Debatten om, hvordan vi skal beskytte borgerne mod overgældssætning bliver ofte domineret af et fokus på kviklån og ÅOP-loft. Hos Den Sociale Retshjælp Fond (DSRF) har vi dog erfaret, at kviklån langtfra er den eneste grund til gældsproblemer og vi er derfor ikke enige i det ensidige fokus på kviklån – fokusset burde være på alle typer af forbrugslån og dertilhørende gæld.
Vores arbejde – status
Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) har længe været opmærksom på problematikken med for høje renter på lån. Allerede i 2012 involverede vi os i oprettelsen af en klageinstans for finansieringsselskaber, som blandt andet skulle behandle klager over urimeligt høje ÅOP for forbrugslån. I 2014 rettede vi henvendelse til partiernes forbrugsordfører og deltog i samråd med erhvervsministeren om de høje renter. Der har været meget politisk fokus på forbrugslån. Fokusset har dog kun været på kviklån og regeringen har før sommerferien fremlagt et udspil, der lægger op til øget regulering og tilsyn med kviklån. Senest i september 2018 har DSRF igen fremlagt vores holdninger i et debatindlæg iJyllands-Posten.
Hvorfor er et øvre loft for forbrugslånsomkostninger en mærkesag for Den Sociale Retshjælp?
Et af vores forslag er et omkostningsloft på alle forbrugslån på 100 procent, alle gebyrer og renter inklusiv. Helt lavpraktisk ville det betyde, at låner du 5.000 kroner, kan du maksimalt komme til at skylde 10.000 kroner. Alternativt kan man nøjes med et omkostningsloft kun for dårligere betalere. Et øvre loft for forbrugslånsomkostningerne ville sikre borgerne bedre mod at ende i en negativ gældspiral, som på sigt hverken gavner samfundet eller kreditorerne. Er man først endt i en sådan spiral, kan det føles uoverskueligt at betale tilbage på lånet, som bare vokser og vokser. Er man derimod sikret mod, at ens lån løber løbsk, er det mere overskueligt for forbrugeren at betale af på sit lån.
En gældsspiral gavner ingen. Kreditorerne får ikke deres penge og den overgældssatte borger ender som dårlig betaler, og dermed mister vedkommende muligheden for at opbygge en økonomi på samme vilkår som resten af den danske befolkning og på samme måde bidrage til samfundet. Det kan derudover være uforholdsmæssigt svært for forbrugerne at gennemskue prisen på et forbrugslån. Selvom der skal oplyses ÅOP på diverse lån, er der god grund til at betvivle, hvorvidt denne standard overhovedet fungerer som målestok på lån med kort løbetid, som forbrugslån ofte er. Ergo ville et øvre loft for forbrugsomkostninger gøre lånene mere gennemskuelige for forbrugeren, så forbrugeren ved, hvad man går ind til.
Et omkostningsloft på forbrugslån kan dog ikke stå alene. For at beskytte borgerne endnu bedre mod gældsproblemer, foreslår vi også, at man opretter et nationalt gældsregister. Skulle skaden alligevel ske, bør man sikre alle borgere adgang til offentlig kvalificeret gældsrådgivning.
