Hos Den Sociale Retshjælp er vi i forbindelse med vores gældsrådgivning blevet opmærksomme på, at Skat, i december 2012, ændrede sin fortolkning af loven for henstand af restskat, hvilket har vist sig problematisk for vores klienter. Den Sociale Retshjælp foreslår, at indkomster, som jf. Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 12 er undtaget for lønindeholdelse: kontanthjælp, SU, invalidepension mm., ligeledes skal vises særlige hensyn i forbindelse med henstand af restskat under 18.300 kr., og som det i forvejen er tilfældet ved restancer over 18.300 kr. På den måde bliver inddrivelsen af restskat ikke skyld i, at borgere ender med at få forværret deres, i forvejen, dårlige økonomiske situation.
Vores arbejde – status
Den 17. april 2013 sendte Den Sociale Retshjælp en politisk henvendelse til skatteministeren, som denne svarede på den 18. april 2013. Ministeren har bedt ministeriet om, eventuelt at udarbejde ny lovgivning, som kan hjælpe borgere, som er blevet ramt af den nye praksis. Den Sociale Retshjælp holder øje med dette.
Hvorfor er henstand af restskat en mærkesag for DSR?
Skat har tidligere givet henstand af restskat mindre end 18.300 kr., men har nu ændret praksis, da der ikke var lovhjemmel til henstand. Således er det derfor ikke længere er muligt at få henstand af restskat, så længe det skyldige beløb er under 18.300 kr.
Dette anser Den Sociale Retshjælp som et problem, da kravet om indbetaling af restskat sker uden vurdering af den enkeltes betalingsevne samt at bestemmelsen ikke overlader rum til afvigelser eller fleksibilitet. Dette betyder, at skylder man under 18.300 kr. i restskat, så sænkes fradraget med op til 1.500 kr. i måneden for det efterfølgende år, uden hensyn til rådighedsbeløb og betalingsevne. Da det ikke længere er muligt at få henstand på restskatbeløb under 18.300 kr. og dette sker uden en betalingsevneberegning kan det betyde, at det faktiske rådighedsbeløb kan blive væsentligt mindre end det nødvendige rådighedsbeløb, som loven fastsætter. Bestemmelsen om et nødvendigt rådighedsbeløb udhules, når det er muligt at inddrage fradrag til betaling af restskat.
Et fald i rådighedsbeløb på potentielt 1.500 kr. om måneden, kan – udover personlige konsekvenser såsom depression, psykiske problemer, skilsmisse og frafald fra arbejds- uddannelsesmarkedet – fører til samfundsmæssige konsekvenser, da man bl.a. kan forvente; at flere vil ansøge kommunen om enkeltydelser, for eksempel i form af hjælp til husleje, betaling af el, vand og varme, flere udsættelser og flere ansøgninger om overførselsindkomster.
DSR mener selvfølgelig, at hvis man har restskat og har en betalingsevne, så skal man betale pengene tilbage. Vi er dog meget imod, at man straffer de mennesker, der ikke har nogen betalingsevne og kun kan betale restskatten tilbage ved at forværre deres i forvejen trængte økonomi.
