Nedenfor kan du læse om reglerne for familiesammenføring.

HVEM KAN JEG BLIVE FAMILIESAMMENFØRT MED?

Du kan ansøge om at blive familiesammenført med ægtefæller, registrerede partnere, samlevere, børn og andre familiemedlemmer. Udgangspunktet i dansk ret er dog, at der kun bliver tildelt opholdstilladelse til ægtefæller og mindreårige børn, dvs. dine egne eller din ægtefælles børn under 15 år. Du kan læse mere om reglerne og betingelserne for familiesammenføring på www.nyidanmark.dk.

Opholdstilladelsen er i første omgang tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse. Der er også mulighed for at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse efter en årrække, hvis man opfylder visse betingelser. Du kan læse om betingelserne for permanent opholdstilladelse HER.

HVILKE BETINGELSER SKAL VÆRE OPFYLDT FOR, AT JEG KAN BLIVE ÆGTEFÆLLESAMMENFØRT?

Der er krav til begge ægtefæller, både til den ansøgende og den herboende ægtefælle:

Krav til ægtefællerne

• Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Der er imidlertid mulighed for i særlige tilfælde er få dispensation for kravet. Læs mere om alderskravet HER.
• Der skal foreligge et tilknytningskrav, hvilket betyder at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end den samlede tilknytning til et andet land. Læs mere om tilknytningskravet HER.

Krav til den ansøgende ægtefælle

• Ansøger skal bestå en prøve i dansk senest 6 måneder efter der er meddelt opholdstilladelse. Man kan tilmelde sig udlændingemyndighedernes danskprøve på www.danskprøve.dk.
  Du kan læse mere om danskprøven, herunder tidsfrister, dispensation og udsættelse HER.

Krav til den herboende ægtefælle

• Ægtefællen i Danmark skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle, hvilket ofte vil være opfyldt, hvis ægtefællen ikke har modtaget sociale ydelser i en periode på 3 år forud for afgørelsen om familiesammenføring. Du kan læse mere om forsørgelseskravet HER.
• Ægtefællen skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Læs mere om boligkravet HER.
• Ægtefællen i Danmark skal stille økonomisk sikkerhed for kr. 50.000 (2012-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle.

Øvrige betingelser for ægtefællesammenføring, kan du finde på ’nyidanmark’ ved at klikke HER.

HVORDAN SØGER JEG OM FAMILIESAMMENFØRING MED EN ÆGTEFÆLLE?

Hvis du skal ansøge om familiesammenføring med en ægtefælle, og du selv er dansk statsborger eller har haft permanent opholdstilladelse i 3 år, skal du og din ægtefælle udfylde det skema, som hedder FA1. Skemaet kan findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside.

Skemaet består af 2 dele. Den ene del skal ansøgeren udfylde og den anden del skal den herboende ægtefælle udfylde. Den del som ansøgeren skal udfylde skal afleveres personligt af ansøgeren, idet denne skal have optaget biometri ved indleveringen. At få optaget biometri vil sige, at man får taget et billede og afgiver et fingeraftryk og underskrift, som vil blive lagret digitalt.

Ansøgningen kan afleveres på en dansk repræsentation – dvs. en ambassade eller et konsulat med en biometristation – i udlandet. Er du i tvivl om, hvor din ægtefælles nærmeste repræsentation er, kan du gå ind på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor det er angivet, hvilken ambassade, der repræsenterer Danmark i alle verdens lande.

HVILKE BETINGELSER SKAL VÆRE OPFYLDT, FOR AT JEG KAN FÅ FAMILIESAMMENFØRT MINE BØRN?

Mindreårige udlændinge kan få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring, hvis forældrene bor fast i Danmark. Betingelserne er forskellige alt efter, om dit barn er under eller over 15 og alt afhængig af, om barnet søger om familiesammenføring med biologiske forældre, plejeforældre eller adoptivforældre.

Under 15 år:

Det er et ufravigeligt krav, at familiesammenføringen ikke åbenbart må stride mod barnets tarv. Derudover at der en række andre ufravigelige krav, der skal være opfyldt for, at barnet kan blive familiesammenført. De grundlæggende ufravigelige krav, samt yderligere information kan findes HER.

Mellem 15-18 år:

Hvis et barn er fyldt 15 år, kan der kun gives opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en herboende forældre, hvis ganske særlige grunde taler for det. Heri indgår hensynet til familiens enhed og barnets tarv, eller hvis det i øvrigt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I sådanne tilfælde kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det er en konkret og individuel vurdering, om der foreligger ganske særlige omstændigheder. På www.nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvad der lægges vægt på i denne vurdering og om andre krav, der skal være opfyldt. Læs mere HER.

Adoptivbørn, plejebørn og ophold hos nær familie:

Der er andre betingelser for familiesammenføringen, såfremt det er med henblik på adoption, som led i familiepleje eller med henblik på ophold hos nærmeste familie. Nyidanmark har samlet betingelserne for disse familiesammenføringer HER.

HVORDAN SØGER JEG OM FAMILIESAMMENFØRING MED ET BARN?

Når man ansøger om familiesammenføring med et barn, er der fire forskellige ansøgningspakker, man kan vælge imellem alt efter, hvilket situation I står i. De forskellige ansøgningspakker kan findes HER.

Når Udlændingestyrelsen har modtaget en ansøgning om opholdstilladelse, gennemgås ansøgningen og de oplysninger, der er i sagen. Udlændingestyrelsen beslutter, om ansøgningen skal afvises, eller om ansøgningen kan behandles, dvs. at Udlændingestyrelsen tager stilling til, om man kan få en opholdstilladelse eller ej. Ansøgningen kan afvises, hvis den enten ikke indeholder de nødvendige informationer og dokumentation, eller hvis ansøgningen er indgivet i Danmark, og ansøgeren ikke kan tillades indgivet i Danmark. Derfor er det vigtigt at medsende alle nødvendige dokumenter og informationer.

JEG HAR FÅET ET AFSLAG PÅ FAMILIESAMMENFØRING. HVAD NU?

Hvis du har fået et afslag på familiesammenføring, vil der i afgørelsen, som du har fået tilsendt, være en begrundelse for afslaget. Læs begrundelsen nøje og find ud af, om du er enig i den begrundelse, der ligger til grund for afslaget.

Du har herefter to muligheder:

• 1: Såfremt du er uenig i den afgørelse, som Udlændingestyrelsen har truffet, kan du vælge at klage over afgørelsen. Klagen skal indsendes til Udlændingenævnet, som herefter vil tage stilling til, om de vil tilslutte sig afgørelsen eller om de vil give dig medhold og sende sagen tilbage til Udlændingestyrelsen til en fornyet behandling. Såfremt du vil klage over afgørelsen, skal du gøre dette inden 8 uger fra du har modtaget afgørelsen.
• 2: Såfremt du finder, at Udlændingestyrelsens afgørelse er korrekt, kan du vælge at ansøge på ny, når du lever op til de krav eller betingelser, som udgjorde årsagen til afslaget. Du kan også vælge at indgive en ansøgning på baggrund af nye oplysninger, som ikke lå til grund ved den første ansøgning. Dette kan eksempelvis være, hvis du har glemt at gøre opmærksom på, at du har en sygdom eller et handicap, og du gerne vil have, at Udlændingestyrelsen tager disse omstændigheder med i betragtning forud for, at de træffer en afgørelse. Man kan altid ansøge på ny.

Læs mere om klagemulighederne HER.

HVAD KOSTER DET AT KLAGE OVER AFGØRELSEN?

Det er gratis at klage over en afgørelse om afslag på familiesammenføring, når du har søgt om familiesammenføring med en herboende ægtefælle, som er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse. Læs mere om gebyrer ved indgivelse af ansøgninger og klager HER.

MIN ÆGTEFÆLLE ER KOMMET HERTIL PÅ ET TURISTVISUM, KAN JEG SØGE OM OPHOLDSTILLADELSE TIL HAM/HENDE UNDER BESØGET?

Ja, det er tilladt at indgive en ansøgning om familiesammenføring, når man er lovligt i Danmark på et visum. Din ægtefælle kan indgive sin ansøgning i Udlændingestyrelsens Borgerservice i Ryesgade 53 på Østerbro i København. Find Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger HER.

Opholder I jer uden for Storkøbenhavn, kan I indgive ansøgningen ved den nærmeste politistation med en biometristation, hvor din ægtefælle kan få taget billede og afgive fingeraftryk. Nærmere bestemt kan ansøgningen indgives ved Politiet i: Aalborg, Holstebro, Aarhus, Horsens, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Hillerød, Roskilde, Næstved, Nykøbing Falster eller i Rønne.

JEG ER KOMMET TIL DANMARK SOM FAMILIESAMMENFØRT TIL MIN ÆGTEFÆLLE OG NU SKAL VI SKILLES, HVAD SKER DER MED MIG?

Når du og din ægtefælle står overfor et samlivsophør eller en skilsmisse, skal I underrette Udlændingestyrelsen om dette. Udlændingestyrelsen vil herefter starte en sag op, hvor de vil tage stilling til, om din opholdstilladelse skal inddrages. Udgangspunktet er at man skal leve op til de betingelser, som udgør grundlaget for ens opholdstilladelse. Det vil sige, at du som udgangspunkt fortsat skal være gift og være samlevende med din ægtefælle for at kunne bibeholde din opholdstilladelse. Der kan dog være nogle særlige tungtvejende hensyn, som taler for, at du kan få lov til at beholde din opholdstilladelse. Dette kan eksempelvis være, hvis I har fælles børn i Danmark, som I begge har samværsret eller forældremyndighed over.

Du har ret til at være i Danmark indtil der er taget en beslutning om, hvorvidt din opholdstilladelse skal inddrages. Dette forudsætter dog, at din opholdstilladelse ikke er udløbet.

JEG HAR MODTAGET EN OFFENTLIG YDELSE. KAN DET VÆRE EN HINDRING FOR AT BLIVE FAMILIESAMMENFØRT MED MIN ÆGTEFÆLLE?

Om modtagelsen af en offentlig ydelse har betydning for, om du kan blive familiesammenført, afhænger alene af efter hvilken lov, du har modtaget ydelsen og hvornår. Det gør sig nemlig gældende, at du som den herboende ægtefælle ikke må have modtaget hjælp efter ”Lov om aktiv socialpolitik” eller efter ”Lov om integration af udlændinge i Danmark” i 3 år forud for ansøgningstidspunktet.

Disse to love er også kendt under navnene ”Aktivloven” og ”Integrationsloven”. De ydelser som man primært modtager efter disse love er kontanthjælp, revalidering eller integrationsydelser. Man kan dog også få visse enkeltydelser, og disse vil også – afhængigt af ydelsens størrelse og formål – kunne være en hindring for at opnå familiesammenføring.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den ydelse du har modtaget kan være en hindring, kan du kontakte den kommune, som har udbetalt ydelserne til dig med henblik på at få klarlagt, hvilken lov kommunen har lagt til grund for udbetalingerne. Ydelser som du er blevet tildelt efter alle andre love end de to nævnte, vil ikke udgøre et problem i forbindelse med tildelingen af opholdstilladelse. Dette betyder, at du f.eks. godt må modtage dagpenge og SU.

Det bemærkes, at der under visse omstændigheder kan dispenseres fra kravet om, at du ikke må have modtaget de angivne former for offentlig hjælp. Læs mere HER.

JEG HAR BEGÅET KRIMINALITET. KAN DET VÆRE EN HINDRING FOR AT BLIVE FAMILIESAMMENFØRT MED MIN ÆGTEFÆLLE?

Om den begåede kriminalitet er en hindring, afhænger først og fremmest af, om du som den herboende ægtefælle har opnået dansk statsborgerskab, eller om du søger på baggrund af din permanente opholdstilladelse.

Hvis du søger om at blive ægtefællesammenført på baggrund af din permanente opholdstilladelse, gælder det nemlig, at du skal leve op til de betingelser, der er for at kunne opnå permanent opholdstilladelse på det tidspunkt, hvor du søger om ægtefællesammenføring.

En af de betingelser der er for at kunne opnå permanent opholdstilladelse på nuværende tidspunkt er, at du ikke må have begået kriminalitet som har medført en dom, idet dette har til følge, at du får tildelt en karensperiode, altså en tidsperiode hvori du ikke vil kunne blive tildelt permanent opholdstilladelse, eller helt bliver afskåret fra at kunne få tildelt permanent opholdstilladelse. Læs mere HER.

I det følgende er sanktionsperioderne for de forskellige domme oplistet:

• Hvis du har fået en dom til ungdomssanktion, som er en foranstaltning personer under 18 kan blive idømt i stedet for en fængselsdom, vil du som udgangspunkt være afskåret fra at kunne få meddelt familiesammenføring til din udenlandske ægtefælle i 2 år efter at den foranstaltning, du er dømt til, er ophørt.
• Har du fået en betinget fængselsstraf, vil du som udgangspunkt ikke kunne opnå familiesammenføring med din ægtefælle i 3 år fra din doms afsigelse.
• Har du modtaget en dom til behandling vil du i en karensperiode på 4 år være afskåret fra at få opholdstilladelse til din ægtefælle som familiesammenført. De 4 år regnes fra behandlingens ophør.
• Har du fået en ubetinget fængselsstraf på under et halvt år, vil udgangspunktet være, at du i en karensperiode på 8 år ikke vil kunne opnå ægtefællesammenføring. De 8 år regnes fra det tidspunkt, hvor du er blevet løsladt.
• Er du blevet dømt til anbringelse på et hospital vil du ligeledes, som udgangspunkt, være afskåret fra at kunne opnå familiesammenføring i 8 år. De 8 år regnes fra din anbringelses ophør.
• Er du blevet dømt til en ubetinget fængselsstraf på mellem 6 måneder og halvandet år, vil du som udgangspunkt ikke kunne opnå familiesammenføring med din ægtefælle i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
• Har du fået en dom til forvaring vil du i 20 år fra foranstaltningens ophør være pålagt en karensperiode, som kan forhindre, at du kan blive familiesammenført med din udenlandske ægtefælle i Danmark.
• Har du modtaget en ubetinget fængselsstraf på over halvandet år, kan konsekvensen være, at du helt er afskåret fra at kunne opnå familiesammenføring, idet du i givet fald aldrig vil kunne leve op til de overførte betingelser for ægtefællesammenføring, som reglerne er i dag.
• Hvis du er dømt for en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, som omhandler forbrydelser mod statens sikkerhed og de øverste statsorganer og er fængselsstraffens længde på minimum 60 dage, vil der ligeledes være en risiko for, at du aldrig vil kunne opnå familiesammenføring med din udenlandske ægtefælle i Danmark.

Det bemærkes, at ovenstående betingelser og sanktionsrammer alene gælder, hvis du som herboende ægtefælle har permanent opholdstilladelse i Danmark og således ikke, hvis du er dansk statsborger. Det bemærkes desuden, at der under visse omstændigheder vil kunne dispenseres fra en eller flere af de overførte betingelser for ægtefællesammenføring, heriblandt kravet om ikke at have begået kriminalitet.

JEG HAR GÆLD. KAN DET VÆRE EN HINDRING FOR, AT JEG KAN BLIVE FAMILIESAMMENFØRT MED MIN ÆGTEFÆLLE?

Om det er en hindring for dig, at opnå familiesammenføring på baggrund af gæld afhænger primært af, om du som den herboende ægtefælle ansøger om familiesammenføring på baggrund af dansk statsborgerskab eller på baggrund af permanent opholdstilladelse. Hvis du søger om at blive ægtefællesammenført på baggrund af din permanente opholdstilladelse, gælder det nemlig, at du skal leve op til de betingelser, der er for at kunne opnå permanent opholdstilladelse på det tidspunkt, hvor du ansøger om ægtefællesammenføring. En af de betingelser, der er for at kunne opnå permanent opholdstilladelse i dag er, at du ikke må have visse typer af gæld til det offentlige. Læs mere HER.

Det er således ikke et problem i denne sammenhæng, at du har gæld til private kreditorer, lige såvel som det ikke er et problem, at du er registreret i RKI eller Debitor Registret.

Ansøger du på baggrund af dansk statsborgerskab, vil det aldrig kunne være en hindring, at du har gæld, hvad end gælden er til det offentlige eller private.

KAN JEG BLIVE I DANMARK, SÅFREMT JEG VÆLGER AT KLAGE OVER AFGØRELSEN?

Det er Udlændingenævnet, som tager stilling til, om der er hensyn, der gør, at du kan få lov til at blive i Danmark under klagesagens behandling. Såfremt andet ikke bliver besluttet, skal du udrejse inden for den frist, som er fastsat i den afgørelse med afslag, som du har fået tilsendt af Udlændingestyrelsen.