Det er et problem, at man forrenter misligholdt gæld til det offentlige med diskontorenten plus 7 procent i stedet for diskontorenten plus 2 procent, som har været praksis indtil lovændringens ikrafttræden pr. 1. april 2012. Dette straffer borgere, der ikke har nogen mulighed for at overholde deres afdrag, ved at forværre deres gældssituation yderligere.
Vores arbejde – status
SKAT har fra d. 2. september 2013 indført Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), som samler al inddrivelse af gæld i et system. Samtidig er en ny lovregel om harmoniserede inddrivelsesrenter trådt i kraft. Alle borgere skal som sådan betale den samme rente. Skatteministeren kan dog bestemme at visse fordringer kan undtages fra den faste inddrivelsesrente. Disse to undtagelser er straffelovsbøder, konfiskationskrav og straffeprocessuelle sagsomkostninger er undtaget fra renteberegning. Samt inddrivelsesrente ved boliglån og renten ved studielån, som har en anden rentesats.
Den Sociale Retshjælp fremsatte i sin tid en politisk henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld og fik også svar herpå. Begge dele kan læses i boksen til højre.
Hvorfor er inddrivelse af offentlig gæld en mærkesag for DSR?
Den Sociale Retshjælp finder det problematisk, at man forrenter misligholdt gæld til det offentlige med yderligere fem procentpoint pr. d. 1. april 2012, da dette straffer borgere, der ikke har mulighed for at overholde deres afdrag, ved at forværre deres gældssituation.
Fra d. 1. april 2012 bliver alt misligholdt gæld til det offentlige, som følge af en lovændring, forrentet med diskontorenten plus 7 procent, hvor den hidtil havde været forrentet med diskontorenten plus 2 procent. En så drastisk stigning i forrentningen af misligholdt gæld til det offentlig får yderst uhensigtsmæssige konsekvenser for en lang række borgere. Mange borgere, der som følge af økonomiske problemer ikke er i stand til at betale deres gæld til det offentlige, vil kun få sværere ved at betale deres gæld som følge af denne lovændring.
En anden problemstilling er, at når borgere misligholder deres afdrag, er det ikke ensbetydende med, at de ikke vil betale deres gæld tilbage. I langt de fleste tilfælde vil det være en konsekvens af, at borgeren ikke har nogen betalingsevne. Et eksempel herpå kunne være en borger, der har mistet sit arbejde og/eller er blevet skilt, og derfor ikke længere har samme betalingsevne, hvorfor vedkommende ikke længere har mulighed for at afdrage de tidligere fastlagte beløb. Når borgeren ingen betalingsevne har, betyder det, at borgeren kun har penge til at opretholde en beskeden levefod og derfor ikke har penge til at afdrage på sin gæld. Vi er altså meget enige i, at hvis man har gæld til det offentlige og har en betalingsevne, skal man overholde sine afdrag. Vi er dog meget imod, at man straffer de mennesker, der ikke har nogen mulighed for at overholde deres afdrag, ved at forværre deres gældssituation.
Ideelt set mener Den Sociale Retshjælp, at rentestigningen helt skal tilbagekaldes, så misligholdt gæld stadigvæk forrentes med diskontorenten plus 2 procentpoint. I dag er det allerede muligt for SKAT at gennemføre lønindeholdelse overfor borgere, der har en betalingsevne og har misligholdt deres afdrag. Dette mener vi er en tilstrækkelig mulighed for at indkræve den misligholdte gæld.
Den Sociale Retshjælp foreslår som minimum, at der dispenseres i de tilfælde hvor misligholdte afdrag skyldes en negativ ændring i borgerens betalingsevne. Det kan gøres ved, at SKAT foretager en betalingsevnevurdering på alle der misligholder offentlig gæld. På den måde sikres det, at alle skyldnere, der misligholder deres afdragsordning, kan opretholde et rådighedsbeløb, der sikrer deres eksistensgrundlag. Hvis der ikke længere er en betalingsevne, skal de ikke udsættes for strafrenten.
Vi er klar over, at det vil være ressourcekrævende for SKAT, at foretage betalingsevnevurderinger i alle tilfælde, hvor en borger har misligholdt sin afdragsordning til det offentlige. Derfor vil vi også foreslå en alternativ og mindre ressourcekrævende model. Denne alternative model er, at borgere der misligholder afdrag til det offentlige, skal have mulighed for at ansøge om at blive fritaget for en strafrente på baggrund af en manglende betalingsevne. Borgeren skal vejledes om, at der kun kan dispenseres hvis borgerens rådighedsbeløb er lavt således, jf. SKATs inddrivelsesbekendtgørelse, så unødige dispensationsansøgninger undgås.
