Antallet af udsættelser er støt stigende. Den Sociale Retshjælp erfaring er, at udsættelse reelt er et udtryk for kulminationen af en lang række andre økonomiske og sociale problemer hos den enkelte borger. Regeringen har ikke lagt skjul på at fremrykningen af huslejebetalingen er en del af den samlede boligsociale indsats, og dermed et forsøg på at begrænse de mange lejerudsættelser. Den Sociale Retshjælp mener dog, at afskaffelsen af løbedage ikke i sig selv er tilstrækkelig.
Vores arbejde – status
Den Sociale Retshjælp har været i kontakt med socialministeren omkring problematikken omkring de mange udsættelser, og fik svar tilbage fra ministeriet fra by, bolig og landdistrikter. Reglerne om løbedage er blevet afskaffet, og siden 1. januar 2013 skal lejen betales på forfaldsdagen.
Udsættelsesproblematikken generelt er stadig en aktiv mærkesag for Den Sociale Retshjælp, der blandt andet arbejder på at få hjemmesiden ”bliv i din bolig” op at køre, så udsættelsestruede borgere har et sted at søge informationer. Men med afskaffelsen af løbedage er denne specifikke sag afsluttet.
Hvorfor var løbedage en mærkesag for DSR?
Den Sociale Retshjælp mener, at den nuværende lovgivning ikke giver kommunerne tilstrækkelig mulighed for at hindre, at borgere udsættes. Som reaktion på det stigende antal udsættelser har boligminister Carsten Hansen stillet forslag om, at man afskaffer løbedagene, således at betaling af husleje sker samtidig med, at man får udbetalt sin indkomst, hvorved man ikke får mulighed for at bruge sin indkomst før huslejen er betalt. Initiativet kan i mange tilfælde være gavnligt, men det er Den Sociale Retshjælps opfattelse, at det oftest ikke vil være tilstrækkeligt. Mange udsættelsestruede borgere har ikke mulighed for at få en PBS-ordning, og derved vil initiativet reelt ikke hjælpe den gruppe borgere, det oprindeligt er tiltænkt.
Det er vigtigt for Den Sociale Retshjælp at understrege, at borgeren naturligvis selv har et ansvar, og derfor må muligheden for at modtage hjælp til betaling af huslejerestancer ikke blive en sovepude, hvor borgere bevidst kan undlade at betale husleje. Derfor understreges det, at kommunen, også i forhold til § 81 stk. 2 ville kunne træffe afgørelse om pligt til tilbagebetaling for borgeren, hvis det skønnes, at borgerens manglende evne til at betale huslejerestance skyldes uforsvarlig økonomi, jf. aktivlovens § 93.
Den Sociale Retshjælp ved, at betaling af huslejerestancer i mange tilfælde kun afhjælper borgerens akutte boligsituation, og ikke løser borgerens økonomiske problemer, og vi mener derfor, at en kommunal dækning af huslejerestance bør finde sted i forbindelse med henvisning til obligatorisk gældsrådgivning hos en af de organisationer der tilbyder gratis gældsrådgivning.
