Et barn har ret til samvær med begge sine forældre. Også den forælder som barnet ikke bor hos. En aftale om samvær afhænger ikke af, om I har fælles forældremyndighed, eller om en af jer har fuld forældremyndighed, over barnet, Aftalen er en aftale om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos, uanset hvem, der har forældremyndigheden. Ofte skal I som forældre lave en aftale om samvær, efter at I har afsluttet jeres liv sammen. Det kan derfor være en svær situation at stå i, hvor der kan være mange følelser involveret. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for samvær. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
Barnet har ret til at have samvær med begge forældre – også den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det er begge forældres ansvar at sørge for at barnet har samvær. I de fleste tilfælde vil forældrene selv aftale dette, men hvis ikke det er muligt, kan man få hjælp af Familieretshuset. Den vigtigste faktor ved en aftale om samvær er naturligvis barnet. Aftalen skal altså være til barnets bedste og ikke aftales af hensyn til forældrene.
Der er ikke nogle faste regler for, hvor meget samvær, der skal være. Det fastsættes efter hvad der er bedst for barnet. Samværet kan derfor variere rigtig meget. Ved udmålingen tages der hensyn til barnets alder, barnets modenhed, barnets dagligdag, barnets forhold til forældrene, om der er andre søskende mv.
Klik HER, for at finde en skabelon for en samværsaftale og de punkter som I som forældre, bør tage stilling til.
Barnet har ret til at have samvær med begge forældre – også den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det er begge forældres ansvar at sørge for at barnet har samvær. I de fleste tilfælde vil forældrene selv aftale dette, men hvis ikke det er muligt, kan man få hjælp af Familieretshuset. Den vigtigste faktor ved en aftale om samvær er naturligvis barnet. Aftalen skal altså være til barnets bedste og ikke aftales af hensyn til forældrene.
Der er ikke nogle faste regler for, hvor meget samvær, der skal være. Det fastsættes efter hvad der er bedst for barnet. Samværet kan derfor variere rigtig meget. Ved udmålingen tages der hensyn til barnets alder, barnets modenhed, barnets dagligdag, barnets forhold til forældrene, om der er andre søskende mv.
Klik HER, for at finde en skabelon for en samværsaftale og de punkter som I som forældre, bør tage stilling til.
Den forælder som har barnet boende bliver bopælsforælder. Den anden bliver samværsforælder. Barnet har således folkeregisteradresse hos bopælsforælderen – man kan kun have én folkeregisteradresse. Fra 1. april 2019 er det blevet muligt at aftale delt bopæl over sit barn, således at begge forældre er bopælsforældre – men barnet vil endnu kun have én folkeregisteradresse.
Hvis Familieretshuset har fastsat tidspunkterne for samværet, og den forælder, der har barnet fast, ikke vil udlevere barnet som aftalt, kan du få hjælp hos fogedretten. Du kan også få fogedrettens hjælp, hvis det er en aftale, I selv har indgået. Det skal dog fremgå af jeres aftale, at den kan bruges til at gennemtvinge samvær.
For at modtage fogedrettens hjælp, skal du henvende dig til fogedretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis du ikke ved, hvor du kan finde fogedretten, kan du finde adressen inde på www.domstol.dk. Fogedretten vil dog ikke gennemtvinge et samvær, hvis barnets sundhed udsættes for alvorlig fare herved.
Hvis det i stedet for er dig, der har barnet boende, og den anden forælder ikke kommer og bruger sit samvær med barnet, kan Familieretshuset eller fogedretten ikke hjælpe. Dog kan evt. du bede Familieretshuset om et møde og muligvis få reguleret samværets omfang, hvis samværsforældre ikke kan honorere samværets fastsættelse og omfang over længere tid. I den sammenhæng er det vigtigt at notere datoerne for aflysning af samvær.
Hvis barnet ikke bliver afleveret igen efter aftalt samvær, har du også mulighed for at få fogedrettens hjælp til at få barnet tilbage.
Hvis Familieretshuset har fastsat tidspunkterne for samværet, og den forælder, der har barnet fast, ikke vil udlevere barnet som aftalt, kan du få hjælp hos fogedretten. Du kan også få fogedrettens hjælp, hvis det er en aftale, I selv har indgået. Det skal dog fremgå af jeres aftale, at den kan bruges til at gennemtvinge samvær.
For at modtage fogedrettens hjælp, skal du henvende dig til fogedretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis du ikke ved, hvor du kan finde fogedretten, kan du finde adressen inde på www.domstol.dk. Fogedretten vil dog ikke gennemtvinge et samvær, hvis barnets sundhed udsættes for alvorlig fare herved.
Hvis det i stedet for er dig, der har barnet boende, og den anden forælder ikke kommer og bruger sit samvær med barnet, kan Familieretshuset eller fogedretten ikke hjælpe. Dog kan evt. du bede Familieretshuset om et møde og muligvis få reguleret samværets omfang, hvis samværsforældre ikke kan honorere samværets fastsættelse og omfang over længere tid. I den sammenhæng er det vigtigt at notere datoerne for aflysning af samvær.
Hvis barnet ikke bliver afleveret igen efter aftalt samvær, har du også mulighed for at få fogedrettens hjælp til at få barnet tilbage.
Den vigtigste af betingelserne er, at ændringen skal være det bedste for barnet. Det står i loven, at Familieretshuset kan ændre samværsaftalen, hvis der foreligger væsentlige, ændrede forhold.
Familieretshuset skal som udgangspunkt fastsætte det overordnede samvær, men detaljerne i samværsaftalen står I selv for. Dette kan være, hvis I vil have en ekstra dag eller bytte rundt på grund af højtider, fødselsdage osv. Hvis det er fordi, at du og den anden forælder ikke kan blive enige, skal I følge den afgørelse eller aftale, Familieretshuset har givet jer.
Klik HER, for at finde en skabelon for en samværsaftale og de punkter som I som forældre, bør tage stilling til.
I særlige tilfælde kan Familieretshuset bestemme, at samværet mellem en forælder og et barn skal være overvåget. Overvåget samvær kan være begrundet i flere ting, for eksempel kan misbrugsproblemer hos den forælder, der skal have samværet, medføre overvåget samvær. Det kan også være pga. frygt for bortførsel eller som en støtte i starten af samværet, hvis man for eksempel ikke har haft kontakt med barnet længe. Det er ofte familiemedlemmer, eller andre personer som barnet er trygt ved, der vil være til stede under samværet. Hvis dette ikke er en mulighed i din situation, kan Familieretshuset give dig en professionel overvåger til samværet.
Som udgangspunkt skal bedsteforældres samvær med børnebørnene ske i den tid, hvor den relevante forælder har samvær med barnet.
I ganske særlige tilfælde, eksempelvis hvis en eller begge forældre er døde, kan bedsteforældre få fastsat samvær af Familieretshuset. Dog kun i det omfang hvor der ikke er samvær, eller hvor der kun i meget begrænset omfang er samvær, med den forælder barnet ikke har bopæl hos. Samvær kan søges hos Familieretshuset og du skal udfylde blanketten “Anmodning om samvær”. Det forudsættes at barnet er knyttet til den person, der søger samvær f.eks. den pågældende bedsteforælder.
Hvis du ønsker at læse mere om samvær kan du finde mere information på følgende hjemmesider:
- www.familieretshuset.dk (Familieretshuset hjemmeside)
- www.retsinformation.dk (her kan du søge efter “Forældreansvarsloven”, som omtaler lovparagrafferne for samvær bl.a.)
Økonomisk hjælp til samvær er en hjælp, du kan søge ved din kommune til dækning af udgifter, som du ved samvær med dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig. Hjælpen kan for eksempel omfatte:
- Rejseudgifter
- Kost
- Deltagelse i aktiviteter med barnet.
Der kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke kan afholdes af en normal lønindtægt.
Du kan også søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du er bopælsforælderen. I denne situation kan du dog kun ansøge om dækning af transportudgifter i forbindelse med samvær.
Det er en betingelse, at du ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, men derudover vil kommunen træffe en afgørelse for dig, på baggrund af en konkret vurdering af din ansøgning. Dette står beskrevet i Lov om aktiv socialpolitik, også kaldet Aktivloven § 83.
Hjælpens størrelse er en vurdering, der foretages af din kommune. Der kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke kan afholdes af en normal lønindtægt.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din kommune, inden du ansøger, og spørge om det er muligt at få hjælp til dit ønskede formål.
Normalt kan du ikke får økonomisk hjælp til samvær, hvis du har påtaget dig udgifterne inden, du har ansøgt kommunen. Hvis du altså har haft pengene til at ”lægge ud” for udgiften, så er det vurderingen at du også har råd til at betale udgiften.
Din kommune foretager ud fra din generelle situation en konkret vurdering af, om du skal tilbagebetale hjælpen igen. Hvis det bestemmes, at ydelsen gives mod tilbagebetaling, vil du blive oplyst herom, i forbindelse med svar på din ansøgning.
Kommunen kan yde økonomisk hjælp til rejseudgifter, med henblik på kontakt til dit barn, hvis barnet er ført til udlandet uden dit samtykke. Det er dog betinget af, at du ikke selv har mulighed for at betale udgiften. Derudover er det et krav, at sagen er blevet meldt til det danske politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.
Der kan læses mere om økonomisk hjælp til samvær med børn i Lov om aktiv socialpolitik § 83.
Der er mulighed for at klage over Familieretshusets samværsafgørelse til Familieretten. Der er også mulighed for at klage over de afgørelser, som Familieretten træffer, til Landsretten.
Det er Familieretshusets opgave at rådgive i og behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.
Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
Adoption
Faderskab og moderskab
Forældremyndighed, bopæl og samvær
Prøvelse af ægteskabsbetingelser
Separation og skilsmisse
Familieretshuset vil hjælpe med at finde den bedste løsning for barnet / børnene. Her vil bl.a. blive lagt vægt på, barnets
alder og modenhed
holdning til samvær
dagligdag
hidtidig kontakt med samværsforælderen
kontakt til søskende og evt. halvsøskende
Forældrenes samarbejdsevne
Forældrenes personlige forhold
Afstand mellem forældrenes bopæle