Sygedagpenge

I vores rådgivningsarbejde, er vi blevet opmærksomme på en uhensigtsmæssighed i lov om aktiv socialpolitik, da borgere som får et fejlagtigt afslag på forlængelsen af deres sygedagpenge, bliver fratrukket deres efterbetaling i deres kontanthjælpsydelse. 

 

Status - Afsluttet

Vi har i september 2013 modtaget svar fra beskæftigelsesministeren på vores henvendelse vedrørende denne problematik, og hun oplyste at hendes embedsmænd er sat til at undersøge problematikken nærmere, hvorfor der ikke er mere vi på nuværende tidspunkt kan gøre i sagen. 

Mærkesagen blev taget op igen i foråret 2014. Læs mere her

 

Hvorfor var sygedagpenge en mærkesag for DSR?

Har en borger modtaget et afslag på forlængelse af sine sygedagpenge, kan denne klage til Ankestyrelsen. I løbet af sagsbehandlingstiden vil borgeren få udbetalt kontanthjælp. Får borgeren medhold i sagen, skal forskellen på kontanthjælpen og sygedagpenge tilbagebetales til borgeren. Problemet her er, at efterbetalingen af sygedagpenge ikke er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, hvorfor efterbetalingen anses som en indtægt og i henhold til lov om aktiv socialpolitik fratrækkes i fremadrettede ydelser. 

 

Når borgeren modtager sin efterbetaling på sygedagpenge, mister borgeren fremadrettet sin ret til kontanthjælp, da borgeren nu har en indtægt i form af efterbetalingen – som borgeren i henhold til Ankestyrelsens afgørelse, hele tiden har haft krav på. Derved er der ingen økonomisk gevinst for borgeren ved at påklage myndighedens oprindelige ugyldige afgørelse, da det i sidste ende kommer til at gå økonomisk lige op, i form af den fremadrettede ”straf” som borgeren får, for at have en ”indkomst”. 

 

Den Sociale Retshjælp foreslår, at undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens § 33 udvides med en bestemmelse om, at efterbetaling af sociale ydelser ikke skal fratrækkes i kontanthjælpen. 

Status på mærkesag:

 

AFSLUTTET

 

Relevante dokumenter vedrørende mærkesagen:


Politisk henvendelse

vedrørende retssikkerheden på sygedagpengeområdet

 

Svar fra beskæftigelses ministeren på vores henvendelse

Aarhus: Augustenborggade 2 –  8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C –  2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk