BUDGETLÆGNING

Herunder kan du læse mere om hvordan du udarbejder et budget og gode råd til hvordan du overholder det herunder også hvilke udgifter der godkendes af de offentlige og private kreditorer. Derudover kan du også finde ud af hvad begrebet betalingsevne betyder og hvordan du beregner denne i forhold til indgåelse af afdragsordninger med dine kreditorer.

Betalingsevnen er det tilbageværende beløb, der er til rådighed efter dine godkendte faste udgifter og et rådighedsbeløb er fratrukket indtægten.

 

Fastsættes af SKAT

De godkendte faste udgifter og rådighedsbeløb fastsættes på baggrund af SKATs bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, og er en vurdering af, hvad man skal have til rådighed for at opretholde en rimelig levestandard.

 

Faste udgifter og rådighedsbeløb

De faste udgifter inkluderer husleje, medicin og lignende, mens rådighedsbeløbet er beregnet til at dække løbende udgifter som mad, beklædning, mv.
 

Betalingsevne og Budget

Betalingsevnen afspejler ikke nødvendigvis, hvor stor et fribeløb du har til rådighed, men er en rettesnor for, hvad der betragtes som rimelige udgifter af dine kreditorer. Derfor bør du udregne et budget, der viser dine faktiske månedlige udgifter fordelt ud på hele året, idet nogle kan leve for mindre end det forudbestemte rådighedsbeløb, og derved afbetale mere på deres gæld, mens andre kan finde det en udfordring.
 
Ideelt set bør dit budget være afstemt således at budgettets overskudsbeløb matcher den positive betalingsevne, så den fulde betalingsevne kan benyttes til afdrag.

Du kan finde en beregningsværktøj til, hvordan du udregner din betalingsevne HER. Du kan med fordel hente denne Vejledning.

Du beregner betalingsevnen ved at have nogle klar defineret indtægter med fradrag for forskellige udgifter:
 
Indtægter efter skat med fradrag for bidrag til A-kasse, fagforening, efterlønsordning, bidrag til anerkendt trossamfund og transport i forbindelse med erhvervelse af indtægt Boligudgifter
 
Udgifter i forbindelse med eventuelle børn Bidragsforpligtelser Særlige behov og ganske særlige behov Rådighedsbeløb Ydelser til ægtefælles gæld Ydelser til anden gæld
 
Du kan finde SKATs beregningsværktøj til hvordan du udregner din betalingsevne HER.

 

Indtægt efter skat

Her skelner man mellem indtægt efter skat, pension og erstatning for tab af forsørger/erhvervsevne. Du skal være opmærksom på at pension udelukkende er indtægt fra arbejdsgiverpension, privattegnet pension o. lign. Folkepension, førtidspension eller invalidepension hører under indtægt efter skat.
 
Erstatningsdelen kan være erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af ægtefællens/samleverens indtægt.
 
Fradrag for omkostninger i forbindelse med erhvervelse af indkomst er det fradrag du kan få for udgifter der bruges på at komme til/fra arbejde, som overstiger 770 kr. (2018).
 
Vær opmærksom på at det kun er kørsel og udgifter til offentlig transport i forbindelse med erhverv. De udgifter der må medregnes er benzin, vedligeholdelse af køretøj og pendlerkort.Derudover kan man få fradrag for udgifter til bidrag til fagforening og A-kasse, bidrag til efterlønsordning og bidrag til anerkendt trossamfund. I forbindelse med bidrag til anerkendt trossamfund, kan fradraget ikke overstige beløbet svarende til kirkeskatten i den kommune som du bor i.
 

Boligudgifter

Udgifterne inkluderer husleje, afdrag til prioritetsgæld, fællesudgifter vedr. ejendommen, el, gas, vand og varme, renovation o. lign., ejendomsskatter samt bygnings- og brandforsikring.Ejendomsskat og ejendomsværdiskat er ikke det samme. Ejendomsskatten (grundskylden) ligger kun på huse og ikke på lejligheder, da du ikke ejer en grund her.
 

Ejendomsskatten udgør en promille af værdien af ejendommen. Satsen varierer fra kommune til kommune, men ligger typisk omkring 25 ‰.Ejendomsværdiskatten er pålagt alle ejendomme og beregnes på grundlag af den mindste af disse værdier (2015):

  • Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret
  • Ejendomsværdien pr. 1 januar 2001 med tillæg af 5 %
  • Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002. Husk at medregne boligfradrag/støtte ind under indtægtssiden. Hvis du har en lav indkomst, fx kontanthjælp, Statens Uddannelsesstøtte, lavindkomst arbejde mv., så vær opmærksom på at du kan søge dette, hvis du ikke allerede får det. Læs mere om boligstøtte HER.

Børn – hjemmeboende børn under 18 år

Børn vil som regel have en negativ effekt på din betalingsevne, da der som hovedregel vil være større udgifter forbundet med børnene end indtægter. Det er meget vigtigt at inddrage børnene i beregningen, så du/I får et retvisende billede af betalingsevnen.

Børne- eller ungeydelsen og barnets rådighedsbeløb varierer med alderen. Vær opmærksom på dette og tjek at du har de rigtige informationer om børnene.

Børnefamilieydelse (børne- og ungeydelse / børnecheck), kvartalsvis (2018 satser):

  • 0-2 år 4.506 kr.
  • 3-6 år: 3.567 kr.
  • 7-14 år: 2.808 kr.
  • 15-17 år: 2.808 kr.

Rådighedsbeløb for børn (2018):

  • 0-1 år = 1.720 kr.
  • 2-6 år = 2.200 kr.
  • 7-18 år = 3.3160 kr.

Indtægter og udgifter for børnene indberegnes. Husk børneydelsen er en indtægt og børnenes rådighedsbeløb er en udgift. Det er de to vigtigste faktorer at indberegne, men der kan også være udgifter til børnenes særlige behov, pasningsudgifter, samt indtægter fra børnebidrag og børnepension. Husk at barnets egen indtægt og formue ikke skal indgå i beregningen.

Bidragsforpligtelser

Denne indregnes hvis der betales bidrag til tidligere ægtefælle og udeboende børn under 18 år. Børnebidraget er et pligtigt bidrag, som du skal betale hvis du har barn/børn, der bor hos den tidligere partner. Underholdsbidrag forekommer sjældent, men er et bidrag til ens tidligere ægtefælle. Det vil oftest være på baggrund af en aftale mellem parterne, men kan også fastsættes ved en domstol.

Udgifter til særlige behov

Indregnes hvis der er udgifter til kroniske sygdomme og/eller handicap. Før dette kan trækkes fra i betalingsevneberegningen skal du være sikker på at du har dokumentation på at det er tale om en kronisk sygdom, som er fradragsberettiget. Udgifterne kan være forskellig slags medicin – f.eks. til gigtsygdomme, ADHD mm. transport til læge/sygehus og behandlingsudgifter. Fra disse udgifter skal fratrækkes de ydelser der modtages specifikt til dækning af udgifterne.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet udgør det beløb, som at du som minimum har ret til at have til de personlige fornødenheder. Beløbet revideres hvert år af SKAT. I 2015 er rådighedsbeløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen for enlige 6.290 kr. pr. måned (2018), mens det for ægtepar og samlivsforhold udgør samlet 10.670 kr. for begge pr. måned (2018).

Ydelser til ægtefælles/samlevers gæld

Indregnes hvis der er udgifter til afdrag på gæld, som din ægtefælle eller samlever hæfter for. Hvis du betaler til din ægtefælles gæld eller omvendt kan du trække beløbet fra i betalingsevnen. Der er dog nogle betingelser for at det kan lade sig gøre. Hvis du har en positiv betalingsevne efter at alle andre udgifter er regnet med, er det maksimalt det overskydende beløb, der må trækkes fra. Hvis dette beløb er større end din ægtefælles eller samlevers indkomst er det dog maksimalt dennes indkomst, der må trækkes fra betalingsevnen.

Fradrag på diverse gæld

Indregnes hvis der er ydelser på nogle bestemte gældsposter. De fradragsberettigede gældsposter er f. eks.: Ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser, beløb inddrevet ved lønindeholdelse og ydelser på ting omfattet af det beskedne hjem RPL § 509 (Trangsbeneficiet).

Du kan læse mere på retsinfo.dk Bekendtgørelse om inddrivelse af offentlig gæld, BEK nr. 1513 af 13/12/2013 § 13, 14, 22 og 23

Rådighedsbeløbet er det månedsbeløb, som du har til personlige fornødenheder. Der er forskellige typer af rådighedsbeløb.

 

Rådighedsbeløb fastsat af SKAT

Der er det rådighedsbeløb som fastsættes af SKAT hvert år, i forbindelse med beregningen af din betalingsevne. Dette er det beløb som der afsættes af det offentlige til alle udgifter, som ikke allerede indgår i en betalingsevneberegning (se spørgsmål om hvor du beregner din betalingsevne).
 
De rådighedsbeløb som fastsættes, for henholdsvis voksne og børn, af SKAT ud fra bekendtgørelse om inddrivelse af gæld og der hertil opdaterede årlige satser udgør (2018):
 
Voksne
  • 6.280 kr. for enlige
  • 10.650 kr. samlet for ægtepar og samlivsforhold
Børn
  • 0-2 år: 1.710 kr.
  • 3-6 år: 2.190 kr.
  • 7-18 år: 3.140 kr.
 

Rådighedsbeløb fastsat af banken

Foruden de rådighedsbeløb som fastsættes af SKAT, kan bankerne også fastsætte et rådighedsbeløb i forbindelse med f.eks. budgetlægning eller låntagning.
 
Du skal dog være opmærksom på at det er forskellige beløb som bankerne fastsætter, nogle banker har fastsatte rådighedsbeløb, mens andre laver det ud fra en konkret vurdering af din økonomiske situation.
 
Der kan også være forskel på, hvad et rådighedsbeløb skal dække over. Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du lægger et budget eller skal oprette et lån, at få din bankrådgiver til at uddybe hvad beløbet dækker over.
Ja, det er der, typen af budget kommer an på i hvilken sammenhæng der udarbejdes et budget.
 

Privat husholdningsbudget

Det kan f.eks. være at du laver dit eget private husholdningsbudget, hvor enten dine egne eller alle hustandens indtægter og udgifter indgår.

 

Hjælp fra bankrådgiver (bil- eller huskøb)

Det kan også være, at du går ned i din bank og får lagt et budget sammen med din bankrådgiver, måske i forbindelse med et bil- eller huskøb. I sådanne tilfælde vil banken som regel indberegne et rådighedsbeløb som du skal have, foruden at dine faste udgifter indgår.

 

Beregn betalingsevne (gæld)

 
Derudover, kan man også, hvis man f.eks. skal indlede et gældssaneringsforløb, også beregne sin betalingsevne. Betalingsevneberegningen kan kaldes Restanceinddrivelsesmyndighedens (i daglige tale SKATs inddrivelsesmyndighed) form for budget. I denne form budgetlægning, er det kun nogle af lov (bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige) fastsatte indtægter og udgifter der indgår i beregningen.

 

Det betyder altså, at inden du udarbejder dit budget, skal du tage stilling til, hvad formålet med budgettet er.
Når du har fundet din betalingsevne, er den positive betalingsevne det beløb som Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) må inddrive via lønindeholdelse.

 

Betalingsevne er negativ

Hvis din betalingsevne er negativ må de ikke inddrive via lønindeholdelse medmindre, at det omhandler licens, politibøder og DSB bøder. I sådanne tilfælde må Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) inddrive 400 kr. på trods af en negativ betalingsevne.

 

Betalingsevne i forbindelse med gældssaneringssag

Udover at betalingsevnen bruges i forbindelse med lønindeholdelse, anvendes den også hvis der skal indledes en gældssaneringssag. I sådanne tilfælde danner betalingsevneberegningen grundlag for at der kan indledes en gældssaneringssag, uanset om betalingsevnen er positiv eller negativ.
 
Du skal dog være opmærksom på, at såfremt at du har en negativ betalingsevne så er det usandsynligt at skifteretten vil tildele dig gældssanering, da gældssaneringen i sådanne tilfælde ikke vil føre til en forbedring af din levevis.
 
Læs mere om eftergivelse af gæld HER.

 

Betalingsevne ved afdragsordning eller eftergivelse af gæld

Derudover kan betalingsevneberegningen også anvendes hvis Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) eller andre offentlige myndigheder skal fastsætte en afdragsordning eller ved vurdering af om der kan eftergives offentlig gæld.
 
Det er dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at de offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at tage beregningen med i deres vurdering.
Det vigtigste som du skal tage stilling til inden du udarbejdet et budget, det er hvad du skal bruge det til. Hvis det er til privat brug, er det vigtigt at du er realistisk og at du laver et fyldestgørende budget.

 

Indtægter og udgifter

Start med at opliste alle dine indtægter. Dette kan være indtægter fra arbejde, kontanthjælp, SU mv., men det kan også være at du får nogle offentlige tilskud f.eks. boligstøtte, medicintilskud mv. Derefter skal alle udgifter defineres, både faste udgifter og forbrug. Det er derfor altid en god ide at lave et udprint af sit kontoudtog for de seneste tre måneder, så kan du nemlig definere de faste udgifter, men også hvor mange penge du gennemsnitligt har brugt på forbrug. Husk, at indregne samtlige forbrugsposter, for hvis man ikke gør det, vil du sandsynligvis ikke kunne overholde budgettet.

 

Kvartalvise, halvårlige og helårlige betalinger

Næste skridt er at finde dine kvartalvise, halvårlige og helårlige betalinger. Det kan f.eks. være forsikringer, licens, el mv. Når du har gjort det, fordeler du beløbene pr. måned og skriver ind i dit budget.

 

Opsparing

Derudover, hvis du har mulighed for det, er det altid en god ide at medregne en lille opsparing, da der ofte opstår uforudsete udgifter såsom tandlægebesøg mv.
 
Under “Beregningsværktøjer og skabeloner” på siden Værktøjer kan du finde et budgetskema samt vejledning til at udfylde dette.
Gode råd til budget lægning
Det kan være forholdsvis nemt at udarbejde et budget, hvis man har en simpel økonomi, det svære er at overholde budgettet. Der er forskellige metoder, som kan gøre det nemmere at overholde sit budget og dermed ikke pludselig stå sidst på måneden uden nogen penge.
Opret en budgetkonto
Hvis du har mulighed for det, kan det være en god ide at oprette en budgetkonto, hvor du hver måned laver en fast overførsel med et beløb svarende til dine gennemsnitlige udgifter (Årlige udgifter/12). På den måde undgår du, at du i nogle måneder modtager regninger, som du ikke er i stand til at betale eller som du ikke har afsat penge til, f.eks. forsikringer. Du skal dog være opmærksom på, at det er ikke alle banker som vil oprette en budgetkonto til dig, det kan være at de eksempelvis ikke vil, hvis du er registreret i Experian RKI eller Debitor Registret.
Lav ugentlige konvolutter til madpenge
Hvis du ofte oplever, at du sidst på måneden ikke har penge til mad, kan det være en god ide at hæve, eller få banken til at afsætte, et fast beløb pr. uge, således at du måske har 500 kr. om ugen til mad og daglige fornødenheder. Afsæt et fast beløb til forbrug hver måned Hvis du har svært ved at administrere dit forbrug, kan det være en god ide, at afsætte et fast månedligt beløb, som må bruges til f.eks. tøj, cigaretter, restaurationsbesøg mv. På den måde, har du hele tiden et overblik over hvor meget du har tilbage til forbrug.
Lav en separat opsparing
Lav en aftale med din bankrådgiver, om at du hver måned afsætter f.eks. 500 kr. til en separat konto. Det kunne desuden være en ide, at aftale med din bankrådgiver, at du skulle kontakte bankrådgiveren hver gang, du skal hæve penge på denne konto, og det derfor er mere besværligt at bruge penge fra denne konto.
Udskift kreditkortet med et debetkort
Hvis du har svært ved at administrere et kreditkort, og ofte har haft overtræk på din konto, så kan det være en god ide at have et debetkort i stedet for et kreditkort, altså et kort hvor du ikke kan lave overtræk, f.eks. Visa Electron og Mastercard Debit.
Tidligere
Næste