I det nuværende danske retssystem bliver resocialisering af tidligere dømte sat helt ud af spil, da de bliver løsladt til en ofte livslang gæld i form af deres sagsomkostninger. Dette har både negative konsekvenser for den tidligere dømte og for samfundet. Den Sociale Retshjælp kæmper derfor for, at der bliver indført indkomstregulerede sagsomkostninger.
Vores arbejde – status
I 2011 fremkom SF med et lovforslag om at afskaffe sagsomkostninger for straffesager. Den Sociale Retshjælp sendte sine kommentarer til dette lovforslag til alle de politiske ordførere, justitsministeren samt den arbejdsgruppe, der skulle gennemgå lovforslaget. Lovforslaget gik desværre aldrig igennem.
Den Sociale Retshjælp har siden lavet flere politiske henvendelser om problematikken, blandt andre dem, der kan læses ved at klikke i boksen til højre.
Lovgivningen har ikke ændret sig og problematikken er derfor stadig den dag i dag en vigtig mærkesag for Den Sociale Retshjælps Fond.
Hvorfor er indkomstregulerede sagsomkostninger en mærkesag for DSRF?
Den Sociale Retshjælps erfaring viser, at sagsomkostninger er den største udfordring for tidligere dømte. Den Sociale Retshjælp oplever, at uanset hvor meget gældsrådgivning, der bliver ydet på trin 3, så bliver rådgivningen ofte ikke til mere end akut problemløsning. Problemet med sagsomkostninger er så stort, at vi som samfund ikke kan gældrådgive os ud af det.
Ordningen med sagsomkostninger er direkte uhensigtsmæssig både for den enkelte dømte og for samfundet. Ordningen er uhensigtsmæssig for den dømte, da denne tit kommer til at stå med en livslang gæld på grund af sagsomkostninger. Disse sagsomkostninger kan gøre det svært for den tidligere dømte at tænke fremad, og denne vil ofte ikke være i stand til at etablere en almindelig tilværelse, og ender derfor tit på kontanthjælp eller førtidspension. Omfanget af sagsomkostninger kan desuden øge risikoen for, at den tidligere dømte falder tilbage i kriminalitet.
Ordningen omkring sagsomkostninger er uhensigtsmæssig for samfundet, da sagsomkostningerne kan skabe et pres for den tidligere dømte, som kan gøre det sværere for borgeren at vende tilbage til samfundet som en aktiv og bidragende borger. Sagsomkostningerne kan kræves tilbagebetalt gennem lønindeholdelse af SKAT, som kan medføre et meget lille månedligt rådighedsbeløb til den tidligere dømte, også selvom denne arbejder fuldtid. På grund af lønindeholdelse er der tit ikke noget stort incitament for den tidligere dømte til at arbejde, og dette vil ofte medføre, at staten knyttes til en lang række fremtidige udgifter. Sagsomkostninger har generelt en negativ effekt på dansk økonomi, da det sjældent lykkedes SKAT at inddrive gælden.
Den Sociale Retshjælp vil anbefale, at man lader sig inspirere af andre europæiske lande, og indfører indkomstregulerede sagsomkostninger. Ved at tage indkomst i betragtning skabes der et realistisk grundlag for tilbagebetaling af sagsomkostningerne, i stedet for at man forsøger at inddrive gæld, som kun i ringe grad kan tilbagebetales. Den Sociale Retshjælp vil foreslå, at tilbagebetalingsprocenterne altid udregnes, så den tidligere dømte har et incitament til at arbejde.
I forbindelse med forslaget om at indføre indkomstregulerede sagsomkostninger vil Den Sociale Retshjælp derudover anbefale, at der:
- Skabes mere gennemsigtighed omkring sagsomkostninger samt bedre oplysningspligt.
- Laves en ordning om at eftergive sagsomkostninger bagudrettet.
- Skabes forbedrede muligheder for gældsrådgivning under afsoning.
Her kan du finde diverse dokumenter indenfor mærkesagen
Pressemeddelelse vedr. Nødvendigheden af en ordning om eftergivelse af sagsomkostninger 2014.
Politisk henvendelse vedr. Indsattes sagsomkostningers indflydelse på resocialiseringen.
