STRAF
Hvordan skal du forholde dig, og hvad er dine rettigheder, hvis du bliver anholdt og sigtet i forbindelse med, at der er sket noget strafbart? Eller hvad sker der under en afsoning, hvordan bliver man løsladt, og hvad sker der efter endt afsoning? Hvis du skal afsone din straf i et fængsel, så skal du enten i et lukket eller i et åbent fængsel. De lukkede fængsler har en høj grad af sikkerhed og kontrol. I åbne fængsler kan der være mulighed for at arbejde eller tage en uddannelse uden for fængslet, men der vil stadig være klare grænser for din handlefrihed. en fængselsstraf betyder, at man bliver frataget sin bevægelsesfrihed, men man eksempelvis vil stadig have sine borgerrettigheder, så man kan stemme til folketingsvalg og andet. Reglerne vedrørende straf kan være komplekse og svære at navigere rundt i. Nedenfor kan du derfor finde svar på de spørgsmål, som Den Sociale Retshjælps Fond oftest er stødt på i forbindelse med retshjælpsarbejdet.
Anholdelse & sigtelse
For at du kan anholdes, skal der være sket noget strafbart, og politiet skal kunne bevise, at de har en rimelig grund til, at netop du er mistænkt for det strafbare forhold. Derudover skal anholdelsen være nødvendig for enten at forhindre yderligere kriminalitet, for at sikre din tilstedeværelse eller for at hindre, at du er sammen med andre.
Politiet has visse metoder, de gerne må benytte sig af
De må gerne kropsvisitere dig og i den forbindelse fratage dig farlige genstande.
De må også gerne tage dine penge i forvaring.
Derudover må politiet også gerne fotografere dig og tage dine fingeraftryk samt dna-prøver, hvilket som regel foregår via et mundskrab.
Efter anholdelse
Politiet skal oplyse om årsagen og tidspunktet for din anholdelse.
Når du kommer ind til afhøring, har du ret til at få mad og drikke, og du må gerne gå på toilettet, hvis du skal det.
Som anholdt, har du også krav på, at kunne ringe til en advokat. Desuden må du ringe til pårørende og give besked om, hvad der er sket.
Du kan også kræve, at din advokat er til stede, og du skal huske på, at det ikke skader din sag, at du anmoder om at få en advokat til stede.
Politiet kan afhøre dig, men som anholdt, har du ikke pligt til at udtale dig til politiet og i stedet henvise til din/en advokat, dog har du pligt til at opgive navn, adresse og fødselsdato, hvis politiet spørger om dette.
Derudover er der den meget vigtige regel, at en anholdelse aldrig må vare mere end 24 timer. Hvis politiet ønsker at frihedsberøve dig i længere tid, så skal du stilles for en dommer. Hvis politiet ikke kan fastholde din anholdelse, f.eks. hvis det forhold, som nødvendiggjorde anholdelsen, bortfalder, så skal du løslades. Nedenfor kan du læse mere om dine rettigheder ved anholdelse og sigtelse.
KAN JEG SØGE ERSTATNING, HVIS JEG ER BLEVET UBERETTIGET ANHOLDT?
Har du været uberettiget anholdt, så kan du få erstatning. Der er forskellige satser alt efter, hvor længe du har været anholdt. Hvis du har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, og frifindes eller påtalen opgives, har du krav på erstatning for den derved tilføjede skade.
Du kan få erstatning for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.
Uanset om du bliver dømt eller frifundet, kan du altid søge erstatning for frihedsberøvelse, der ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald. Du kan også få erstatning, hvis det af andre særlige grunde findes rimeligt.
Du kan dog ikke forvente erstatning eller fuld erstatning, såfremt du selv har givet anledning til, at du er blevet anholdt eller medvirket til, at ovenstående foranstaltninger har fundet sted.
Hvis du har udstået fængselsstraf eller på anden måde har været undergivet strafferetlig retsfølge og din anke af sagen medfører, at din sag bortfalder, kan du også ansøge om erstatning.
Du kan læse mere om reglerne om erstatning i Retsplejelovens kapitel 93a, § 1018a-h.
Derudover fremkommer Rigsadvokaten årligt med en meddelelse, hvori det fremgår, hvad der kan søges erstatning for og hvad erstatningen udgør i forskellige situationer.
HVORNÅR BLIVER JEG SIGTET FOR EN FORBRYDELSE?
Du kan blive sigtet i en sag, hvis politiet i deres efterforskning har fundet beviser, der tyder på, at du har begået en forbrydelse. For at kunne rejse sigtelse skal der være tilstrækkelige spor, som antyder, at du er skyldig i den pågældende forbrydelse. Derudover kan mistanken ikke rette sig mod en bredere kreds. Dog kan politiet godt sigte flere personer for det samme forhold på samme tid – selvom de mener, at der kun er én gerningsperson. I det tilfælde er det dog en betingelse, at der er tilstrækkelig mistanke mod den enkelte. Du skal have at vide, hvis du er sigtet i en sag og i den forbindelse gøres opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at udtale dig om din sigtelse.
Ud over retten til en forsvarer har du som sigtet en række andre rettigheder:
En af dem er, at du som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøder, hvilket dog kan blive afvist i tilfælde af, at du er fængslet, og det er for besværligt at få arrangeret. I den forbindelse har din forsvarer dog stadig ret til at overvære retsmødet og kan altså fortælle til dig, hvad det handlede om.
En anden central rettighed, du har som sigtet, er, at du frit kan kommunikere med din advokat uden at dette overværes eller på nogen måde aflyttes. Der følger en række andre rettigheder, hvis du er sigtet. Disse rettigheder kan du læse mere om i Varetægtsbekendtgørelsen og den vejledning der hører til. Som arrestant har du altid ret til at få gældende lovgivning udleveret, spørg derfor din kontaktperson eller sagsbehandler efter en kopi.
HVORNÅR HAR JEG RET TIL EN FORSVARER?
Som sigtet har du altid ret til en forsvarer. Dette kan foregå på to forskellige måder:
Du kan selv vælge en forsvarer
Du kan i nogle tilfælde være berettiget til at få en forsvarer beskikket
Forskellen på en valgt forsvarer og en beskikket forsvarer er, at du altid selv betaler for udgifterne til en valgt forsvarer – det vil sige uanset, om du bliver dømt eller frifundet, eller hvis politiet opgiver sagen. Får du til gengæld en forsvarer beskikket, skal du kun betale, hvis du ender med at blive dømt. En beskikket forsvarer takseres efter faste takster.
Som sigtet vil du eksempelvis få en forsvarer beskikket, når:
Du fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen.
Der skal afhøres vidner i retten.
Politiet ønsker at foretage en beslaglæggelse af din formue eller en del af denne.
Der er mulighed for, at du bliver idømt en højere straf end bøde.
Sagen skal behandles under medvirken af nævninger eller domsmænd – om dette er tilfældet vil fremgå af anklageskriftet.
Du har også ret til en forsvarer, selvom du tilstår (vær dog opmærksom på, at du selv skal betale for omkostninger til advokaten). Politiet skal vejlede dig om, hvornår du har ret til en forsvarer.
Hvis du ønsker en bestemt advokat som forsvarer, vil du typisk få denne. Denne skal ikke nødvendigvis være på listen over beneficerede advokater (udvalgt til at fungere som beskikkede forsvarere). Hvis ikke du ønsker en bestemt, vil retten udpege en fra listen over advokater, der er beneficerede som forsvarere.
Når du får en advokat beskikket, betyder det, at det offentlige betaler forsvarerens salær i første omgang. Kun hvis retten finder dig skyldig, skal du betale statskassen udgiften til forsvarerens salær.
I situationer, hvor du ikke er berettiget til at få en forsvarer beskikket, har du stadig ret til at vælge en forsvarer. I denne situation vil du dog selv skulle betale for udgifterne hertil – uanset sagens udfald.
HVOR LANG TID KAN EN VARETÆGTSFÆNGSLING OPRETHOLDES?
Hvis du anholdes, kan du tilbageholdes i op til 24 timer. Herefter skal en dommer tage stilling til, om der er grundlag for en varetægtsfængsling. For at du kan blive varetægtsfængslet, skal der være begrundet mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse.
Dommeren skal sætte en frist på denne varetægtsfængsling, som skal være så kort som mulig og ikke må vare længere end 4 uger. En varetægtsfængsling kan dog efterfølgende forlænges, hvis der er grundlag for det. Dette må højst ske med 4 uger ad gangen.
Der gælder de samme betingelser som ved varetægtsfængsling i første omgang. Efter disse regler må en varetægtsfængsling ikke overstige 6 måneder, når sigtelsen drejer sig om en lovovertrædelse, som ikke kan medføre fængsel i mere end 6 år. Hvis der er tale om en lovovertrædelse, som kan medføre fængsel i mere end 6 år, bør varetægtsfængslingen ikke vare i længere end 1 år.
Du kan læse reglerne for varetægtsfængsling i Retsplejelovens kapitel 70.
MÅ POLITIET UNDERSØGE MIT HJEM?
Ransagning (eller husundersøgelse) er en efterforskningsmetode, som giver politiet mulighed for at undersøge din bolig eller anden ejendom uden samtykke, hvis du er mistænkt. Ransagning forudsætter, at der foreligger en konkret mistanke om en strafbar handling, der medfører fængselsstraf, samt at ransagningen er af væsentlig betydning for den videre efterforskning af det strafbare forhold.
Ransagning skal gennemføres så skånsomt som muligt og på et tidspunkt, hvor den vækker mindst mulig opsigt. Derfor ser man ofte, at politiet udfører ransagninger om natten eller i de tidlige morgentimer.
Retsplejeloven fastslår, at der som hovedregel kræves en retskendelse før ransagningen kan foretages. I praksis foretages ransagninger dog uden forudgående kendelse i sager, hvor politiet vurderer, at udbyttet ved ransagningen vil blive stærkt begrænset af, at man skal vente på en kendelse.
Du kan læse mere om ransagning i Retsplejelovens kapitel 73 §§ 793 – 800.
KAN JEG KLAGE OVER EN RANSAGNING FORETAGET I MIT HJEM?
Hvis politiet foretager ransagning af dit hjem, skal de som et klart udgangspunkt have en forudgående retskendelse. De samme regler gør sig gældende, hvis der er tale om ransagning af en bil. Ransagningerne foretages dog i vidt omfang uden denne forudgående retskendelse, da der gælder nogle undtagelser til denne hovedregel.
Politiet har lov til at foretage en ransagning, hvis der er risiko for, at øjemedet forspildes. Det betyder, at politiet kan foretage en ransagning uden retskendelse, hvis der er en risiko for, at beviser vil gå til spilde, hvis ikke ransagningen foretages øjeblikkeligt. Hvis der foretages sådan en ransagning, skal du underrettes om det og gøres opmærksom på, at der er mulighed for at få prøvet ransagningen ved retten, som skal afgøre, om den har været lovlig. Ifølge retsplejelovens §796, stk. 3, har du krav på at ransagningen bliver bragt for retten inden 24 timer. Der vil også være mulighed for at klage over en ransagning, hvor der er givet forudgående retskendelse, hvis ikke du mener, at betingelserne for at foretage ransagning er til stede.
Du kan læse mere om ransagning i Retsplejelovens kapitel 73, §§ 793 – 800.
HVAD ER KONFISKATION?
Konfiskation betyder inddragelse af faste- og monetære værdier fra en person eller virksomhed, normalt til fordel for statskassen. De vigtigste regler om konfiskation står i straffeloven, og bestemmer at udbyttet ved en strafbar handling helt eller delvis kan konfiskeres, ligesom genstande, som har været anvendt til, er frembragt til eller i øvrigt har forbindelse til en forbryderisk handling kan konfiskeres. Konfiskation er ikke en straf, men en anden strafferetlig retsfølge.
I stedet for konfiskation af de fysiske genstande kan der konfiskeres et beløb, som svarer til disses værdi. Bestemmelserne indeholder bl.a. særlige regler for:
Hvordan de, som senere har erhvervet genstande, som nu skal konfiskeres, er stillet
Hvordan kriminelles ægtefælle eller samlever er stillet
Hvordan man forholder sig, hvis udøveren af den kriminelle handling er afgået ved døden.
Hvis nogen har et erstatningskrav som følge af den lovovertrædelse, som har medført konfiskationen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet, og værdien af det går altså i denne situation ikke i statskassen.
Du kan læse mere om konfiskation i Straffelovens kapitel 9, §§ 75 – 77 a.
HVAD SKER DER MED DET KONFISKEREDE?
Hvad der sker med genstande eller formuegoder, når politiet foretager konfiskation, afhænger af hvad det konfiskerede er. Er der f.eks. tale om konfiskation af euforiserende stoffer og våben, vil politiet destruere materialet. Er der tale om stjålne genstande, vil politiet forsøge at levere disse genstande tilbage til rette vedkommende. Hvis der er tale om genstande af større værdi f.eks. en bil vil politiet sælge dem på en tvangsauktion. Værdier der ikke retmæssigt tilhører andre tilfalder statskassen.
Du kan læse mere om konfiskation i Straffelovens kapitel 9, §§ 75 – 77 a.
HVORNÅR MÅ POLITIET FORETAGE LEGEMSINDGREB, OG HVILKE RETTIGHEDER HAR JEG I DEN FORBINDELSE?
Legemsindgreb er en form for tvangsindgreb. Det er undersøgelser, der retter sig mod et levende menneskes krop og som finder sted med henblik på, at få oplysninger eller viden om hvorvidt der befinder sig genstande på kroppen eller i kroppens hulrum.
Politiet må i visse tilfælde gerne have lov at foretage legemsindgreb på dig, men det afhænger i nogen omfang af, om du er sigtet eller ikke- sigtet. Hvis du er sigtet, svarer betingelserne egentlig til hvad der kræves for, at du kan blive anholdt:
Der skal være en mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse
Mistanken skal være rimeligt begrundet
Derudover kræves det også, at indgrebet skal have væsentlig betydning for efterforskningen
Hvis du derimod ikke er sigtet, så er det kun i meget få tilfælde, at politiet kan foretage legemsindgreb, for som ikke-sigtet skal du som udgangspunkt give samtykke til det. Dog kræver det ikke samtykke, hvis politiet blot vil foretage en legemsbesigtigelse, som ikke kræver, at du tager tøjet af. Dette gælder, såfremt efterforskningen vedrører en forbrydelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere, og hvis det har afgørende betydning for efterforskningen.
Du kan læse mere om legemsindgreb i Retsplejelovens kapitel 72, §§ 792-792 f.
KAN MAN KLAGE OVER, AT POLITIET HAR BESLAGLAGT ENS TING?
Reglerne om beslaglæggelse og edition (pålæg om udlevering af dokumenter eller genstande) findes i Retsplejeloven. Der kan foretages beslaglæggelse til sikring af bevismidler, det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning, eller såfremt tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning. Der er endvidere krav om, at du med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse som straffes med fængsel, og at der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.
Afgørelser om beslaglæggelse og påtvunget fremlæggelse af dokumenter træffes ved kendelse af retten på begæring af politiet. Der er dog en særlig regel der drejer sig om ”forspildelse af indgrebets øjemed”. Den giver politiet mulighed for at foretage beslaglæggelse i særlige tilfælde, selvom der ikke på forhånd foreligger retskendelse.
Du kan læse mere om beslaglæggelse i Retsplejelovens kapitel 74, §§ 801-807 f.
I retten
HAR JEG PLIGT TIL AT MØDE OP I RETTEN SOM SIGTET?
Til retsmøder under efterforskningen har du som tiltalt pligt til at møde op i retten, hvis du er indkaldt til retsmødet, og der i skrivelsen står eller i den mundtlige besked er tilkendegivet, at du pålægges at møde. I skrivelsen/den mundtlige besked skal du endvidere oplyses om, hvilke indvirkninger det kan få, hvis du alligevel ikke møder op.
Til hovedforhandlingen (selve retssagen) skal du være til stede, indtil sagen er optaget til dom, dvs. indtil behandlingen i retssalen er færdig. Dommeren kan dog undtagelsesvist tillade, at du går tidligere. Hvis du ikke møder op, skal sagen som udgangspunkt udsættes. Sagen kan dog under visse betingelser gennemføres alligevel.
Selvinkrimineringsforbuddet betyder, at du som tiltalt har ret til ikke at udtale dig. Det gælder alle oplysninger forbundet med det forhold, som du er i retten for. Det eneste du har pligt til at oplyse er navn, adresse og fødselsdato. Hvorvidt du skal afgive forklaring eller ej, vil typisk være aftalt med din forsvarer på forhånd. I vil typisk også have snakket om, hvordan du skal besvarer spørgsmål fra anklageren, således du ikke snakker mere, end hvad der er nødvendigt. Din advokat vil aldrig instruere dig i, hvad du skal sige, men han kan godt give dig instrukser i, hvordan spørgsmål skal forklares, således du ikke siger mere, end det, der bliver spurgt om.
HAR JEG PLIGT TIL AT MØDE OP I RETTEN SOM VIDNE?
Som vidne har du pligt til at møde i retten på det sted og tidspunkt, som står i indkaldelsen. Det gælder, selvom du ikke mener, at du har oplysninger af betydning for sagen, og selvom du tidligere har afgivet forklaring i retten eller til politiet. Når du kommer, skal du vente uden for retssalen, indtil du bliver kaldt ind.
Som vidne har du pligt til at udtale dig og svare på spørgsmål. Du kan straffes, hvis du ikke svarer, eller taler usandt. Hvis du er i tvivl om dit svar, skal du sige det. Du må og skal kun udtale dig om det, du kan huske.
Du kan være undtaget fra pligten til at vidne, hvis du selv eller din nærmeste familie er indblandet i sagen. Du kan også være undtaget fra pligten til at vidne eller til at svare på konkrete spørgsmål, hvis dine svar kan medføre, at du selv eller din familie derved kan straffes, mødes med tab af velfærd eller lide anden skade. Du skal selv gøre opmærksom på det, hvis nogle af disse forhold gør sig gældende.
Du kan få økonomisk kompensation for at vidne. En almindelig vidnegodtgørelse ligger på 80 kr. og gælder for de første fire timer. Godtgørelsen bliver beregnet efter, hvor mange timer du bruger. Retten kan i særlige tilfælde give en større vidnegodtgørelse, f.eks. for tabt arbejdsindtægt. Du skal kunne dokumentere et tab f.eks. ved opgørelse fra arbejdsgiveren. Hvis afstanden til retten er mere end 3 km, får du dækket dine udgifter til transport til og fra retten.
JEG ER SYG PÅ DAGEN FOR RETSMØDET – HVAD GØR JEG?
Reglerne gælder for både sigtede og vidner:
Hvis du bliver indkaldt til et retsmøde har du pligt til at møde op. Du kan derfor kun undlade at møde op, hvis du har en gyldig grund. En gyldig grund kan for eksempel være sygdom.
Almindelig travlhed, forretningsmøder og lignende er ikke gyldig grund til at lade være med at møde – det er en borgerpligt og der gives typisk fri fra arbejdet, da staten betaler den tabte løn. Hvis du er syg, skal du kunne bevise det ved en lægeattest. Du skal selv medbringe en særlig blanket til din egen læge. Blanketten kan findes på hjemmesiden www.domstol.dk.
Hvis du har en gyldig grund til ikke at møde, skal du hurtigst muligt give besked til retten eller til den, som ifølge indkaldelsen har indkaldt dig.
Hvis du som tiltalt udebliver uden lovlig grund, og der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, risikerer du – ud over det ovenstående – at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale dig.
Hvis du som vidne ikke møder til retsmødet, vil du typisk blive idømt en bøde. Du kan desuden risikere at blive hentet af politiet. Endvidere kan du blive dømt til at betale de ekstra udgifter, der skal afholdes, fordi du er udeblevet.
HAR JEG PLIGT TIL AT VIDNE ELLER KAN JEG BLIVE FRITAGET?
Hvis du modtager en vidneindkaldelse har du efter loven pligt til at møde i retten. Du mener muligvis ikke selv, at du kan give oplysninger af betydning for sagen, men du har alligevel pligt til at møde. Du har måske allerede forklaret om din viden til politiet eller afgivet forklaring under et tidligere retsmøde, men heller ikke det kan fritage dig for at møde. Kun hvis du har en lovlig grund f.eks. er syg kan du undlade at møde, men så skal du straks ringe eller skrive til retten, advokaten eller den myndighed, som har indkaldt dig. Du skal være forbedret på at skulle dokumentere, hvorfor du ikke kan komme, f.eks. ved hjælp af en lægeerklæring.
Hvis du blot bliver væk uden at give besked, kan du idømmes bøde eller risikere at blive afhentet af politiet.
I visse tilfælde er det en frivillig sag, om du vil afgive forklaring i retten. Dine nærmeste har således ikke pligt til at afgive forklaring. Det samme gælder i tilfælde, hvor forklaringen må antages at ville udsætte dig og dine nærmeste for straf, tab af velfærd eller anden væsentlig skade. Retten kan dog alligevel i visse tilfælde pålægge, at du afgiver forklaring. Når du kommer, skal du vente uden for retssalen, indtil du bliver kaldt ind.
Man kan få økonomisk kompensation for at vidne. En almindelig vidnegodtgørelse ligger på 80 kr. og gælder for de første fire timer. Godtgørelsen bliver beregnet efter, hvor mange timer du bruger.
Retten kan i særlige tilfælde give en større vidnegodtgørelse, f.eks. for tabt arbejdsindtægt. Du skal kunne dokumentere et tab f.eks. ved opgørelse fra arbejdsgiveren. Hvis afstanden til retten er mere end 3 km, får du dækket dine udgifter til transport til og fra retten.
Afsoning
HVORNÅR ER DET MULIGT AT FÅ UDSAT MIN AFSONING?
For at få udsættelse af din afsoning kræves det, at der foreligger en særlig situation, der gør, at det vil være mest hensigtsmæssigt at du i stedet afsoner senere, f.eks. hvis du har alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Det skal være muligt at bevise disse forhold. Det er særligt hensyn til arbejde, uddannelse, helbred eller familiemæssige forhold, der gør, at du kan få udsat sin afsoning. Det er sværere at opnå udsættelse, hvis du har begået en personfarlig forbrydelse. I udsættelsesperioden må du ikke begå ny kriminalitet, og du skal overholde de vilkår, der er opstillet som begrundelse for udsættelsen.
KAN JEG KLAGE OVER, HVOR JEG SKAL AFSONE?
Frihedsstraf afsones som udgangspunkt i fængsel eller arresthus. Såfremt særlige grunde taler herfor, kan du alternativt anbringes på et hospital, i familiepleje, på et egnet hjem eller på en institution. Dette forudsætter, at du enten har behov for særlig behandling og pleje, at der er særlige grunde til ikke at beholde eller anbringe dig i fængsel eller arresthus, eller at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod denne anbringelse af dig.
Afgørelsen af, hvilket arresthus eller fængsel afsoningen skal foregå i, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved denne afgørelse skal der tages hensyn til en række faktorer, herunder at afsoningen kommer til at foregå i nærheden af dit hjemsted, så vidt det er praktisk muligt. I øvrigt skal der ved afgørelsen om afsoningssted tages hensyn til dine ønsker.
Afgørelser om afsoningssted kan som udgangspunkt påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Såfremt du ønsker at påklage valg af afsoningssted, kan du sende et brev med dine argumenter for, hvorfor du ikke mener, den valgte afsoningsinstitution er den rette for dig. Argumenterne kunne være at den valgte institution er for langt fra din familie. Du kan også klage, hvis du ikke forstår, hvorfor du eksempelvis skal afsone i et lukket fængsel osv.
Når du har skrevet dine argumenter ned – der er ingen formkrav, du kan skrive lige fra hjertet – sender du brevet til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
JEG AFSONER OG VIL GERNE PÅ UDGANG – HVILKE BETINGELSER ER DER?
Der er forskellige regler for udgang, afhængig af, om du er varetægtsfængslet, indsat i et lukket fængsel eller om du afsoner i et åbent fængsel.
Åbentfængsel:
Når du afsoner i et åbent fængsel, får du som regel lov til weekendudgang hver 3. uge efter 30 dages ophold.
Er din dom på 2½ år eller mere og er du overgået direkte fra arresten til afsoning, må du vente, til du har afsonet en sjettedel af straffen.
Lukket fængsel:
Overordnet gælder der en regel om, at du tidligst kan få udgang, når du har opholdt dig i fængslet i 7 uger. Er du overført til et lukket fængsel fra et åbent fængsel, kan du tidligst få udgang, når du har været 10 uger i institutionen.
Sidder du i et lukket fængsel og afsoner en dom på under 8 år, skal du have afsonet mindst en 1/4 af din straf, før du kan få udgang.
Afsoner du en dom på mellem 5 og 8 år, kan du tidligst få ret til uledsaget udgang, når du har afsonet 1/3 af straffen.
Afsoner du en tidsbestemt straf på 8 års fængsel og derover, kan du tidligst få uledsaget udgang, når halvdelen af straffen er afsonet.
Forvaring:
Hvis du er forvaringsdømt, vil din forvaringsdom blive revurderet hvert 2. år. Det er muligt at få udgang, som forvaringsdømt, men det er Kriminalforsorgen, som på baggrund af en konkret vurdering, der beslutter, om du er berettiget til udgang
Arrestant:
Varetægtsfængslede får kun sjældent lov til udgang. Politiet skal give tilladelse, og der vil altid være personale med på udgangen.
Hvis du udebliver efter indkaldelse til afsoning, skal du ikke regne med at få udgang de første 3 måneder efter indsættelsen.
- 31 udgang:
Du kan få tilladelse til at forlade fængslet midlertidigt, hvis der er et konkret formål med dette, f.eks. i tilfælde af sygdom eller dødsfald i familien. Eller i konkrete situationer, der kræver din fysiske tilstedeværelse, f.eks. lægebesøg.
Frigang:
Det er muligt at gå frigang til formålstjenlige formål, såsom deltagelse i undervisning, arbejdstræning, eller beskæftigelse hos en arbejdsgiver. Betingelsen for, at gå frigang er, du allerede har ret til udgang.
Du kan læse mere om udgang og frigang i Udgangsbekendtgørelsen og den dertilhørende vejledning.
JEG ER UTRYG DÉR, HVOR JEG AFSONER. HAR JEG MULIGHED FOR AT BLIVE OVERFLYTTET?
Der er mulighed for at blive overflyttet til et andet fængsel. Afgørelsen træffes af din nuværende institutionsleder og den institution, du ønsker at blive overført til. Når der er tale om overførsel mellem ensartede institutioner, skal betingelserne i Straffuldbyrdelsesloven § 26 være opfyldt, hvor der f.eks. kan være tale om pladshensyn, beskyttelseshensyn over for den indsatte eller ydelse af pædagogiske, lægelige eller andre former for bistand til den indsatte. Herudover kan de hensyn, der taler for overflyttelse mellem lukkede og åbne fængsler, spille ind, f.eks. at der ikke er fare for overgreb på medindsatte og personale, samt der ikke er risiko for flugt etc.
Hvis du ønsker at blive overført, skal du rette henvendelse til din kontaktperson eller sagsbehandler, og så vil de indgive en anmodning om overførsel for dig.
HAR JEG RET TIL AT SENDE BREVE?
Der er forskellige regler for afsendelse og modtagelse af breve, afhængig af, om du er varetægtsfængslet eller strafafsoner. Breve til og fra din forsvarer åbnes og læses dog aldrig. Du kan derfor kommunikere frit med din forsvarer.
Er du varetægtsfængslet kan politiet underlægge dig brevkontrol, hvilket betyder, at politiet kontrollerer alle breve, som du modtager og sender.
Er du afsoner, kan du sende alle de breve du vil – men vær opmærksom på, at der foretages stikprøvekontrol og dine breve derfor kan blive læst, selvom du ikke har brevkontrol. Derudover, så åbner kriminalforsorgen alle breve, som kommer ind i fængslerne – dette gøres for, at mindske risikoen for indsmugling.
Du kan læse mere herom i brevbekendtgørelsen.
KAN JEG BLIVE INDKALDT TIL FOGEDRETTEN, MENS JEG AFSONER?
Du kan godt blive indkaldt til fogedretten, mens du afsoner, og du har som udgangspunkt pligt til at møde op. Men du kan – med mindre fogedretten har bestemt andet – lade en anden møde op for dig, hvis du udfylder den fuldmagt, du har modtaget med indkaldelsen til mødet i fogedretten.
KAN JEG BEHOLDE MIN FOLKEREGISTERADRESSE, MENS JEG AFSONER? HVIS IKKE, KAN JEG FÅ FOLKEREGISTERADRESSE I FÆNGSLET?
Det medfører ingen ændring af din bopælsregistrering, at du kommer i fængsel. Hvis du derimod vælger at fraflytte din hidtidige bolig i forbindelse med afsoning, forbliver du registreret ved din hidtidige kommune, men som fraflyttet din bolig. Dette betyder, at du, ved afsoning i fængsel, ikke har mulighed for at få din folkeregisteradresse flyttet dertil. Dog er der mulighed for at få flyttet din folkeregisteradresse, hvis du opholder dig på et af Kriminalforsorgens pensioner.
HAR JEG RET TIL AT FORETAGE OPKALD?
Er du varetægtsfængslet, kan du være underlagt telefonkontrol. Det betyder, du måske ikke har adgang til at ringe eller modtage opkald. Det kan også være, at du har mulighed for at ringe og modtage opkald, men under kontrol fra Kriminalforsorgen. Det betyder, at de lytter med, når du ringer. Husk, du har altid ret til at foretage opkald og modtage opkald fra din forsvarer.
Hvis du afsoner, har du ret til at ringe – og du må i princippet ringe alt det du vil. Eneste betingelse er, at du ringer udenfor arbejds- og skoletid. Du betaler selv for opkaldene. Der kan være stikprøvekontroller af de samtaler, som du foretager, også selvom du ikke er underlagt telefonkontrol. Vær derfor opmærksom på, at du kan bliver overvåget, når du taler i telefon. Husk, du har altid ret til ukontrolleret samtaler med din forsvarer.
Du kan læse mere herom i telefonbekendtgørelsen.
HAR JEG RET TIL LÆGEHJÆLP?
Som varetægtsfængslet har du mulighed for at modtage lægebistand – også fra egen læge. Der findes ofte ikke en fast læge i arresthusene, men en kan tilkaldes, såfremt der er brug for det. Det er blandt andet også derfor, du har mulighed for at tilkalde egen læge.
Er du afsoner, er der typisk en fast læge tilknyttet afsoningsinstitutionerne. Der er derfor ikke mulighed for at tilkalde egen læge. Fængselslægen fungerer som en almindelig praktiserende læge og varetager de samme opgaver, som du typisk ville henvende dig med, til dig egen læge. Har du brug for yderligere undersøgelser og behandling, vil fængselslægen sende dig videre i systemet, ligesom din egen læge ville have gjort.
Du kan læse mere herom i sundhedsbekendtgørelsen.
HAR JEG RET TIL AT GÅ I SKOLE?
Som varetægtsfængslet har du som udgangspunkt ikke pligt til at være beskæftiget – men det er muligt at vælge, at modtage undervisning eller at arbejde. Dog kan dette være betinget af, at der er mulighed for beskæftigelse i det arresthus, hvor du er varetægtsfængslet samt hvorfor du er varetægtsfængslet.
Som indsat, har du ret til at gå i skole, i steder for at arbejde. Man skal som udgangspunkt gøre minimum én af delene – da der i danske fængsler er ret og pligt til at lade sig beskæftige. Det betyder, at du kan vælge mellem ordinært arbejde eller at udvide dine kompetencer. Skoleundervisningen er normalt på folkeskoleniveau – men i særlige tilfælde kan der søges om at tage en uddannelse på fjernadgang eller på frigang. Disse muligheder kommer dog normalt først på tale, hvis du har en lang dom og har afsonet en stor del af straffen.
Såfremt du går i skole og følger undervisningen fast, vil du blive udbetalt penge for det. Disse penge skal så anvendes til køb af dagligdagens fornødenheder, såsom mad, hygiejneprodukter med mere.
Du kan læse mere herom i beskæftigelsesbekendtgørelsen.
HAR JEG RET TIL AT ARBEJDE?
Som varetægtsfængslet har du ikke pligt til at arbejde. Du kan selv vælge om du vil – og mange varetægtsarrestanter vælger at arbejde, således tiden går hurtigere.
Som afsoner har du pligt til at lade dig beskæftige. Du må selv bestemme om det er ved at gå i skole eller om du vil arbejde på ét af institutionens værksteder. Arbejdet i fængslerne er ikke fysisk krævende, og alle bliver derfor pålagt at arbejde. Det har derfor ingen betydning om du ude i samfundet er førtidspensionist, pensionist eller modtager anden overførselsindkomst. Alle har pligt til at lade sig beskæftige.
Såfremt du arbejder, vil du blive udbetalt penge for det. Disse penge skal så anvendes til køb af dagligdagens fornødenheder, såsom mad, hygiejneprodukter med mere.
Du kan læse mere herop i beskæftigelsesbekendtgørelsen.
HAR JEG RET TIL AT MEDBRINGE NOGET IND I FÆNGSLET?
Ja, du har som udgangspunkt mulighed for at medbringe personlige ejendele i fængslet i forbindelse med din afsoning. Dog er der visse restriktioner, idet nogle elektroniske effekter kun kan købes igennem Kriminalforsorgen. Dette sker, således det kan kontrolleres, at der ikke kommer elektronik ind i fængslerne, som kan være med til at skabe ulovlig kontakt til omverdenen.
Ting som du gerne må medbringe er tøj, sko, parfume, tandbørste mm., i et begrænset omfang. Har du mere med, end hvad der er tilladt at have på cellen, vil de overskydende ting blive lagt på depotet. Du må ikke selv medbringe madvarer, dyne, pude, barberblade og andre ting, som vil kunne anvendes som ”gemmested” eller våben. Effekter som kan besidde en værdi i stedet for penge, må heller ikke medbringes. Her tænkes der på frimærker, cigaretter og lignende. Der må gerne medbringes cigaretter og frimærker, men kun i en begrænset mængde.
På Kriminalforsorgens hjemmeside under de respektive institutioner, kan du læse mere om, hvad samt hvor meget du må medbringe af personlige ejendele, da der kan være forskel, afhængig af om du skal afsone i et åbent eller lukket fængsel.
Der findes typisk en købmand i fængslerne – eller er en købmand tilknyttet fængslerne, hvorigennem du vil kunne købe de ting, som du mangler.
Du kan læse mere herom i genstandsbekendtgørelsen.
HAR JEG RET TIL FÆLLESSKAB MED ANDRE INDSATTE?
Som varetægtsarrestant, kan der tilbydes fællesskab, afhængig af arresthusenes fysiske rammer og interne rutiner. Det er ikke alle institutioner, som har faciliteter til at tilbyde andet fællesskab, end fællesskab på cellen. Du kan derfor i nogle arresthuse opleve, at du kun kan have fællesskab med en enkelt anden arrestant ad gangen.
Det er forskelligt på de forskellige institutioner, hvordan fællesskab bliver arrangeret og administreret. Nogle steder skal du skrive dig på en liste, andre steder skal du blot anmode personalet om det. Du kan derfor med fordel henvende dig til personalet og forhøre dig om, hvordan proceduren er i dit arresthus.
Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at ansøge om fællesskab med enhver, idet du ikke vil kunne få fællesskab med andre arrestanter, som er varetægtsfængslet i samme sag, som dig selv. Der kan også være ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, som taler imod fællesskab med enkelte andre arrestanter.
Du kan læse mere herom i varetægtsbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning.
Som afsoner har du som udgangspunkt altid ret til fællesskab, med mindre du er isoleret eller har modtaget sanktion om udelukkelse fra fællesskab eller ikendt strafcelle. Såfremt du er udelukket fra fællesskab over en længere periode, er det dog pålagt institutionen, at du får adgang til fællesskab. Dette vil så typisk være med fængselsbetjentene. I sådanne situationer findes der også andre tiltag, som fængselspersonalet er forpligtet til at gøre for dig.
Dette kan du læse mere om i udelukkelsesbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning. Generelt reguleres reglerne for fællesskab i fællesskabsbekendtgørelsen og den dertilhørende vejledning.
JEG HAR ET MISBRUG, HVAD GØR JEG?
Der er i mange af Kriminalforsorgens institutioner forskellige tilbud til misbrugsbehandling. Behandlingstilbuddene er forskellige fra institution til institution, så det er derfor en god idé at spørge din kontaktperson ved ankomsten, om der findes nogle tilbud, som du vil kunne have gavn af. Der findes derfor muligheder for, at få alkoholbehandling samt at blive afgiftet for narkotiske stoffer.
Såfremt du ønsker at komme af med dit misbrug og undergår behandling herfor, findes der i mange af Kriminalforsorgens institutioner særlige stoffrie afdelinger. Disse afdelinger er ikke underlagt samme kontrol, som institutionens øvrige afdelinger. Meningen er, at du som indsat skal gøre dig fortjent til, at bliver overført til disse afdelinger – du skal derfor igennem en vis rum tid bevise, at du oprigtigt vil gøre dig fri af dit misbrug
Hvis du bliver overført til en stoffri afdeling, vil du opleve, at din hverdag bliver mere fri og uden den samme mængde kontrol fra personalet. Fordi din hverdag bliver mere fri, er sanktionen for at afgive en positiv urinprøve, at du med øjeblikkelig virkning bliver fjernet fra den stoffrie afdeling og ryger tilbage til en ordinær afdeling. Der gives typisk ingen chancer, hvorfor du bør overveje grundigt, om du er motiveret for at stoppe dit misbrug, inden du søger overførsel til en stoffri afdeling.
Der er i mange institutioner også mulighed for, at du kan komme på en afgiftningsafdeling. Denne afdeling er typisk midlertidig, således du bliver ført videre, så snart du er ovre afgiftningen. Afhængig af, hvor hård afgiftningen har været for din krop, kan du dog godt blive på afgiftningen i et par dage.
HVIS JEG HAR DET DÅRLIGT I FÆNGSLET, KAN JEG SÅ SØGE OM STRAFAFBRYDELSE?
I henhold til straffuldbyrdelseslovens § 76 stk. 1 kan det tillades, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes. Betingelserne er, at der skal foreligge særlige omstændigheder, at der ikke skal være fare for misbrug, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.
HVILKE FORMER FOR ALTERNATIV AFSONING FINDES DER?
Hvis du er idømt en straf på mindre end seks måneder efter den 1. juli 2013 er det muligt at afsone med en fodlænke, hvor du afsoner i eget hjem. Er du dømt til fængsel i mindre end fem måneder før den 1. juli 2013, har du mulighed for at afsone med fodlænke i eget hjem. For at få lov til at afsone i dit eget hjem er det et krav, at du har en fast bopæl og enten har fast job eller er under uddannelse. Herudover foretager Kriminalforsorgen en konkret vurdering af, om du i øvrigt er egnet til at afsone med fodlænke. I den vurdering indgår dine sociale forhold samt fortid (eventuelle tidligere domme).
Der bliver fastsat en række vilkår og udarbejdet en aktivitetsplan, som nøje beskriver, hvornår du må forlade hjemmet. Hvis du ikke overholder aktivitetsplanen eller vilkårene, så kan du miste retten til at afsone hjemme. Du vil så straks blive indsat i et fængsel eller arresthus, hvor du skal afsone resten af straffen.
Du kan læse mere om afsoning med fodlænke i bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen og den dertilhørende vejledning.
Ligeledes er det muligt at blive idømt samfundstjeneste, som betyder, at du skal arbejde for en offentlig institution eller en organisation med almennyttigt formål. Inden du bliver idømt samfundstjeneste, foretager Kriminalforsorgen en § 808-undersøgelse (Retsplejeloven) for at se, om du er egnet og motiveret for en samfundstjenestedom. Undersøgelsen foregår ved, at du har en samtale med en rådgiver fra Kriminalforsorgen, hvor dine personlige, sociale og andre forhold diskuteres.
Du kan blive idømt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis en betinget dom alene ikke findes tilstrækkelig.
Det er i sagens natur ikke alle former for kriminalitet, som samfundstjeneste kan anvendes til, men udgangspunktet er, at samfundstjeneste anvendes ved berigelseskriminalitet – med undtagelse af røveri, samt ved spirituskørsel, narkotikakørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Er du under 18 år og skal afsone, er det muligt at afsone på en institution eller at komme i familiepleje. Hvor du skal afsone, vil ofte blive vurderet ud fra, hvilken kriminalitet du er dømt for og om du tidligere er dømt. Selvom du er under 18, kan du godt blive fængslet i et fængsel. Dette sker dog meget sjældent og finder kun sted, hvis den kriminalitet du er dømt for er så grov, at Kriminalforsorgen finder, at det ikke er forsvarligt at placere dig andre steder.
Er du syg eller behandlingskrævende, er det muligt at afsone på et hospital eller en behandlingsinstitution. Det er op til Kriminalforsorgen at vurdere, hvor du skal afsone henne. De vurderer dette, på baggrund af dine personlige forhold, hvilken kriminalitet du er dømt for og hvilken type behandling din sygdom kræver.
HVEM MÅ BESØGE MIG, MENS JEG AFSONER?
Du kan få besøg af familie og andre, mens du afsoner. Dine besøgende skal dog på forhånd være godkendt. Hvis du ikke har familie eller venner i nærheden af fængslet, kan du spørge personalet, om det er muligt at få en besøgsven fra den lokale afdeling af Røde Kors. Du har ret til besøg mindst en time ugentligt.
Der er forskel på at være afsoner og arrestant. Som arrestant har du også mulighed for at få besøg, men det er politiet der bestemmer, hvem du må få besøg af.
Du kan læse mere om disse rettigheder i både Besøgsbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning samt Varetægtsbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning.
HVAD SKER DER MED MIN LEJLIGHED MENS JEG AFSONER?
Du kan søge om økonomisk hjælp fra din hjemkommune til at beholde din bolig under afsoningen, hvis du ikke selv har mulighed for at betale husleje. Du vil som udgangspunkt kunne få hjælp, hvis du er varetægtsfængslet eller skal afsone i op til seks måneder.
Når du skal afsone i mere end seks måneder, kan kommunen bede dig om at fremleje eller opsige din lejlighed. I så fald kan du søge hjælp til at få dit indbo opbevaret hos kommunen, hvis det skønnes, at det er nødvendigt af hensyn til din tilværelse efter løsladelse, og hvis betingelserne i § 81 i “Lov om aktiv socialpolitik” i øvrigt er opfyldt.
KAN MINE KREDITORER SE, AT JEG AFSONER?
Alle ansatte i fængslet har tavshedspligt. Det betyder bl.a. at de ikke må give oplysninger om dig videre til f.eks. dine kreditorer, medmindre du selv giver dem lov til det. Dog er det en god idé selv at kontakte dine kreditorer, eller at få nogen til det, og oplyse dem om, at du nu er afsoner. På den måde kan du muligvis få sat kravet i bero og dermed undgå en indkaldelse til fogedretten.
ER DER SÆRLIGE REGLER FOR INDSATTE, DER MODTAGER FOLKEPENSION?
Du kan som udgangspunkt ikke få udbetalt pension under afsoning/varetægtsfængsling, jf. reglerne i “Lov om social pension”. Dog kan du i nogle tilfælde få udbetaling, når der er rimelig udsigt til, at du vil kunne løslades inden for et tidsrum af 6 måneder efter strafafsoningens påbegyndelse.
HAR JEG NOGEN RETTIGHEDER, MENS JEG ER INDSAT?
Som varetægtsfængslet kan dine rettigheder være begrænsede, idet din sag bliver undersøgt af politiet. Politiet kan derfor bestemme, at der er begrænsninger på, om du må foretage eller modtage opkald samt i forhold til at udsende og modtage post. I forhold til besøg, er der også særlige regler, når og mens du er varetægtsfængslet.
Som afsoner, har du en række rettigheder, herunder ret til telefonopkald, brevveksling, besøg med mere. Reglerne herfor kan du læse nærmere om, her på siden.
Reglerne for dine rettigheder findes i Straffuldbyrdelsesloven. Dertil tilknytter sig bekendtgørelser og vejledninger.
HAR JEG NOGEN PLIGTER, MENS JEG ER INDSAT?
Ja, du har også pligter, mens du er indsat – uanset om du er varetægtsfængslet eller afsoner.
Som varetægtsfængslet har du pligt til at efterkomme personalets anvisninger. Du har også pligt til at holde dit opholdsrum pænt og rent. Pligterne dækker også over sådan noget som selv at lave mad, vaske tøj og så videre.
Hvis du er afsoner, har du udover ovenstående pligter også pligt til at være beskæftiget. Det kan være enten ved skole eller arbejde. Alle fængsler har mulighed for at tilbyde dig at arbejde – enten på cellen eller på et værksted. I forhold til undervisning, har alle fængsler også mulighed for at tilbyde dette. Det er forskelligt, hvilket arbejde og hvilke skolefag de forskellige fængsler tilbyder, spørg derfor på din institution, hvilke muligheder du har.
Reglerne for dine pligter findes i Straffuldbyrdelsesloven. Dertil tilknytter sig bekendtgørelser og vejledninger.
HAR JEG RET TIL BESØG?
Som varetægtsfængslet, kan der være visse restriktioner – det er nemlig politiet, som bestemmer om du må få besøg og hvor længe dine besøgende må være hos dig. Der kan gives tilladelse til både overværet og uoverværet besøg. Dette bestemmes ligeledes af politiet. Husk, du har altid ret til uoverværet besøg fra din forsvarer.
Som afsoner, har du også mulighed for besøg. Du skal sende en ”indbydelse” til den, som du gerne vil have besøg af. Når den du gerne vil have på besøg har sendt indbydelsen tilbage til din institution, er det op til institutionen at godkende den besøgende. En del af godkendelsesprocessen er, at overveje om besøget skal være overværet eller uoverværet. Husk, du har altid ret til uoverværet besøg fra din forsvarer.
Du kan læse mere herom i besøgsbekendtgørelsen.
HAR JEG RET TIL TANDLÆGE?
Som varetægtsfængslet har du som udgangspunkt ikke adgang til tandlægebistand. Der kan være særlige omstændigheder, som kan gøre dig berettiget til tandlægebistand – et eksempel herpå kan være, hvis du har tandskader, som er til fare for dit helbred.
Som afsoner, har du mulighed for at få tandlægebistand i akutte tilfælde. Det kan være, hvis du knækker en tand, får en byld eller et hul.
Bliver din tandskade vurderet til ikke at være akut, kan du tidligst få udbedret din skade, når du henvender dig til din egen tandlæge.
Du kan læse mere herom i kapitel 3 i sundhedsbekendtgørelsen, §§ 13 – 19.
HVAD NU HVIS JEG AFSONER LANGT FRA MIN FAMILIE?
Hvis du er blevet placeret i et fængsel, som ligger langt fra din hjemkommune og din familie, har du mulighed for at søge om overførsel til en institution, som er nærmere din familie. Hvis du gerne vil søge om overførsel, skal du kontakte enten din kontaktperson i fængslet eller en sagsbehandler, som så vil søge om overførsel for dig. Din nuværende institution vil kontakte den institution, som du gerne vil overføres til. Såfremt der er plads på den institution, som du gerne vil overføres til og der i øvrigt ikke er forhold, der taler imod, at du bliver overført, vil du blive overført, så snart det er muligt. Såfremt der ikke er plads eller der er forhold, der taler imod overførsel, vil du modtage afslag på overførsel.
Læs mere herom i Straffuldbyrdelseslovens § 23.
KAN JEG KOMME PÅ UDGANG TIL FØDSELSDAGE?
Som udgangspunkt gives der kun udgang til særlige begivenheder, eksempelvis store runde fødselsdage, særlige mærkedage og barns fødselsdag. Når du søger om udgang til fødselsdag, er det nok at medsende en indbydelse eller få en erklæring fra den person, som holder festen. Det er ikke alle fødselsdage, som du kan få lov til at deltage i. Der er et krav om, at fødselsdagen skal være hos en nærtstående og at der er tale om runde fødselsdage over 60 og særlige begivenheder.
Du kan læse mere om § 31 udgang til særlige begivenheder i udgangsbekendtgørelse og den dertilhørende vejledning.
HAR JEG RET TIL AT DELTAGE I GUDSTJENESTE?
Ja, det har du. Der kan være situationer, hvor det af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler imod, at du deltager i gudstjenesten. I sådanne tilfælde kan du anmode om, at komme til at tale med en præst, skulle du have brug for det.
Gudstjenesterne afholdes en gang ugentligt og kan bidrage til, at du får socialt samvær med indsatte, som du ikke umiddelbart afsoner sammen med. Efter gudstjenesten er der mulighed for at deltage i et mindre arrangement med kaffe og kage.
Skulle du have lyst, er der i mange af Kriminalforsorgens institutioner mulighed for at deltage i et fængselskor – ikke at forveksle med ”Fængselskoret i Vridsløselille”. De lokale fængselskor har dog samme funktion, nemlig at samles om sang, musik samt hyggeligt samvær.
Du kan læse mere om gudstjenester i Straffuldbyrdelseslovens § 35.
HAR JEG ADGANG TIL NYHEDER, MENS JEG ER INDSAT?
Ja, det har du. Der er tv på alle Kriminalforsorgens institutioner og der findes også gratisaviser, som Kriminalforsorgen stiller til rådighed. I nogle institutioner findes der også BT og Ekstrabladet, men det er langt fra alle institutioner, som abonnerer på disse dagsblade. Såfremt du ønsker TV på din celle, er det typisk noget, som du skal betale et mindre beløb for.
Du kan læse mere herom i Straffuldbyrdelseslovens § 45 a.
HVEM KAN JEG GÅ TIL OG SPØRGE I FÆNGSLET?
Hvis du har spørgsmål til din afsoning kan du gå til fængselsbetjentene, din kontaktperson eller din socialrådgiver i fængslet. De er der alle sammen for at hjælpe dig. Fængselspersonalet arbejder ikke sammen med politiet i efterforskningen af din sag, og du kan derfor sagtens bede dem om hjælp til at få besøg, ringe ud, sende breve med mere, uden at politiet bliver indblandet. Husk der kan være særlige regler, hvis du er underlagt kontrol eller er varetægtsfængslet.
KAN JEG KOMME TIL BEGRAVELSE?
Ja, det kan du godt. Hvis du har et familiemedlem, som er død, vil du kunne søge om en § 31 udgang til begravelsen. Det er op til fængslet at vurdere, om du har mulighed for at deltage. Finder fængslet, at du ikke udgør en flugtrisiko og at du ikke på anden måde vil misbruge udgangen, vil du typisk få lov til at deltage. Afhængig af dommen, dommens længde og dine afsoningsforhold, kan du enten få lov til at tage af sted alene eller sammen med noget personale fra fængslet.
Skal du til begravelse, er det nok at du oplyser fængselspersonalet om, hvem der er gået bort og hvornår begravelsen afholdes. Dog stilles der krav om, at den afdøde skal være nærtstående.
Du kan læse mere om udgang til særlige begivenheder i udgangsbekendtgørelse og den dertilhørende vejledning.
Løsladelse
HVORNÅR KAN JEG TIDLIGST BLIVE PRØVELØSLADT?
Prøveløsladelse er en betinget løsladelse fra fængslet, før hele straffen er afsonet. Udgangspunktet er, at din prøveløsladelse først kan komme på tale, når du har afsonet 2/3 af fængselsstraffen, men i særlige tilfælde, f.eks. ved sygdom i familien eller hvis du har uddannet dig og kan vende hjem til gode og stabile forhold, kan du blive prøveløsladt allerede efter, at halvdelen af straffen er afsonet. Bemærk, at det kun er afsonere med domme på 3 måneder eller derover, der har mulighed for prøveløsladelse, samt at indsatte, der er dømt til forvaring, ikke kan prøveløslades, men de kan prøveudskrives af retten. Livstidsdømte kan tidligst blive prøveløsladt, når de har afsonet 12 år.
Du kan læse mere om prøveløsladelse i løsladelsesbekendtgørelsen og den dertilhørende løsladelsesvejledning.
HVIS MIN LØSLADELSE ER EN PRØVELØSLADELSE, ER DER SÅ SÆRLIGE TING JEG SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Det en forudsætning for din prøveløsladelse, at du har en passende bolig samt arbejde eller anden indkomst. Det er også en forudsætning, at du erklærer, at du overholder de vilkår for løsladelsen, som fastsættes.
En tilladelse til prøveløsladelse gives efter en konkret og individuel vurdering af dine forhold. I vurderingen lægger Kriminalforsorgen bl.a. vægt på antallet af tidligere løsladelser og betingede domme, samt om der er sket tilbagefald til ny kriminalitet, herunder også om du f.eks. under afsoningen er kommet i et stofmisbrug.
Prøveløsladelse betinges altid af, at du i en nærmere bestemt periode ikke begår ny kriminalitet. Efter en konkret vurdering kan det også kræves, at du skal under tilsyn af Kriminalforsorgen og f.eks. deltage i behandling mod alkohol- eller narkotikamisbrug.
HVAD ER PROJEKT GOD LØSLADELSE?
Projekt ”God Løsladelse” er et projekt, som Servicestyrelsen præsenterede i 2009 i form af en rapport. Rapporten anbefaler på baggrund af en treårig undersøgelse, at kommunerne og Kriminalforsorgen (både fængsler og KIF) arbejder efter en bestemt metode, som kaldes ”Køreplan for God Løsladelse”.
Målet med ”Køreplan for God Løsladelse” er at koordinere samarbejdet, så sagsbehandlere i både kommunerne og Kriminalforsorgens institutioner altid ved, hvad næste skridt i en sag er, og hvem de skal kontakte på tværs af de forskellige systemer.
I ”Køreplanen” er det derfor beskrevet, hvad der skal ske fra en borger bliver indsat i fængslet, til vedkommende bliver løsladt. F.eks. er trin 1 i ”Køreplanen”, at fængslet skal give kommunen besked om, at en af dens borgere er startet på at afsone en dom.
Du kan læse mere om projekt “God løsladelse” på www.kriminalforsorgen.dk
HVAD ER KRIMINALFORSORGEN I FRIHEDEN?
“Kriminalforsorgen i Frihed” har ansvaret for tilsyn og kontakt med Kriminalforsorgens dømte uden for fængsler og arrester. Dette kan f.eks. være en dømt, der afsoner en dom med samfundstjeneste eller prøveløslades med samfundstjeneste som et vilkår. Desuden er det “Kriminalforsorgen i Friheden”, der udarbejder personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten, og afdelingerne deltager også i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet f.eks. på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Du kan læse mere om “Kriminalforsorgen i Friheden” på www.kriminalforsorgen.dk
HVEM KAN HJÆLPER MIG MED AT KOMME PÅ FODE IGEN EFTER AFSONING?
Økonomisk:
Personalet på din afdeling vil hjælpe med at forberede din løsladelse, f.eks. med at finde et sted at bo og muligheden for at klare dig økonomisk. Hvis du er gået i gang med en uddannelse, kan personalet være med til at finde ud af, hvordan du kan gøre den færdig efter løsladelsen
Job:
Der er flere muligheder for at komme i job igen, bl.a. tilbyder foreningen “Exit” en målrettet indsats for, at hjælpe indsatte og tidligere indsatte til at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Foreningen tilbyder også kultureftermiddage, hvor du kan komme og få fællesskab med ligesindede – og frivillige. Formålet med kultureftermiddagen er, at skabe et netværk for nuværende og tidligere indsatte, som alle har et ønske om, at komme ud af kriminalitet og som derfor ofte mangler et nyt netværk. Foreningen findes i Aarhus, Odense og København. På foreningens hjemmeside kan du se nærmere om, hvornår de respektive byer tilbyder kultureftermiddage og hvilken adresse foreningen har til huse på.
Hvis du er ung, har lagt din kriminalitet fra dig, er stoffri og har fast bopæl, kan projekt “High:five” hjælpe dig med at finde beskæftigelse. Projektet henvender sig kun til unge afsonere, som har et ønske om, at komme fri af deres kriminalitetsorienterede tilværelse. “High:five” har kontakter til forskellige virksomheder, som ansætter arbejdskraft baseret på hvem de er og ikke med udgangspunkt i en ren straffeattest og tidligere uddannelse. Selvom du bliver en del af dette projekt kommer tingene ikke af sig selv. Du skal stadig arbejde hårdt – men den første forhindring, nemlig erhvervelsen af beskæftigelse, kan projektet hjælpe dig med.
Derudover kan du kontakte det lokale jobcenter, der har til opgave at hjælpe ledige i job. Jobcentret vil også være behjælpeligt med at skrive ansøgninger. Hvis du ikke er ung, men derimod middel aldrende/senior, findes der i mange af landets største kommuner særlige afdelinger i jobcentrene, som målrettet arbejder for, at du som tidligere indsat, får mulighed for, at komme i arbejde efter endt afsoning.
Derudover kan du med fordel tjekke samarbejdsvirksomhederne under projekterne:
- Virksomhedsforum for socialt ansvar
- Cabi – bedre arbejde til flere
Hvor du kan se, hvilke virksomheder, der prioriterer socialt ansvar og dermed ønsker at få tidligere afsonere tilbage i beskæftigelse. Det kan være et lidt langstrakt forløb, hvorfor du med fordel kan spørge din sagsbehandler i fængslet, om de vil være behjælpelige med at etablere kontakt, allerede inden du bliver løsladt.
Familieliv:
Mens du afsoner, kan du få hjælp og rådgivning af personalet på den afdeling, hvor du afsoner eller af fængslets socialrådgiver. Du kan f.eks. få støtte til at løse egne eller familiens personlige og sociale problemer.
Advokat
Hvis din sag ikke opfylder kravene for retshjælp hos advokatvagter, retshjælpsorganisationer, retshjælpsforsikring eller fri proces, kan du i stedet søge hjælp hos en af landets mange advokater. En advokat er en uvildig rådgiver, som varetager dine interesser og dine alene. Advokaten har tavshedspligt, så du kan trygt betro dig til advokaten. Helt grundlæggende kan du forvente en professionel rådgiver med stor faglig og praktisk indsigt inden for sit område. Du kan finde en advokat via blandt andet Advokatsamfundets hjemmeside HER.
HVAD KAN JEG BRUGE EN ADVOKAT TIL?
En advokat kan hjælpe dig med mange forskellige forhold. F.eks. kan en advokat være behjælpelig ved huskøb, skilsmisse, testamente, med at starte en virksomhed mv. I sådanne situationer er det en god idé at kontakte en advokat, da advokater er eksperter i de komplicerede regler i disse områder.
Advokater er trænede til at løse både praktiske og teoretiske problemer inden for juraen, men de kan ikke kun hjælp med at løse problemer, der allerede er opstået. Advokater er gennem deres uddannelse trænede til at forudse problemer og til at rådgive deres klienter om, hvordan de kan undgås.
Specialisering indenfor retsområder
Der er advokater, som har specialiseret sig inden for et enkelt retsområde, f.eks. miljøret eller skatteret, og advokater som behandler sager inden for flere forskellige retsområder. Du bestemmer selv, om du vælger en advokat, der er specialist inden for et bestemt område eller en, som har en generel viden på flere områder.
Hvad der er bedst afhænger af, hvilken rådgivning du har brug for. Nogle vil helst have en lokal advokat fra et mindre kontor, mens andre foretrækker en advokat fra en stor advokatvirksomhed. Du skal derfor overveje, hvilken advokat du ønsker at have.
Du kan læse mere om, hvilken hjælp du kan få fra en advokat på Advokatsamfundets hjemmeside HER.
HVAD KOSTER EN ADVOKAT?
Ingen fast timepris
Der er ikke én fast timepris for alle advokater, da det er i strid med konkurrencereglerne i Danmark. Advokaten kan dog ikke fuldstændig frit fastsætte sit salær og må kun tage en ”rimelig” betaling for sit arbejde. Der er derfor grænser for, hvor dyrt det kan være, at gå til en advokat.
Ring og hør nærmere
Hvis du er i tvivl om, hvad hjælp fra en advokat vil koste, kan du ringe til et par advokater eller advokatfirmaer og spørge, hvad de skal have for at kigge på sagen. Nogle advokater kan tage mere for rådgivningen end andre, fx fordi de er specialister.
Oplysning om pris og rådgivning
Er du almindelig forbruger, skal advokaten af sig selv oplyse dig om, hvad det koster at få løst en bestemt opgave. Det kan ske, så snart I har aftalt, at advokaten skal rådgive dig. Du skal også have besked om de vigtigste elementer, som indgår i den rådgivning, advokaten vil give dig. Du har som kunde krav på at få at vide hvad hovedelementerne i advokatens rådgivning vil være og hvad det kommer til at koste.
Prisoverslag
Hvis det ikke er muligt at oplyse prisen, skal advokaten give dig et overslag over, hvad det ca. vil koste eller fortælle dig om, hvordan regningen i sidste ende vil blive beregnet. Advokaten skal også fortælle dig om eventuelle forventede udlæg, fx afgifter til det offentlige.
Vurdering af sagen
Det er en god idé at bede advokaten om at vurdere, hvad du vil få ud af advokatens hjælp, inden du fx vælger at føre en retssag. Advokaten kan ikke forudsige resultatet med 100 procents sikkerhed, men kan give dig en idé om, hvordan sagen vil ende, og om du skal bruge dine penge på advokatbistand.
Erhvervsdrivende
Er du erhvervsdrivende, skal advokaten kun oplyse, hvad det koster, hvis du beder om det, derfor er det vigtigt at du spørge ind til den forventet pris samt beder advokaten om at orientere dig, såfremt denne forventer at det vil koste mere end først antaget.
KAN JEG KLAGE OVER EN ADVOKAT?
Ja, du kan godt klage over din advokat, dog er de fleste klienterne heldigvis tilfredse med advokatens arbejde, men er du utilfreds over rådgivningen, prisen, sagsbehandlingen eller arbejdet generelt kan du klage til Advokatnævnet.
Advokatnævnet
Alle advokater i Danmark er underlagt Advokatnævnets krav om god advokatskik. Det betyder, at advokaten skal rette sig efter Advokatnævnets afgørelser. Advokaten kan dog anke en afgørelse fra Advokatnævnet til domstolene. Hvis du taber en sag mod en advokat i Advokatnævnet, kan du vælge at indbringe sagen for domstolene. I Danmark er det gratis at klage over en advokat.
Opfyldelse af krav
Før du klager, skal du undersøge om din sag opfylder kravene for at kunne klage. Advokatsamfundet anbefaler, at du taler med din advokat før du klager, da erfaring viser, at mange sager kan løses ved simpel kommunikation partnerne imellem.
Du kan læse mere om, hvordan du klager på advokatsamfundets hjemmeside HER.
HVORDAN FINDER JEG EN ADVOKAT?
Du skal først finde ud af, hvilke ønsker du har til din advokat. Mange vælger en advokat, de har fået anbefalet af venner eller familie. Det er bedst, hvis du finder en advokat, der er specialiseret i lige netop det problem du står med og det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt, at finde en anden advokat end den dine venner eller familie anbefaler.
Der findes omkring 6000 advokater i Danmark og det kan være svært at finde den rigtige. Du kan få hjælp til at finde en advokat gennem Advokatsamfundets Advokatnøgle. Her har du muligheden for at søge på advokatens navn, firmanavn, geografisk placering og specialer.
Du har altså mulighed for at søge efter en konkret advokat eller et firma, du har hørt om HER.
KAN DET BLIVE DYRERE, END ADVOKATEN HAR SAGT?
Det korte svar er ja. Der kan opstå problemer under sagsforløbet, som advokaten ikke kunne forudse. Advokaten skal så tidligt som muligt fortælle dig, hvis det prisoverslag, der er givet, alligevel ikke kommer til at holde stik.
HVILKE SANKTIONER KAN EN ADVOKAT FÅ VED EN KLAGESAG?
Hvis Advokatnævnet i en disciplinærsag finder, at advokaten har overtrådt god advokatskik, kan nævnet idømme advokaten en sanktion. Sanktionerne gives afhængigt af, hvor alvorlig overtrædelsen af god advokatskik er. Advokaten kan få en irettesættelse eller en bøde. Er overtrædelsen meget grov, kan advokaten blive frakendt sin advokatbeskikkelse, dvs. retten til at være advokat.
Alle advokater skal have en ansvarsforsikring. Forsikringen dækker de professionelle fejl en advokat måtte begå. Du kan også få hel eller delvis erstatning hvis din advokat eller advokatens personale uretmæssigt har brugt midler, som du havde betroet advokaten i hans/hendes egenskab af advokat.
Hvis et tab, som er opstået på grund af en fejl fra advokaten, ikke dækkes af forsikringen, kan du søge om erstatning fra Advokatsamfunds Erstatningsfond som du kan læse mere om HER.
DA 
EN