I et forsøg på at sikre mere tryghed i socialt udsatte boligområder har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udformet et lovforslag, som gør det mulig for almene boligorganisationer at få udleveret oplysninger hos politiet, om lejere der har begået kriminalitet indenfor boligområdet. På baggrund af disse oplysninger har boligorganisationen så ret til at udsætte lejeren. Herudover kan bolig organisationen frit udveksle disse oplysninger til boligorganisationer i et samlet boligområde, så denne kan afvise lejeren fra indflytning her.
Vores arbejde – status
Under en konference om styrket tryghed i udsatte boligområder den 2. april 2013 lancerede justitsministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter en række initiativer vedrørende udveksling af oplysninger mellem politi og boligorganisationer. Disse initiativer blev senere udformet som et lovforslag.
Den Sociale Retshjælp henvendte sig til politikerne flere gange på baggrund af de bekymringer vi havde omkring forslagets indvirkning på den enkelte borger. I henvendelser kom vi med vores overvejelser omkring konsekvenserne af lovforslaget samt kom med nogle løsningsforslag til de problematikker vi så.
Lovforslaget (L 45), som gør det muligt for almene boligorganisationer, at få udleveret oplysninger hos politiet om lejere der har begået kriminalitet indenfor boligområdet, blev vedtaget den 19/12 2013. Den Sociale Retshjælp vil holde øje med eventuelle kommende sager og se om problematikken skal tages op igen.
Hvorfor er udveksling af oplysninger mellem politi og bolig en mærkesag for DSR?
Den Sociale Retshjælp finder lovforslaget bekymrende i henhold til, hvorledes det vil få indvirkning på den enkelte borger, for afhjælper det virkelig kriminalitetsproblematikken, at folk smides ud af deres hjem, eller flyttes problematikken ikke blot til et andet boligområde?
En borger der afvises af en almen boligorganisation, kan risikere ikke at kunne få en anden bolig inden for sit økonomiske råderum. Hvis borgeren ikke kan få en almen bolig, men må søge i det private, kan vedkommendes risiko for at få afslag på en eventuel ansøgning om beboerindskudslån desuden blive forøget. Dette kan på sigt betyde, at borgeren bliver sat i en meget vanskelig økonomisk situation. Desuden finder Den Sociale Retshjælp det problematisk, at det er uafklaret, hvordan en borger på en kommunes akutte boligliste vil være stillet, hvis vedkommende afvises af den almene boligforening, i hvilken en bolig er blevet tildelt.Det er ydermere af Den Sociale Retshjælps opfattelse, at der er tale om en lappeløsning, der spreder problemerne til andre boligområder, frem for en langvarig løsning på de kriminalitetsproblematikker, som lejeren eventuelt afvises på baggrund af. Ændringen i loven kan også medføre, at problematikken flyttes over til den private udlejningssektor, som ikke vil have mulighed for at afvise lejere på samme måde, som de almene boligudlejere jf. forslaget kan.
Den Sociale Retshjælp har over en længere periode haft succes med projektet Streetmanager, som blandt andet er blevet implementeret i det udsatte boligområde Lundtoftegade, på Nørrebro i København. Projektet har til formål at uddanne de ressourcestærke unge i socialt udsatte boligområder, så de kan vejlede og rådgive andre i deres nærmiljø. Denne vejledning og rådgivning omfatter blandt andet områder som sindslidelser, kønssygdomme, ludomani, doping, misbrug, job- og uddannelsesmuligheder for tidligere kriminelle og udsatte unge samt grundlæggende juridiske rettigheder. At uddanne de unge i at rådgive og vejlede andre i deres eget miljø skaber mulighed for at møde de potentielt kriminelle unge i øjenhøjde og derved sikre, at den rigtige viden og de rette redskaber findes i lokalområdet. Hermed kan problemerne ofte løses i det pågældende område, og således ikke spredes, ved at afvise en potentiel lejer.
