BLIV JURIDISK RÅDGIVER

Er du jurastuderende? Og har du afsluttet 4. semester på jurastudiet? Så bliv juridisk rådgiver hos os i Den Sociale Retshjælps Fond. Vi søger frivillige jurister og praktikanter til vores kontor i Aarhus og København. At blive juridisk rådgiver hos os giver dig mulighed for at anvende din juridiske viden i praksis. Uanset om du er frivillig eller praktikant, så får du med stillingen som juridisk rådgiver et stort ansvar. Du vil få dine egne sager, som du er ansvarlig for, og du vil få berøring med mange forskellige juridiske områder. Stillingen vil give dig relevant, faglig erfaring, som gør dig klar til arbejdsmarkedet.

Som juridisk rådgiver skal du hjælpe personer med deres juridiske spørgsmål og problemstillinger. Disse spørgsmål kan bl.a. indebære forvaltningsret, køberet, udlændingeret og lejeret. Fælles for de juridiske områder er, at du bidrager til borgernes retssikkerhed.
Læs mere om muligheden for at blive praktikant og frivillig nedenunder.

Hvis du læser jura på 1. til 4. semester og gerne vil prøve at rådgive, så har du også mulighed for at blive socialfaglig rådgiver hos os, med senere mulighed for at blive juridisk rådgiver.

Hvad siger vores frivillige og praktikanter?

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt vores sekretariat på:

E-mail: hr@socialeretshjaelp.dk
Tlf. 70 22 93 30