Den Sociale Retshjælps politiske arbejde anno 2019


Rapport om "Alternative banks" 

Vores politiske konsulent, Anne-Sofie Blicher Engstrøm har længe arbejdet på en rapport om 'Alternative banks'. Hun har i samarbejde med relevante personer fra hele Europa researchede alternativer til de konventionelle banker. Denne rapport kan læses her


Denne rapport har resulteret i fem artikler: 'Online banking with special target groups' (Her), 'Online banking: Its pros and cons' (Her), 'Are ethical banks the new thing?' (Her), 'Cultural Finance: Is it really just Social Banking?' (Her) and 'National Financial Supervisions. Is it necessary to have someone watch our economy?' (Her). Disse artikler vil blive publiceret i samarbejde med European Consumer Debt network (ECDN).    


Politisk henvendelse om forlængelse af karensperioden

Den Sociale Retshjælps Fond rettede 10. oktober henvendelse til alle partiers beskæftigelsesordfører, da vi var bekymrede for, at forslaget om at karensperioden for refusion af dagpenge fremover skal være 40 dage i stedet for 30, havde en række ufordelagtige konsekvenser. Du kan læse vores henvendelse HER.


Politisk henvendelse til socialministeren vedrørende gældsproblemet hos hjemløse

D. 10 september 2019 offentliggjorde analysecentret VIVE deres seneste hjemløsetælling, hvoraf det fremgik at andelen af unge hjemløs siden 2017 er faldet, men at den samlede andel imidlertid fortsat er steget. I denne forbindelse udtalte socialminister Astrid Krag, at en tidligere og mere nuanceret indsats var nødvendig for den fremtidige forebyggelse af hjemløshed. Hertil nævnte hun gæld som en af de mange faktorer der kan bidrage til en udsat borgers situation, samt mulighed for at komme ud af hjemløshed. Den Sociale Retshjælps Fond rettede d. 13 september henvendelse, for at anderkende denne pointer, og yderligere Socialdemokratiets forslag om at indføre gratis gældsrådgivning på nationalt plan. Du kan læse den politiske henvendelse HER


Politisk henvendelse om stigende antal dødsfald blandt nye førtidspensionister

På baggrund af nye tal som viser en stigning på over 50 % af dødsfald indenfor de første 6 måneder af bevilliget førtidspension, rettede vi henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at opfordre ham til at tage den forestående evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 meget seriøst. Ministeren har i interviews udtalt, at han og regeringen påtager sig ansvaret for reformen, men siger samtidig at han ikke forventer at eftersynet vil betyde "en masse milliarder til området". Hos Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) er vi enige i det ønskværdige i at løse problemet uden at bruge skatteydernes penge, men vi er bekymrede for om bemærkningen skal forståes som en hentydning til, at sagen ikke har prioritet. Vi mener at regringen bør tage alle midler i brug for at sørge for, at borgere ikke dør mens de venter på at få den hjælp de har brug for. Du kan læse den politiske henvendelse HER.


KKG-rapporten

På baggrund af satspuljeforhandlingerne for 2015 udmeldte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en pulje til gældsrådgivning for borgere på offentlig forsørgelse med det formål at få borgerne i arbejde eller uddannelse.


Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) søgte puljen og fik bevilget 4.7 mio. kr. til det såkaldte KKG-projekt i samarbejde med Københavns Kommunes Gældsrådgivning (KKG), der tilknyttet Betaling & Kontrol hos Kø-benhavns Kommune. Formålet med samarbejdet var at etablere en visitationsordning mellem DSRF og KKG, da KKG som offentlig myndighed ikke må håndtere kontakten til private kreditorer, men som forvaltningsmyn-dighed er tæt kontakt med målgruppen. Derfor var hensigten, at borgere med privat gæld henvises fra KKG til DSRF og DSRF til gengæld kunne sætte borgere i kontakt med KKG særligt med henblik på at afvikle gæld til Københavns kommune.


DSRF har over en længere periode udarbejdet en rapport, der skal klarlægge dette forløb samt finde ud af, hvorvidt det rent faktisk har hjulpet de socialt udsatte at modtage gældsrådgivning. Du kan læse hele rapporten Her.


Klientrapport 2018

Den sociale Retshjælps Fond har lavet en klientrapport for de afsluttede klienter i 2018 med det formål at sammenligne tallene, med tallene, der blev præsenteret i klientrapporten for 2017. I rapporten er der 528 klienter, der har modtaget hjælp i København og Aarhus. Tilsammen skyldte de 244,6 mio. kr. Heraf var 128,4 mio. kr. til de offentlige kreditorer og 116,2 mio. kr. til de private kreditorer. Den største offentlige kreditor var endnu en gang SKAT, der stod for knap 74 % af gælden til det offentlige. Den største private kreditor var fortsat bankerne og virksomheder med banklicens, der stod for 46,3 % af gælden til de private kreditorer. Grundet det, at der kun er sket relativt små ændringer i forhold til tallene fra 2017, og fordi de større ændringer, der er, kan forklares ud fra diverse baggrundsfaktorer, afsluttes rapporten med at bekræfte behovet for de 5 anbefalinger, der blev præsenteret i Klientrapporten for 2017.


Du kan læse hele rapporten Her. For an English summary click Here.


Politisk henvendelse om brug af resocialiserende indsatser i kriminalforsorgens institutioner

Den Sociale Retshjælp indsendte d.23 april en politisk henvendelse rettet mod folketingets retsudvalg. Henvendelsen kom i kølvandet på en række artikler fra fængselsforbundet og en række danske medier, som omhandler forholdene i de danske fængsler og arrester. Adskillige rapporter og artikler har vist, at forholdene for de ansatte i landets fængsler er blevet forringede, siden 2014. Dette skyldes især et fald i antallet af ansatte, øget overarbejde, og vagter der ikke bliver besat. Alt dette går ud over de indsatte, som må tilbringe mere tid i deres celler. 


Den Sociale Retshjælps Fond har fire løsningsforslag, som alle kan forbedre forholdene i fængslerne.

1. Ordenlige forhold i Kriminalforsorgen

2. Fokus på forhandlingstiltag

3. Brug familien i resocialiseringen/det kriminalpræventive arbejde i forhold til den unge

4. Frivillig rådgivning som en post på finansloven


Du kan læse den politiske henvendelse HER.


Klientrapport 2017

Vi har i Samarbejde med Grace PA lavet en rapport over et udpluk på 478 klienter i 2017. Rapporten viser, at de samlet skylder 256,9 mio. kr., heraf 149,5 mio. til de offentlige og 107,5 mio. til de private kreditorer. Den største offentlige kreditor var SKAT, der stod på knap 81 % af gælden – hvor det hos de private kreditorer var bankerne og virksomheder med banklicens, der var størst, med 52 % af gælden. Rapporten ender med fem anbefalinger:


1.       Der bør afsættes en fast bevilling på finansloven til gældsrådgivning, som gældsrådgivninger, der lever op til nationale kvalitetskriterier, kan søge midler hos.

2.       Det bør være et krav, at hvis Gældsrådgivninger ønsker støtte på finansloven, så skal de leve op til visse kvalitetskriterier herunder bl.a. at have etiske regler, kompetencekrav, mulighed for evaluering af rådgivningen og en professionel ansvarsforsikring, for at sikre tilstrækkelig, rettidig og Kvalificeret gældsrådgivning i hele landet til udsatte borgere med gældsudfordringer.

3.       Der bør oprettes et nationalt klageorgan, hvortil borgere kan klage over dårlig eller mangelfuld gældsrådgivning, så dette kan få en konsekvens for udbyderne heraf. Ligeledes bør der bør oprettes et erstatningsnævn, der skal træffe afgørelser om, hvorvidt en udbyder af gældsrådgivning skal betale erstatning for mangelfuld eller dårlig gældsrådgivning.

4.       Eventuelle nye politiske indgreb mod ”kviklånsmarkedet” bør ikke kun omfatte virksomheder uden banklicens såsom Vivus.dk, ferratum.dk og turbolån.dk m.fl., men også omfatte ”kviklån” fra egentlige pengeinstitutter og virksomheder med banklicenser.

5.       Der bør etableres et nationalt gældsregister, hvor alle kreditgivere forpligtes til at dele gældsdata, så låneansøgere, kreditgivere og gældsrådgivere til enhver tid kan få et fuldt overblik over en låneansøgers gæld.


Du kan læse selve klientrapporten for 2017 Her.  For an English summary click Here.



Politisk henvendelse om sagsomkostninger og erstatningskrav

Den Sociale Retshjælp indsendte d.20 marts en politisk henvendelse rettet mod folketingets retsudvalg. Henvendelsen er en respons på, at Kristelig Dagblad bragte en artikel, hvori det blev fremhævet, at kun en meget lille del af ofrenes erstatningskrav bliver betalt af voldsmændene. 


I henvendelsen blev det blandt andet fremhævet, at de meget store sagsomkostninger ofte gør en total tilbagebetaling umulig. Dette er især problematisk i forhold til voldsmænds mulighed for at betale erstatningskravene, da disse ikke har en speciel prioritet i forhold til Skats gældsindkrævelse. Ofte skal voldsmændene først betale bøder og sagsomkostninger, hvilket ikke efterlader mange penge til betaling af erstatningskravene. De urealistiske sagsomkostninger modvirker også resocialisering, da gælden ofte vil følge de dømte mange år efter løsladelse.


I den politiske henvendelse foreslår Den Sociale Retshjælp at skalere den dømtes egenbetaling til sagsomkostninger, så denne gæld er realistisk for den dømte at afbetale. Dette vil også muliggøre tilbagebetaling af erstatningskravene. 


Du kan læse vores politiske henvendelse HER

Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk