Nyheder for 2016


DECEMBER

ECDNs årlige konference

Direktør Sandy Madar deltog d. 8-9 december i European Consumer Debt Network's (ECDN) årlige konference, som dette år blev afholdt i Slovakiet. Denne konference omhandlede 'Debt Advice in a Cashless Society', hvor alle medlemmer af ECDN diskuterede og delte deres erfaringer indenfor gældsrådgivning. I den forbindelse blev Sandy valgt som ambassadør for ECDN hos Social Platform (det største netværk af europæiske sociale rettigheder).


DSRF modtager § 18 midler i Aalborg Kommune

Den 23. december modtog DSRF et tilsagnsbrev fra Aalborg Kommune på 20.000 kr., som vi havde søgt gennem § 18 puljen. Midlerne skal anvendes til et undervisningsforløb i privatøkonomi målrettet afsonende i Pension Hammer Bakker.  


DSRF modtager § 18 midler i Lyngbæk-Taarbæk Kommune

Den 19. december modtog DSRF et tilsagnsbrev fra Lyngby-Taarbæk Kommune på 25.000 kr., som vi havde søgt gennem § 18 puljen. Midlerne skal anvendes til et undervisningsforløb i privatøkonomi målrettet afsonende i Pension Engelsborg.  


DSRF modtager § 18 midler i Frederikshavn Kommune

Den 16. december modtog DSRF et tilsagnsbrev fra Aalborg Kommune på 5.000 kr., som vi havde søgt gennem § 18 puljen. Midlerne skal anvendes til et undervisningsforløb i privatøkonomi målrettet afsonende i Kragskovhede Fængsel.  



NOVEMBER

Innovationsafdelingen deltog d. 23 november i Center For Boligsocial Udviklings konference 'Kriminalitetsforebyggelse i netværk'. Konferencen gav et indblik kommunernes måde at håndtere den kriminalpræventive indsats.


OKTOBER

Dialogforum om retssikkerhed

Politisk konsulent i innovationsafdelingen, Theis, deltager d. 31 oktober i mødet ’Retssikkerhed og digitalisering – udviklingen i borgernes retssikkerhed i mødet med kommunen i en digitaliseringstid’.


Retshjælpens dag

Den Sociale Retshjælps Fond var repræsenteret til Retshjælpens dag d. 29. oktober I Vollsmose.

DSRF holder møde med Horsens Politi, SSP og BoTrivsel

D. 27 oktober mødes DSRF med Horsens Politi, SSP og BoTrivsel med henblik på at opstart af Streetmanager i Horsens.


Møde om kvalitetssikring af boligorganisationers gældrådgivning

D. 24. oktober afholdte Den Sociale Retshjælps Fond i samarbejde med BoTrivsel det første møde vedrørende kvalitetssikring af boligorganisationers gældsrådgivning. Til mødet deltog Jane fra BL - Danmarks Almene Boliger, økonomisk rådgiver Iben og Diana fra Randers Bolig. 


Nyt lejemål

Lejemålet på A. Hertzums Vej 2 skal rives ned og DSRF flytter til nye omgivelser d. 17. oktober. Den nye adresse er Augustenborggade 2, 8000 Aarhus C.

Inspiration til model for gældsrådgivning

Direktør Sandy Madar aflagde d. 4. oktober besøg i Holland med Kosta Skliris fra den hollandske gældsrådgivningsorganisation NVVK. Dette besøg gav inspiration til en model for hvordan private kreditorer kan være med til at finansiere offentlig gæld, samt ideer til nye tilgangsmetoder til gældsrådgivning.


SEPTEMBER

'Gældsrådgivning i praksis' - Efteruddannelse for professionelle

Ledere af gældsafdelingen, Morten og Morten, har gennemført en 3-dags efteruddannelse på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) for relevante faggrupper, der har brug for viden om gæld i deres profession. Dette var blandt andet personer med rødder i boligkontorer, retspsykiatrien og gældsrådgivningsviksomheder. Uddannelsen gav også anledning til erfaringsudveksling.

Reception i Tinghuset


D. 27. september var direktør Sandy Madar og leder af gældsafdelingen Morten B til indvigelse i Tinghuset i Aarhus. Dermed afsluttes to års renovering af Tinghuset og Retten i Aarhus rykker tilbage i disse lokaler.


Tema-dag om krisehåndtering v. chefpsykolog Michael Danielsen

D. 27. september underviste Michael Danielsen DSRFs rådgivere i krisehåndtering. 


Direktør Sandy Madar erfaringsudveksler Streetmanager med Holland

D. 10.-11. september besøgte direktør Sandy Madar Jan Dirk de Jong i Holland. Jan Dirk de Jong gennemfører et forskningsprojekt omkring rollemodeller i kriminelle miljøer. Dette forskningsprojekt er tæt beslægtet med Streetmanager og besøget gav anledning til at erfaringsudveksle.


Oplæg og karrieredage på Dania Silkeborg

Vi har besøgt Dania i Silkeborg to gange i september. Den første gang til karrieredage, hvor alle skolens elever kunne komme forbi og høre om retshjælpens arbejde. Den anden gang var vi inviteret til at holde et oplæg i klasserne, der skal i praktik i foråret 2017.  


AUGUST

Streetmanagerforeningens erfaringsrapport 2011-2015

Den Sociale Retshjælp er stolte over at kunne præsentere erfaringsrapporten fra  Streetmanagerforeningen. Foreningen kæmper for at hjælpe unge mellem 14-28 år i udsatte boligområder. Indsatsen har været forebyggende, men også hjulpet mange der var kommet ud på et skråplan.


Fængselsrejseholdets erfaringsrapport 2011 - 2015

Siden 2007 har Den Sociale Retshjælps Fond haft et samarbejde med flere af landets pensioner og fængsler. I 2011 fik projektet tilskud til en fire årig projektperiode frem til 2015. Projektet er stadig et stort aktiv ved retshjælpen og vi besøger i dag over 20 pensioner og fængsler i hele Danmark hver måned.


JUNI

DSRF får midler til at fortsætte vores Juridiske Rådgivning


MAJ

Årets 2. Dialogforum

Den 27. maj afholdte vi årets 2. Dialogforum, hvor relevante aktører på gældsområdet deltog. Der blev holdt spændende oplæg fra blandt andet forbrugerombudsmanden. Herudover blev vigtige problematikker på gældsområdet bragt på banen og debatteret.


Møde med KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Den 26. maj var Sandy Madar til møde med KORA. Instituttet står for en landsdækkende evaluering af de frivillige gældsrådgivninger.  


Møde med Erhvervsakademi Aarhus

Den 25. maj var Sandy Madar og Anna Nguyen, Innovationsafdelingen, til møde med Erhvervsakademi Aarhus omhandlende et muligt nyt valgfag i gældsrådgivning.


Møde med Boligorganisationernes Landsforening

Den 25. maj var Sandy Madar og Jeanette Gjørret, juridisk leder i Horsens, til møde med ledelsen i Boligorganisationernes Landsforening omhandlende en opkvalificering af boligorganisationernes gældsrådgivere, der skal forestås af DSRF.


Temadag om bandekriminalitet

Den 23. maj var Sandy Madar og Elena Kaarup-Christensen, Innovationsafdelingen, i København til Socialstyrelsens temadag om bandekriminalitet. Aktuelle problemstillinger blev taget op og Jan Dirk de Jong fra Holland holdte et spændende oplæg omkring sit bandestudie, som i høj grad kan relateres til arbejdet i Streetmanagerforeningen.


DSRF har sammen med en række andre organisationer skrevet et debatindlæg

Sammen med Danske Handicaporganisationer, Advokatrådet og Sjældne Diagnoser har vi skrevet et debatindlæg om presset på retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet. I fællesskab kommer vi med en række anbefalinger til, hvordan retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling kan styrkes.


Direktør Sandy Madar undersøger rådgivningsinstitutioner i London

I dagene d. 11.-17. maj var Sandy i London for at undersøge, hvordan det står til i Londons gældsrådgivninger. Hun deltog i London Legal Walk, der var organiseret af The London Legal Support Trust, som støtter gratis rådgivningsinstitutioner i London og sydøst England.


Sidste sager i Horsens skifteret

Den 10. maj besøgte vi Horsens Skifteret for at indsamle det sidste data fra gældssaneringssager, der skal være grundlaget i en gældssaneringsundersøgelse Den Sociale Retshjælps Fond laver i samarbejde med Line Barfod og Lars Lindencrone. 


DSRF besøger de nye lokaler i Horsens for første gang

Fredag d. 5 maj besøgte direktøren og den juridiske leder i Horsens vores nye lokaler som venligst er udlånt af Bo Trivsel. Den nye afdeling forventes at starte op i slutningen af maj, mens der fortsat ydes rådgivning ud fra Den Uafhængige Retshjælp i Horsens lokaler.


DSRF bliver 9 år

DSRF bliver 9 år d. 1. maj, hvilket bliver fejret med vores medarbejdere som tak for en fantastisk indsats. Vi ser frem til endnu flere spændende år, hvor vi forhåbentlig kan hjælpe mange flere med deres henholdsvis juridiske eller gældsproblematikker.


APRIL

DSRFs Juridiske Rådgivning videreføres

Den 29. april fik DSRF tilsagn fra Civilstyrelsen på 1.196.928 kr. som skal anvendes til, at videreføre Juridisk Rådgivning i Aarhus og København.


DSRF åbner afdeling i Horsens

Den 29. april fik Den Uafhængige Retshjælp i Horsens midler til dels at fortætte deres rådgivning samt til at skifte navn til Den Sociale Retshjælps Fond – Horsens og bliver derved en del af hele DSRFs organisation.

DSRF’s Innovationsafdeling besøger Horsens skifteret

I forbindelse med en gældssaneringsundersøgelse, der udarbejdes i fællesskab med Line Barfod og Lars Lindencrone Petersen, besøgte DSRF’s Innovationsafdeling Horsens skifteret. På besøget den 29. april blev der indsamlet data fra gældssaneringssager, der skal lægge til grund for undersøgelsen.


Telefonmøde med Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører for SF

Den 29. april havde DSRF’s direktør, Sandy Madar, et telefonmøde med Lisbeth Bech Poulsen, retspolitisk ordfører fra SF. Mødet var et led i DSRF’s bestræbelser på, at forbedre retshjælpsområdet. Det var et positivt møde, hvor de væsentligste udfordringer og løsninger blev vendt.


Karrieremesser

Sekretariatet har i løbet af de sidste par uger været på to forskellige karrieremesser. Begge messer var for finansøkonomer der var på jagt efter en praktikplads. Fredag d. 29. april gik turen til Erhvervsakademi Dania i Silkeborg og tirsdag d. 3. maj foregik messen på Erhvervsakademi Dania i Hobro. Vi håber nu på at modtage nogle praktikantansøgninger til Gældsrådgivning i Aarhus til efteråret.


Seminar om high performance teams ved Intenz

Fredag d. 29. April deltog to HR- og kommunikationsmedarbejdere i et Seminar ved konsulentvirksomheden Intenz i Lystrup. Seminaret gav indblik i, hvordan man kan spille hinanden gode i et team, samt hvordan man for skabt en sund kultur i et team, således at man bliver trygge ved hinanden. Seminaret gav mange grundlæggende redskaber der kan være med til at bidrage til et godt og sundet arbejdsmiljø ved DSRF.

Møde med Preben Bang, retsordfører for Venstre

Den 27. april havde DSRF’s direktør, Sandy Madar og politiske konsulent, Anders Østergaard møde med Preben Bang Henriksen, retspolitisk ordfører fra Venstre. Det var et konstruktivt møde, hvor udfordringer på retshjælpsområdet og løsninger herpå blev vendt


Møde med Knud Kristensen fra Sind

Den 26. april havde DSRF’s direktør, Sandy Madar, et møde med formanden for SIND Knud Kristensen. Mødet havde til formål, at afdække om DSRF kunne påbegynde et muligt samarbejde med SIND blandt andet med henblik på, at efteruddanne vores rådgivere til bedre at kunne håndtere sindslidende, der har behov for juridisk rådgivning eller gældsrådgivning.   


DSRF modtager § 18 midler i Aarhus

Den 26. april modtog DSRF et tilsagnsbrev fra Aarhus kommune på 15.000 kr. som vi havde søgt gennem § 18. Midlerne skal anvendes til et gældskursus og coaching-forløb til efteråret for 8 overgældssatte unge i Aarhus kommune i samarbejde med blandt andet Ungeindsatsen.   


DSRF’s Innovationsafdeling besøger Aarhus skifteret

I forbindelse med en gældssaneringsundersøgelse, der udarbejdes i fællesskab med Line Barfod og Lars Lindencrone Petersen, besøgte DSRF’s Innovationsafdeling Aarhus skifteret d. 20. april for at indsamle data fra gældssaneringssager, der skal lægge til grund for undersøgelsen.

Møde i Amsterdam angående Gældsrådgivning

DSRF’s direktør, Sandy Madar, besøgte den 15. april Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies i Holland, med henblik på, at få dybere indsigt i deres gældsrådgivningspraksisser og opbygning. 


Gældsleder i Aarhus på barsel

Fredag d. 8. april var Lenes (Gældsleder i Aarhus) sidste dag inden hendes barsel. Vi ønsker Lene held og lykke med barselslivet og den kommende titel som mor. Mens Lene er på barsel tager Morten Wind og Morten Bendtsen over i Gældsafdelingen i Aarhus.

HR- og kommunikationsmedarbejdere til Foredrag ved konsulenthuset Ballisager

Onsdag d. 6. april var leder for Sekretariatet, Thyge Vendelboe sammen med to øvrige HR- og kommunikationsmedarbejdere til et foredrag arrangeret af konsulenthuset Ballisager. Foredraget blev afholdt på ARoS Aarhus Kunstmuseum, og det var ledelsesrådgiveren og bestsellerforfatteren Christian Ørsted, der var dagens foredragsholder. Christian Ørsted fortalte om indholdet i sin populære bog Livsfarlig ledelse, som lige nu er ude i 11. oplag.


Oplæg til Dansk Kredit Råds årlige Kreditdag

D. 6. april holdte advokat og repræsentantskabsmedlem Line Barfod og direktør Sandy Madar oplæg omkring Dialogforummet, herunder om hvorfor det blev startet, om dets medlemmer og dets formål. Oplægget vakte stor interesse blandt deltagerne.


Møde med retsordfører i Alternativet

D. 5. april holdte direktør Sandy Madar møde med Hjalte Frederik Dalsgaard Møller, politisk og juridisk assistent for Josephine Fock (Å). På dagsordenen var, hvordan vi i fællesskab kan forbedre den offentlige retshjælp.


Det tiende møde i Arbejdsgruppen om retshjælp

D. 1. april blev det tiende møde i arbejdsgruppen om retshjælp afholdt hos Danske Advokater, hvor relevante aktører på området deltog, herunder også DSRF.

Det Juridiske Rådgivningsteams erfaringsrapport

DSRF udgiver erfaringsrapport for Det Juridiske Rådgivningsteam for perioden 2011 – 2015, der giver en introduktion til projektet såvel som projektets resultater.


MARTS

Karrieremesse på Erhvervsakademi Aarhus

Sekretariatet, herunder en HR- og kommunikationsmedarbejder og to Multimediedesignere, var torsdag d. 30. marts på karrieremesse på Erhvervsakademi Aarhus, hvor multimediedesignere og webudviklere var på jagt efter kommende praktikpladser. Vi fra DSRF var selvfølgelig på jagt efter kommende multimediedesigner- og webudviklerpraktikanter, og vi fik snakket med mange interesserede kandidater -  både dansk og engelsk talende. Vi er nu spændte på, om det kaster nogle ansøgninger af sig.  


Nye frivillige til Juridisk Rådgivning i Aarhus

D. 16. marts startede otte nye frivillige Juridiske Managere samt en i løntilskud op i Aarhus i Juridisk Rådgivning. En enkelt kommer fra Københavns Universitet og de resterende kommer fra Aarhus Universitet.  De har i forbindelse med deres opstart modtaget undervisning bestående af et introduktionsforløb med en gennemgang af organisationens politikker, værdier og opbygning samt en grundig gennemgang af deres kommende arbejdsopgaver og processer.


Den Sociale Retshjælp i radioen om kontanthjælpsloftet

D. 16. marts var forslaget om det nye kontanthjælpsloft i 3. høring på Christiansborg. Da en vedtagelse af det nye kontanthjælpsloft angiveligt vil betyde, at flere enlige forsørgere på kontanthjælp vil blive udsat af deres bolig, var vi ved Den Sociale Retshjælp selvfølgelig klar til at svare på spørgsmål, da P4 Radio ringede os op om forslagets betydning for de udsatte borgere. Marianne Wellberg Olsen, lederen for receptionen i Aarhus, stod i den forbindelse klar, da P4 ringede os op i deres live sendetid med deres spørgsmål.

Ca. 2 timer og 13 minutter inde i denne LYDFIL kan du høre Mariannes og Den Sociale Retshjælps svar på P4 

Syd’s spørgsmål. 


Temaarrangement afholdt af Strategien for Udsatte Grønlændere og projekt Exit Prostitution

Den 15. marts deltog DSRF i et møde, der omhandlede senfølgerne af prostitution med særligt fokus på Grønland og grønlændere i Danmark. Mødet gav øget indsigt i problematikkerne om seksuelle overgreb i Grønland, og hvordan grønlændere opfatter og udfører prostitution.


Arbejdstilsynet på besøg i Aarhus

D. 14. marts fik vi DSRF i Aarhus et uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Besøget var en del af de risikobaserede tilsyn, som Arbejdstilsynet aflægger ca. hvert tredje år på alle landets arbejdspladser.  Besøget varede ca. tre timer, hvor den tilsynsførende vurderede både de fysiske og psykiske arbejdsforhold. Besøget blev afsluttet med et enkelt påbud om at sikre at solen ikke generede en medarbejders skærmarbejde og derudover fik arbejdspladsen ros for at være en meget dynamisk og velfungerende arbejdsplads, hvor omgangstonen virkede meget sund og behagelig på kontorerne. 


Rekruttering af nye praktikanter til Innovation og HR- og kommunikation

D. 14. marts påbegyndte HR- og kommunikationsafdelingen rekrutteringen af nye praktikanter til henholdsvis Innovationsafdelingen og HR- og kommunikationsafdelingen i Aarhus. Praktikanterne søges til efteråret 2016 og forventes at have opstart i september 2016. 


Dialogforumsmøde

Den 11. marts deltog DSRF i dialogforumsmøde sammen med andre relevante aktører på gældsområdet. Mødet omhandlede private kreditorer.

Nye frivillige managere til Gældsrådgivning i Aarhus

D. 10. marts startede otte nye frivillige Gældsmanagere op i Gældsrådgivningen i Aarhus. Managerene kommer blandt andet fra Aarhus Universitet og Erhvervsakademi Aarhus og kommer til at arbejde ca. fire timer ugentligt ved DSRF. De har i forbindelse med deres opstart modtaget undervisning bestående af et introduktionsforløb med en gennemgang af organisationens politikker, værdier og opbygning samt en grundig gennemgang af deres kommende arbejdsopgaver og processer.


HR- og kommunikationsmedarbejdere til seminar i forandringsledelse ved Intenz

Tirsdag d. 10. marts var fire medarbejdere fra HR- og kommunikation i Aarhus til en seminar i forandringsledelse ved konsulentvirksomheden Intenz. Kurset var på flere områder relevant for DSRF at deltage i, da vores organisation er i gang med en geografisk udvidelse i både Horsens og Aalborg. Derudover er vi en organisation, der er i konstant forandring i forhold til løbende naturlig udskiftning af frivillige og praktikanter samt det faktum, at der ofte kommer nye reformer, vi skal forholde os til i forhold til det klientel, vi repræsenterer.


Workshop med Rambøll

I forbindelse med DSRF’s gældsrådgivnings samarbejde med København Kommunes Gældsrådgivning (KKG) deltog DSRF den 3. marts i en workshop hos Rambøll. Formålet med mødet var at udveksle erfaringer med andre gældsrådgivningsprojekter rundt om i landet og høre nærmere om den allerede eksisterende viden på gældsrådgivningsområdet.

Lukning af opsøgende besøg i Langkærparken i Aarhus

Det sidste besøg i Langkærparken bliver den d. 3. marts, idet vi lukker ned for den opsøgende indsats grundet det store arbejdspres, vi oplever, men vi håber at kunne åbne op igen senere på året. Vi opfordrer selvfølgelig alle vores klienter herefter til at tage telefonisk kontakt eller komme forbi kontoret i Aarhus. Derudover har vi indgået en aftale om mulighed for direkte visitering samt synliggørelse af vores rådgivningstilbud.


Møde med Digitaliseringsstyrelsen

Den 1. marts deltog Innovationsafdelingen i et netværksmøde for digital inklusion, som samlede en bred vifte af aktører, der alle møder udfordringer med digitaliseringen i deres arbejde med deres målgruppe. Mødet blev afholdt af Digitaliseringsstyrelsen i Ældresagens lokaler i København. Ud over at introducere deltagerne for den nye digitaliseringsstrategi, gik mødet ud på at få deltagerne til at udveksle erfaringer med og konkrete løsninger på digitaliseringsudfordringen.  

Afrapportering for 2015 og ansøgning for DSRFs Juridiske Rådgivning 2016

Den 1. marts indsendte DSRF’s sin årlige afrapportering af vores Juridiske Rådgivning samt vores ansøgning for det kommende år til Civilstyrelsen. Vi ansøger om midler til at fortsætte den samme kvalificerede juridiske rådgivning som hidtil.


Ansøgning til Trygfonden omkring forankring af Streetmanager-projektet

Den 1. marts indsendte DSRF ansøgning til Trygfonden til forankring af vores Streetmanager-projekt. Med midlerne vil Streetmanager-foreningen oprette lokale og selvstændige streetmanager-foreninger i min. 3 kommuner rundt om i landet. Ved at hjælpe unge kriminelle og kriminalitetstruede i udsatte boligområder med at få arbejde, uddannelse, misbrugsbehandling mv., er vores erfaring, at trygheden i lokalområdet vil øges. Vi håber, at Trygfonden imødekommer vores ansøgning.

DSRF bliver også nævnt i ugebladene

DSRF er flere gange blevet nævnt i forbindelse med Ude og Hjemme’s brevkasse, hvor socialrådgiver Susanne Lyngsø henviser sine læsere til gratis retshjælpsorganisationer.


FEBRUAR

Fængselsrejseholdet genopstår

DSRF har via satspuljeaftalen fået tildelt 2 millioner kr. fordelt på 2016 og 2017 til forsættelse af Fængselsrejseholdet og vores besøg i landets fængsler og pensioner

Samarbejde med Dansk Handicap Råd

Pressesamarbejde om retssikkerhed i forbindelse med ændring af servicelovens voksenbestemmelser forløber som planlagt. DSRF var desværre forhindret i at deltage i mødet d. 26. februar, men samarbejdet fortsætter som hidtil.


Skattejuristerne på besøg i Aarhus  

Onsdag d. 24. februar var skattejuristerne forbi vores kontor i Aarhus for at holde et oplæg omkring afskrivninger. Her fik vi bl. a. et indblik i de generelle regler for at handle med gæld, hvornår man skal afskrive, samt hvilken betydning det har for et krav, at det er afskrevet. Til kurset deltog både Gældsrådgivningen og den Juridiske Rådgivning i Aarhus.


Personalemøde med besøg fra Østervang

D. 16. februar blev der på kontoret i Aarhus afholdt personalemøde, hvor Pernille Thea Mau gæstede os. Pernille er proceskoordinater på Forsorgshjemmet Østervang i Aarhus. Østervang er en af DSRF´s faste samarbejdspartnere, og Pernille fortalte om, hvilke mennesker der typisk opholder sig på hjemmet, samt hvordan og hvad de arbejder med.


Ansøgning om udlodningsmidler (Tips & Lotto)

Den 16. februar søgte DSRF udlodningsmidler hos Slots- og kulturstyrelsen. Vi søgte midler til at påbegynde projektet Forældrerådgivningen – Vejen til dit barn, der har til formål at hjælpe forældre til kriminelle eller kriminalitetstruede børn med rådgivning om bl.a. forældrenes og barnets rettigheder, konfliktnedtrapning i familien mv. Vi har erfaret os, at familiens støtte er en vigtig faktor, når man skal forlade en kriminel løbebane, og derfor håber vi på, at få tildelt de ansøgte midler.

Undervisning i gældsrådgivning på Erhvervsakademiet i Aarhus

Fra d. 15. til og med d.17. februar har DSRF afholdt et kursus i gældsrådgivning på Erhvervsakademi Aarhus.

Kurset afholdes hvert år i forbindelse med et nyt semester og har til formål at ruste kursusdeltagerne til at yde en kvalificeret og professionel rådgivning. Den primære målgruppe for kurset er folk der arbejder med gældssatte borgere som for eksempel bostøtter, kontaktpersoner, gadeteammedarbejdere, mentorer, sagsbehandlere, socialrådgivere og lignede.


Oplæg af skattejuristerne

Torsdag D. 11. februar havde gælds-, samt social managerne i København fornøjelsen af Nynne fra Skattejuristerne, som var ude og holde et oplæg. Oplægget omhandlede primært virksomhedsskatter/moms, og hvordan man inde hos Skattejuristerne arbejder med disse.

Personalemøde med besøg fra advokat Linn

Onsdag D. 10. februar havde København besøg af advokat Linn, som i dag er advokat hos Forman & Rouvillain og tidligere frivillig hos DSRF. Oplægget omhandlede primært fogedret og proceduren for gældssanering, meget kort fik vi også vendt lidt strafferet.


Socialrådgiverpraktikanter til Den Sociale Retshjælp i København

D. 8. februar startede tre nye socialrådgiverpraktikanter op på vores kontor i København. Praktikanterne kommer fra Metropol og skal være i praktik ved DSRF i 20 uger. I forbindelse med deres opstart har de modtaget en introduktion til organisationen samt undervisning i deres kommende arbejdsopgaver og de tilhørende arbejdsmetoder.


Rekruttering af nye frivillige rådgivere

HR- og kommunikationsafdelingen påbegyndte d. 8. februar en rekrutteringsrunde af frivillige rådgivere til henholdsvis Juridisk- og Gældsrådgivningsafdelingen i Aarhus. Organisationen søger cirka 8 -10 nye frivillige rådgivere til hver af de to afdelinger.


Forsættelse af PRO Exit samarbejde med Aarhus og Aalborg kommune

PRO Exit er en del af en national indsats, der skal hjælpe prostituerede ud af prostitution eller forbedre deres livssituation i prostitution. DSRF fik i forbindelse med satspuljeaftale for 2016 tildelt 88.170 kr. d. 8. februar, hvilket betyder, at DSRF får lov til at hjælpe yderligere 8 med prostitutionsbaggrund under Pro Exit. Midlerne er i 2016 blevet betinget af, at de kun må bruges til rådgivning af prostituerede i CTI-forløb i Aarhus og Aalborg kommune. Derfor er flere af DSRF’s aktiviteter i dette projekt indstillet, blandt andet er der tale om vores opsøgende besøg hos PRO Exit og Reden i Aarhus og Aalborg samt muligheden for hjemmebesøg.

Opfølgende møde med Boligselskabernes Landsforening omkring opkvalificering af boligforeningernes gældsrådgivning


Den 5. februar deltog DSRF og Bo Trivsel i et opfølgende møde med Boligselskabernes Landsforening (BL) vedrørende opkvalificering af gældsrådgivning med henblik på udarbejdelse af en samarbejdsmodel omkring undervisning og efteruddannelse af boligforeningernes gældsrådgivere.


Interview til HK-bladet

Den Sociale Retshjælp stillede d. 4. februar op til et interview til HK-bladet. Formålet med interviewet var at skrive en artikel til bladets læsere om, hvordan man kan være opmærksom på at få de socialt udsatte borgere henvist videre i systemet, således at de modtager den hjælp, de har brug for hurtigt muligt. I den sammenhæng havde artiklen fokus på, hvad DSRF kan hjælpe borgerne med. 


Den Sociale Retshjælp lokker finansbachelorpraktikanter til organisationen

Ved praktiksøgningsdagene på Erhvervsakademi Aarhus var DSRF repræsenteret d. 4. februar. Her var leder for gældsrådgivningsafdelingen i Aarhus, Lene Dahl-Hansen og leder for HR- og kommunikationsafdelingen, Thyge Vendelboe ude at holde et oplæg for de interesserede finansbachelorer om, hvad det indebærer at være praktikant i gældsmanagerrollen ved Den Sociale Retshjælp.


Nye praktikanter til HR- og kommunikation i Aarhus og København

D. 1. februar startede to nye praktikanter op i HR og kommunikation i Aarhus. Jens og Janni kommer henholdsvis fra Aarhus Universitet og VIA University College, og deres praktikperioder strækker sig hen over fire måneder. Ligeledes startede der en ny HR-praktikant op i København, Ann-Sofie fra Metropol, som også skal være i praktik i 4 måneder. I forbindelse med deres opstart har de modtaget undervisning bestående af et introduktionsforløb samt en præsentation af organisationens poltikker, værdier, opbygning og arbejdsopgaver.

§18 ansøgning


Den 1. februar ansøgte DSRF Aarhus kommune om §18 midler. Der blev søgt om støtte til to hjælp-til-selvhjælpsprogrammer, der omhandler et gældskursus i at håndtere ens privatøkonomi og et ”coaching”-initiativ, der fokuserer på de mere sociale aspekter af borgernes sagsforløb. Dette er et led i vores helhedsorienterede rådgivningsindsats. Vi håber, at Aarhus kommune imødekommer vores ansøgning.


JANUAR


Dimissionstale på Erhvervsakademi Dania Silkeborg

Leder for HR og kommunikation, Thyge Vendelboe, var d. 29. januar gæstetaler ved finansøkonomernes dimission på Erhvervsakademi Dania Silkeborg. DSRF har ofte både praktikanter og frivillige, der kommer fra denne uddannelsesinstitution.


Fængselsrejseholdet får tilsagn om midler via satspuljeaftalen

DSRF fik i slutning af 2015 besked om tildeling af 2 millioner kr. fordelt på 2016 og 2017 via satspuljeaftalen til forsættelse af Fængselsrejseholdet. Dette faldt endeligt på plads d. 29. januar 2016, og betyder blandt andet, at Fængselsrejseholdet kan fortsætte med at besøge de indsatte i landets fængsler og pensioner og tilbyde gratis juridisk såvel som gældsrådgivning, samt at vi udvider indsatsen i Aalborg i forhold til opsøgende besøg i Aalborg arrest, Nordjyllands pension og KIF afdeling.


Rockwoolfonden

Den 29. januar søgte DSRF midler hos Rockwoolfonden til metodeudvikling og forankring af Streetmanager-projektet.


9. møde i retshjælpskommission

Den 28. januar blev det 9. møde i retshjælpskommissionen afholdt, hvor blandt andet repræsentanter fra Retshjælpsorganisationer, Advokatvagten, Forsikring og pension, Advokatnævnet m.fl. deltog. Mødet blev afholdt hos Danske Advokater, hvor de sidste rettelser til den kommende rapport med anbefalinger på retshjælpsområdet blev gennemgået.


VIA University College som kommende samarbejdspartner

Leder for HR- og kommunikation, Thyge Vendelboe har d. 22. januar deltaget ved et informationsmøde vedrørende kommende praktikanter. VIA University Colleges administrationsbacheloruddannelse kan i fremtiden tilbyde praktikanter til både i innovations- og HR-og kommunikationsafdelingen i DSRF.

Fælles indsats i forhold til Serviceloven hos Danske Handicaporganisationer

Den 19. januar deltog vi i et møde hos Danske Handicaporganisationer (DH) om retssikkerheden i forbindelse med en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Arbejdet i denne gruppe er hovedsageligt vendt mod pressearbejde. Denne proces fortsætter ligesom processen hos Rådet for Socialt Udsatte, indtil reformen er vedtaget.


Opstart af ny multimediedesignerpraktikant

D. 18. januar startede der i Aarhus en ny praktikant fra multimediedesigneruddannelsen, og hendes praktikforløb hos DSRF er på 12 uger. I forbindelse med praktikopstarterne har lederne, Thyge Vendelboe, Lene Dahl-Hansen og Marie-Louise Johannesen afholdt introduktions- og undervisningsforløb således, at de nye medarbejdere har et godt basiskendskab til organisationen og deres kommende arbejdsopgaver.  

Workshop med Københavns kommune og Rambøll


D. 15. januar deltog Direktør Sandy Madar og Gældsleder i København Torben Dahl sammen med Københavns kommunes gældsrådgivning i en workshop afholdt af Rambøll. Workshoppen var med fokus på vores fælles projekt omkring gældsrådgivning målrettet borgere med gæld der er bosat i Københavns kommune og er på overførelsesindkomst. Projektet var støttet af Beskæftigelsesministeriet.

Møde med BL omkring opkvalificering af boligforeningernes gældsrådgivning


D. 15. januar deltog DSRFs formand Jørgen A. Horwitz og Direktør Sandy Madar sammen med Bo Trivsel i Horsens i et møde hos BL vedr. opkvalificering af boligforeningernes gældsrådgivning. Initiativet var inspireret af et pilotprojekt i efteråret 2015 imellem Bo Trivsel og DSRF omkring opkvalificering af Bo Trivsels rådgivning samt udformningen af en fælles model for boligforeningerne.

§18 informationsmøde 

Torsdag den 14. januar deltog Innovationsafdelingen i Aarhus Kommunes §18 informationsmøde for at høre mere om kommunernes §18 midler, der hvert år tildeles initiativer for frivilligt socialt arbejde, samt hvordan man søger dem. 


Revision af Serviceloven hos Rådet for Socialt udsatte

Den 13. januar deltog vi i et formøde hos Rådet For Socialt udsatte om en kommende reform af serviceloven. Rådet for Socialt udsatte deltager i en følgegruppe nedsat af regeringen, som skal arbejde med reformen, og vi deltager i sparringsmøder med Rådet for Socialt udsatte sammen med flere andre sociale organisationer.

Opstart af nye IT og gældspraktikanter

Den Sociale Retshjælp havde d. 11. januar fornøjelsen af at byde velkommen til to nye IT-teknolog praktikanter fra Erhvervsakademi Aarhus. De skal være i praktik ved DSRF i 10 uger. Samme dag startede der seks nye praktikanter op i Gældsrådgivningen i Aarhus, der skal være i praktik i 12 uger, og dertil startede der en op løntilskudsordning også i Gældsafdelingen. Der startede ligeledes fire praktikanter op i gældsrådgivningen på vores kontor i København, der skal være i praktik i 10 uger.

Kendskabet til DSRF’s opsøgende arbejde udbredes

Den 20. januar nævnes DSRF i Nørrebro Nordvest Bladet, hvor de gør opmærksom på at DSRF tilbyder gratis gældsrådgivning på Nørrebro Bibliotek hver tredje mandag i måneden. 

Aarhus: Augustenborggade 2 – Postboks 5134 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk

København: Bragesgade 10C – Postboks 585 – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk

Horsens: Axelborg Torv 1 - 8700 Horsens - 70 22 93 30 - horsens@socialeretshjaelp.dk