Den Sociale Retshjælp mener, at der bør indføres et loft på ÅOP på markedet for kviklån. Det er værd at differentiere mellem lånemarkederne, da forskelle i eksempelvis løbetid på forskellige lån gør det svært at sammenligne med ÅOP-standarden på tværs af lånemarkederne. Lån med lang løbetid vil have tendens til at have en langt lavere ÅOP en lån med kort løbetid (som alle kviklån i sagens natur har). Det betyder, at hvis man tager et forbrugslån i en bank med en løbetid på et år, kan de årlige omkostninger i procent løbe op på mellem 27,9 – 37,8 % – således at også denne type lån vil blive ramt af indførslen af et loft i ÅOP på tværs af lånemarkederne.

Vores arbejde – status

Den Sociale Retshjælp har været opmærksom på problematikken i lang tid.

I 2012 involverede vi os i oprettelsen af en klageinstans for finansieringsselskaber, som bl.a. skulle behandle klager over urimeligt høje ÅOP for forbrugslån og som samtidig ville få mulighed for at træffe afgørelse om nedsættelse af låneomkostninger. Da der i 2014 stadig ikke var sket noget på området, rettede vi igen henvendelse til partiernes forbrugsordførere og deltaget i samråd med erhvervsministeren om de høje renter. Ministeren fandt problematikken vigtig, men afventede i første omgang Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet, som kom i efteråret 2014. I samme ombæring samarbejdede vi Den Sociale Retshjælp med en ekspert i overgældsætning for at komme med løsninger til, hvad man kan gøre ved de hurtige forbrugslån. 

Siden da har problematikken stået i stampe, men DSRF glæder os over, at SF I marts 2018 stillede til forslag, at man sætter loft over de årlige omkostninger på hurtige forbrugslån. Fem partier på Christiansborg støtter umiddelbart idéen. Fire er imod.

Hvorfor er indførelsen af et renteloft en mærkesag for DSR?
Flere og flere danskere ender i en negativ gældsspiral. Specielt de fristende kviklån og sms-lån bidrager hertil. I situationer, hvor banken ikke er villig til at låne en person flere penge, er der risiko for, at vedkommende må ty til kviklån for at kunne betale regninger, husleje og mad. Det er tilfældet for mange af dem, der kommer til os med gældsproblemer. Ydermere er det uforholdsmæssigt svært for forbrugerne generelt at gennemskue prisen på de lettilgængelige lån. Selvom der skal oplyses om ÅOP på diverse lån, er der grund til at betvivle hvor vidt denne standard overhovedet fungerer som målestok på kviklån med kort løbetid.

Og det er ikke alene et problem for den enkelte, der ender i en uoverskuelig negativ gældsspiral, men på sigt bliver det et problem for så vel kreditorer, der ikke får deres penge, som samfundet som helhed. Den overgældssatte borger ender som dårlig betaler, og dermed mister vedkommende muligheden for at opbygge en økonomi på samme vilkår som resten af den danske befolkning. Det koster mange skattekroner at rette op på den skade, som disse lån bevirker. Skattekroner, som kunne være brugt bedre andre steder.

Derfor er et renteloft eller et loft i ÅOP ikke i sig selv nok. Det vil ramme uforholdsmæssigt bredt i forhold til den gruppe, vi søger at hjælpe. Der skal altså en flerhed af målrettede initiativer til, hvis man ønsker at hjælpe den ressourcesvage forbruger uden at det vil ramme på tværs af lånemarkederne – og dermed også de dele af lånemarkedet, der ikke nødvendigvis har samme problematikker som sms- og kviklån.