havde været beskæftiget som socialarbejder på gadeplan med et særligt fokus på de kriminelle miljøer i Aarhus.

I årene med arbejdet på gadeplan, blev Sandy stadig mere og mere frustreret over, at uanset hvor mange mennesker hun forsøgte at hjælpe og uanset hvor mange problemer, hun hjalp folk med at løse, kunne hun aldrig komme til bunds med deres problemstillinger. Samtidig følte Sandy ofte, at hun stod alene over for et system, der ikke talte samme sprog som hende eller de mennesker, hun forsøgte at hjælpe. Der var behov for en velorganiseret og omfattende instans, der havde viljen, evnen og modet til at hjælpe disse mennesker, som levede helt og aldeles uden for den normale samfundsorden.

De problemstillinger, der skulle findes løsninger på, var mangeartede men de bundede alle i juraen, hvorfor Sandy besluttede sig for først og fremmest at alliere sig med jurastuderende. DSR indledte sit arbejde i lånte lokaler, hvorfra det første kuld frivillige jurastuderende blev hvervet. Interessen for arbejdet var stort og retshjælpen fik derfor snart sin første egen adresse i Frederiksgade i Aarhus.

Sommeren og efteråret 2008 var hektisk og fyldt med store udfordringer og en næsten uoverkommelig arbejdsbyrde. Først og fremmest handlede det om at få skabt en ånd og et engagement til at bygge retshjælpen op fra bunden. Den første lange tid gik med at udarbejde arbejdsgange og sagsbehandlingsprocedurer for områderne gælds-, bolig-, straffe-, social- og udlændingerelaterede sager for, på den måde at få etableret et fundament for den videre sagsbehandling.

Hensigten var at færdigbearbejde Den Sociale Retshjælps tilbud og profil inden påbegyndelsen af sagsbehandling. Denne strategi blev dog aldrig efterlevet, idet medierne allerede i opstartsfasen fik kendskab til Den Sociale Retshjælp. Mange borgere med brug for juridisk rådgivning henvendte sig og derudover fik Den Sociale Retshjælp utrolig mange henvendelser fra især offentlige myndigheder, der ønskede at indgå samarbejde eller henvise en til flere borgere.

Denne efterspørgsel fandt sted allerede i Den Sociale Retshjælps udviklingsfase. Ideelt set havde alle arbejdsgange været på plads inden vi havde åbnet op for den egentlige sagsbehandling. Men vi var i gang med at skabe en organisation, hvor de mest socialt udsatte borgere, som i så høj grad trængte til den hjælp, vi kunne yde, aldrig skulle møde en lukket dør og dette ideal forsøgte vi at leve op til fra starten. Derfor væltede borgere, som ingen andre havde kunnet hjælpe, ind, og ’forretningen’ Den Sociale Retshjælp har da heller aldrig manglet ’kunder’.

Da det var en periode med store udfordringer og omvæltninger, krævede det også en del af de frivillige nyansatte, der i realiteten skulle skabe deres egen arbejdsplads. Men lige præcis den atmosfære, hvor alle kunne få en andel i projektet, hvis de brændte nok for det, var også med til at udklække det første ledelseshold, der sammen med Sandy skabte fundamentet for Den Sociale Retshjælp.

Retshjælpen startede med 75.000 kroner fra Shoppit i Aarhus og resten af det økonomiske grundlag for Den Sociale Retshjælp afhang i den indledende fase af formand og stifter Sandy Madar og hendes mand, Søren Andersens, privatøkonomi. Uden disse direkte private donationer ville Den Sociale Retshjælp ikke have overlevet det første år. Yderligere kom BG Fonden Den Sociale Retshjælp til undsætning og bevilligede 2 x 100.000 kroner, ligesom Grundfos bistod med 50.000 kroner. Den Sociale Retshjælp flyttede derpå til nye lokaler og kunne således udvide antallet af frivillige jurastuderende og andre frivillige studerende og fagfolk, så vi i dag er oppe på 35 frivillige.

Den massive mediedækning bevirkede, at Den Sociale Retshjælp ikke fik mulighed for at holde fokus på den primære målgruppe. På grund af de mange henvendelser fra hele landet sagsbehandlede Den Sociale Retshjælp for diverse grupper under betegnelsen ’socialt udsatte’ det første år. Efterspørgslen for juridisk rådgivning var således fra start stor og det viste sig hurtigt, at en fællesnævner for mange af de borgere, som benyttede Den Sociale Retshjælps tilbud, var, at de var forgældede. På landsplan kom gældsrådgivning således i fokus og debatten om hvorvidt gæld er et privat anlæggende eller et samfundsproblem, blev endnu engang omdiskuteret.

Arbejdet på det lokale plan koncentrerede sig i høj grad om ungdomsgrupperingerne i Trillegården, Bispehaven og Gellerupparken, Aarhus V, hvorfor Social Manager-betegnelsen kom til at spille en stor rolle allerede i Den Sociale Retshjælps indledende år.

DSR fandt det væsentligt at indgå samarbejdsaftaler med de involverede parter, der var berørt af sagsbehandlingen, for således at få det mest optimale og åbne samarbejdsgrundlag for såvel klienten som andre involverede. Således samarbejder Den Sociale Retshjælp med SKAT, Fogedretten, kommuner, jobcentre, politi og arresthuse i Aarhus. Endvidere udviklede Den Sociale Retshjælp et tæt samarbejde med RKI (nu Experian) og fik derved adgang til RKI’s database, hvorved klienternes tidligere økonomiske forhold kunne medindtages i behandlingsforløbet.

Endvidere forsøgte Den Sociale Retshjælp at indlede et samarbejde med Kriminalforsorgen, da denne institution i længere perioder har direkte kontakt til mange af Den Sociale Retshjælps klienter. Således så Den Sociale Retshjælp en mulighed for at få ryddet op i klientens juridiske forhold, herunder især gæld og bolig, så pågældende ville opleve en forbedret mulighed for et liv uden kriminalitet efter løsladelsen. Dette samarbejde blev ikke realiseret, hvilket Kriminalforsorgen begrundede med, at de selv varetog sagsbehandlingen i fængslerne og at gæld i øvrigt ikke var en gennemgående problemstilling hos de indsatte. 

Den Sociale Retshjælp i medierne
2007 var året, hvor Den Sociale Retshjælp så dagens lys. Det var derfor begrænset, hvor meget vi var i medierne, da fokus var på at få organisationen på benene. Den Sociale Retshjælp blev nævnt i Lokalavisen Aarhus og Aarhus Stiftstidende, da vi fik doneret penge af Shoppit til et projekt, der skal hjælpe unge stofmisbrugere i Aarhus væk fra et liv med kriminalitet og stoffer. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælp i medierne her.

KØBENHAVN

Bragesgade 10C

2200 København N

70229330

ÅRHUS

Augustenborggade 2

Postboks 5134

8000 Aarhus C

70229330

HORSENS

Horsens Bibliotek

Tobaksgården 12

8700 Horsens

70229330

FOLLOW US

All rights reserved, 2021

CVR:35499148

ÅBNINGSTIDER

København / Aarhus

Mandag 9-17

Tirsdag 9-17

Onsdag 9-19

Torsdag 9-17

Fredag 9-17

Horsens

Mandag 10-18

Tirsdag 9-17

KØBENHAVN

Bragesgade 10C

2200 København N

70229330

ÅRHUS

Augustenborggade 2

Postboks 5134

8000 Aarhus C

70229330

HORSENS

Horsens Bibliotek

Tobaksgården 12

8700 Horsens

70229330

FOLLOW US

All rights reserved, 2021

CVR:35499148

ÅBNINGSTIDER

København / Aarhus

Mandag 9-17

Tirsdag 9-17

Onsdag 9-19

Torsdag 9-17

Fredag 9-17

Horsens

Mandag 10-18

Tirsdag 9-17