Der kan være forskellige grunde til at børn og unge mistrives, og det kan både midlertidigt eller mere permenent. Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål inden for mistrivsel og underretning. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
En § 50-undersøgelse, også kaldt en børnefaglig undersøgelse, omfatter en undersøgelse af den unges:
- Udvikling og adfærd
- Familieforhold
- Skoleforhold
- Sundhedsforhold, herunder f.eks. alkohol misbrug eller stofmisbrug
- Fritid og venskaber
- Andre relevante forhold
En § 50-undersøgelse afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på den unges behov. Derefter skal undersøgelsen munde ud i en begrundet indstilling om, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal iværksættes. Inden kommunen iværksætter disse hjælpeforanstaltninger, skal der dog laves en handleplan.
Hvis du er alvorligt bekymret for et barns eller en ungs trivsel derhjemme, bør du underrette barnets eller den unges kommune om din bekymring. Du kan for eksempel ringe eller sende et brev. Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring.
Du må gerne underrette kommunen anonymt. Ønsker du at være anonym, må dit navn ikke fremgå af mailen eller brevet. Hvis du ringer og ønsker at være anonym, skal du ikke sige dit navn, men blot fortælle, at du vil aflevere en anonym underretning.
Kommunen har en lovbestemt pligt til at notere alle oplysninger på enhver sag, så hvis du fortæller dit navn, har kommunen pligt til at notere det på sagen – Også selv om du forklarer du gerne vil være anonym. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd tænker over, om du ønsker at træde frem med navn.
Det er naturligt at være bekymret, hvis dit barn begynder at eksperimentere med rusmidler. Når dette påvirker den unges almindelige væremåde, skal bekymringen tages alvorligt. Det er et velkendt faktum, at du som forælder, kan have svært ved at forstå dit barns ændrende adfærd, og derved have svært ved at hjælpe dem.
Et barns/ungs misbrug af euforiserende stoffer står sjældent alene, men dækker ofte over problematikker knyttet til barnets/den unges fortid og/eller nutid. Misbruget fungerer som en såkaldt overlevelses-/tilpasningsstrategi, for bedre at kunne håndtere sine oplevelser og sin hverdag. Jo længere et misbrug har stået på, jo sværere er det at komme ud af det. Derfor er det vigtigt at tage hånd om problemet så hurtigt som muligt.
Der er flere steder i den kommunale forvaltning hvor man kan søge hjælp, når man helt konkret er bekymret for en ung. Mulighederne for at få rådgivning varierer fra kommune til kommune, men de følgende tværfaglige tilbud er lovpligtige for alle kommuner.
SSP-samarbejde:
- Skole, socialforvaltning og politi har et lovpligtigt kriminalpræventivt samarbejde, der giver parterne mulighed for at drøfte problemer med unge der har rusmiddelproblemer – både generelt og konkret.
Familie- eller ungesagsbehandlere:
- Kommunens sagsbehandlere i familieafsnittene tilbyder juridisk og socialfaglig rådgivning i konkrete sager.
PPR-psykologer:
- Tilbyder pædagogisk og psykologisk rådgivning i konkrete sager.
Ungenetværk eller ungegrupper:
- Flere kommuner har etableret ungenetværk, hvor fagpersoner, der arbejder med unge, drøfter generelle temaer og indsatser for kommunens unge.
Kommunal misbrugsrådgivning og -behandling:
- De kommunale misbrugscentre tilbyder specialiseret vejledning om unges rusmiddelforbrug og -mønstre.
Typisk vil disse teams bestå af en familiesagsbehandler, en PPR-psykolog, en sundhedsplejerske m.fl.
Når Socialforvaltningen har modtaget en underretning om et barns mistrivsel, skal den inden 6 dage sende kvittering for underretning, til den person, der har underrettet, som bekræftelse på modtagelsen af henvendelsen. Undtaget herfra er selvfølgelig de anonyme anmeldelser.
Socialforvaltningen vurder herefter underretningen, og om nødvendigt, indhenter forvaltningen oplysninger fra bl.a. skole, daginstitution eller andre, som vurderes at have relevante oplysninger for sagen.
Forældrene til barnet orienteres altid om, at der er sket en underretning. De bliver herefter også bedt om at samtykke til indhentning af oplysninger, der er nødvendige til at vurdere underretningen.
Socialforvaltningen har en pligt til at vurdere underretningen tilpas grundigt, og vurdere om der efterfølgende skal laves det, der kaldes en § 50-undersøgelse af barnets eller den unges forhold, eller som sagen skal henlægges.
En § 50-undersøgelse har til formål at fastslå, om der skal ydes social støtte til barnet eller eventuelt til hele familien. § 50-undersøgelsen er lovpligtig, og igangsættes automatisk hvis Socialforvaltningens undersøgelser viser, at der er et behov herfor.
Uanset hvad din bekymring drejer sig om, er det vigtigt, at du tager den alvorligt. Tegnene, der har gjort dig bekymret, kan være udtryk for, at barnet er i vanskeligheder og har behov for hjælp. Det er vigtigt, at du reagerer med det samme, så der kan tages hånd om barnets problemer så tidligt som muligt.
“Der er ubetinget underretningspligt, hvis du har mistanke om, at en person under 18 år lever i en alvorligt truet situation. Uanset omstændigheder er det vigtigt at underrette kommunen, hvis du mener, at det er til barnets bedste”.
Når du reagerer på din bekymring, er du med til at skabe opmærksomhed om problemerne og dermed sætte hjælpen i gang. Dette kan du gøre ved at underrette din kommune. Du må gerne være anonym, når du underretter kommunen.
Du skal desuden være opmærksom på, at hvis du professionelt arbejder med børn eller unge, så har du en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har skærpet underretningspligt, hvis du er skolelærer eller pædagog.
Hvis dit barn har ændret adfærd, og f.eks. er trist, urolig, bange eller indelukket uden nogen oplagt grund, er der grund til at være opmærksom. Hvis dette har stået på i noget tid, kan det være, at dit barn har en psykisk lidelse eller kræver særlig hensyntagen eller støtte.
Du kan henvende dig til PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hos din lokale kommune. PPR har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale omkring børn, hvis udvikling eller trivsel ikke forløber helt, som den skal. PPR har tilknyttet talepædagoger og psykologer. Du kan også henvende dig til din lokale sagsbehandler på dit lokale familiekontor.