I Danmark har vi efterhånden vænnet os til at registrere dårlige betalere i Experian (RKI) og Debitor Registret (Bisnode) – registret for at undgå at de optager lån, de ikke kan tilbagebetale. Desværre er det stadig alt for nemt at skjule sin gæld i forbindelse med optagelse af nye lån, hvilket for skyldnerne betyder, at de er i større risiko for at ende i en gældsspiral, mens virksomhederne må dække tabet ved generelt at gøre lån dyre.
Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) har i mange år arbejdet retspolitisk for et nationalt gældsregister, der ikke blot indeholder negative kreditoplysninger (dvs. dem, der allerede misligholder deres gæld), men også positive kreditoplysninger, således at låneudbyderne har mulighed for også at se mængden af lån, der vedligeholdes. Et nationalt gældsregister kræver, som navnet antyder, at alle indberetter lån dertil; dvs. både traditionelle lån i bankerne, leasing og kortfristede lån.
Hvorfor registrere alle?
Det giver sig selv, at man alt andet lige har brug for et vist rådighedsbeløb til de daglige udgifter. Derfor fungerer det ikke, hvis man gældssætter sig på en måde, hvor afdragene udgør for stor del af indkomsten, så man bliver nødt til at optage nye lån. Ved at registrere samtlige lån på ét sted er det muligt for låneudbyderne at vurdere, om man er i stand til at betale af på sit lån inden man kommer i en situation, hvor man ikke længere kan vedligeholde sin gæld.
Selvom vi er vant til at lade os registrere mange steder i Danmark, møder et forslag om et nationalt gældsregister naturligvis bekymring både blandt almindelige borgere og interesseorganisationer. Derfor er det vigtigt at stille skrappe krav til et nationalt gældsregister. Det er tvingende nødvendigt, at understrege, at et sådant register ikke skal være offentligt tilgængeligt og det ikke skal være muligt for enkeltpersoner at hente unødvendige oplysninger. Ved optagelse af et lån er det op til en selv som forbruger, om man vil give låneudbyderen tilladelse til at undersøge sig i registret – det skal ikke være obligatorisk, men fordi låneudbyderen dermed løber en større risiko for at låne kunden penge, må man forvente at lånet bliver potentielt dyrere.
Vil et gældsregister gavne forbrugeren?
Ligesom det vil være relativt dyrere at optage lån, hvis man som forbruger ikke ønsker at give tilladelse til, at låneudbyderen får adgang til ens oplysninger i gældsregistret, så vil det blive relativt billigere for gode betalere at optage lån. Som det er i dag skal lånudbyderne jo have dækket deres tab ved misligholdt gæld, og det betyder at lån er relativt dyre for dem, der typisk har problemer med at vedligeholde deres gæld. Det er eksempelvis flere unge, der gældssætter sig over evne, end der er middelaldrene, og det betyder, at når man som ung eksempelvis skal ud og købe sin første bil, så er lånet typisk væsentligt dyrere. Med et nationalt gældsregister får lånudbyderne et stærkt værktøj, når de skal kreditvurdere, så det bliver lettere for dem at vurdere den enkelte, og lånene bliver billigere, fordi der er færre tab, der skal dækkes af de øvrige låntagere. Et nationalt gældsregister vil således betyde bedre forbrugerbeskyttelse for folk med dårlig økonomi, fordi det bliver sværere at gældssætte sig over evne, og et gældsregister vil betyde bedre lånevilkår for dem, der får tilbudt lån.
Hvor er vi i processen?
Allerede tilbage i 2010 afgjorde datatilsynet på opfordring af Finans & Leasing og Experian (der står bag RKI) – et arbejde DSRF var meget aktive i sammen med Experian, at der lovmæssigt er mulighed for at oprette gældsregistre med positive kreditoplysninger; med afgørelsen fra datatilsynet fulgte også en række overvejelser i forhold til, hvad der i den forbindelse er nødvendigt for at leve op til beskyttelsen af personfølsomme oplysninger.
Siden da er en stor gruppe kreditorer gået sammen med Experian med gældsregistret KreditStatus hvor også DSRF var med til at bidrage med forslag til blandt andet indhold af registeret. Her opbevares oplysninger om kunderne ved den gruppe af kreditorer i form af navn og adresse, låntype, stiftelsestidspunkt, oprindelig hovedstål/ kreditramme og den aktuelle saldo. Selvom registret indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en god kreditvurdering, er det dog meget langt fra alle kreditorer, der indberetter til registret. Med afgørelserne fra datatilsynet og erfaringer med KreditStatus kan man altså sige, at vi er godt på vej til at etablere den nødvendige infrastruktur – nu mangler ALLE kreditorerne bare at komme med på vognen.
