Når der sker dødsfald i familien er det en sorgfuld proces, hvori man samtidig skal navigere i praktiske ting som testamente, arv og begravelse. Hvordan arven gøres op og hvem der arver er afhængigt af den afdødes situation, og hvorvidt der eksisterer et testamente. Vi håber at du finder svar på dine spørgsmål omhandlende arv her. Det skal understreges, at det følgende alene er vejledende, idet der kan være momenter i den konkrete situation, der betyder, at udgangspunktet kan fraviges.
Hvis I er ugifte samlevende, arver I ikke automatisk efter hinanden. I skal derfor oprette et testamente, såfremt I ønsker at arve efter hinanden. Vælger I et udvidet samlevertestamente, er det muligt for jer at få arveret efter hinanden, som var I gift.
Selvom I ikke har oprettet testamente, har den længstlevende samlever dog ret til at overtage den hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo mod at betale vurderingsbeløbet kontant til boet. Det forudsætter dog, at I på dødstidspunktet:
- Levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold og havde gjort det i de seneste 2 år forud for dødsfaldet
- Levede sammen på fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft et fælles barn
Reglen gælder dog ikke, såfremt den afdøde samlever har rådet over aktiverne ved testamente.
Som ugifte samlevende er det ikke muligt for jer af opnå formuefællesskab. Med et udvidet samlevertestamente får I samme retsstilling som ægtefæller, der har fuldstændig særeje.
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før et udvidet samlevertestamente kan anses for værende gyldigt:
- Samlevertestamentet skal oprettes i fællesskab af begge parter
- I skal på tidspunktet for oprettelsen af testamentet opfylde betingelserne for at kunne indgå ægteskab
- I må ikke sidde i uskiftet bo
- I må ikke have oprettet et udvidet samlevertestamente, hvorefter en anden samlever har arveret
- I skal på tidspunktet for førstafdøde samlevers død leve sammen på en fælles bopæl
- Vente, have eller have haft et fælles barn
- Have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år
Det er ikke muligt for længstlevende samlever at sidde i uskiftet bo.
En tvangsarving er en tvungen arving. Tvangsarvinger er livsarvinger, også kaldt børnelinjen, og ægtefæller. Tvangsarven udgør ¼ af henholdsvis livsarvingerne og ægtefællens arvelod. Det vil sige, at størrelsen på tvangsarven afhænger af størrelsen på det arvelod, som henholdsvis livsarvingerne og ægtefællen er berettiget til at arve efter arvelovens bestemmelser.
Den del af arven, der ikke er tvangsarv, kaldes friarv. Friarven kan arvelader som udgangspunkt frit råde over ved testamente.
Det er muligt for en arvelader at begrænse en livsarvings arvelod til 1.290.000 kr. (2019). Beløbet reguleres årligt.
Som hovedregel kan du ikke beskytte din arv mod kreditorer. Din arv bliver reduceret med de gældsforpligtelser, du måtte have. Det vil sige, at dine kreditorer bliver betalt, før din arv bliver udbetalt til eventuelle arvinger.
Der er dog nogle former for gældsforpligtelser, der bortfalder ved død, for eksempel ægtefællebidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag.
Vælger længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, kan dine kreditorer ikke kræve at blive dækket. Det skyldes, at den længstlevende ægtefælle ved uskiftet bo overtager fællesboet, herunder gældsforpligtelser. Dine kreditorer vil i så fald først blive dækket, når der finder et skifte sted, for eksempel ved længstlevende ægtefælles død.
Derudover er det muligt at give afkald på arven, et såkaldt arveafkald, herindunder give afkald på ventende arv. Venter du med at give afkald til efter, arven er faldet, kan arveafkaldet blive omstødt, hvis dine kreditorer inden for 2 år efter afkaldet erklærer dig konkurs.
Arveafgift, som i dag hedder boafgift, er en afgift, som skal betales til staten, når du arver. Arveafgiften afhænger af, hvordan du er i familie med vedkommende, som er gået bort.
- Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift. Nærtstående familie, såsom børn, samlever som man har boet med i mindst 2 år, forældre, fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, skal betale 15 % i boafgift.
- Alle andre herunder også søskende, nevøer, niecer, og andre, som man har testamenteret til i sit testamente, skal betale 36,25 % i boafgift.
Når du dør opdeles din arv i to puljer – henholdsvis friarv og tvangsarv.
- Friarv udgør 75 % af din samlede arv, og den kan du selv bestemme, hvem du vil testamentere til.
- Tvangsarv udgør dermed de resterende 25 % af arven. Tvangsarven skal din ægtefælle og børn dele lige imellem sig. Såfremt du ikke har børn, tilfalder hele tvangsarven din ægtefælle og har du ingen ægtefælle tilfalder hele tvangsarven dine børn. Tvangsarven til børn, deles lige imellem dem, fx hvis du har tre børn, modtager hvert barn 1/3 af tvangsarven. Har du fx en ægtefælle og 2 børn, modtager ægtefællen 50 % af tvangsarven, og børnene modtager hver 25 % af tvangsarven.
- Har du hverken børn eller ægtefælle, vil friarven tilfalde dine forældre. Hvis dine forældre er afgået ved døden, tilfalder arven dine søskende eller dine bedsteforældre.
Ved dødsfald anses den nærmeste familie for din ægtefælle og dine børn. Har du ikke børn eller ægtefælle, anses dine forældre som nærmeste familie. Hvis dine børn er afgået ved døden og efterlader de sig børn, anses dine børnebørn for nærmeste familie, og i tilfælde af også de er afgået ved døden, er oldebørn nærmeste familie etc.
Det, der er afgørende for om, du skal betale dødsboskat er, om dødsboet overstiger en fastsat beløbsgrænse på skæringsdagen.
Skæringsdagen kan tidligst ligge på selve dødsdagen og senest i privat skiftede boer, 1 år efter dødsdagen dvs. 1 årsdagen for afdøde.
Beløbsgrænsen er i 2019 2.901.400 kr. og i 2018 2.839.100 kr. Du skal betale dødsboskat, hvis:
- Boets nettoformue på skæringsdagen overstiger beløbsgrænsen eller hvis
- Boets aktiver på skæringsdagen overstiger beløbsgrænsen.
Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld. Det vil sige, har du et dødsbo med en værdi på 3.000.000 kr. men en gæld på 1.000.000 kr., vil nettoformuen være 3.000.000 – 1.000.000 = 2.000.000 kr., hvilket ligger under beløbsgrænsen, og du skal derfor ikke betale dødsbosskat.
Du kan læse mere om dødsboskat HER