You are currently viewing EU-Kommissær: “Gældsrådgivning bør prioriteres højere i EU”

EU-Kommissær: “Gældsrådgivning bør prioriteres højere i EU”

I slutningen af januar deltog direktør for DSRF og præsident for European Consumer Debt Network, Sandy Madar i Center for European Policy Studies’ online seminar. Seminaret blev åbnet af EU-kommissæren for Retfærdighed Didier Reynders, som i sin åbningstale anførte, at gældsrådgivning bør prioriteres højere i EU-regi. Han foreslog at tilføre flere hundrede millioner Euro til området, da han anser området som en god forretning for alle involverede parter. Seminaret handlede generelt om udveksling af erfaringer mellem forskellige europæiske gældsrådgivninger, hvor gældsrådgivningerne hver især introducerede deres forslag til forbedringer på området. 
Hovedemnet var Good Practise in Debt Advice, og Sandy Madar bidrog til seminaret ved at fremhæve vigtigheden af etiske retningslinjer for gældsrådgivning, baseret på hendes egne erfaringer fra blandt andet DSRF. 

Sandy fremhævede hvordan etiske retningslinjer kan være med til at skabe kvalitet, tillid og transparens, og styrke forholdet mellem alle involverede parter. Ideen med etiske retningslinjer er at sikre, at alle klienter modtager samme kvalitetssikrede ydelse, uanset hvilken rådgiver de træffer. I forlængelse af oplægget afholdte Sandy en workshop, som eftersigende var blandt de mest besøgte af de forskellige workshops. Vi ser frem til at deltage i lignende arrangementer i EU-regi fremover, hvor vores nationale erfaringer kan blive delt på tværs af grænser.