Socialfaglig rådgivning

Vores socialfaglige rådgivning

Den socialfaglige rådgivning har til formål at hjælpe borgere med at navigere i det offentlige system. Socialafdelingen kan dermed være en støtte og en hjælpende hånd, når man ikke ved, hvor man skal gå hen - hvad end det drejer sig om ydelser ved kommunen eller hjælp til misbrugsbehandling. De offentlige systemer kan nemlig være svære at finde rundt i. Derudover kan information fra det offentlige være svært at forstå. Derfor vil vores socialfaglige rådgivere formidle socialjuridiske områder og vejlede om de offentlige systemer på et sprog, som alle kan forstå. På den måde vil den enkelte borger opnå en større forståelse for sin egen situation.

Afdelingens socialfaglige rådgivere arbejder primært inden for socialjuraen i offentligretligt regi. Denne type rådgivning skal hjælpe borgerne med at få kendskab til den offentlige forvaltning, så de ved, hvilke ydelser og tilbud de er berettiget til at få. Konkrete områder, hvor socialafdelingen kan hjælpe, er inden for sociale forhold vedr. løsladelse og afsoning, jobforløb og vejledning og rådgivning ved klageskrivning. Derudover kan socialafdelingen være behjælpelig med psykiatrivejledning og være bisidder i forbindelse med møder i forvaltningen og retssager. En bisidder er en støtteperson, der kan hjælpe med at lytte og give den enkelte borger overblik, når vedkommende har samtaler med f.eks. kommunen, lægen eller domstolen.
Du kan læse mere om, hvad socialafdelingen hjælpe dig med under vores ofte stillede spørgsmål, som du finder nedenunder.

Rådgivning i øjenhøjde

Socialfaglige spørgsmål og problemstillinger kan være svære at overskue og vanskelige at forstå.
Derfor står vores rådgivere til rådighed og møder dig i øjenhøjde i den situation, som du står i. De hjælper med at skabe overblik give vejledning efter dine behov og gøre dig klogere på, hvad der kan gøres i netop din situation. Du skal dermed ikke være bange for at ringe til os med dine spørgsmål - vi sidder klar ved telefonerne for at hjælpe dig. Og hvis vi ikke kan hjælpe dig, sørger vi for, at du kommer videre til et sted, hvor du kan få den rigtige hjælp.

Hvordan du får hjælp

Vores rådgivning består oftest af 3 trin, som du kommer igennem, hvis du ønsker at få hjælp fra os. Det drejer sig om følgende trin: (1) Den første kontakt, (2) sagsbehandling og (3) levering af rådgivning. Dog afhænger de 3 trin af den konkrete hjælp, som du har brug for, da vi følger dine behov. Du kan læse uddybninger af de 3 trin nedenunder.

Den første kontakt

Har du brug for socialfaglig rådgivning, skal du udfylde vores kontaktformular. Den giver dig mulighed for at forklare dit spørgsmål og videresende relevante dokumenter. Er du tvivl om, hvordan du udfylder kontaktformularen, kan du altid ringe til os.

Sagsbehandling

På dette trin er én af vores socialfaglige rådgivere i gang med at besvare din henvendelse. På dette vil din rådgiver kontakte dig, så du ved, at han eller hun er i gang med din sag. Tiden på sagsbehandlingen vil være afhængig af dit spørgsmål.

Levering af rådgivning

Her vil du modtage et svar på dit spørgsmål, så du nu ved, hvad der er op og ned i din situation. Efter leveringen af rådgivning vil din sag blive afsluttet. Hvis du har yderligere spørgsmål til din sag, som kræver dybdegående arbejde fra din rådgiver, vil du komme tilbage på trin 2. Dermed afsluttes din sag kun, hvis vi ikke kan gøre mere i din situation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du står uden bolig, kan du søge om en bolig gennem Den Sociale Boligtildeling. Som udgangspunkt skal du opfylde følgende:

  • Du har været udsat for en uforudseelig og akut hændelse, som har gjort, at du har mistet din bolig.
  • Du har ikke mulighed for at skaffe dig bolig på egen hånd.
  • Du har et socialt problem udover boligløshed. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom eller særlige sociale problemer.

Hvis man ønsker at komme i misbrugsbehandling, vil man kunne modtage hjælp fra den kommune, som man er bosat i. Der er både muligheder for at komme i behandling for stofmisbrug samt alkoholmisbrug. Det foregår ved, at kommunen foretager en klarlægning af ens behov og problemer, hvorefter de henstiller til behandlingen.

Næsten alle, der modtager misbrugsbehandling (90 %), modtager behandlingen ambulant. Ambulant behandling betyder, at du ikke er indlagt under behandlingen. Du kommer i behandling hjemmefra eller modtager behandling derhjemme.

Den gratis misbrugsbehandling, der er den mest almindelige, som bliver tilbudt gennem din sygesikring, er ambulant behandling. Den kommer til at foregå med samtaler en til to gange om ugen i starten af behandlingen og derefter med lidt længere varighed.

Alle danskere har krav på gratis misbrugsbehandling gennem deres sygesikring inden for 14 dage, hvor der også tilbydes behandlingsgaranti. Det sker ved at henvende sig hos egen læge eller på det lokale misbrugscenter i din kommune.

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en støtteperson, der kan være ved din side under samtaler med f.eks. lægen, kommunen eller andre offentlige myndigheder. En bisidder kan hjælpe med at holde styr på informationer og stille relevante spørgsmål. På den måde støtter bisidderen dig under kontakten med offentlige myndigheder.

Bisidderen skal kun støtte personen, da det ikke er bisidderens rolle at føre eller overtage en sag. Derfor kan bisidderen hverken forhandle, udtale sig eller træffe beslutninger på vegne af personen.

Hvem kan få en bisidder?

Alle mennesker har ret til en bisidder. Der kan være mange informationer at holde styr på til møder med offentlige myndigheder, og derfor kan det være gavnligt at have en bisidder med.

Hvem kan være din bisidder?

Du har ret til selv at vælge din bisidder. Personen skal blot være over 18 år. Det kan være en ven eller et familiemedlem. Du kan også vælge en professionel bisidder.

Hvad er sociale ydelser?
Der findes rigtig mange typer sociale ydelser. Det er en samlet betegnelse for ydelser, som man kan få igennem staten, der har til formål at hjælpe med den daglige økonomiske tilværelse. Dette er blandt andet kontante tilskud som fx SU, kontanthjælp, folkepension mv.. Derudover kan sociale ydelser også omfatte handicaphjælpere eller hjemmehjælpere til ældre, da det ligeledes er staten, der står for disse ydelser. Disse ydelser har nemlig til formål at hjælpe med tilværelsen for borgere i samfundet.

Hvornår er man berettiget til sociale ydelser?
Det er meget forskelligt, om - og hvornår - man er berettiget til sociale ydelser. Det afhænger af ens sociale situation, og hvilke ydelser man ønsker at få gavn af. Man skal fx være indskrevet på en uddannelse, før man er berettiget til SU, og man skal opfylde kriterierne for at opnå kontanthjælp, hvis man ønsker denne ydelse.

Hvis du er i tvivl, om du kan modtage specifikke ydelser, så er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi hjælpe dig videre.

Hvordan finder jeg ud af, hvilke ydelser jeg kan få?
Som regel kan du finde de fleste ydelser - og søge om dem - gennem borger.dk. Derinde kan du f.eks. finde ydelserne og ansøgningsprocessen til blandt andet kontanthjælp, SU, boligstøtte osv..

Post fra offentlige myndigheder modtager vi digitalt i Danmark. Dette betegnes som Digital Post. Både selve beskederne og postkassen hedder Digital Post. Beskederne fra Digital Post kan læses og besvares på flere forskellige platforme. Du kan frit vælge, hvilke platforme du vil benytte.

Du kan vælge mellem følgende platforme:

  • Borger.dk
  • Digital Post – app'en
  • E-Boks
  • Mit.dk

 

Hvad er forskellen på de 4 platforme?
Borger.dk:

  • Her har du adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du logger ind ved at klikke på ikonet ’Digital Post’.

 

Digital Post-appen:

  • Her har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Appen kan hentes til mobil og tablet i App Store og Google Play.

 

E-Boks:

  • I E-Boks har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du kan også modtage post fra de virksomheder, som har indgået en aftale med E-Boks om at benytte platformen.
  • E-boks findes også som app til mobil og tablet.

 

Mit.dk:

  • På mit.dk har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du kan også modtage post fra de virksomheder, som har indgået en aftale med mit.dk om at benytte platformen.

Hvad er samvær?

Når man går fra hinanden som forældre, vil barnet altid have bopæl hos den ene forælder. Den anden forælder vil blive betegnet som samværsforælderen. Hvis du er samværsforælder, har du i den forbindelse ret til samvær med dit barn. I bestemmer selv, hvor meget samvær barnet skal have med jer.

Forældremyndighed og samvær har i udgangspunktet ikke noget med hinanden at gøre. Det kan sagtens lade sig gøre, at du f.eks. er samværsforælderen og har den fulde forældremyndighed over barnet. 

Hvornår kan man få samvær?

Man har i udgangspunktet ret til samvær med sit barn. Man kan også sige, at barnet har ret til samvær med begge sine forældre, da det i størstedelen af tilfældene vil være bedst for barnet at have samvær med begge forældre. Man kan selv aftale en ordning om fordelingen af tiden med barnet, så det vil give bedst mening i familiens hverdag.

Hvis man ikke selv kan finde frem til en passende løsning, kan man kontakte familieretshuset, så de kan hjælpe med at finde den bedste løsning. Dvs. hvor meget tid barnet skal tilbringe med jer hver især. Hvis familieretshuset skal beslutte samværsordningen, vil der blive taget en konkret vurdering af barnets forhold.

Hvis kun én af parterne ønsker skilsmisse, kan man ikke umiddelbart søge om straks skilsmisse. I denne situation vil man kunne søge om at blive separeret, hvilket man til hver en tid kan blive. Efter man har været separeret i 6 måneder, har man ret til at blive skilt direkte. 

Selvom det kun er den ene part, der ønsker at blive skilt, kan man alligevel søge om straks skilsmisse, hvis:

  • Man har levet adskilt i 2 år eller derover (Ægteskabsloven § 32)
  • Éns ægtefælle har været utro eller har deltaget i lignende seksuelt forhold (Ægteskabsloven § 33)
  • Man af den anden ægtefælle er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold og/eller seksuelt overgreb. Det gælder også, hvis dine børn, jeres nærmeste pårørendes børn eller andre børn generelt er blevet udsat for disse overgreb (Ægteskabsloven § 34)
  • Den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab (Ægteskabsloven § 35)
  • Éns ægtefælle ulovligt har ført jeres eller dine børn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet (Ægteskabsloven § 36).

Et ressourceforløb er individuelt tilrettelagt med fokus på at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet med ressourceforløbet er at udvikle arbejdsevnen for borgeren, så vedkommende kan komme i et job, der er tilpasset vedkommendes arbejdsevne. Resultatet af et forløb kan være tildeling af førtidspension eller iværksættelse af fleksjob. Forløbet består af forskellige beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedstilbud, der kan kombineres. Beskæftigelsestilbud kan indebære virksomhedspraktik og en tilknyttet mentor. Blandt de sociale tilbud findes f.eks. socialpædagogisk støtte eller misbrugsbehandling. Sundhedstilbud kan f.eks. være genoptræning. Forløbet kan vare mellem 1-3 år.

Hvem kan komme i betragtning?

Ressourceforløbet er tiltænkt borgere med betydelige og komplekse problemer. Disse problemer kan være relateret til den enkeltes fysiske eller psykiske helbred. Borgere kan tildeles et forløb, hvis alle beskæftigelsesmuligheder og revalidering er afprøvet.