Bliv socialfaglig rådgiver
Bliv socialfaglig rådgiver som frivillig
Jeg har lært at anvende teori fra min undervisning i praksis. På den måde har jeg fået en større forståelse for mange fagområder og deres anvendelse i praksis. Som social manager kommer man i dybden med borgernes individuelle problemstillinger - Det er givende, da en problemstilling aldrig er ens.
Med mit arbejde som frivillig får jeg lov til at arbejde med juraen i praksis samtidig med, at jeg bliver en del af et nyt fællesskab.
Jeg kan godt lide at arbejde som frivillig, fordi jeg både skaber en forskel for andre, men også for mig selv. Jeg får muligheden for at udfolde mine kompetencer, samtidig med, at jeg får ny viden. Derudover skaber jeg også et godt socialt netværk.
Ønsker du at gøre en forskel for udsatte samfundsgrupper?
Som socialfaglig rådgiver skal man fungere som brobygger mellem myndigheder og borger. Bl.a. skal man hjælpe borgere med deres sociale forhold og guide dem igennem de offentlige myndigheder, så de ved, hvor de kan få den hjælp, som de har brug for.
Som socialfaglig rådgiver skal man tage kontakt til offentlige instanser som SKAT, kommuner og Statsforvaltningen på vegne af borgere. Derudover skal man rådgive borgere og lede dem videre til andre afdelinger eller organisationer, som kan give dem den hjælp, de har brug for. Fælles for opgaverne er, at de ofte omhandler socialretlige problematikker. Derudover har du som socialfaglig rådgiver mulighed for at deltage i opsøgende arbejde i arresthuse gennem vores projekt Fængselsrejseholdet.
Du kan læse mere om opgaverne som frivillig social rådgiver ved at trykke på knapperne "bliv frivillig".
Ansøgningsskema til stillingen frivillig socialfaglig rådgiver
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål relateret til vores praktikant- og frivilligstillinger, er du mere end velkommen til at kontakte vores HR på kontaktoplysningerne til højre.