Famillieliv
Familieliv er en stor del af vores liv, både i forhold til vores børn og forældre, men også i forhold til en partner. Familieliv dækker derfor alt fra ægteskab og skilsmisse til forældremyndighed og adoption, hvad enten der er tale om indgåelse af ægteskab, oprettelse af ægtepagt, fordeling af jeres ting ved skilsmisse, hvem, der skal have forældremyndigheden over jeres børn, børnenes trivsel eller møder i Familieretshuset, der er den offentlige myndighed, der behandler de fleste af disse spørgsmål, så handler det om familieliv. Neden for kan du derfor finde svar på de spørgsmål inden for emnerne, som Den Sociale Retshjælps Fond oftest er stødt på i forbindelse med retshjælpsarbejdet.
Ægteskab & samliv
Det er en dejlig tid, når man vælger at flytte sammen eller at blive gift. Mange glemmer dog, at samliv og ægteskab kommer med forskellige rettigheder og pligter. F.eks. arver I automatisk efter hinanden, når I bliver gift, I har pligt til at forsørge hinanden, og I skal dele jeres ting, hvis I går fra hinanden. Er I derimod samlevende, arver I ikke automatisk efter hinanden, og den, der har købt jeres ting, kan tage tingene med sig, hvis I går fra hinanden. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for ægteskab og samliv. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
VI VIL GERNE GIFTES. ER DER NOGET, DER KAN FORHINDRE OS I AT BLIVE GIFT?
Der er en række betingelserne, der skal være opfyldt, før det er muligt for jer at indgå ægteskab. Det er jeres bopælskommune, der undersøger, om I opfylder ægteskabsbetingelserne.
Det er nu muligt for to parter af samme køn at indgå ægteskab. Det betyder, at det ikke længere er muligt at indgå et registreret partnerskab.
Ægteskabsbetingelserne:
Du må ikke være under 18 år
Du må ikke være under værgemål
Du må ikke indgå ægteskab med slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende. Det betyder, at du ikke må indgå ægteskab med dine forældre, dine bedsteforældre, børn eller søskende. Kusiner og fætre indgår ikke
Hvis du tidligere har indgået ægteskab eller været part i et registreret partnerskab, må du ikke indgå nyt ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller partnerskab består
Ægteskab må kun indgås, når I begge har dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark.
VI ER SAMLEVENDE – HVILKEN BETYDNING HAR DET, AT VI IKKE ER GIFT?
Hvis I er samlevende, og I ikke har indgået ægteskab, kan det have betydning for dig på en lang række områder.
Arv:
Hvis I ikke er gift, vil du ikke modtage del af din samlevers arv, medmindre du er nævnt i hans/hendes testamente. Hvis I derimod har indgået ægteskab, vil du automatisk være berettiget til en del af arven.
Ægtefællebidrag/underholdsbidrag:
Hvis I ikke er gift og ophæver jeres samliv, kan ingen af jer blive pålagt at betale bidrag til den anden part. Ophæver I som ugifte samlevende jeres samliv, er det dog muligt at få tildelt et kompensationskrav. Dette kræver, at den part, der kræver kompensationskravet, har bidraget økonomisk til parternes fælles udgifter i en sådan grad, at den anden parts formue derved er blevet væsentligt forøget, og det er et spørgsmål, som retten skal tage stilling til. Derudover er det selvfølgelig muligt for jer som ugifte samlevende at aftale, at der skal betales et bidragslignende beløb jer imellem. Som hovedregel skal disse aftaler være indgået i forbindelse med samlivsophævelsen, hvis de skal anses for værende gyldige. Er I derimod gift, vil I kunne blive pålagt en bidragspligt.
Økonomi:
Når man indgår ægteskab, opstår der automatisk fælleseje/delingsformue mellem ægtefællerne, medmindre andet er aftalt i form af en ægtepagt. Fælleseje/delingsformue betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og erhverver under ægteskabet er fælleseje/delingsformue. Fælleseje/delingsformue betyder ikke, at I ejer alt i fællesskab – det betyder derimod, at I hver beløbsmæssigt ejer halvdelen af jeres samlede aktiver. Dette kommer særligt til udtryk i forbindelse med en skilsmisse, hvor jeres aktiver skal deles. Er I alene samlevende, og dermed ikke gift, påvirker jeres samliv ikke jeres økonomiske forhold. I bevarer hver jeres fulde rådighed over jeres ejendele og vigtigst af alt – I skal ikke dele jeres ejendele ved samlivets ophør.
Forældremyndighed:
Er I ugifte samlevende og venter I barn, vil manden i forholdet kunne anses som fader til barnet og få del i forældremyndigheden, hvis han og moderen skriver under på en erklæring om, at begge parter sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. En sådan erklæring kaldes en ”Omsorgs- og ansvarserklæring”. Erklæringen kan I finde på personregistrering, og erklæringen skal sammen med fødselsanmeldelsen indsendes eller afleveres til det kirkekontor i det sogn, hvori moderen har adresse, senest 14 dage efter fødslen. Erklæringen er gyldig, selvom I som forældre ikke bor sammen.
HÆFTER JEG FOR MIN MAND/HUSTRUS GÆLD?
Som udgangspunkt hæfter du ikke for din ægtefælles gæld. Dette gælder også, selvom I har fælleseje/delingsformue. Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle med sin egen formue for sine egne gældsforpligtelser, uanset om disse er opstået før eller under ægteskabet. Ved ægtefællens egen formue forstås dennes bodel, det vil sige dennes andel af fællesejet/delingsformuen, og dennes eventuelle særeje.
Undtagelser
Der findes dog en række undtagelser, hvor du alligevel hæfter for din ægtefælles gæld:
Du hæfter for din ægtefælles gæld, hvis du har påtaget dig dette, f.eks. ved at kautionere for et lån din ægtefælle har optaget
Du hæfter for din ægtefælles betaling af restskat. Du kan kun komme til at hæfte for restskat, der er opstået under ægteskabet, dvs. i vielsesåret og så længe samlivet består. Ved ophørelse af samliv ophører din hæftelse. Din hæftelse gælder kun, såfremt skattevæsenet ikke har kunnet inddrive gælden hos din ægtefælle. Hvis din ægtefælle får gældssanering bortfalder din hæftelse også.
Du hæfter solidarisk for krav på tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag på lån i fast ejendom, også selvom det kun er den ene ægtefælle, der ejer ejendommen.
Nedenstående undtagelser gør sig kun gældende såfremt aftalen er indgået INDEN den 1/1 2018
Du hæfter for din ægtefælles gæld, hvis gælden stammer fra sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller jeres børn.
Hertil kan du som ægtemand komme til at hæfte for retshandler, din hustru har indgået til fyldestgørelse af sit særlige behov. Tilsvarende regel gælder IKKE den modsatte vej. Ved misbrug af denne regel kan Familieretshuset træde til.
MÅ JEG STADIG SELV BESTEMME OVER MINE TING, NÅR JEG ER BLEVET GIFT?
Som udgangspunkt råder du over din formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter ægteskabets indgåelse. Der gælder dog en række undtagelser:
Undtagelser, hvis aftalen er indgået EFTER den 1/1 2018:
Du må ikke utilbørligt forringe til formue til skade for den anden ægtefælle.
Du må ikke give gaver til tredjemand, hvis det medfører en nærliggende risiko for, at de vil blive tilstrækkeligt dækket ved en formuedeling. Tredjemand skal give gaven tilbage, hvis dette er tilfældet.
Du må ikke uden den anden ægtefælles samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig. Der kræves samtykke hvad enten der er tale om særeje eller fælleseje/delingsformue. Denne regel omfatter også andelsboliger.
Særlige bemærkninger, hvis aftalen er indgået FØR den 1/1 2018:
Du må ikke uden den anden ægtefælles samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte huset, som tjener til familiens bolig. Forskellen mellem denne og ovenstående regel gældende fra 1/1 2018 er, at huset skal tjene som familiens bolig, ikke bare være bestemt til at tjene til familiens bolig samt at den nye bestemmelse også omfatter huse m.v., der er kortvarig udlejet eller under opførelse.
Hvis aftalen om en bolig er indgået før 2018, skal der være tale om fælleseje/delingsformue før at boligen opnår beskyttelse. Modsat reglen efter januar 2018, hvor reglen også omfatter særeje.
Reglen om, at en ægtefælle ikke uden den anden ægtefælles samtykke må sælge eller pantsætte genstande, der hører til indboet i det fælles hjem, selvom denne er ejer af genstanden, er ophævet pr. 1/1 2018. Det samme gør sig gældende, hvis genstanden benyttes af børnene, eller den anden ægtefælle benytter genstandene som led i sit arbejde.
HVAD BETYDER DELINGSFORMUE?
De tidligere betegnelser “fælleseje” og “formuefællesskab” er blevet erstattet af ordet “delingsformue”
Når ægteskab indgås, indtræder der automatisk en delingsformue, medmindre andet er aftalt i form af en ægtepagt. Delingsformue betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet indgår i delingsformuen og skal deles ligelidt ved skifte. Der er ikke tale om, at I ejer alt i fællesskab, men alene at I hver beløbsmæssigt ejer halvdelen af jeres samlede aktiver. Delingsformuen kommer særligt til udtryk i forbindelse med en skilsmisse, hvor jeres aktiver skal deles ved en bodeling.
Delingsformue betyder altså ikke, at i ejer aktiverne sammen. Det at eje noget sammen hedder i stedet “sameje“. Da der ikke er tale om sameje, vil de aktiver, I indfører i ægteskabet høre til jeres bodel ved en skilsmisse. Det vil sige, at I ved en bodeling har fortrinsret til disse aktiver. Sameje vil kunne komme på tale, hvis I køber et aktiv i fællesskab, for eksempel hvis I begge skriver under på skødet til et hus. Ved sameje ejer I hver en ideel anpart af aktivet, og ingen af jer har derfor fortrinsret til aktivet ved en bodeling.
HVAD BETYDER SAMEJE?
De tidligere betegnelser “fælleseje” og “formuefællesskab” er blevet erstattet af ordet “delingsformue”
Når ægteskab indgås, indtræder der automatisk en delingsformue, medmindre andet er aftalt i form af en ægtepagt. Delingsformue betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet indgår i delingsformuen og skal deles ligelidt ved skifte. Der er ikke tale om, at I ejer alt i fællesskab, men alene at I hver beløbsmæssigt ejer halvdelen af jeres samlede aktiver. Delingsformuen kommer særligt til udtryk i forbindelse med en skilsmisse, hvor jeres aktiver skal deles ved en bodeling.
Delingsformue betyder altså ikke, at i ejer aktiverne sammen. Det at eje noget sammen hedder i stedet “sameje“. Da der ikke er tale om sameje, vil de aktiver, I indfører i ægteskabet høre til jeres bodel ved en skilsmisse. Det vil sige, at I ved en bodeling har fortrinsret til disse aktiver. Sameje vil kunne komme på tale, hvis I køber et aktiv i fællesskab, for eksempel hvis I begge skriver under på skødet til et hus. Ved sameje ejer I hver en ideel anpart af aktivet, og ingen af jer har derfor fortrinsret til aktivet ved en bodeling.
HVAD ER EN ÆGTEPAGT?
Ved indgåelse af ægteskab opstår der automatisk fælleseje/delingsformue mellem ægtefællerne. Dette udgangspunkt kan blandt andet fraviges i form af en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale, der regulerer formueforholdene under et ægteskab.
Hvis I i stedet ønsker særeje i forbindelse med jeres ægteskab, kan I aftale dette i en ægtepagt. Ægtepagten skal være skriftlig og underskrevet af jer begge, før den er gyldig. Tinglysning af ægtepagten er også et gyldighedskrav.
Særeje kan også være bestemt på anden vis, for eksempel i form af et testamente eller et gavebrev.
Forskellige former for særeje
Skilsmissesæreje:
Skilsmissesæreje karakteriseres ved, at ved død behandles jeres formue som fælleseje/delingsfomue, mens jeres formue under ægteskabet og i tilfælde af separation og skilsmisse behandles som fuldstændigt særeje.
Fuldstændig særeje:
Ved fuldstændig særeje forstås, at jeres formue på intet tidspunkt sammenblandes. Det vil sige, at I både ved skilsmisse og død tager hver jeres aktiver med ud af ægteskabet uden ligedeling.
Kombinationssæreje:
Det er muligt for jer at aftale, at der under ægteskabet består skilsmissesæreje, mens der ved død er fuldstændig særeje for en af jer, for eksempel den længstlevende.
Det er muligt alene at aftale genstandsbestemt særeje, dvs. at det aftales, at det alene er en eller flere nærmere specificerede genstande, der er særeje.
Særsumseje:
Særsumseje er karakteriseret ved, at et bestemt beløb af en ægtefælles formue skal være dennes særeje. En sådan aftale kan angå hele formuen, men også kun bestemte aktiver.
Derudover kan I, som tillæg til alle særejeformer, aftale, at særejet kun skal angå bestemte aktiver og ikke hele formuen.
HVORNÅR ER DET EN FORDEL AT LAVE EN ÆGTEPAGT?
En ægtepagt er en mulighed for dig, hvorved du kan sikre din formue for eksempel i tilfælde af en skilsmisse. På den måde skal du ikke dele din formue, hvis du og din ægtefælle ophæver jeres ægteskab.
Det kan derfor være en fordel at lave en ægtepagt, hvis du har aktiver, du ønsker, der skal tages særligt hensyn til. Det kan for eksempel være aktiver af personligt værdi eller aktiver af stor økonomisk værdi. Hvis du har en virksomhed, kan det også være en fordel at lave en ægtepagt.
Det er både muligt at aftale særeje for specifikke genstande eller for hele din formue. Det er også muligt alene at aftale særeje for den del af din formue, du har opbygget inden ægteskabets indgåelse, ligesom det er muligt at aftale, at der alene skal være særeje i tilfælde af skilsmisse og død.
Hvis du har en stor gæld og mange kreditorer, kan en ægtepagt også være en fordel, da du på denne måde kan sikre din ægtefælles formue mod dine kreditorer.
En ægtepagt kan indgås både før og efter indgåelse af ægteskab.
HVEM KAN HJÆLPE MIG MED AT OPRETTE EN ÆGTEPAGT?
En ægtepagt laves ved at udarbejde en skriftlig aftale, hvor vilkårene for aftalen fremgår klart og tydeligt. Aftalen skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at være gyldig.
De fleste får lavet deres ægtepagter hos en advokat, så de kan få rådgivning om særeje og sikre, at aftalen er gyldig.
OBS: Pas på med at bruge skabeloner på nettet. De kan være gode til inspiration. Man skal dog være forsigtig med at tro, at de er gyldige og sikrer din formue, hvis skilsmisse skulle ske.
HVEM KAN JEG KONTAKTE, HVIS JEG HAR SPØRGSMÅL OM ÆGTESKAB?
Det er Familieretshusets opgave at rådgive i og behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.
Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
Adoption
Faderskab og moderskab
Forældremyndighed, bopæl og samvær
Prøvelse af ægteskabsbetingelser
Separation og skilsmisse
HVAD BETYDER SÆREJE?
Særeje er en måde at opdele et ægteskabs aktiver på, hvis parterne ikke ønsker delingsformue (tidligere kaldet fælleseje).
Der findes to grundlæggelsen former for særeje: fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Ved fuldstændigt særeje holdes særejeaktiverne uden for bodelingen ved både død og skilsmisse, mens aktiverne ved skilsmissesæreje kun holdes uden for bodelingen ved skilsmisse.
Indgåelse af aftale om særeje ved oprettelse af ægtepagt.
Der kan være flere grunde til at oprette særeje:
Stor formueforskel og ikke ønske om ligedeling ved evt. skilsmisse.
Sammensat familie, hvor forældrene har hver deres børn (særbørn).
Ønske om at holde selvstændige projekter og virksomheder uden for ægteskabet.
Separation & skilsmisse
Det kan være svært at stå i en situation, hvor du/I overvejer at gå fra hinanden. Der er mange ting, I skal tænke på og tage beslutninger om. Neden for har vi derfor samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om separation og skilsmisse. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan muligvis være anderledes i din konkrete situation.
HVAD SKER DER, HVIS VI BLIVER SEPARERET?
Separation kan betragtes som en ”prøveskilsmisse” eller betænkningstid, idet ægteskabet ikke ophører ved separation. En separation kan derved godt bringes til ophør på en ganske uformel måde ved, at parterne genoptager eller fortsætter samlivet.
Hvis du er separeret, er du stadig gift, og du kan derfor ikke indgå et nyt ægteskab. Ved separation suspenderes dog de fleste af ægteskabets retsvirkninger, idet et eventuelt formuefællesskabet ophører, du har ikke længere ret til at arve efter din ægtefælle, samt har du ikke længere forsørgelsespligt overfor din ægtefælle.
En ægtefælle har en ensidig ret til separation, uanset om den anden ægtefælle er enig. Det er ikke nødvendigt at fremføre en grund for ønsket om separation, og det eneste krav er, at det skal være ægtefællernes hensigt at følge separationen op med en egentlig ophævelse af samlivet. Det betyder, at hvis du og din ægtefælle har til hensigt fortsat at blive boende sammen, vil separation blive nægtet.
HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG, HVIS JEG/VI VIL SEPARERES ELLER SKILLES?
Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg / vi vil separeres?
Hvis du og din ægtefælle vil separeres eller skilles, skal der sendes en ansøgning til Familieretshuset.
Ansøgning skal ske digitalt. Hvis I ikke selv kan betjene internettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice, på biblioteket og i Familieretshuset.
I kan blive skilt uden separation, hvis I er enige om det. Hvis I ikke er enige, kan I normalt første blive skilt, når I har været separeret i seks måneder.
HVORDAN FOREGÅR DET RENT PRAKTISK, NÅR JEG SØGER OM SEPARATION/SKILSMISSE?
Det er Familieretshuset, der behandler jeres anmodning om separation eller skilsmisse. I kan finde anmodningen på Familieretshusets hjemmeside, www.familieretshuset.dk. I har også mulighed for at søge om separation eller skilsmisse direkte på Familieretshusets hjemmeside, ved brug af jeres NemID. Der er et gebyr ved anmodning om separation eller skilsmisse, som skal være betalt, førend Familieretshuset kan behandle jeres anmodning.
Hvis I er enige
Hvis I er enige om at blive separeret eller skilt samt en række andre vilkår, herunder om der skal betales ægtefællebidrag/underholdsbidrag og hvor længe, og om hvem der skal blive boende i en eventuel lejebolig, kan Familieretshuset uden videre lave jeres separations- eller skilsmissebevilling.
Hvis I ikke er enige
Hvis I derimod ikke er enige om en række vilkår, kan I tilvælge en vilkårsforhandling i Familieretshuset. En vilkårsforhandling koster 1.000 kr. udover det gebyret på 900 kr. Fravælger I dette, kan Familieretshuset på trods heraf beslutte, at I skal til møde i Familieretshuset. I det tilfælde bliver I ikke opkrævet 1.000 kr.
Kan I på trods heraf ikke blive enige, skal Familieretshuset sende sagen i byretten, hvor en dommer bestemmer vilkårene for separation eller skilsmissen.
Hvis I er uenige om at blive skilt, kan I alligevel blive skilt uden forudgående separation, såfremt:
Den ene part har været utro
I har boet hver for sig i 2 år på grund af uoverensstemmelser
Den ene part har begået grov vold mod dig eller dine børn
Der foreligger bigami. Det vil sige, den ene af jer allerede er gift med en anden
Den ene part har bortført jeres fælles barn til udlandet
Foreligger en af ovenstående grunde ikke, og I er uenige om at blive skilt, skal I have været separeret i 6 måneder, inden I kan blive skilt. Bliver I under separationen enige om at blive skilt, behøver I ikke vente 6 måneder, førend I kan anmode om skilsmisse.
HVAD SKER DER, HVIS MIN MAND/HUSTRU IKKE VIL SKRIVE UNDER PÅ SEPARATIONS- ELLER SKILSMISSEPAPIRERNE?
Alle har ensidigt ret til separation. Det betyder, at du kan indsende separationspapirerne, selvom din ægtefælle ikke vil underskrive disse.
Hvis ikke I er enige om at blive skilt, har I mulighed for at blive skilt på trods heraf, såfremt I opfylder en af flere betingelser. Er ingen af disse opfyldt, kan I blive skilt, hvis I har været separeret i 6 måneder. Du kan altså godt indsende skilsmissepapirerne, selvom din ægtefælle ikke vil underskrive disse. Kan I ikke blive enige om en række vilkår, kan Familieretshuset sende jeres sag i byretten.
ER DER KOMMET NYE SKILSMISSEREGLER FOR ÆGTEPAR MED BØRN UNDER 18 ÅR
Fra 1. april 2019 er der kommet nye skilsmisseregler, hvor forældre med børn under 18 år først kan blive skilt efter en tre måneders refleksionsperiode.
Fra Statsforvaltningen til Familieretshuset
I medfør af de nye regler bliver Statsforvaltningen erstattet af Familieretshuset. Dette er den samlede indgang til systemet, hvor alle sager bliver inddelt i forskellige kategorier: Grønne sager er helt ukomplicerede, gule betegnes som ”mindre simple” og røde sager er de komplekse, som behandles af byretten.
Det nye skilsmissesystem medfører en ny afdeling inden for byretten, som kaldes Familieretten. Her vil en dommer træffe afgørelse i de komplekse sager, hvor konfliktniveauet er højt, og hvor der fx kan være problemer i form af vold eller misbrug. Familieretten kan også behandle sager, hvor den ene forælder vil ikke efterleve myndighedens afgørelse om fx samvær og tilbageholder barnet. Retten vil kunne træffe afgørelse om kortvarig frihedsberøvelse af en forælder, der tilbageholder barnet, sådan at barnet kan blive hentet af den anden forælder under en rolig afhentningssituation.
Familieretten har adgang til at sende sagen tilbage til ny behandling i Familieretshuset. De vil kunne pålægge forældre, der ikke følger en afgørelse, tvangsbøder, som er indkomstbestemte. Familierettens afgørelser vil kunne ankes til landsretten.
Refleksionsperioden på 3 måneder
Refleksionsperioden begynder fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset har modtaget anmodningen. Denne periode er en ”tænkeperiode”, hvor forældrene bl.a. skal gennemgå et digitalt kursus (Samarbejde Efter Skilsmisse), som er obligatorisk for alle. Såfremt kurset ikke gennemgås, kan man ikke blive skilt.
Undtaget fra denne refleksionsperiode er skilsmisser pga. vold. I refleksionsperioden vil forældre og børn blive tilbudt rådgivning, hvor forældrene får hjælp til at forstå bruddets betydning for deres barn/børn. Dette tilbud gives også, når der sker brud i familier, hvor forældrene ikke er gift, men har børn sammen.
Når refleksionsperioden er ovre, skal forældrene inden for én måned bekræfte, at de stadig ønsker at blive skilt og er enige om det.
Den nye børneenhed
Der bliver indført en særlig børneenhed, som skal hjælpe de børn, der har brug for en voksen at snakke med eller spørge til råds. Enheden vil bestå af børnesagkyndige, der sørger for, at børnene inddrages tidligt og så skånsomt som muligt i forløbet.
Delt bopæl
Med de nye regler vil der også være mulighed for forældrene at aftale delt bopæl, således at forældrene begge er bopælsforældre. Dette anmeldes til Familieretshuset, som registrerer det i CPR. Forældre med fælles forældremyndighed og status som bopælsforældre skal som udgangspunkt modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver.
HVAD VIL DET SIGE, AT DER SKAL LAVES ET SKIFTE I FORBINDELSE MED EN SKILSMISSE?
Hvis der var fælleseje under jeres ægteskab, skal der som udgangspunkt ske en opgørelse og deling af jeres fælles bo ved en skilsmisse, et såkaldt skifte.
Har I aftalt særeje, skal dette holdes uden for bodelingen. Det er alene jeres delingsformue (tidligere: fælleseje), der skal deles ved et skifte.
Fællesboet opgøres ved, at I hver især opgør jeres aktiver og fratrækker jeres gæld. Resultatet er jeres bodel. Fælleseje er ikke det samme som sameje, idet fælleseje blot betyder, at I hver beløbsmæssigt har ret til halvdelen af jeres samlede aktiver. Det betyder, at I har fortrinsret til hver jeres aktiver, og at I blot skal ende ud med en bodel hver, der beløbsmæssigt opgjort er ens. Har I købt en genstand i sameje, har ingen af jer fortrinsret hertil, og halvdelen medtages i hver af jeres bodel. Det samme gør sig gældende for gæld, som I begge hæfter for.
Aktiver, der er jeres børns, skal ikke indgå i bodelingen.
To former for skifte – offentligt eller privat
Offentligt skifte:
Vælger I et offentligt skifte, er det Skifteretten, der står herfor. Det er nok, at en af jer ønsker et offentligt skifte. Skifteretten antager oftest en advokat, der kan bistå i forbindelse med skiftet. Ved et offentligt skifte skal I betale en retsafgift til Statskassen på 2% af formuemassen, samtidig skal der betales for omkostningerne i forbindelse med bobehandlingen, herunder salær til den, Skifteretten antager til at bistå. Jeres aktiver bliver vurderet af Skifteretten, og I skal opgøre jeres gæld. I har mulighed for at få fri proces i forbindelse med et offentligt skifte.
Privat skifte:
Ved et privat skifte er det jer som ægtefæller, der indgår aftale om delingen af jeres fællesbo, en bodelingsoverenskomst. Ved et privat skifte skal I ikke svare nogen retsafgift til det offentlige, og I skal ikke indsende en boopgørelse til Skifteretten. Langt de fleste vælger i dag et privat skifte.
HVORNÅR HAR JEG RET TIL AT FÅ ÆGTEFÆLLEBIDRAG/UNDERHOLDSBIDRAG?
Når det skal vurderes, hvorvidt du er berettiget til at modtage ægtefællebidrag/underholdsbidrag, er der særligt fire 4 momenter, der indgår i vurderingen:
Dit behov for at modtage bidrag
Din ægtefælles evne til at betale bidrag
Jeres ægteskabs varighed
Dit behovet for støtte til uddannelse og lignende
Det skal understreges, at disse momenter alene er vejledende og ikke udtømmende. Det vil sige, at der ved vurderingen også kan blive lagt vægt på andre momenter, og det er derfor svært at give et præcist svar på, hvornår du er berettiget til at modtage bidrag, idet dette i høj grad afhænger af din konkrete situation.
Som hovedregel er du ikke berettiget til at modtage bidrag, hvis jeres ægteskab alene har varet 2-3 år eller mindre.
Hvis du er udlænding og derfor ikke taler så godt dansk, kan dette medtages i vurderingen, idet du i så fald kan have et behov for økonomisk hjælp til at kunne skabe en ny tilværelse i Danmark.
Et ægtefællebidrag/underholdsbidrag er kønsneutralt. Det betyder, at bidraget ikke er betinget af dit køn.
Hvis I er enige om, at der skal betales bidrag i forbindelse med en separation eller skilsmisse, kan Familieretshuset hjælpe jer med at blive enige om en aftale, herunder i hvor lang en periode der skal betales bidrag. I kan søge Familieretshuset om at fastsætte, hvor meget der skal betales i bidrag. Kan I ikke blive enige om, hvorvidt der skal betales bidrag og i hvor lang en periode, skal retten afgøre spørgsmålet.
Hvis din eller din tidligere ægtefælles indtægt har ændret sig på en sådan måde, at du ikke længere mener, din tidligere ægtefælle er berettiget til at modtage bidrag, kan du kontakte Familieretshuset. Familieretshuset tager herefter stilling til, om størrelsen af bidraget skal ændres, eller om bidraget helt skal bortfalde.
Pligten til at betale bidrag bortfalder automatisk, hvis den bidragsberettigede bliver gift igen og ved den ene ægtefælles død. Pligten bortfalder også, hvis den bidragsberettigede har et sådan personligt og økonomisk forhold til en anden, at det vil være urimeligt, hvis denne fortsat skulle oppebære bidraget.
Det er muligt at modtage ægtefællebidrag/underholdsbidrag under ægteskabet, såfremt din ægtefælle ikke opfylder din forsørgelsespligt. Du kan søge herom ved Familieretshuset.
HVAD BETYDER BOSONDRING?
Ved en bosondring ophæves formuefællesskabet, mens ægteskabet stadig består og uden der foreligger separation. Bosondring kan ske efter begæring fra den ene ægtefælle. Formålet med bosondring er blandt andet at give en ægtefælle mulighed for at få gennemført et skifte, mens der stadig er midler i behold hos den anden ægtefælle.
Derudover giver en bosondring mulighed for, at al formue, der tilfalder ægtefællen efter indgivelsen af en begæring om bosondring, samt hvad der ved bosondringen tildeles ægtefællen, er fuldstændig særeje. Med andre ord etableres der fuldstændig særeje ved en bosondring.
En ægtefælle kan kræve bosondring, den anden ægtefælle ved uforsvarlig råden har misbrugt sin rådighed over fællesejet og derved i væsentlig grad har formindsket sin del af fællesboet eller fremkaldt fare for en sådan formindskelse. Derudover kan en ægtefælle kræve bosondring, hvis den anden ægtefælle har ophævet samlivet ulovligt, og begæringen om bosondring indgives inden 1 år efter samlivets ophævelse.
En ægtefælle kan forlange en godtgørelse for det misbrug, den anden ægtefælle har påført fællesejet.
Genoptages samlivet, bortfalder det ved bosondringen etablerede fuldstændige særeje ikke automatisk. En sådan ophævelse kan ske ved en særejeophævelsesægtepagt.
HVEM KAN HJÆLPE MED AT DELE VORES TING?
Når jeres fælles bo skal skiftes, har I både mulighed for at vælge et privat eller et offentligt skifte. Vælger I et privat skifte, har I mulighed for at lave bodelingen uden hjælp udefra. I har også den mulighed at antage en advokat, der kan være behjælpelig i forbindelse med bodelingen.
Vælger I et offentligt skifte, varetager Skifteretten bodelingen. I skal i så fald betale en retsafgift på 2% af formuemassen, samtidig skal I betale omkostningerne i forbindelse med behandlingen.
KAN JEG FÅ HJÆLP TIL AT OPRETHOLDE EN NORMAL HVERDAG EFTER EN SEPARATION ELLER SKILSMISSE?
Det kan være svært at få hverdagslivet til at fungere normalt efter en separation eller skilsmisse. Det er en stor omvæltningen for børn, at deres mor og far ikke længere skal bo sammen.
I har mulighed for at få rådgivning herom i forbindelse med en separation og skilsmisse, således atI kan tackle situationen bedst muligt, herunder sørge for de bedste rammer for jeres børn. Det er i den forbindelse vigtigt, at I opretholder et godt samarbejde.
I har også mulighed for at komme på kurser, hvor I kan blive undervist i, hvordan I bedst kommunikerer efter en separation eller skilsmisse. Dette kan være til stor gavn for både for jeres børn og jer selv. Kurserne udbydes af Center for Familieudvikling med støtte fra Familiestyrelsen.
Forældremyndighed
Du har forældremyndigehden over dit barn, indtil barnet fylder 18 år. Når du har forældremyndigheden over et barn, har du blandt andet pligt til at sørge for, at barnets behov er dæket, og at barnet har mad, tøj og et sted at bo. Samtidig kan du bestemme, hvor barnet skal bo, gå i skole og andre ting, som har betydning for barnet. Som udgangspunkt har du og barnets anden forælder fælles forældremyndighed over barnet, men du kan også have forældremyndigheden alene. Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål inden for forældremyndighed. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation
HVORNÅR HAR VI FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED?
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre vedkommende er blevet gift. At have forældremyndighed vil sige, at du har pligt til at drage omsorg for barnet. Du skal altså sørge for, at barnets behov bliver dækket, og at barnet får mad, tøj, bolig, mv.
Når du har forældremyndigheden kan du bestemme, hvor barnet skal bo, gå i skole og andre ting, som har betydning for barnet. Du fungerer også som værge for barnet og har altså ansvaret for barnets formue.
Der er fælles forældremyndighed i følgende situationer:
I har været gift med hinanden ved barnets fødsel eller indgår senere ægteskab
I er separeret eller skilt, når barnet bliver født, og faren anerkender faderskabet
Du ved en faderskabssag bliver dømt til at være far til jeres barn af retten
I har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født
I har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født
I har indsendt en blanket om aftale om fælles forældremyndighed til Familieretshuset eller retten
I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født og faderen anerkender faderskabet eller bliver ved en faderskabssag dømt til at være far til jeres barn af retten.
Hvis ingen af disse betingelser er opfyldt, er det alene moderen, der har forældremyndigheden. Forældremyndigheden fortsætter, selvom I efterfølgende bliver skilt eller flytter fra hinanden.
Har I fælles forældremyndighed, er det den forælder, som barnet bor hos, der kan bestemme, hvor i landet, barnet skal bo. Ønsker vedkommende at flytte til udlandet med barnet, kræver det en godkendelse af den anden forælder. Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, kan vedkommende bestemme, hvor barnet skal bo, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.
Det er muligt, at den ene forælder har forældremyndigheden alene, hvis man har aftalt det i fællesskab. I en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl vil man inddrage barnet, så man kan få barnets mening om sagen. Barnet har ikke pligt til at udtale sig i sagen. Det, at barnet bliver inddraget, betyder ikke, at det er barnet der bestemmer.
Familieretshuset foretager en afvejning ud fra de oplysninger, de har og vurderer således, hvad der er bedst for barnet. Der kan også forekomme situationer, hvor det på grund af omstændighederne ikke er hensigtsmæssigt at inddrage barnet i en sag om forældremyndighed eller bopæl, fordi det kan være til mere skade end gavn.
Når barnet er fyldt 10 år, kan det anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til en samtale om forældremyndigheden.
HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG ØNSKER FULD FORÆLDREMYNDIGHED OVER MIT BARN/MINE BØRN?
Hvis du og den anden forælder er enige om fuld forældremyndighed til dig, kan I aftale det på en bestemt blanket og indsende den til Familieretshuset. Blanketten kan I finde på www.familieretshuset.dk. Hvis I ikke er enige om, at du skal have fuld forældremyndighed, skal Familieretshuset træffe afgørelsen.
Du skal derfor ansøge om fuld forældremyndighed hos dem. Der findes en bestemt ansøgningsblanket på www.familieretshuset.dk, som du skal udfylde. Denne blanket hedder ‘Ansøgning om forældremyndighed og bopæl’.
Herefter vil I blive indkaldt til et vejledningsmøde i håb om, at Familieretshuset kan hjælpe jer til at blive enige. Hvis I under sagsbehandlingen og vejledningsmødet stadigvæk ikke kan nå til enighed, kan Familieretshuset sende sagen ind til retten, så de kan træffe afgørelse om, hvordan forældremyndigheden skal fordeles.
MIT BARNS ANDEN FORÆLDER HAR ØNSKET FULD FORÆLDREMYNDIGHED OVER VORES BARN. HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis du og den anden forælder er enige om fuld forældremyndighed til dig, kan I aftale det på en bestemt blanket og indsende den til Familieretshuset. Blanketten kan I finde på www.familieretshuset.dk. Hvis I ikke er enige om, at du skal have fuld forældremyndighed, skal Familieretshuset træffe afgørelsen.
Du skal derfor ansøge om fuld forældremyndighed hos dem. Der findes en bestemt ansøgningsblanket på www.familieretshuset.dk, som du skal udfylde. Denne blanket hedder ‘Ansøgning om forældremyndighed og bopæl’.
Herefter vil I blive indkaldt til et vejledningsmøde i håb om, at Familieretshuset kan hjælpe jer til at blive enige. Hvis I under sagsbehandlingen og vejledningsmødet stadigvæk ikke kan nå til enighed, kan Familieretshuset sende sagen ind til retten, så de kan træffe afgørelse om, hvordan forældremyndigheden skal fordeles.
MIT BARN ER FØRT TIL UDLANDET UDEN MIT SAMTYKKE. HVAD KAN JEG GØRE?
Kommunen kan yde økonomisk hjælp til rejseudgifter, med henblik på kontakt til dit barn, hvis barnet er ført til udlandet uden dit samtykke. Det er dog betinget af, at du ikke selv har mulighed for at betale udgiften. Derudover er det et krav, at sagen er blevet meldt til det danske politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.
Der kan læses mere om økonomisk hjælp til samvær med børn i Lov om aktiv socialpolitik § 83.
KAN JEG KLAGE OVER EN AFGØRELSE OM FORÆLDREMYNDIGHED?
HVEM KAN JEG KONTAKTE, HVIS JEG HAR SPØRGSMÅL OM FORÆLDREMYNDIGHED?
Det er Familieretshusets opgave at rådgive i og behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.
Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
Adoption
Faderskab og moderskab
Forældremyndighed, bopæl og samvær
Prøvelse af ægteskabsbetingelser
Separation og skilsmisse
HVAD ER FADERSKAB?
Det retlige faderskab er udtryk for en retlig relation – en ret status – mellem far og barn. Hvis du er gift, bliver faderskabet automatisk registreret, når I anmelder barnets fødsel. Hvis I ikke er gift med hinanden og sammen ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, kan I indsende blanketten “Omsorgs- og ansvarserklæring”, som findes på www.borger.dk. Faderskabet bliver derved fastslået, og I får fælles forældremyndighed.
Faderskab bevirker:
At faderen herefter har pligt til at forsørge barnet
At faderen kan få samvær med barnet
At faderen kan få del i forældremyndigheden
At barnet kan få faderens efternavn
At barnet og faderen arver efter hinanden
At barnet kan få samme indfødsret som faderen, hvis betingelserne desuden er opfyldt.
HVAD BETYDER REGISTRERING AF FADERSKAB?
Hvis I er gift registreres ægtemanden som far til barnet, når jordemoderen melder fødslen til kirkekontoret. Hvis ikke fødslen foregår med jordemoder, skal I selv sørge for at melde det til kirkekontoret. Dette sker dog ikke, hvis I er blevet separeret ved barnets fødsel, eller hvis moderen har været gift med en anden mand indenfor de sidste 10 måneder.
Hvis I ikke er gift, kan I få faderskabet registreret ved, at faderen underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring, som sendes til kirkekontoret i moderens sogn. I vil så have fælles forældremyndighed.
Hvis faderskabet ikke bliver registreret ved barnets fødsel har moderen pligt til at oplyse, hvem der er far til barnet til Familieretshuset.
Hvis man mener, at der er mulighed for, at man kan være far til et barn, fordi man har haft et seksuelt forhold til moderen, har man ret til at få prøvet, om man kan være barnets far, hvis man sender en anmodning til Familieretshuset indenfor 6 måneder efter barnets fødsel.
JEG TROR JEG ER BIOLOGISK FAR TIL ET BARN. HVAD KAN JEG GØRE?
KAN JEG KLAGE OVER EN AFGØRELSE OM FADERSKAB?
Har Familieretshuset truffet afgørelse om f.eks. forældremyndighed, som du ønsker at klage over, skal du sende en klage til Familieretshuset senest fire uger efter du har modtaget afgørelsen. Familieretshuset bringer klagen videre til familieretten.
Familieretshuset kan også besluttet at genoptage sagen, hvis:
Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til.
Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger.
Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til.
Der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan har betydning for afgørelsen.
HVEM KAN JEG KONTAKTE, HVIS JEG HAR SPØRGSMÅL OM FADERSKAB?
Samvær
Et barn har ret til samvær med begge sine forældre. Også den forælder som barnet ikke bor hos. En aftale om samvær afhænger ikke af, om I har fælles forældremyndighed, eller om en af jer har fuld forældremyndighed, over barnet, Aftalen er en aftale om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos, uanset hvem, der har forældremyndigheden. Ofte skal I som forældre lave en aftale om samvær, efter at I har afsluttet jeres liv sammen. Det kan derfor være en svær situation at stå i, hvor der kan være mange følelser involveret. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for samvær. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
HVAD ER EN AFTALE OM SAMVÆR?
Barnet har ret til at have samvær med begge forældre – også den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det er begge forældres ansvar at sørge for at barnet har samvær. I de fleste tilfælde vil forældrene selv aftale dette, men hvis ikke det er muligt, kan man få hjælp af Familieretshuset. Den vigtigste faktor ved en aftale om samvær er naturligvis barnet. Aftalen skal altså være til barnets bedste og ikke aftales af hensyn til forældrene.
Der er ikke nogle faste regler for, hvor meget samvær, der skal være. Det fastsættes efter hvad der er bedst for barnet. Samværet kan derfor variere rigtig meget. Ved udmålingen tages der hensyn til barnets alder, barnets modenhed, barnets dagligdag, barnets forhold til forældrene, om der er andre søskende mv.
Klik HER, for at finde en skabelon for en samværsaftale og de punkter som I som forældre, bør tage stilling til.
JEG VIL GERNE HAVE SAMVÆR MED MIT BARN, SOM IKKE BOR HOS MIG. HVAD SKAL JEG GØRE?
Barnet har ret til at have samvær med begge forældre – også den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det er begge forældres ansvar at sørge for at barnet har samvær. I de fleste tilfælde vil forældrene selv aftale dette, men hvis ikke det er muligt, kan man få hjælp af Familieretshuset. Den vigtigste faktor ved en aftale om samvær er naturligvis barnet. Aftalen skal altså være til barnets bedste og ikke aftales af hensyn til forældrene.
Der er ikke nogle faste regler for, hvor meget samvær, der skal være. Det fastsættes efter hvad der er bedst for barnet. Samværet kan derfor variere rigtig meget. Ved udmålingen tages der hensyn til barnets alder, barnets modenhed, barnets dagligdag, barnets forhold til forældrene, om der er andre søskende mv.
Klik HER, for at finde en skabelon for en samværsaftale og de punkter som I som forældre, bør tage stilling til.
HVAD ER BOPÆLSPLIGT?
Den forælder som har barnet boende bliver bopælsforælder. Den anden bliver samværsforælder. Barnet har således folkeregisteradresse hos bopælsforælderen – man kan kun have én folkeregisteradresse. Fra 1. april 2019 er det blevet muligt at aftale delt bopæl over sit barn, således at begge forældre er bopælsforældre – men barnet vil endnu kun have én folkeregisteradresse.
VI HAR LAVET EN AFTALE OM, AT JEG KAN FÅ SAMVÆR MED MIT BARN, MEN DEN ANDEN FORÆLDER UDLEVERER IKKE BARNET TIL SAMVÆR. HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis Familieretshuset har fastsat tidspunkterne for samværet, og den forælder, der har barnet fast, ikke vil udlevere barnet som aftalt, kan du få hjælp hos fogedretten. Du kan også få fogedrettens hjælp, hvis det er en aftale, I selv har indgået. Det skal dog fremgå af jeres aftale, at den kan bruges til at gennemtvinge samvær.
For at modtage fogedrettens hjælp, skal du henvende dig til fogedretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis du ikke ved, hvor du kan finde fogedretten, kan du finde adressen inde på www.domstol.dk. Fogedretten vil dog ikke gennemtvinge et samvær, hvis barnets sundhed udsættes for alvorlig fare herved.
Hvis det i stedet for er dig, der har barnet boende, og den anden forælder ikke kommer og bruger sit samvær med barnet, kan Familieretshuset eller fogedretten ikke hjælpe. Dog kan evt. du bede Familieretshuset om et møde og muligvis få reguleret samværets omfang, hvis samværsforældre ikke kan honorere samværets fastsættelse og omfang over længere tid. I den sammenhæng er det vigtigt at notere datoerne for aflysning af samvær.
Hvis barnet ikke bliver afleveret igen efter aftalt samvær, har du også mulighed for at få fogedrettens hjælp til at få barnet tilbage
.VI HAR LAVET EN AFTALE OM, AT MIT BARN KAN FÅ SAMVÆR MED SIN ANDEN FORÆLDER, MEN DEN ANDEN FORÆLDER KOMMER IKKE TIL SAMVÆRET. HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis Familieretshuset har fastsat tidspunkterne for samværet, og den forælder, der har barnet fast, ikke vil udlevere barnet som aftalt, kan du få hjælp hos fogedretten. Du kan også få fogedrettens hjælp, hvis det er en aftale, I selv har indgået. Det skal dog fremgå af jeres aftale, at den kan bruges til at gennemtvinge samvær.
For at modtage fogedrettens hjælp, skal du henvende dig til fogedretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis du ikke ved, hvor du kan finde fogedretten, kan du finde adressen inde på www.domstol.dk. Fogedretten vil dog ikke gennemtvinge et samvær, hvis barnets sundhed udsættes for alvorlig fare herved.
Hvis det i stedet for er dig, der har barnet boende, og den anden forælder ikke kommer og bruger sit samvær med barnet, kan Familieretshuset eller fogedretten ikke hjælpe. Dog kan evt. du bede Familieretshuset om et møde og muligvis få reguleret samværets omfang, hvis samværsforældre ikke kan honorere samværets fastsættelse og omfang over længere tid. I den sammenhæng er det vigtigt at notere datoerne for aflysning af samvær.
Hvis barnet ikke bliver afleveret igen efter aftalt samvær, har du også mulighed for at få fogedrettens hjælp til at få barnet tilbage.
KAN JEG FÅ ÆNDRET EN SAMVÆRSAFTALE?
Den vigtigste af betingelserne er, at ændringen skal være det bedste for barnet. Det står i loven, at Familieretshuset kan ændre samværsaftalen, hvis der foreligger væsentlige, ændrede forhold.
Familieretshuset skal som udgangspunkt fastsætte det overordnede samvær, men detaljerne i samværsaftalen står I selv for. Dette kan være, hvis I vil have en ekstra dag eller bytte rundt på grund af højtider, fødselsdage osv. Hvis det er fordi, at du og den anden forælder ikke kan blive enige, skal I følge den afgørelse eller aftale, Familieretshuset har givet jer.
Klik HER, for at finde en skabelon for en samværsaftale og de punkter som I som forældre, bør tage stilling til.
KAN JEG KRÆVE OVERVÅGET SAMVÆR?
I særlige tilfælde kan Familieretshuset bestemme, at samværet mellem en forælder og et barn skal være overvåget. Overvåget samvær kan være begrundet i flere ting, for eksempel kan misbrugsproblemer hos den forælder, der skal have samværet, medføre overvåget samvær. Det kan også være pga. frygt for bortførsel eller som en støtte i starten af samværet, hvis man for eksempel ikke har haft kontakt med barnet længe. Det er ofte familiemedlemmer, eller andre personer som barnet er trygt ved, der vil være til stede under samværet. Hvis dette ikke er en mulighed i din situation, kan Familieretshuset give dig en professionel overvåger til samværet.
JEG ER BEDSTEFORÆLDER, KAN JEG FÅ SAMVÆR?
Som udgangspunkt skal bedsteforældres samvær med børnebørnene ske i den tid, hvor den relevante forælder har samvær med barnet.
I ganske særlige tilfælde, eksempelvis hvis en eller begge forældre er døde, kan bedsteforældre få fastsat samvær af Familieretshuset. Dog kun i det omfang hvor der ikke er samvær, eller hvor der kun i meget begrænset omfang er samvær, med den forælder barnet ikke har bopæl hos. Samvær kan søges hos Familieretshuset og du skal udfylde blanketten “Anmodning om samvær”. Det forudsættes at barnet er knyttet til den person, der søger samvær f.eks. den pågældende bedsteforælder.
Hvis du ønsker at læse mere om samvær kan du finde mere information på følgende hjemmesider:
www.familieretshuset.dk (Familieretshuset hjemmeside)
www.retsinformation.dk (her kan du søge efter “Forældreansvarsloven”, som omtaler lovparagrafferne for samvær bl.a.)
HVAD ER ØKONOMISK HJÆLP TIL SAMVÆR, OG HVOR KAN JEG SØGE OM DET?
Økonomisk hjælp til samvær er en hjælp, du kan søge ved din kommune til dækning af udgifter, som du ved samvær med dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig. Hjælpen kan for eksempel omfatte:
Rejseudgifter
Kost
Deltagelse i aktiviteter med barnet.
Der kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke kan afholdes af en normal lønindtægt.
Du kan også søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du er bopælsforælderen. I denne situation kan du dog kun ansøge om dækning af transportudgifter i forbindelse med samvær.
KAN JEG MODTAGE ØKONOMISK HJÆLP TIL SAMVÆR?
Det er en betingelse, at du ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, men derudover vil kommunen træffe en afgørelse for dig, på baggrund af en konkret vurdering af din ansøgning. Dette står beskrevet i Lov om aktiv socialpolitik, også kaldet Aktivloven § 83.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I ØKONOMISK HJÆLP TIL SAMVÆR?
Hjælpens størrelse er en vurdering, der foretages af din kommune. Der kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke kan afholdes af en normal lønindtægt.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din kommune, inden du ansøger, og spørge om det er muligt at få hjælp til dit ønskede formål.
SKAL JEG LÆGGE UD FOR MINE UDGIFTER, HVIS JEG VIL HAVE ØKONOMISK HJÆLP TIL SAMVÆR?
Normalt kan du ikke får økonomisk hjælp til samvær, hvis du har påtaget dig udgifterne inden, du har ansøgt kommunen. Hvis du altså har haft pengene til at ”lægge ud” for udgiften, så er det vurderingen at du også har råd til at betale udgiften.
SKAL JEG BETALE ØKONOMISK HJÆLP TIL SAMVÆR TILBAGE?
Din kommune foretager ud fra din generelle situation en konkret vurdering af, om du skal tilbagebetale hjælpen igen. Hvis det bestemmes, at ydelsen gives mod tilbagebetaling, vil du blive oplyst herom, i forbindelse med svar på din ansøgning.
HVAD KAN JEG GØRE, HVIS MIT BARN ER FØRT TIL UDLANDET UDEN MIT SAMTYKKE, OG HVEM KAN HJÆLPE MIG?
Kommunen kan yde økonomisk hjælp til rejseudgifter, med henblik på kontakt til dit barn, hvis barnet er ført til udlandet uden dit samtykke. Det er dog betinget af, at du ikke selv har mulighed for at betale udgiften. Derudover er det et krav, at sagen er blevet meldt til det danske politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.
Der kan læses mere om økonomisk hjælp til samvær med børn i Lov om aktiv socialpolitik § 83.
KAN JEG KLAGE OVER EN AFGØRELSE OM SAMVÆR?
Der er mulighed for at klage over Familieretshusets samværsafgørelse til Familieretten. Der er også mulighed for at klage over de afgørelser, som Familieretten træffer, til Landsretten.
HVEM KAN JEG KONTAKTE, HVIS JEG HAR SPØRGSMÅL OM SAMVÆR?
Det er Familieretshusets opgave at rådgive i og behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.
Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
Adoption
Faderskab og moderskab
Forældremyndighed, bopæl og samvær
Prøvelse af ægteskabsbetingelser
Separation og skilsmisse
Familieretshuset vil hjælpe med at finde den bedste løsning for barnet / børnene. Her vil bl.a. blive lagt vægt på, barnets
alder og modenhed
holdning til samvær
dagligdag
hidtidig kontakt med samværsforælderen
kontakt til søskende og evt. halvsøskende
Forældrenes samarbejdsevne
Forældrenes personlige forhold
Afstand mellem forældrenes bopæle
Faderskab
Børn der er født i Danmark, skal have registreret en far. Det er vigtigt at vide hvem der er barnets far, da der til faderskab medfølger forpligtigelser såvel som rettigheder. Derudover har barnet ret til at kende sine biologiske rødder. Du kan her læse mere om ansøgning om faderskab, hvad faderskab indebærer og meget mere.
Adoption
Når du adopterer et barn, tager du barnet til dig, som var det dit eget. Der findes to forskellige former for adoption. Fremmedadoption, hvor du ikke kender barnet i forvejen, og ikke-fremmed adoption, hvor I kender hinanden i forvejen. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for adoption. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
HVAD SKER DER, NÅR JEG ADOPTERER ET BARN?
Adoption er når der skabes et kunstigt slægtskab mellem adoptivbarn (den, der adopteres) og adoptant (den eller dem, der adopterer). At adoptere et barn vil således sige, at man tager barnet til sig, som om det var ens eget. Som adoptivforældre har I de samme rettigheder og pligter som andre forældre. I har også forældremyndigheden over barnet.
Ved adoption ophører alle retsforhold mellem barnet og de biologiske forældre. Det betyder f.eks., at barnet ikke længere har arveret efter de biologiske forældre, og at de biologiske forældres forsørgelsespligt ophører. I stedet får barnet arveret efter adoptivforældrene og deres familie, og adoptivforældrene får arveret efter barnet.
To grundlæggende former for adoption
Fremmedadoption:
I kender ikke adoptivbarnet i forvejen. Adoptivbarnet kan være fra udlandet eller fra Danmark.
Ikke-fremmed adoption:
I og barnet kender allerede hinanden. Her vil typisk være tale om en stedbarns- eller familieadoption.
HVAD SKAL DER TIL, FOR AT JEG MÅ ADOPTERE ET BARN?
Bevilling fra Familieretshuset
Adoption får man ved bevilling fra Familieretshuset. Familieretshuset må kun have lov at bevilge en adoption, når det er undersøgt og kan antages at være til gavn for barnet. Du skal derfor, som adoptant, godkendes af Familieretshuset.
Hvis du er gift, kan du kun adoptere sammen med din ægtefælle, og i skal derfor godkendes sammen.
Du skal være fyldt 25 år
Du skal som det alt overvejende udgangspunkt være fyldt 25 år for at kunne adoptere. Under særlige omstændigheder kan adoption dog ske hvis blot du er over 18 år. Der kan desuden kun undtagelsesvis meddeles tilladelse til adoption, når aldersforskellen er mindre end 14 år. Adoptant må ikke være mere end 42 år ældre end den adopterede.
Barnets eller forældres samtykke
Hvis barnet du ønsker at adoptere er fyldt 12 år, skal barnets samtykke indhentes, med mindre det vurderes at være til skade for barnet. Hvis det barn, du ønsker at adoptere, har forældre, som på nuværende tidspunkt besidder forældremyndigheden, skal disse desuden samtykke.
Adoption af din ægtefælles barn eller adoptivbarn
Du kan adoptere din ægtefælles barn eller adoptivbarn. Dog gælder der specielle krav ift. stedbarnsadoption, bl.a. at adoptanten har levet sammen med ægtefællen og barnet i 2 ½ år, og at der er en aldersforskel mellem ansøgeren og barnet på minimum 14 år.
Vurdering af bolig-, straffe- og økonomiske forhold
Ved ansøgningen om adoption vurderes ansøgers/ansøgeres bolig-, straffe- og økonomiske forhold, som skal findes egnede og forsvarlige.
MÅ JEG ADOPTERE ET BARN ALENE?
Du må gerne adoptere alene. Du skal dog stadig godkendes som adoptant af Familieretshuset. En enlig ansøger gennemgår de samme undersøgelses- og godkendelsesforløb som par. Der lægges for enlige ansøgere højere vægt på ansøgers forhold til sin familie og sociale netværk. Der lægges endvidere vægt på at adoptant har særlige ressourcer, der øger egnetheden for at opfostre et barn alene.
MÅ JEG ADOPTERE MIN SAMLEVER/ÆGTEFÆLLES BARN?
Familieadoptioner kan gennemføres af enlige eller af ægtefæller i fællesskab. Reglerne om, at ægtefæller kun kan adoptere sammen, gælder tilsvarende for registrerede partnere. En person, der har indgået registreret partnerskab kan derfor heller ikke adoptere alene.
Det er muligt at gennemføre en stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen, hvis det antages, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og hvis partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning.
Udover betingelser nævnt under ”Er der krav jeg skal opfylde for at adoptere”, skal barnet enten have boet sammen med adoptant i 3 år eller vil kunne bo sammen med adoptant i 3 år, inden det fylder 18 år.
Er ægteskabet eller det registrerede parforhold til barnets forælder ophørt, skal adoptant vente til barnet er myndigt, førend en adoption kan godkendes.
Ved familie- eller stedbarnsadoption skal adoptant ikke gennemgå godkendelsesforløb, som ved fremmedadoption. Ved familieadoption er et af Familieretshusets adoptionssamråd ikke inde over sagen. Det er dog stadig Familieretshuset, der træffer afgørelse om godkendelse som egnet/egnede adoptant/adoptanter, ud fra et hensyn til barnets tarv.
I henhold til fremmedadoption kræves det stadig, at du som enlig eller, at du og din registrerede partner godkendes af Adoptionssamrådet, som består af en læge, en jurist og et medlem med en socialfaglig uddannelse.
Ansøgning om adoption/godkendelse som egnet adoptant sker ved Familieretshuset. Der kan ansøges digitalt med digital signatur eller NemID på www.familieretshuset.dk.
Du kan også indsende ansøgning med posten. Det gøres ved at udfylde og printe blanketten ud, som findes på www.familieretshuset.dk. Med blanketten skal du vedlægge helbredserklæring, helbredattest og formueopgørelse. Derudover skal kopi af fødsels- og dåbsattest, vielsesattest, skatteattest og restanceerklæring samt restanceerklæring fra din kommune. Skatteattest og restanceerklæring fås ved henvendelse til SKAT på telefon nr.: 72 22 18 18. Den kommunale restanceerklæring fås ved henvendelse til din kommune.
Ved digital ansøgning kan kopier af disse dokumenter vedlægges elektronisk.
Hvis ansøger er uenig med afgørelse om familie- eller stedbarnsadoption, kan der klages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Klagen sendes til Familieretshuset, som sender klagen og alle sagsakter videre til Ankestyrelsen.
Er du utilfreds med afgørelsen vedrørende fremmedadoption, kan du klage til Adoptionsnævnet. Det er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan, som bl.a. holder tilsyn med adoptionssamrådene i Familieretshuset. Klagen indgives til Adoptionssamrådet, som videresender den til Adoptionsnævnet.
HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG, HVIS JEG VIL ADOPTERE ET BARN?
Hvis I ønsker at adoptere et barn fra et andet land, skal I kontakte organisationen Danish International Adoption.
Hvis I ønsker at adoptere et barn der er født i Danmark, skal I kontakte Adoptionsnævnet.
KAN JEG KLAGE OVER EN AFGØRELSE OM, AT JEG IKKE MÅ ADOPTERE?
Hvis I er uenige i Familieretshusets afgørelse om en familieadoption eller en stedbarnsadoption, kan I klage til Ankestyrelsen. Klagen sendes til Familieretshuset, der sender den videre til Ankestyrelsen.
Hvis I vil klage over en afgørelse truffet af adoptionssamrådet, skal I klage til Adoptionsnævnet. Klagen sendes til adoptionssamrådet i Familieretshuset, som sender den videre til Adoptionsnævnet.
HVEM KAN JEG KONTAKTE, HVIS JEG VIL VIDE MERE OM ADOPTION?
Det er Familieretshusets opgave at rådgive i og behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.
Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
Adoption
Faderskab og moderskab
Forældremyndighed, bopæl og samvær
Prøvelse af ægteskabsbetingelser
Separation og skilsmisse
Børnebidrag
Børnebidrag er et bidrag, som forældre betaler til forsørgelse af deres børn. Uanset om forældrene er samlevende eller bor hver for sig, er de pligtige til at betale børnebidrag.
Som udgangspunkt aftales børnebidraget individuelt mellem forældrene. Kan de dog ikke nå til enighed herom, kan Familieretshuset bistå og fastsætte bidragets størrelse.
Hvis forældrene ikke bor sammen, men har fællesforældremyndighed, kan den ene forælder opfylde bidragspligten ved enten at betale nogle af de ting, som barnet har behov for, i sin dagligdag eller ved at betale børnebidrag til den forælder, hvor barnet har adresse.
Hvis den ene forældre har forældremyndigheden alene, kan Familieretshuset bestemme, at den anden forælder er pligtig til at betale børnebidrag.
BØRNEBIDRAG AFHÆNGER AF FORÆLDREMYNDIGHED
Fælles forældremyndighed
Hvis der er fælles forældremyndighed, kan man enten opfylde sin forsørgelsespligt ved at betale for nogle af de ting, som barnet skal bruge i sin dagligdag eller ved at betale børnebidrag til den forælder, som barnet har adresse hos. Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, vil man normalt ikke fastsætte børnebidrag.
Den ene forælder har forældremyndigheden
Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, vil der blive fastsat børnebidrag for den anden forælder at betale.
AFTALE OM BARNETS FORSØRGELSE
Barnets forældre kan vælge selv at lave en aftale om barnets forsørgelse. Dette kan for eksempel ske ved, at forældrene aftaler et fast månedligt beløb.
Familieretshuset
Hvis forældrene ikke kan blive enige om barnets forsørgelse, kan afgørelsen om børnebidragets størrelse overlades til Familieretshuset. Dette sker ved, at den forælder, som har barnet boende hos sig, ansøger om børnebidrag ved Familieretshuset. Det vil sige den der er bopælsforældre.
NORMALBIDRAG MED TILLÆG
Der er et normalbidrag med tillæg, som anses som et minimumbidrag. Dette beløb reguleres årligt af Familiestyrelsen.
Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår. Hvis bidragsbetaler har gode økonomiske forhold, kan Familieretshuset fastsætte et større bidrag, et såkaldt forhøjet bidrag.
Der tages ligeledes hensyn til, hvor mange børn, der betales bidrag til, og om bidragsbetaler har andre hjemmeboende børn at forsørge. Det er uden betydning, hvad forældremyndighedsindehaveren tjener.
Har barnet selv indtægter, kan det også få betydning for udmålingen.
Ekstra bidrag ved særlige lejligheder
Ud over de almindelige bidrag, vil det ved særlige lejligheder være muligt at fastsættes ekstra bidrag. Det drejer sig om fødsel, dåb, konfirmation, begravelse eller ved anden særlig lejlighed.
BØRNEBIDRAG BORTFALDER, NÅR BARNET FYLDER 18 ÅR
Børnebidrag bortfalder, når barnet fylder 18 år. Der kan i særlige tilfælde fastsættes uddannelsesbidrag, efter barnet er fyldt 18 år, hvis barnet er under uddannelse. Dette vil dog normalt kun være, hvis bidragsbetaler har en rimelig høj indtægt. Uddannelsesbidrag bortfalder senest, når barnet fylder 24 år.
HVIS BIDRAGSBETALER IKKE OVERHOLDER SIN FORPLIGTELSE
Hvis ikke bidragsbetaler overholder sin forpligtelse til at betale børnebidrag, kan kommunen gå ind og dække. Dette betyder dog ikke, at bidragspligten bortfalder.
Bidragsbetaler er stadig forpligtet til at betale børnebidrag og vil komme til at betale tilbage til kommunen. Kommunen dækker kun normalbidraget, men kan hjælpe med at opkræve, hvis der er fastsat bidrag over normalbidraget.
BIDRAGETS STØRRELSE
Normalbidraget består af et grundbeløb og et fast tillæg.
I 2021 er grundbeløbet på 1.278 kr. om måneden og det faste tillæg på 165 kr. om måneden. Det samlede normalbidrag er i 2021 således på 1.443 kr. om måneden pr. barn.
Hvis I ikke kan blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til Familieretshuset, der så fastsætter børnebidragets størrelse.
Alt efter bidragspligtiges bruttoindkomst og antallet af børn, man skal forsørge, kan der lægges et yderligere tillæg til bidraget.
HVORNÅR ER MAN IKKE ENLIG FORSØRGER?
Du er ikke enlig forsørger, hvis du både har et ægteskabslignende forhold til en anden person og hvis den pågældende anden person bidrager til den fælles husførelse.
Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at begge forhold gør sig gældende, hvis de fratager dig dine tilskud som enlig forsørger, fordi de vurderer, at du alligevel ikke reelt er enlig og derfor ikke er berettiget til tilskud som enlig forsørger.
Et ægteskabslignende forhold
Du lever i et ægteskabslignende forhold med en anden, hvis jeres forhold vil kunne føre til ægteskab. Man kan således ikke leve i et ægteskabslignende forhold med eksempelvis en søster, men i alle andre tilfælde hvor man ville kunne blive gift efter loven, kan der være tale om et ægteskabslignende forhold. Det har altså ingen betydning om I er kæreste eller har til hensigt at blive gift på et tidspunkt.
Din partner bidrager til den fælles husførelse, hvis vedkommende eksempelvis:
Bringer og henter børnene til og fra daginstitutioner
Handler ind til den enlige forsørger og børnene
Overfører penge til den enlige forsørgers konto
Vasker op og gør rent i den enlige forsørgers hjem
Opholder sig i den enlige forsørgers hjem
Tager på ferie med den enlige forsørger
Har sine personlige ejendele i den enlige forsørgers hjem
I har ikke fælles bopæl
Det forhold, at du, som enlige forsørger, og din mulige partner ikke har fælles bopæl, er ikke tilstrækkeligt til at bevise, at du reelt er enlig.
Kommunens vurdering
Det er dog altid et krav, at kommunerne foretager en selvstændig, konkret og individuel vurdering af, hvorvidt du reelt er enlig. Kommunerne skal, hvis de vurderer, at du ikke reelt er enlig forsørger, på tilstrækkelig vis kunne sandsynliggøre, at der foreligger ”et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse”.
Ankestyrelsen har tidligere nævnt disse kriterier, som kommunerne bør lægge vægt på, når de vurderer, hvorvidt man er enlig forsørger:
Karakteren af forholdet mellem de involverede parter
Boligforholdene, hos den person, som kommunen mistænker for at leve sammen med den enlige forsørger
Hvorvidt parret tidligere har været gift eller samlevende, om de fortsat har hyppig kontakt og om de har fået børn sammen efter samlivets ophør
De involverede parters egne forklaringer om deres relation til hinanden
Blanket fra kommunen
Hvis du får ordinært og/eller ekstra børnetilskud som enlig forsørger, underskriver du formentlig en gang årligt en blanket fra kommunen, hvor du erklærer, at du er enlig forsørger. På denne blanket står der også kort, hvad det vil sige at være enlig forsørger – så læs det, før du skriver under.
Via blanketten oplyses du også om, hvad der kan blive konsekvensen af at afgive urigtige eller vildledende oplysninger om dine forhold:
Du får pligt til at tilbagebetale det beløb, du uretmæssigt har modtaget fra det offentlige
Du kan få en bøde for manglende og mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om dine ændrede forhold efter Retssikkerhedslovens § 12b
Du kan blive straffet for manglende og mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om dine ændrede forhold efter straffelovens § 279 eller 289a.
Blanket sendes til eBoks
Vær i øvrigt opmærksom på, at mange kommuner fremsender blanketten til din eBoks, i stedet for med almindelig post. Hvis du ikke er opmærksom herpå, og derfor ikke får udfyldt blanketten, risikerer du at miste ydelserne uden varsel.
HVORNÅR ER MAN BERETTIGET TIL TILSKUD SOM ENLIG FORSØRGER?
Hvis du har et eller flere børn, men lever alene med dem, er du enlig forsørger og kan så få børnetilskud, friplads i daginstitution og større boligsikring.
For at være enlig forsørger må man ikke leve i noget ægteskabslignende forhold med en anden person (heller ikke selvom det er en anden person end den anden forælder), som ”bidrager til den fælles husførelse”.
Mange kommuner har kontrolgrupper, som arbejder med at afsløre socialt bedrageri. Hvis kommunerne sandsynliggør, at du er registreret som enlig forsørger, men alligevel ikke er reelt enlig, stopper de udbetalingerne af tilskuddene, som du modtager i kraft af at være enlig forsørger, og kræver ofte også, at du tilbagebetaler de tilskud, du uretmæssigt har modtaget som enlig forsørger.
Derfor er det vigtigt, at du som enlig forsørger er opmærksom på, hvorvidt du opfylder fastsatte betingelser for at være berettiget til ydelserne, og ikke blot følger din egen umiddelbare vurdering af dine forhold.
KAN BØRNEBIDRAGET ÆNDRES?
Hvis indtægten ændrer sig for den part, der betaler bidrag, er det muligt at ansøge Familieretshuset om ændring af bidraget. Både den, der modtager børnebidraget og den der betaler bidraget kan søge om ændring af bidraget. Bidraget ændres kun, hvis der ansøges herom. En eventuel ændring vil normalt have virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen.
Ansøgning om ændring eller bortfald af bidraget
Hvis forholdene for parterne har ændret sig, er det også muligt at ansøge om ændring eller bortfald af bidraget. Det kunne f.eks. være, at barnet opholder sig ca. lige meget hos hver begge forældre, og I begge betaler nogle direkte udgifter til barnets forsørgelse.
Aftale uden at Familieretshuset bestemmer resultatet
Det er også muligt selv at lave en aftale uden at Familieretshuset bestemmer resultatet. Familieretshuset har dog mulighed for at ændre sådan en aftale, hvis det vurderes, at aftalen ikke er rimelig, at forholdene væsentligt har ændret sig, eller at aftalen strider mod barnets bedste. Hvis det aftalte bidrag er lavere end Familieretshusets takster, vil det normalt blive forhøjet hvis Familieretshuset modtager en ansøgning om det.
Hvis barnet selv har indtægt
Hvis barnet selv har indtægt, er det også muligt at søge om bortfald af bidraget. Hvis barnet har en indtægt på ca. 5.000 kr. månedligt, vil det i almindelighed betyde at normalbidraget bortfalder.
Hvis der er fastsat et højere bidrag end normalbidrag
Hvis der er fastsat et højere bidrag end normalbidrag, vil Familieretshuset normalt nedsætte det til normalbidrag, hvis barnet selv har en indtægt på ca. 4.000 kr. Bidraget vil så kun bortfalde, hvis barnet har en indtægt, der væsentligt overstiger 5.000 kr.
Hvis I flytter sammen igen
Hvis I flytter sammen igen, bortfalder Familieretshusets afgørelse om børnebidrag automatisk.
LÆS MERE OM BØRNEBIDRAG
På Familieretshusets hjemmeside www.familieretshuset.dk kan du læse mere om børnebidrag. Dette finder du under fanen børn og herunder børnebidrag.
Lovparagrafferne på dette område kan du læse om på www.retsinformation.dk og søg på “børnebidragsloven”.
Mistrivsel
Der kan være forskellige grunde til at børn og unge mistrives, og det kan både midlertidigt eller mere permenent. Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål inden for mistrivsel og underretning. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
HVAD ER EN § 50-UNDERSØGELSE?
En § 50-undersøgelse, også kaldt en børnefaglig undersøgelse, omfatter en undersøgelse af den unges:
Udvikling og adfærd
Familieforhold
Skoleforhold
Sundhedsforhold, herunder f.eks. alkohol misbrug eller stofmisbrug
Fritid og venskaber
Andre relevante forhold
En § 50-undersøgelse afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på den unges behov. Derefter skal undersøgelsen munde ud i en begrundet indstilling om, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal iværksættes. Inden kommunen iværksætter disse hjælpeforanstaltninger, skal der dog laves en handleplan.
HVORDAN UNDERRETTER JEG KOMMUNEN, HVIS JEG ER BEKYMRET FOR ET BARN?
Hvis du er alvorligt bekymret for et barns eller en ungs trivsel derhjemme, bør du underrette barnets eller den unges kommune om din bekymring. Du kan for eksempel ringe eller sende et brev. Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring.
KAN JEG UNDERRETTE KOMMUNEN ANONYMT?
Du må gerne underrette kommunen anonymt. Ønsker du at være anonym, må dit navn ikke fremgå af mailen eller brevet. Hvis du ringer og ønsker at være anonym, skal du ikke sige dit navn, men blot fortælle, at du vil aflevere en anonym underretning.
Kommunen har en lovbestemt pligt til at notere alle oplysninger på enhver sag, så hvis du fortæller dit navn, har kommunen pligt til at notere det på sagen – Også selv om du forklarer du gerne vil være anonym. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd tænker over, om du ønsker at træde frem med navn.
MIT BARN ER MISBRUGER, HVAD KAN JEG GØRE?
Det er naturligt at være bekymret, hvis dit barn begynder at eksperimentere med rusmidler. Når dette påvirker den unges almindelige væremåde, skal bekymringen tages alvorligt. Det er et velkendt faktum, at du som forælder, kan have svært ved at forstå dit barns ændrende adfærd, og derved have svært ved at hjælpe dem.
Et barns/ungs misbrug af euforiserende stoffer står sjældent alene, men dækker ofte over problematikker knyttet til barnets/den unges fortid og/eller nutid. Misbruget fungerer som en såkaldt overlevelses-/tilpasningsstrategi, for bedre at kunne håndtere sine oplevelser og sin hverdag. Jo længere et misbrug har stået på, jo sværere er det at komme ud af det. Derfor er det vigtigt at tage hånd om problemet så hurtigt som muligt.
Der er flere steder i den kommunale forvaltning hvor man kan søge hjælp, når man helt konkret er bekymret for en ung. Mulighederne for at få rådgivning varierer fra kommune til kommune, men de følgende tværfaglige tilbud er lovpligtige for alle kommuner.
SSP-samarbejde:
Skole, socialforvaltning og politi har et lovpligtigt kriminalpræventivt samarbejde, der giver parterne mulighed for at drøfte problemer med unge der har rusmiddelproblemer – både generelt og konkret.
Familie- eller ungesagsbehandlere:
Kommunens sagsbehandlere i familieafsnittene tilbyder juridisk og socialfaglig rådgivning i konkrete sager.
PPR-psykologer:
Tilbyder pædagogisk og psykologisk rådgivning i konkrete sager.
Ungenetværk eller ungegrupper:
Flere kommuner har etableret ungenetværk, hvor fagpersoner, der arbejder med unge, drøfter generelle temaer og indsatser for kommunens unge.
Kommunal misbrugsrådgivning og -behandling:
De kommunale misbrugscentre tilbyder specialiseret vejledning om unges rusmiddelforbrug og -mønstre.
Typisk vil disse teams bestå af en familiesagsbehandler, en PPR-psykolog, en sundhedsplejerske m.fl.
HVAD SKER DER, NÅR KOMMUNEN HAR FÅET EN UNDERRETNING?
Når Socialforvaltningen har modtaget en underretning om et barns mistrivsel, skal den inden 6 dage sende kvittering for underretning, til den person, der har underrettet, som bekræftelse på modtagelsen af henvendelsen. Undtaget herfra er selvfølgelig de anonyme anmeldelser.
Socialforvaltningen vurder herefter underretningen, og om nødvendigt, indhenter forvaltningen oplysninger fra bl.a. skole, daginstitution eller andre, som vurderes at have relevante oplysninger for sagen.
Forældrene til barnet orienteres altid om, at der er sket en underretning. De bliver herefter også bedt om at samtykke til indhentning af oplysninger, der er nødvendige til at vurdere underretningen.
Socialforvaltningen har en pligt til at vurdere underretningen tilpas grundigt, og vurdere om der efterfølgende skal laves det, der kaldes en § 50-undersøgelse af barnets eller den unges forhold, eller som sagen skal henlægges.
En § 50-undersøgelse har til formål at fastslå, om der skal ydes social støtte til barnet eller eventuelt til hele familien. § 50-undersøgelsen er lovpligtig, og igangsættes automatisk hvis Socialforvaltningens undersøgelser viser, at der er et behov herfor.
JEG ER BEKYMRET FOR ET BARN, SKAL JEG UNDERRETTE KOMMUNEN?
Uanset hvad din bekymring drejer sig om, er det vigtigt, at du tager den alvorligt. Tegnene, der har gjort dig bekymret, kan være udtryk for, at barnet er i vanskeligheder og har behov for hjælp. Det er vigtigt, at du reagerer med det samme, så der kan tages hånd om barnets problemer så tidligt som muligt.
“Der er ubetinget underretningspligt, hvis du har mistanke om, at en person under 18 år lever i en alvorligt truet situation. Uanset omstændigheder er det vigtigt at underrette kommunen, hvis du mener, at det er til barnets bedste”.
Når du reagerer på din bekymring, er du med til at skabe opmærksomhed om problemerne og dermed sætte hjælpen i gang. Dette kan du gøre ved at underrette din kommune. Du må gerne være anonym, når du underretter kommunen.
Du skal desuden være opmærksom på, at hvis du professionelt arbejder med børn eller unge, så har du en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har skærpet underretningspligt, hvis du er skolelærer eller pædagog.
MIT BARN ER TRIST OG HAR DET SVÆRT, HVEM SKAL JEG KONTAKTE FOR HJÆLP?
Hvis dit barn har ændret adfærd, og f.eks. er trist, urolig, bange eller indelukket uden nogen oplagt grund, er der grund til at være opmærksom. Hvis dette har stået på i noget tid, kan det være, at dit barn har en psykisk lidelse eller kræver særlig hensyntagen eller støtte.
Du kan henvende dig til PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hos din lokale kommune. PPR har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale omkring børn, hvis udvikling eller trivsel ikke forløber helt, som den skal. PPR har tilknyttet talepædagoger og psykologer. Du kan også henvende dig til din lokale sagsbehandler på dit lokale familiekontor.
Gaver
Det er spændende både at give og modtage gaver. Der findes dog regler for hvor “store” gaver man må give, før der kræves afgifter og/eller skatter af dem. I nedenstående kan du læse nærmere om reglerne for, hvad du må give i gave og ligeledes hvad du må modtage.
HVOR MEGET MÅ JEG GIVE TIL FAMILIE OG VENNER, MENS JEG LEVER, UDEN DE SKAL BETALE AFGIFT?
Du kan give gaver til nærtstående personer op til et vist beløb årligt, uden der skal betales gaveafgifter. Dette beløb reguleres hvert år. Hvis beløbet overstiges, skal den som gaven gives til betale afgift af den del af gavens værdi, som overstiger grundbeløbet.
Ægtefæller kan modtage gaver uden at betale gaveafgift. Der er ingen økonomisk begrænsning for, hvad der kan gives afgiftsfrit.
Nedenfor er en oversigt over reglerne for gaver til nærtstående:
Dine børn, stedbørn og deres børn, forældre, afdøde børns ægtefælle, skal ikke betale gaveafgift af et årligt beløb på 65.700 kr. (2019). Overstiger beløbet 65.700 kr. (2019), skal de betale 15 % i gaveafgift af den værdi der overstiger grundbeløbet.
Personer som tidligere har haft fælles bopæl med dig i en sammenhængende periode på 2 år, når ophøret af jeres fælles bopæl er sket på grund af institutionsanbringelse, skal ikke betale afgift af et årligt beløb på 65.700 kr. (2019). Overstiger beløbet 65.700 kr. (2019), skal de betale 15 % i gaveafgift af den værdi der overstiger grundbeløbet.
Dine svigerbørn skal ikke betale gaveafgift af et årligt beløb på 23.000 kr. (2019). Det beløb som overstiger 23.000 kr. (2019) skal de betale 15 % af i gaveafgift.
Dine stedforældre og bedsteforældre kan modtage et årligt beløb på 65.700 kr. (2019) afgiftsfrit. Overstiger gaven dette beløb, skal de betale gaveafgift på 36,25 % af det beløb som overstiger 65.700 kr. (2019).
KAN JEG GIVE GAVER TIL MIN ÆGTEFÆLLE ELLER SAMLEVER?
Du kan som udgangspunkt give din ægtefælle eller samlever gaver.
Fra 1. januar 2018 blev det tidligere krav om gaveægtepagt mellem ægtefæller ophævet. I dag er gaver mellem ægtefæller gyldige uden ægtepagt. Hvis du vil overdrage fast ejendom til din ægtefælle, skal der laves og tinglyses en gaveoverdragelse. Gaver givet mellem ægtefæller før 2018 er fra 1. januar 2018 gyldige, medmindre der inden 1. januar 2018 er anlagt sag om, at gaven er ugyldig.
Gaver givet mellem ægtefæller er afgiftsfrie, hvis ægteskabet ikke er ophørt ved separation eller skilsmisse, når gaven modtages.
KAN JEG GIVE GAVER TIL MINE SØSKENDE?
Du kan give gaver til dine søskende og halvsøskende uden at der skal betales gaveafgift. Gavemodtageren skal blot betale almindelig indkomstskat af gaverne.
KAN JEG GIVE GAVER TIL MIN TIDLIGERE ÆGTEFÆLLE ELLER SAMLEVER?
Gaver til tidligere ægtefæller eller samlever er ikke omfattet af reglerne om gaveafgift. Gavemodtageren skal blot betale almindelige indkomstskat af gaverne, hvilket du kan læse mere om på www.skat.dk
Fra Statsforvaltningen til Familieretshuset
Statsforvaltningerne blev den 1. april 2019 erstattet af Familieretshuset. Det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for hver enkelt familie. Familieretshuset er derfor din nye indgang i sager om adoption, bidrag, faderskab og medmoderskab, forældremyndighed, bopæl og samvær, navne, prøvelse af ægteskabsbetingelser, separation og skilsmisse, samt værgemål.
EN 
DA