I efteråret 2012 var en arbejdsgruppe under Retsplejerådet i gang med at udarbejde en skitse, der fastlagde de overordnede principper for en ny ordning, der skal muliggøre lønindeholdelse for private krav. Dette kunne potentielt for store konsekvenser for den borgergruppe, Den Sociale Retshjælp arbejder med.
Vores arbejde – status
I september 2012 lavede Den Sociale Retshjælp en politisk henvendelse, hvori vi forklarede vores bekymringer omkring muligheden for lønindeholdelse for private krav.
Skitsen om lønindeholdelse for private krav blev aldrig en realitet. Det er kun SKAT, der kan foretage lønindeholdelse og kun til gæld for det offentlige. Sagen er derfor afsluttet medmindre diskussion skulle komme frem igen.
Hvorfor var særlig lønindeholdelse en mærkesag for DSR?
Lønindeholdelse for private krav ville være problematisk af flere grunde. Den første problematik vedrører borgernes rådighedsbeløb, hvor SKAT i forvejen har mulighed for at foretage lønindeholdelse ned til et rådighedsbeløb på 5.480 kr. om måneden for enlige. SKAT har ydermere muligheden for særskilt lønindeholdelse for kontrolafgifter og licens. Muligheden for særskilt lønindeholdelse er et problem, da mange af vores klienter, som har en negativ betalingsevne, har et rådighedsbeløb, der er mindre end det, der er fastsat af SKAT.
Den anden problematik er, at man fjerner private kreditorers incitament til at være kritiske overfor uansvarlige låntagere ved at gøre det en offentlig opgave at inddrage private virksomheders gæld. Det fratager virksomheder, der sælger en ydelse eller en vare til en kunde, et ansvar. Det bliver let at sælge og give kredit til folk, man ellers ikke ville sælge eller give kredit til, hvis man selv stod for at skulle inddrive pengene. Derved er der også en risiko for, at markedet for kviklån bliver større. Dette betyder, at borgere, der i forvejen har økonomiske problemer, i højere grad vil prøve at komme disse problemer til livs ved at optage de dyre kviklån.
Hvis lønindeholdelse for private krav bliver en realitet, er det samtidig nødvendigt at rådighedsbeløbet som minimum opretholdes. Det skal altså ikke være muligt for private kreditorer at gøre yderligere indhug i borgerens rådighedsbeløb.
Derudover bør virksomhederne blive underlagt nogle klare regler for hvem de kan give kredit, da det forhindrer at virksomhederne fralægger sig ansvaret for ansvarlig kreditgivning.
