Når du adopterer et barn, tager du barnet til dig, som var det dit eget. Der findes to forskellige former for adoption. Fremmedadoption, hvor du ikke kender barnet i forvejen, og ikke-fremmed adoption, hvor I kender hinanden i forvejen. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for adoption. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
Adoption er når der skabes et kunstigt slægtskab mellem adoptivbarn (den, der adopteres) og adoptant (den eller dem, der adopterer). At adoptere et barn vil således sige, at man tager barnet til sig, som om det var ens eget. Som adoptivforældre har I de samme rettigheder og pligter som andre forældre. I har også forældremyndigheden over barnet.
Ved adoption ophører alle retsforhold mellem barnet og de biologiske forældre. Det betyder f.eks., at barnet ikke længere har arveret efter de biologiske forældre, og at de biologiske forældres forsørgelsespligt ophører. I stedet får barnet arveret efter adoptivforældrene og deres familie, og adoptivforældrene får arveret efter barnet.
To grundlæggende former for adoption
- Fremmedadoption:
I kender ikke adoptivbarnet i forvejen. Adoptivbarnet kan være fra udlandet eller fra Danmark. - Ikke-fremmed adoption:
I og barnet kender allerede hinanden. Her vil typisk være tale om en stedbarns- eller familieadoption.
Bevilling fra Familieretshuset
Adoption får man ved bevilling fra Familieretshuset. Familieretshuset må kun have lov at bevilge en adoption, når det er undersøgt og kan antages at være til gavn for barnet. Du skal derfor, som adoptant, godkendes af Familieretshuset.
Hvis du er gift, kan du kun adoptere sammen med din ægtefælle, og i skal derfor godkendes sammen.
Du skal være fyldt 25 år
Du skal som det alt overvejende udgangspunkt være fyldt 25 år for at kunne adoptere. Under særlige omstændigheder kan adoption dog ske hvis blot du er over 18 år. Der kan desuden kun undtagelsesvis meddeles tilladelse til adoption, når aldersforskellen er mindre end 14 år. Adoptant må ikke være mere end 42 år ældre end den adopterede.
Barnets eller forældres samtykke
Hvis barnet du ønsker at adoptere er fyldt 12 år, skal barnets samtykke indhentes, med mindre det vurderes at være til skade for barnet. Hvis det barn, du ønsker at adoptere, har forældre, som på nuværende tidspunkt besidder forældremyndigheden, skal disse desuden samtykke.
Adoption af din ægtefælles barn eller adoptivbarn
Du kan adoptere din ægtefælles barn eller adoptivbarn. Dog gælder der specielle krav ift. stedbarnsadoption, bl.a. at adoptanten har levet sammen med ægtefællen og barnet i 2 ½ år, og at der er en aldersforskel mellem ansøgeren og barnet på minimum 14 år.
Vurdering af bolig-, straffe- og økonomiske forhold
Ved ansøgningen om adoption vurderes ansøgers/ansøgeres bolig-, straffe- og økonomiske forhold, som skal findes egnede og forsvarlige.
Du må gerne adoptere alene. Du skal dog stadig godkendes som adoptant af Familieretshuset. En enlig ansøger gennemgår de samme undersøgelses- og godkendelsesforløb som par. Der lægges for enlige ansøgere højere vægt på ansøgers forhold til sin familie og sociale netværk. Der lægges endvidere vægt på at adoptant har særlige ressourcer, der øger egnetheden for at opfostre et barn alene.
Familieadoptioner kan gennemføres af enlige eller af ægtefæller i fællesskab. Reglerne om, at ægtefæller kun kan adoptere sammen, gælder tilsvarende for registrerede partnere. En person, der har indgået registreret partnerskab kan derfor heller ikke adoptere alene.
Det er muligt at gennemføre en stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen, hvis det antages, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og hvis partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning.
Udover betingelser nævnt under ”Er der krav jeg skal opfylde for at adoptere”, skal barnet enten have boet sammen med adoptant i 3 år eller vil kunne bo sammen med adoptant i 3 år, inden det fylder 18 år.
Er ægteskabet eller det registrerede parforhold til barnets forælder ophørt, skal adoptant vente til barnet er myndigt, førend en adoption kan godkendes.
Ved familie- eller stedbarnsadoption skal adoptant ikke gennemgå godkendelsesforløb, som ved fremmedadoption. Ved familieadoption er et af Familieretshusets adoptionssamråd ikke inde over sagen. Det er dog stadig Familieretshuset, der træffer afgørelse om godkendelse som egnet/egnede adoptant/adoptanter, ud fra et hensyn til barnets tarv.
I henhold til fremmedadoption kræves det stadig, at du som enlig eller, at du og din registrerede partner godkendes af Adoptionssamrådet, som består af en læge, en jurist og et medlem med en socialfaglig uddannelse.
- Ansøgning om adoption/godkendelse som egnet adoptant sker ved Familieretshuset. Der kan ansøges digitalt med digital signatur eller NemID på www.familieretshuset.dk.
- Du kan også indsende ansøgning med posten. Det gøres ved at udfylde og printe blanketten ud, som findes på www.familieretshuset.dk. Med blanketten skal du vedlægge helbredserklæring, helbredattest og formueopgørelse. Derudover skal kopi af fødsels- og dåbsattest, vielsesattest, skatteattest og restanceerklæring samt restanceerklæring fra din kommune. Skatteattest og restanceerklæring fås ved henvendelse til SKAT på telefon nr.: 72 22 18 18. Den kommunale restanceerklæring fås ved henvendelse til din kommune.
- Ved digital ansøgning kan kopier af disse dokumenter vedlægges elektronisk.
- Hvis ansøger er uenig med afgørelse om familie- eller stedbarnsadoption, kan der klages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Klagen sendes til Familieretshuset, som sender klagen og alle sagsakter videre til Ankestyrelsen.
- Er du utilfreds med afgørelsen vedrørende fremmedadoption, kan du klage til Adoptionsnævnet. Det er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan, som bl.a. holder tilsyn med adoptionssamrådene i Familieretshuset. Klagen indgives til Adoptionssamrådet, som videresender den til Adoptionsnævnet.
Hvis I ønsker at adoptere et barn fra et andet land, skal I kontakte organisationen Danish International Adoption.
Hvis I ønsker at adoptere et barn der er født i Danmark, skal I kontakte Adoptionsnævnet.
Hvis I er uenige i Familieretshusets afgørelse om en familieadoption eller en stedbarnsadoption, kan I klage til Ankestyrelsen. Klagen sendes til Familieretshuset, der sender den videre til Ankestyrelsen.
Hvis I vil klage over en afgørelse truffet af adoptionssamrådet, skal I klage til Adoptionsnævnet. Klagen sendes til adoptionssamrådet i Familieretshuset, som sender den videre til Adoptionsnævnet.
Det er Familieretshusets opgave at rådgive i og behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.
Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
Adoption
Faderskab og moderskab
Forældremyndighed, bopæl og samvær
Prøvelse af ægteskabsbetingelser
Separation og skilsmisse