Børnebidrag er et bidrag, som forældre betaler til forsørgelse af deres børn. Uanset om forældrene er samlevende eller bor hver for sig, er de pligtige til at betale børnebidrag.
Som udgangspunkt aftales børnebidraget individuelt mellem forældrene. Kan de dog ikke nå til enighed herom, kan Familieretshuset bistå og fastsætte bidragets størrelse.
Hvis forældrene ikke bor sammen, men har fællesforældremyndighed, kan den ene forælder opfylde bidragspligten ved enten at betale nogle af de ting, som barnet har behov for, i sin dagligdag eller ved at betale børnebidrag til den forælder, hvor barnet har adresse.
Hvis den ene forældre har forældremyndigheden alene, kan Familieretshuset bestemme, at den anden forælder er pligtig til at betale børnebidrag.
Fælles forældremyndighed
Hvis der er fælles forældremyndighed, kan man enten opfylde sin forsørgelsespligt ved at betale for nogle af de ting, som barnet skal bruge i sin dagligdag eller ved at betale børnebidrag til den forælder, som barnet har adresse hos. Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, vil man normalt ikke fastsætte børnebidrag.
Den ene forælder har forældremyndigheden
Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, vil der blive fastsat børnebidrag for den anden forælder at betale.
Barnets forældre kan vælge selv at lave en aftale om barnets forsørgelse. Dette kan for eksempel ske ved, at forældrene aftaler et fast månedligt beløb.
Familieretshuset
Hvis forældrene ikke kan blive enige om barnets forsørgelse, kan afgørelsen om børnebidragets størrelse overlades til Familieretshuset. Dette sker ved, at den forælder, som har barnet boende hos sig, ansøger om børnebidrag ved Familieretshuset. Det vil sige den der er bopælsforældre.
Der er et normalbidrag med tillæg, som anses som et minimumbidrag. Dette beløb reguleres årligt af Familiestyrelsen.
Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår. Hvis bidragsbetaler har gode økonomiske forhold, kan Familieretshuset fastsætte et større bidrag, et såkaldt forhøjet bidrag.
Der tages ligeledes hensyn til, hvor mange børn, der betales bidrag til, og om bidragsbetaler har andre hjemmeboende børn at forsørge. Det er uden betydning, hvad forældremyndighedsindehaveren tjener.
Har barnet selv indtægter, kan det også få betydning for udmålingen.
Ekstra bidrag ved særlige lejligheder
Ud over de almindelige bidrag, vil det ved særlige lejligheder være muligt at fastsættes ekstra bidrag. Det drejer sig om fødsel, dåb, konfirmation, begravelse eller ved anden særlig lejlighed.
Børnebidrag bortfalder, når barnet fylder 18 år. Der kan i særlige tilfælde fastsættes uddannelsesbidrag, efter barnet er fyldt 18 år, hvis barnet er under uddannelse. Dette vil dog normalt kun være, hvis bidragsbetaler har en rimelig høj indtægt. Uddannelsesbidrag bortfalder senest, når barnet fylder 24 år.
Hvis ikke bidragsbetaler overholder sin forpligtelse til at betale børnebidrag, kan kommunen gå ind og dække. Dette betyder dog ikke, at bidragspligten bortfalder.
Bidragsbetaler er stadig forpligtet til at betale børnebidrag og vil komme til at betale tilbage til kommunen. Kommunen dækker kun normalbidraget, men kan hjælpe med at opkræve, hvis der er fastsat bidrag over normalbidraget.
Normalbidraget består af et grundbeløb og et fast tillæg.
I 2021 er grundbeløbet på 1.278 kr. om måneden og det faste tillæg på 165 kr. om måneden. Det samlede normalbidrag er i 2021 således på 1.443 kr. om måneden pr. barn.
Hvis I ikke kan blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til Familieretshuset, der så fastsætter børnebidragets størrelse.
Alt efter bidragspligtiges bruttoindkomst og antallet af børn, man skal forsørge, kan der lægges et yderligere tillæg til bidraget.
Du er ikke enlig forsørger, hvis du både har et ægteskabslignende forhold til en anden person og hvis den pågældende anden person bidrager til den fælles husførelse.
Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at begge forhold gør sig gældende, hvis de fratager dig dine tilskud som enlig forsørger, fordi de vurderer, at du alligevel ikke reelt er enlig og derfor ikke er berettiget til tilskud som enlig forsørger.
Et ægteskabslignende forhold
Du lever i et ægteskabslignende forhold med en anden, hvis jeres forhold vil kunne føre til ægteskab. Man kan således ikke leve i et ægteskabslignende forhold med eksempelvis en søster, men i alle andre tilfælde hvor man ville kunne blive gift efter loven, kan der være tale om et ægteskabslignende forhold. Det har altså ingen betydning om I er kæreste eller har til hensigt at blive gift på et tidspunkt.
Din partner bidrager til den fælles husførelse, hvis vedkommende eksempelvis:
- Bringer og henter børnene til og fra daginstitutioner
- Handler ind til den enlige forsørger og børnene
- Overfører penge til den enlige forsørgers konto
- Vasker op og gør rent i den enlige forsørgers hjem
- Opholder sig i den enlige forsørgers hjem
- Tager på ferie med den enlige forsørger
- Har sine personlige ejendele i den enlige forsørgers hjem
I har ikke fælles bopæl
Det forhold, at du, som enlige forsørger, og din mulige partner ikke har fælles bopæl, er ikke tilstrækkeligt til at bevise, at du reelt er enlig.
Kommunens vurdering
Det er dog altid et krav, at kommunerne foretager en selvstændig, konkret og individuel vurdering af, hvorvidt du reelt er enlig. Kommunerne skal, hvis de vurderer, at du ikke reelt er enlig forsørger, på tilstrækkelig vis kunne sandsynliggøre, at der foreligger ”et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse”.
Ankestyrelsen har tidligere nævnt disse kriterier, som kommunerne bør lægge vægt på, når de vurderer, hvorvidt man er enlig forsørger:
- Karakteren af forholdet mellem de involverede parter
- Boligforholdene, hos den person, som kommunen mistænker for at leve sammen med den enlige forsørger
- Hvorvidt parret tidligere har været gift eller samlevende, om de fortsat har hyppig kontakt og om de har fået børn sammen efter samlivets ophør
- De involverede parters egne forklaringer om deres relation til hinanden
Blanket fra kommunen
Hvis du får ordinært og/eller ekstra børnetilskud som enlig forsørger, underskriver du formentlig en gang årligt en blanket fra kommunen, hvor du erklærer, at du er enlig forsørger. På denne blanket står der også kort, hvad det vil sige at være enlig forsørger – så læs det, før du skriver under.
Via blanketten oplyses du også om, hvad der kan blive konsekvensen af at afgive urigtige eller vildledende oplysninger om dine forhold:
- Du får pligt til at tilbagebetale det beløb, du uretmæssigt har modtaget fra det offentlige
- Du kan få en bøde for manglende og mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om dine ændrede forhold efter Retssikkerhedslovens § 12b
- Du kan blive straffet for manglende og mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om dine ændrede forhold efter straffelovens § 279 eller 289a.
Blanket sendes til eBoks
Vær i øvrigt opmærksom på, at mange kommuner fremsender blanketten til din eBoks, i stedet for med almindelig post. Hvis du ikke er opmærksom herpå, og derfor ikke får udfyldt blanketten, risikerer du at miste ydelserne uden varsel.
Hvis du har et eller flere børn, men lever alene med dem, er du enlig forsørger og kan så få børnetilskud, friplads i daginstitution og større boligsikring.
For at være enlig forsørger må man ikke leve i noget ægteskabslignende forhold med en anden person (heller ikke selvom det er en anden person end den anden forælder), som ”bidrager til den fælles husførelse”.
Mange kommuner har kontrolgrupper, som arbejder med at afsløre socialt bedrageri. Hvis kommunerne sandsynliggør, at du er registreret som enlig forsørger, men alligevel ikke er reelt enlig, stopper de udbetalingerne af tilskuddene, som du modtager i kraft af at være enlig forsørger, og kræver ofte også, at du tilbagebetaler de tilskud, du uretmæssigt har modtaget som enlig forsørger.
Derfor er det vigtigt, at du som enlig forsørger er opmærksom på, hvorvidt du opfylder fastsatte betingelser for at være berettiget til ydelserne, og ikke blot følger din egen umiddelbare vurdering af dine forhold.
Hvis indtægten ændrer sig for den part, der betaler bidrag, er det muligt at ansøge Familieretshuset om ændring af bidraget. Både den, der modtager børnebidraget og den der betaler bidraget kan søge om ændring af bidraget. Bidraget ændres kun, hvis der ansøges herom. En eventuel ændring vil normalt have virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen.
Ansøgning om ændring eller bortfald af bidraget
Hvis forholdene for parterne har ændret sig, er det også muligt at ansøge om ændring eller bortfald af bidraget. Det kunne f.eks. være, at barnet opholder sig ca. lige meget hos hver begge forældre, og I begge betaler nogle direkte udgifter til barnets forsørgelse.
Aftale uden at Familieretshuset bestemmer resultatet
Det er også muligt selv at lave en aftale uden at Familieretshuset bestemmer resultatet. Familieretshuset har dog mulighed for at ændre sådan en aftale, hvis det vurderes, at aftalen ikke er rimelig, at forholdene væsentligt har ændret sig, eller at aftalen strider mod barnets bedste. Hvis det aftalte bidrag er lavere end Familieretshusets takster, vil det normalt blive forhøjet hvis Familieretshuset modtager en ansøgning om det.
Hvis barnet selv har indtægt
Hvis barnet selv har indtægt, er det også muligt at søge om bortfald af bidraget. Hvis barnet har en indtægt på ca. 5.000 kr. månedligt, vil det i almindelighed betyde at normalbidraget bortfalder.
Hvis der er fastsat et højere bidrag end normalbidrag
Hvis der er fastsat et højere bidrag end normalbidrag, vil Familieretshuset normalt nedsætte det til normalbidrag, hvis barnet selv har en indtægt på ca. 4.000 kr. Bidraget vil så kun bortfalde, hvis barnet har en indtægt, der væsentligt overstiger 5.000 kr.
Hvis I flytter sammen igen
Hvis I flytter sammen igen, bortfalder Familieretshusets afgørelse om børnebidrag automatisk.
På Familieretshusets hjemmeside www.familieretshuset.dk kan du læse mere om børnebidrag. Dette finder du under fanen børn og herunder børnebidrag.
Lovparagrafferne på dette område kan du læse om på www.retsinformation.dk og søg på “børnebidragsloven”.