Ofte Stillede Spørgsmål

På denne side kan du læse nogle af de ofte stillede spørgsmål, som folk stiller os. Spørgsmålene er fordelt på emnerne: Generelle spørgsmål, spørgsmål om gældsrådgivning, spørgsmål om juridisk rådgivning og spørgsmål og socialfaglig rådgivning. På denne måde kan du nemt finde et svar. Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål på denne side, så anbefaler vi at du kontakter os ved at klikke på knappen nedenfor.

Generelle ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål om gældsrådgivning

Ja!

Alt vores rådgivning er finansieret af offentlige puljer og private fonde, som du kan læse mere om Her. Dette betyder, at du ikke skal være bange for at skulle tage pungen op af lommen, når du kontakter os, uanset om du skal have gældsrådgivning, juridisk rådgivning eller socialretlig rådgivning.

Vi tilbyder gratis juridisk rådgivning og vejledning til alle borgere uanset alder, køn, etnicitet, indkomst osv.

Hvis du har en større sag, som kræver sagsbehandling skal du dog være under indtægtsgrænsen for fri proces. Den er pt. på 358.000 kr. om året før skat for enlige og 455.000 kr. om året før skat, hvis er gift eller i et andet samlivsforhold (Læs mere her).

Hvis du er i tvivl om noget af ovenstående, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 22 93 30, så skal vi nok finde ud af det.

Vi yder som udgangspunkt juridisk bistand og rådgivning indenfor alle retsområder herunder lejeret, udlændingeret, skatteret socialret mm.

Har du brug for sagsbehandling (Det vi kalder trin 2 eller 3) er vi dog begrænset af retsplejeloven til IKKE at rådgive:

  • Sigtede eller tiltalte i offentlige straffesager
  • I aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæssig karakter.
  • I sager om gældssanering eller,
  • I sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat tvistløsningsorgan.

Vi er ikke et advokatfirma, og derfor kan vi IKKE hjælpe med at udfærdige gældsbreve, testamenter og lignende kontraktbaserede dokumenter. 

Vores gældsrådgivning er begrænset til tre specifikke målgrupper:

  • Indsatte og tidligere indsatte – Vi har et godt samarbejde med Kriminalforsorgen, hvor vi ofte tager på besøg i fængsler, arrester og udslusningsfængsler (Pensioner) og møder indsatte.
  • Socialt udsatte, visiteret fra Aarhus Kommune. Hvis du er tilknyttet en bostøtte, er hjemløs eller lign., kan du tage fat i din sagsbehandler ved kommunen og høre mere om vores tilbud. Hvis du er tilknyttet en af Aarhus Kommunes forsorgshjem og herberger kan du få hjælp på vores mange besøg, kontakt personalet  for at høre mere.
  • Borgere i behandling for ludomani – Var har siden 2019 haft et samarbejde med Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus og Café Mindwork i København. Har du problemer med pengespil anbefaler vi, at du tager fat i dem før du tager fat i os.

Hvis ikke du falder inden for disse målgrupper kan du finde andre gældsrådgivningsorganisationer hos Den Nationale Vidensfunktion.

Ja, det er muligt at få et fysisk møde på et af vores tre kontorer i enten Aarhus, København eller Horsens.

Du må meget gerne “bare” dukke op, men fordi der er mange, som har brug for vores hjælp, anbefaler vi dog, at du ringer til os inden og bestiller en tid. På den måde kan du være sikker på, at vi har tid til at hjælpe dig, når du kommer.

Vi må ikke føre sager for vores klienter ved domstolene, da vi ikke har nogen advokater tilknyttet rådgivningen. Vi rådgiver dog gerne om dine problemer og muligheder. Hvis du skal bruge en advokat til at føre din sag anbefaler vi, at du besøger Advokatnøglen. Her kan du finde advokater over hele landet med speciale i det retsområde, som din sag omhandler.

Ja.

Vores rådgivning er landsdækkende. Dvs. at du kan kontakte os med dit problem uanset, hvor i landet du bor.

Du har dog kun mulighed for et fysisk møde på et af vores tre kontorer.

Hvis du hellere vil have hjælp fra en organisation nær dig, hvor du vil kunne få et fysisk møde, kan du finde en liste over landets retshjælpsorganisationer Her. Og gældsrådgivningsorganisationer Her.

Hvad er Fogedretten?

Fogedrettens opgave er at sørge for rammerne, så kreditor kan møde dig med henblik på at få en afklaring og afvikling af den gæld, du har.

Hvad gør jeg hvis jeg er blevet indkaldt til Fogedretten?

Hvis du bliver indkaldt til Fogedretten, skal du som udgangspunkt møde op. Du har dog mulighed for at gøre indsigelser imod din indkaldelse på to måder: skriftligt og mundtligt.

Du har mulighed for at komme med en skriftlig indsigelse i op til 14 dage fra den dag, hvor du har modtaget din indkaldelse. I denne indsigelse kan du fortælle Fogedretten, hvorfor din sag ikke skal for Fogedretten. Herefter vil du modtage et svar, om du får medhold eller ej.

Du kan desuden gøre indsigelse mundtligt ved fremmøde i Fogedretten. Det anbefales dog at gøre indsigelse skriftligt for at undgå at spilde tiden for de personer, som ellers er mødt op i Fogedretten.

Hvad sker der hvis jeg ikke møder op?

Hvis man ikke får medhold i sin indsigelse, eller hvis man ikke møder op i Fogedretten, kan man blive politifremstillet. At blive politifremstillet betyder, at politiet har ret til at hente dig ind til Fogedretten. Hvis du ikke kan få din sag fremstillet med det samme, har politiet ret til at tilbageholde dig i arresten, indtil din sag kan komme for Fogedretten. Derudover skal du betale 400 kr. i bøde for at blive politifremstillet.

Kan jeg sende en anden i Fogedretten på mine vegne?

Ja, det kan du godt. Du skal udfylde en fuldmagt på, at du giver vedkommende lov til at møde på dine vegne. Derudover er det et krav, at vedkommende, du sender, har et indgående kendskab til sagen og din økonomiske situation, herunder hvad du ejer af værdi. At sende en repræsentant kan være en god idé, hvis du ikke selv kan møde op i Fogedretten. Hvis du sender en repræsentant kan du nemlig ikke blive erklæret insolvent. 

Hvad betyder det at blive erklæret insolvent?

Det betyder, at du er blevet erklæret ude af stand til at betale, fordi du hverken har penge eller noget af værdi, som din kreditor kan foretage udlæg i. Når man bliver erklæret insolvent, bliver man “fredet” i 6 måneder, hvor din kreditor ikke kan trække dig i Fogedretten.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min gæld?

Hvis du ikke betaler din gæld, vil din kreditor sende dig rykkere, som indeholder rykkergebyre. Kreditor er berettiget til at tage 100 kr. i rykkergebyr, højst 3 gange og med minimum 10 dages mellemrum mellem hver rykker. Din gæld vil altså stige, hvis du ikke betaler.

Hvis du fortsat ikke betaler, kan din kreditor vælge at sende gælden videre til en inkassovirksomhed, som derefter vil stå for inddrivelsen af din gæld. Det kan medføre, at der udover din nuværende gæld kan blive opkrævet omkostninger til inkasso.

Hvad betyder det, at sagen overgår til inkasso?

Hvis du ikke betaler din gæld efter gentagne rykkere fra din kreditor, kan kreditor vælge at sende gælden til inkasso og videre inddrivelse derigennem. Det kan enten ske til en intern afdeling i kreditorvirksomheden eller til en fremmed inkassovirksomhed. Du skylder dog som udgangspunkt stadig pengene til din oprindelige kreditor.

Hvad er et gældsbrev?

Det er et bevis mellem to parter på, at den ene skylder penge til den anden part. Dette gælder både til privatpersoner (f.eks. venner og familie) samt private kreditorer.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min gæld?

Det offentlige har mulighed for at lave lønindeholdelse.

Hvad betyder det at man vil foretage lønindeholdelse

Lønindeholdelse betyder, at det offentlige hæver din skatteprocent. Hvor meget skatteprocenten hæves, vurderes ud fra den økonomiske situation. Det offentlige har dog altid ret til at lave en særskilt lønindeholdelse, hvor de må trække 400 kr. om måneden som minimum.

Kan det offentlige tage nogle af mine ting, hvis jeg ikke betaler min offentlige gæld

Nej, det offentlige må ikke tage udlæg i dine private ting.

Hvad betyder det, at gæld forælder?

Det betyder, at kreditoren ikke længere har rettighed til at inddrive pengene, og gælden skal derfor slettes.

Kan alt gæld forælde?

Gæld til private kreditorer, der kan forældes, sker efter de almindelige forældelsesregler: Ifølge disse regler bliver gæld forældet efter 10 år, hvis du har skrevet under på at betale det. Derimod bliver gæld forældet efter 3 år, hvis man ikke har skrevet under på at betale den.

Gæld til det offentlige forælder sjældent, da de blot afbryder forældelse ved at beregne din betalingsevne.

Hvad er forskellen på eftergivelse og gældssanering?

Eftergivelse betyder kort, at din gæld bliver slettet. Du kan kun søge om eftergivelse af offentlig gæld ved det offentlige. Som udgangspunkt er det en betingelse, at du i en årrække skal afbetale på gælden, før du kan få eftergivelse. Hvis du inden for den årrække stopper denne afbetaling, vil du ikke længere kunne få eftergivelse.

Gældssanering betyder, at du kan få nedsat og eftergivet en del af din gæld. Modsat eftergivelsen, så gælder gældssanering både for offentlige og for private kreditorer.

Hvordan får man eftergivelse eller gældssanering?

For at få gældssanering eller eftergivelse skal man ansøge om dette. Man ansøger ved at udfylde en blanket samt en del dokumentation på ens økonomiske situation. Det er vigtigt at sende alt dokumentation med ansøgningen, som kan have relevans for den.

  • Læs mere om ansøgning om Gældssanering Her. Her kan du også finde vejledninger og en liste over det påkrævede dokumentation.
  • Læs mere om ansøgning om Eftergivelse Her. Her kan du også finde vejledninger og en liste over det påkrævede dokumentation.

Ansøgninger om gældssanering skal som udgangspunkt sendes til din lokale retskreds, imens ansøgninger om eftergivelse skal sendes til Gældsstyrelsen.

Kan man få eftergivet eller gældssaneret alt slags gæld?

Ja, det kan man, men som udgangspunkt får man sjældent godkendt sin ansøgning, hvis man systematisk har oparbejdet gæld, såsom udbetalt børnebidrag og restskat. Derudover kan man som udgangspunkt heller ikke få eftergivelse eller gældssanering på gæld, som er 3 år eller nyere.

Hvad er sagsomkostninger?

Hvis man dømmes skyldig i en straffesag, skal man – udover den idømte straf – også betale for sagens omkostninger. Der er intet konkret svar på, hvad sagsomkostninger helt præcist indeholder, men det er “nødvendige udgifter” i forbindelse med en retssag. Det kan blandt andet være forsvarssalær, udgifter til ekspertudtalelser, diverse sagkyndige undersøgelser eller omkostninger ved frembringelse af beviser.

Hvordan ved man, hvor meget man skylder i sagsomkostninger?

Efter retssagens afslutning får man en regning fra politiet, hvor beløbets størrelse samt betalingsoplysninger fremgår. Har man ikke fået dette brev, kan man kontakte politiet eller Gældsstyrelsen for at få oplyst gældens størrelse.

Er der renter på sagsomkostninger?

Ja, det er der. Den årlige rente, kaldet procesrenten udgøres af Nationalbanken disconto, som 1. januar 2023 er 1,9 %, plus et tillæg på 8 %, i alt 9,9 %. Discontoen ændres næste gang d. 1. juli 2023.

Vi er et aktivt medlem af Den Nationale Vidensfunktion for Frivillig og Vederlagsfri Økonomi- og Gældsrådgivning (Vidensfunktionen). Vidensfunktionen har bl.a. til formål at sikre kvaliteten af den frivillige og vederlagsfrie økonomi- og gældsrådgivning, som medlemsorganisationerne udfører. Dette er sket gennem udfærdigelsen af en række kvalitetsstandarder sammen med Deloitte (Se Vidensfunktionens hjemmeside), som medlemmerne kan lade sig inspirere af. Vidensfunktionen udsender også løbende et nyhedsbrev, hvor de fortæller om det nye der sker på gældsrådgivningsscenen. Dette læses af samtlige ledere med tilknytning til vores gældsrådgivning og ny viden videredeles internt på møder og via mails.

Vi er også medlem af brancheorganisationen RådgivningsDanmark, der også aktivt arbejder med at sikre kvaliteten af landets sociale og gratis rådgivningstilbud. RådgivningsDanmark udgiver løbende ny viden om rådgivning, som medlemmerne kan gøre brug af, og vi vil som nye medlemmer aktivt gøre brug af den viden, for at forbedre kvaliteten af vores rådgivning og øge tilfredsheden blandt de borgere, som vi rådgiver.

Ofte stillede spørgsmål om juridisk rådgivning

Ofte stillede spørgsmål om socialfaglig rådgivning

Ved lejekontrakter underskrevet efter d. 1. juli 2015 kan udlejer kræve, at lejer foretager en almindelige vedligeholdelse af lejemålet. En almindelig vedligeholdelse omfatter bl.a. hvidtning, maling og tapetsering af vægge. Det betyder, at man som lejer ikke kan blive tvunget til at sætte det lejede i bedre stand end ved overtagelsen af lejemålet.

Det er dog værd at bemærke, at skader, der skyldes lejers misligholdelse, kan kræves dækket af udlejer. Hvis lejer ikke har vedligeholdt lejemålet tilstrækkeligt i lejeperioden, kan udlejer kræve, at lejer helt eller delvist betaler istandsættelsesudgifterne ved fraflytning.

For at få familiesammenføring i Danmark skal man opfylde fem betingelser. De er listet nedenunder.

Første betingelse for at få familiesammenføring er, at begge (som udgangspunkt) skal være fyldt 24 år. Dog kan man ansøge, når den yngste er 23 år og 6 måneder.

Anden betingelse er, at man skal opfylde boligkravet. Med det menes, at man skal råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. Der gælder dog undtagelser til dette krav, som du altid kan kontakte os for at få mere information om.

Tredje betingelse er, at man skal være selvforsørgende. At være selvforsørgende betyder, at man som ansøger ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Der er dog også flere undtagelser til denne. Derfor anbefaler vi, at du kontakter os for at få hjælp.

Dernæst er der en fjerde betingelse om, at man ikke skal være dømt for vold inden for de sidste 10 år imod en tidligere ægtefælle eller partner. Reglen er indført for at forebygge mishandling af udenlandske kvinder, der befinder sig i en særlig sårbar situation.

Den femte og sidste betingelse er et integrationskrav. Det består af 6 krav. Første krav om bestået “Prøve i Dansk 3” skal opfyldes. Derudover skal parret opfylde mindst 3 af de øvrige 5 krav, som du finder nedenunder:

  1. Ansøgers sprogkundskaber: Bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende
  2. Ansøgers uddannelse: Bestået uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse
  3. Ansøgers erhvervserfaring: Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i Danmark
  4. Ansøgers erhvervserfaring: Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 ud af de seneste 5 år
  5. Ansøgers sprogkundskaber: Engelsk på B1-niveau eller bestået prøve i Dansk 1. Engelskkundskaberne skal dokumenteres
  6. Ansøgers uddannelse: Uddannelse i mindst 6 år, heraf mindst 1 års uddannelse ud over 9. klasse på en kompetencegivende fuldtidsuddannelse. (10. klasse eller efterskoleophold kan ikke indgå i opgørelse af uddannelse ud over grundskolen).

Ansøgeren skal være dansk eller nordisk statsborger eller have en permanent opholdstilladelse i Danmark. Ansøgere, der ikke er danske/nordiske statsborgere eller flygtninge, skal leve op til en del af de nuværende betingelser for permanent opholdstilladelse.

Det er værd at bemærke, at der er undtagelser til mange af betingelserne. Desuden kan man få dispensation hos Udlændingestyrelsen under særlige omstændigheder. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os, hvis du er i tvivl.

Hæleri er strafbart. Selvom du ikke selv har udført selve handlingen – og kun været vidne til det – kan man fortsat blive straffet for medvirken.

Det er op til den enkelte domstol at vurdere, om man har været medvirken i en sag om hæleri. Bl.a. er en person tidligere blevet dømt for medvirken til salg af narkotika i en lejlighed. Den dømte person havde “lukket øjnene” overfor salget, men blev alligevel dømt, fordi vedkommende burde have kendt til salget ifølge domstolen.

Uanset om det er ens kæreste, ven, nærtbeslægtede eller andet, så hæfter man som udgangspunkt solidarisk overfor kreditor, hvis man har optaget et lån sammen med en anden. At man hæfter solidarisk betyder, at man hæfter sammen overfor kreditor.

Hvis din kæreste eller ven nægter at betale – eller ikke kan – kan du blive påkrævet at indfri hele lånet selv. Dvs. at du skal betale lånet tilbage på egen hånd.

Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt gør virksomheden, som du har købt varer ved, opmærksom på fejl og mangler ved dit køb. Du har nemlig en periode, hvor du har fortrydelsesret på dit køb. Du har krav på at få pengene fra dit køb tilbage, hvis du gør virksomheden opmærksom på, at dit køb har mangler. 

Det er vigtigt at huske, at en kvittering kan indeholde en længere fortrydelsesret og/eller garanti. Dette forlænger din betænkningsperiode, hvor du kan gøre virksomheden opmærksom på fejl og mangler ved dit køb.

Der er få tilfælde, hvor en arbejdsgiver kan tilbageholde din løn. Et tilfælde er ved bortvisning. En bortvisning betyder, at ansættelsesforholdet stopper øjeblikkeligt og uden varsel.

Bortvisning er den hårdeste sanktion mod en arbejdstager, og det kræver, at man har lavet en grov misligholdelse af ansættelseskontrakten. Et eksempel på dette kan være, hvis man stjæler fra arbejdspladsen eller drikker sig fuld på sin arbejdsplads. Ved bortvisning har arbejdsgiver ikke krav på at udbetale løn fra bortvisningstidspunktet.

Der kan være tilfælde udenfor bortvisningstilfældene, men som hovedregel kan det kun ske i bortvisningstilfælde som beskrevet ovenover.

Det kommer an på en konkret vurdering, og hvilke oplysninger der er tale om. Det generelle svar er, at man kan opbevare oplysninger, så længe opbevaringen fortsat tjener et legitimt formål, og at man har berettigelse til at opbevare oplysningerne. Man har berettigelse, når en lov som f.eks. databeskyttelsesloven eller persondataloven giver lov til, at man opbevarer en given oplysning. 

Det kræver minimum én af de nedenstående betingelser før, at der er berettigelse til at opbevare oplysninger om dig:

  • Hvis den dataansvarlige har fået samtykke
  • Hvis den dataansvarlige eller tredjemand har en “legitim interesse“
  • Hvis det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt
  • Hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse
  • Hvis det er nødvendigt for at beskytte den registreredes eller lign. vitale interesser
  • Hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesser eller lignende.

Det er også vigtigt, at sagsbehandleren undervejs sikrer, at opbevaringen er forsvarlig. Dette fremgår af GDPR (databeskyttelsesforordningen). Ifølge dette er man forpligtet til at foretage de(n) nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis én af betingelser ikke er til stede, har du krav på, at oplysningen bliver slettet. Der kan dog være givne frister, hvortil oplysninger må opbevares i en længere periode.

Klager imod din advokat foregår via Advokatnævnet. Det er et uafhængigt klagenævn, der bl.a. behandler klager over advokaters adfærd i forbindelse med din sagsbehandling. Du kan kontakte Advokatnævnet her

Advokatnævnet kan ikke rådgive dig, men kan kun træffe en afgørelse i din sag imod din advokat.

Du skal sende de relevante oplysninger, som kommunen beder dig om. Du har selv pligt til at sørge for, at de nødvendige oplysninger bliver sendt til din bopælskommune. Kommunen har lov til at give dig afslag, hvis du ikke formår at sende de relevante oplysninger.
Eksempler på de rette dokumenter kunne være følgende dokumenter, som er taget fra Høje Taastrup Kommune:

  • Opsigelse eller bekræftelse på, at du er opsagt fra dit arbejde eller er stoppet din skolegang.
  • Afgørelse fra A-kassen, hvis dine arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge er standset.
  • Dokumentation for dine faste boligudgifter: husleje, vand, varme, el og boligstøtte. Dokumentationen kan være kvitteringer eller oversigt fra betalingsservice.
  • Kontoudskrift fra banken for de sidste 3 måneder fra i dag på alle konti samt på din ægtefælles, hvis du er gift.
  • Dokumentation for formue som f.eks. opsparing, fast ejendom, sommerhus eller bil.
  • Kontoudskrift fra banken, hvis formuen ikke længere eksisterer.
  • Kapitalpension samt arbejdsmarkedspensioner.

Hvis du står uden bolig, kan du søge om en bolig gennem Den Sociale Boligtildeling. Som udgangspunkt skal du opfylde følgende:

  • Du har været udsat for en uforudseelig og akut hændelse, som har gjort, at du har mistet din bolig.
  • Du har ikke mulighed for at skaffe dig bolig på egen hånd.
  • Du har et socialt problem udover boligløshed. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom eller særlige sociale problemer.

Hvis man ønsker at komme i misbrugsbehandling, vil man kunne modtage hjælp fra den kommune, som man er bosat i. Der er både muligheder for at komme i behandling for stofmisbrug samt alkoholmisbrug. Det foregår ved, at kommunen foretager en klarlægning af ens behov og problemer, hvorefter de henstiller til behandlingen.

Næsten alle, der modtager misbrugsbehandling (90 %), modtager behandlingen ambulant. Ambulant behandling betyder, at du ikke er indlagt under behandlingen. Du kommer i behandling hjemmefra eller modtager behandling derhjemme.

Den gratis misbrugsbehandling, der er den mest almindelige, som bliver tilbudt gennem din sygesikring, er ambulant behandling. Den kommer til at foregå med samtaler en til to gange om ugen i starten af behandlingen og derefter med lidt længere varighed.

Alle danskere har krav på gratis misbrugsbehandling gennem deres sygesikring inden for 14 dage, hvor der også tilbydes behandlingsgaranti. Det sker ved at henvende sig hos egen læge eller på det lokale misbrugscenter i din kommune.

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en støtteperson, der kan være ved din side under samtaler med f.eks. lægen, kommunen eller andre offentlige myndigheder. En bisidder kan hjælpe med at holde styr på informationer og stille relevante spørgsmål. På den måde støtter bisidderen dig under kontakten med offentlige myndigheder.

Bisidderen skal kun støtte personen, da det ikke er bisidderens rolle at føre eller overtage en sag. Derfor kan bisidderen hverken forhandle, udtale sig eller træffe beslutninger på vegne af personen.

Hvem kan få en bisidder?

Alle mennesker har ret til en bisidder. Der kan være mange informationer at holde styr på til møder med offentlige myndigheder, og derfor kan det være gavnligt at have en bisidder med.

Hvem kan være din bisidder?

Du har ret til selv at vælge din bisidder. Personen skal blot være over 18 år. Det kan være en ven eller et familiemedlem. Du kan også vælge en professionel bisidder.

Hvad er sociale ydelser?
Der findes rigtig mange typer sociale ydelser. Det er en samlet betegnelse for ydelser, som man kan få igennem staten, der har til formål at hjælpe med den daglige økonomiske tilværelse. Dette er blandt andet kontante tilskud som fx SU, kontanthjælp, folkepension mv.. Derudover kan sociale ydelser også omfatte handicaphjælpere eller hjemmehjælpere til ældre, da det ligeledes er staten, der står for disse ydelser. Disse ydelser har nemlig til formål at hjælpe med tilværelsen for borgere i samfundet.

Hvornår er man berettiget til sociale ydelser?
Det er meget forskelligt, om – og hvornår – man er berettiget til sociale ydelser. Det afhænger af ens sociale situation, og hvilke ydelser man ønsker at få gavn af. Man skal fx være indskrevet på en uddannelse, før man er berettiget til SU, og man skal opfylde kriterierne for at opnå kontanthjælp, hvis man ønsker denne ydelse.

Hvis du er i tvivl, om du kan modtage specifikke ydelser, så er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi hjælpe dig videre.

Hvordan finder jeg ud af, hvilke ydelser jeg kan få?
Som regel kan du finde de fleste ydelser – og søge om dem – gennem borger.dk. Derinde kan du f.eks. finde ydelserne og ansøgningsprocessen til blandt andet kontanthjælp, SU, boligstøtte osv..

Post fra offentlige myndigheder modtager vi digitalt i Danmark. Dette betegnes som Digital Post. Både selve beskederne og postkassen hedder Digital Post. Beskederne fra Digital Post kan læses og besvares på flere forskellige platforme. Du kan frit vælge, hvilke platforme du vil benytte.

Du kan vælge mellem følgende platforme:

  • Borger.dk
  • Digital Post – app’en
  • E-Boks
  • Mit.dk

Hvad er forskellen på de 4 platforme?
Borger.dk:

  • Her har du adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du logger ind ved at klikke på ikonet ’Digital Post’.

Digital Post-app’en:

  • Her har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Appen kan hentes til mobil og tablet i App Store og Google Play.

E-Boks:

  • I E-Boks har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du kan også modtage post fra de virksomheder, som har indgået en aftale med E-Boks om at benytte platformen.
  • E-boks findes også som app til mobil og tablet.

Mit.dk:

  • På mit.dk har du også adgang til al din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Du kan også modtage post fra de virksomheder, som har indgået en aftale med mit.dk om at benytte platformen.

Hvad er samvær?

Når man går fra hinanden som forældre, vil barnet altid have bopæl hos den ene forælder. Den anden forælder vil blive betegnet som samværsforælderen. Hvis du er samværsforælder, har du i den forbindelse ret til samvær med dit barn. I bestemmer selv, hvor meget samvær barnet skal have med jer.

Forældremyndighed og samvær har i udgangspunktet ikke noget med hinanden at gøre. Det kan sagtens lade sig gøre, at du f.eks. er samværsforælderen og har den fulde forældremyndighed over barnet. 

Hvornår kan man få samvær?

Man har i udgangspunktet ret til samvær med sit barn. Man kan også sige, at barnet har ret til samvær med begge sine forældre, da det i størstedelen af tilfældene vil være bedst for barnet at have samvær med begge forældre. Man kan selv aftale en ordning om fordelingen af tiden med barnet, så det vil give bedst mening i familiens hverdag.

Hvis man ikke selv kan finde frem til en passende løsning, kan man kontakte familieretshuset, så de kan hjælpe med at finde den bedste løsning. Dvs. hvor meget tid barnet skal tilbringe med jer hver især. Hvis familieretshuset skal beslutte samværsordningen, vil der blive taget en konkret vurdering af barnets forhold.

Hvis kun én af parterne ønsker skilsmisse, kan man ikke umiddelbart søge om straks skilsmisse. I denne situation vil man kunne søge om at blive separeret, hvilket man til hver en tid kan blive. Efter man har været separeret i 6 måneder, har man ret til at blive skilt direkte. 

Selvom det kun er den ene part, der ønsker at blive skilt, kan man alligevel søge om straks skilsmisse, hvis:

  • Man har levet adskilt i 2 år eller derover (Ægteskabsloven § 32)
  • Éns ægtefælle har været utro eller har deltaget i lignende seksuelt forhold (Ægteskabsloven § 33)
  • Man af den anden ægtefælle er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold og/eller seksuelt overgreb. Det gælder også, hvis dine børn, jeres nærmeste pårørendes børn eller andre børn generelt er blevet udsat for disse overgreb (Ægteskabsloven § 34)
  • Den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab (Ægteskabsloven § 35)
  • Éns ægtefælle ulovligt har ført jeres eller dine børn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet (Ægteskabsloven § 36).

Et ressourceforløb er individuelt tilrettelagt med fokus på at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet med ressourceforløbet er at udvikle arbejdsevnen for borgeren, så vedkommende kan komme i et job, der er tilpasset vedkommendes arbejdsevne. Resultatet af et forløb kan være tildeling af førtidspension eller iværksættelse af fleksjob. Forløbet består af forskellige beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedstilbud, der kan kombineres. Beskæftigelsestilbud kan indebære virksomhedspraktik og en tilknyttet mentor. Blandt de sociale tilbud findes f.eks. socialpædagogisk støtte eller misbrugsbehandling. Sundhedstilbud kan f.eks. være genoptræning. Forløbet kan vare mellem 1-3 år.

Hvem kan komme i betragtning?

Ressourceforløbet er tiltænkt borgere med betydelige og komplekse problemer. Disse problemer kan være relateret til den enkeltes fysiske eller psykiske helbred. Borgere kan tildeles et forløb, hvis alle beskæftigelsesmuligheder og revalidering er afprøvet.

NemID er dit sikre log-in til digitale selvbetjeningsløsninger. Det kan f.eks. være, hvis du skal logge ind i netbanken eller på E-Boks. Du kan få NemID, når du er fyldt 15 år, har et dansk cpr-nummer og kan opfylde legitimationskravene.

MitID erstatter NemID i 2021-2022. MitID er en app og kan bruges til alt det, som du plejer at bruge NemID til. MitID kommer for at leve op til fremtidens sikkerhedskrav og behov.