ØVRIGE YDELSER
En løbende ydelse kan f.eks. være dagpenge, pension, fleksjob, kontanthjælp eller en friplads til dit barn. Der kan derfor også være mange forskellige grunde til, at du modtager en løbende ydelse. Det kan være, at du har mistet dit job eller måske er du gået pension. Du kan også have fået et barn eller er blevet syg. Nedenfor kan du finde svar på de spørgsmål inden for emnerne, som Den Sociale Retshjælps Fond oftest er støt på i forbindelse med retshjælpsarbejdet.
Barselsdagpenge
Månedlige ydelser til syge eller folk der arbejder på særlige vilkår
HVAD ER BARSELSDAGPENGE?
Barselsdagpenge er en ydelse, der skal kompensere for, at din indtægt falder bort i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
HVORDAN VED JEG, OM JEG ER BERETTIGET TIL BARSELSDAGPENGE?
Hvorvidt du er berettiget til at modtage barselsdagpenge afhænger af din situation. Du skal dog være opmærksom på, at der altid bliver foretaget en konkret vurdering, og du derfor ikke kan være sikker på at kunne modtage barselsdagpenge, selvom du umiddelbart opfylder betingelserne.
Du er lønmodtager
Er du lønmodtager, skal du have arbejdet de sidste 13 uger, før du går på barselsorlov, og i denne periode skal du have arbejdet mindst 120 timer.
Hvis du får løn under din barselsorlov, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. Din arbejdsgiver vil derimod modtage refusion i forbindelse med din barselsorlov.
Hvis du er dækket af en overenskomst, kan du i denne læse hvilke regler, der gælder for dig. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at kontakte enten din arbejdsgiver eller din fagforening.
Du er selvstændig
Hvis du er selvstændig, kan du modtage barselsdagpenge, hvis du inden for de sidste 12 måneder, før du går på barselsorlov, har arbejdet 6 måneder. Du skal derudover have arbejdet den seneste måned før din barselsorlov, og du skal mindst have arbejdet på halv tid i din virksomhed. Halv tid svarer til 18,5 time om ugen.
Du er ledig
Hvis du er ledig og i den forbindelse modtager dagpenge fra din a-kasse, skal du i stedet modtage barselsdagpenge, når du går på barselsorlov.
Modtager du derimod kontanthjælp, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. Du kan fortsætte med at modtage kontanthjælp under din barselsorlov.
Du er studerende eller nyuddannet
Hvis du er studerende eller nyuddannet, kan du være berettiget til barselsdagpenge på flere måder:
Du er berettiget til barselsdagpenge, hvis du har et fast arbejde ved siden af din uddannelse, og du opfylder beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Det vil sige, at du skal have arbejdet de sidste 13 uger, før du går på barselsorlov, og du skal i denne periode have arbejdet mindst 120 timer.
Selvstændig ved siden af dit studie
Hvis du er selvstændig ved siden af dit studie, er du berettiget til barselsdagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet for selvstændige. Det vil sige, at du skal have arbejdet 6 måneder ud af de sidste 12 måneder før din barselsorlov.
Derudover skal du have arbejdet den seneste måned før dit barselsorlov, samt skal du have arbejdet på mindst halv tid i din virksomhed, hvilket svarer til 18,5 time om ugen.
Du er ledig og modtager dagpenge
Du er endvidere berettiget til barselsdagpenge, hvis du er ledig og modtager dagpenge fra din a-kasse.
Du har afsluttet en erhvervsuddannelse
Hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsuddannelse, der har varet mindst 18 måneder, er du også berettiget til barselsdagpenge.
Det samme gør sig gældende, hvis du, efter barnet er født, afslutter en erhvervsuddannelse med en varighed på mindst 18 måneder. Det kræver dog, at uddannelsen afsluttes senest 46 måneder efter, at barnet er født, og at du ville være berettiget til at modtage dagpenge fra din a-kasse, såfremt du ikke skulle have et barn.
Du er elev i en lønnet praktik
Du er også berettiget til barselsdagpenge, hvis du er elev i en lønnet praktik under din uddannelse.
Du er adoptivforælder
Hvis du har et brev fra Familieretshuset, hvori der står, at den ene forælder skal være hjemme ved barnet i en periode, har du mulighed for at modtage barselsdagpenge, hvis du opfylder de krav, der knytter sig til din aktuelle situation.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I BARSELSDAGPENGE?
Hvor stort et beløb du kan få udbetalt i barselsdagpenge afhænger af din situation.
Du er lønmodtager:
Hvis du modtager fuld løn under dit barselsorlov, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. Din arbejdsgiver modtager derimod refusion i den periode, hvor du er på barselsorlov.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du modtager løn under din barselsorlov, kan du kontakte din arbejdsgiver eller din fagforening. Alternativt kan du i din overenskomst læse hvilke regler, der gælder for dig, hvis du er omfattet af en sådan.
Hvis du er berettiget til at modtage barselsdagpenge, bliver beløbet beregnet ud fra dit ugentlige antal arbejdstimer samt din timeløn. Her tages der udgangspunkt i de sidste 4 uger af din arbejdsperiode inden din barselsorlov.
Du kan højst få udbetalt 4.355 kr. (2019) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
Du er selvstændig:
Det beløb, du kan modtage i barselsdagpenge, svarer til den seneste årsindkomst, du har oplyst til SKAT.
Du kan dog højst få udbetalt 4.355 kr. (2019) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
Du er ledig
Hvis du er berettiget til barselsdagpenge som følge af, at du er på dagpenge, kan du modtage det samme beløb, som du modtager i dagpenge.
Du kan dog højst få udbetalt 4.355 kr. (2019) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
Er du derimod på kontanthjælp, er du ikke berettiget til barselsdagpenge, og du kan fortsat modtage kontanthjælp.
Du er studerende eller nyuddannet:
Hvor meget, du som studerende eller nyuddannet kan modtage i barselsdagpenge, afhænger af på hvilken måde, du har optjent ret til barselsdagpenge.
Du skal derfor tage kontakt til din a-kasse, hvis du er medlem af en sådan. Alternativt skal du tage kontakt til din kommune.
Er du studerende på en videregående uddannelse, kan du modtage ekstra SU-klip. Du kan godt modtage SU og barselsdagpenge samtidig.
Du kan højst få udbetalt 4.355 kr. (2019) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
Du er adoptivforælder:
Hvor stort et beløb, du som adoptivforælder kan modtage i barselsdagpenge, afhænger af din situation. Det vil sige, om du er lønmodtager, selvstændig, ledig eller studerende. Du kan læse mere herom under de enkelte (faner).
Du kan højst få udbetalt 4.355 kr. (2019) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ BARSELSDAGPENGE?
Du er mor
Som mor har du mulighed for at holde graviditetsorlov med udbetaling af barselsdagpenge. Graviditetsorloven kan du holde 4 uger inden, du forventer at føde dit barn.
Når du har født, skal du holde 2 ugers barselsorlov. Det betyder, at de 2 uger ikke er valgfrie. Derefter har du mulighed for at afholde 12 ugers barselsorlov, som derimod er valgfrie. Der er mulighed for at få udbetalt barselsdagpenge i de 14 uger.
Efter de 14 uger har du som mor mulighed for at holde yderligere 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.
Hvis begge forældre påtænker at holde forældreorlov, skal du dog være opmærksom på, at der alene kan udbetales barselsdagpenge i 32 uger tilsammen. Det betyder, at I ikke begge kan holde 32 uges forældreorlov med udbetaling af barselsdagpenge.
Du skal være opmærksom på, at hvis du under din barselsorlov får udbetalt løn, får du ikke også udbetalt barselsdagpenge. Din arbejdsgiver vil i den situation få udbetalt refusion.
Du er far
Som far har du mulighed for at holde 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge. Derefter har du mulighed for at holde 32 ugers forældreorlov, hvor du også kan få udbetalt barselsdagpenge.
Hvis begge forældre påtænker at holde forældreorlov, skal du dog være opmærksom på, at der alene kan udbetales barselsdagpenge i 32 uger tilsammen. Det betyder, at I ikke begge kan holde 32 uges forældreorlov med udbetaling af barselsdagpenge, men at I tilsammen kan holde 32 ugers forældreorlov med udbetaling af barselsdagpenge.
Du skal være opmærksom på, at hvis du under din barselsorlov får udbetalt løn, får du ikke også udbetalt barselsdagpenge. Din arbejdsgiver vil i den situation få udbetalt refusion.
HVOR MEGET MÅ JEG TJENE VED SIDEN AF BARSELSDAGPENGE?
Du har mulighed for at arbejde, mens du er på barselsorlov. Hvis du arbejder, bliver dine barselsdagpenge sat ned med det antal timer, du arbejder.
Der gælder dog nogle særlige regler, hvis du er selvstændig:
Hvis du er selvstændig og gerne vil arbejde under din barselsorlov, har du alene mulighed for at arbejde på halv tid, hvis du samtidig vil modtage barselsdagpenge. Arbejder du på halv tid, modtager du alene halvdelen af dine barselsdagpenge
Hvor mange timer du må arbejde, hvis du er på halv tid, beregnes ud fra det antal arbejdstimer, du har opgivet til Udbetaling Danmark.
Genoptager du dit arbejde på fuld tid, mens du er på barselsorlov, kan du ikke længere modtage barselsdagpenge.
Brøkdelspension
Løbende ydelser til pensionister
HVAD ER BRØKPENSION?
Brøkpension er det tilfælde, hvor du ikke er berettiget til at få udbetalt fuld pension, men kun en nærmere brøkandel af den.
Du optjener ret til pension på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark, fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Du har ret til fuld folkepension, hvis du har boet her i 40 år i optjeningsperioden.
Du har ret til fuld førtidspension, hvis du har boet her i mindst 4/5 af tiden, fra du fyldte 15 år, til du kommer på førtidspension.
Har du boet i Danmark i mindre end 40 år i optjeningsperioden, har du ret til en mindre del af pensionen i forhold til det antal år, du har boet her. Jo kortere tid du har boet i Danmark, desto mindre bliver din pension. Det kaldes en brøkdelspension. Hvis du har boet i Danmark i flere omgange, lægges perioderne sammen.
Hvis du for eksempel kun har boet i Danmark i 30 år ud af de 40 år i optjeningsperioden for folkepension (svarende til ¾ af optjeningsperioden), så vil du også kun få ¾ af den sædvanlige pensionssats udbetalt, dog efter nogle nærmere afrundingsregler.
HVAD ER BRØKPENSION?
Brøkpension er det tilfælde, hvor du ikke er berettiget til at få udbetalt fuld pension, men kun en nærmere brøkandel af den.
Du optjener ret til pension på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark, fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Du har ret til fuld folkepension, hvis du har boet her i 40 år i optjeningsperioden.
Du har ret til fuld førtidspension, hvis du har boet her i mindst 4/5 af tiden, fra du fyldte 15 år, til du kommer på førtidspension.
Har du boet i Danmark i mindre end 40 år i optjeningsperioden, har du ret til en mindre del af pensionen i forhold til det antal år, du har boet her. Jo kortere tid du har boet i Danmark, desto mindre bliver din pension. Det kaldes en brøkdelspension. Hvis du har boet i Danmark i flere omgange, lægges perioderne sammen.
Hvis du for eksempel kun har boet i Danmark i 30 år ud af de 40 år i optjeningsperioden for folkepension (svarende til ¾ af optjeningsperioden), så vil du også kun få ¾ af den sædvanlige pensionssats udbetalt, dog efter nogle nærmere afrundingsregler.
Børne- & ungeydelse
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
HVAD ER BØRNE- OG UNGEYDELSE?
Børne- og ungeydelse er et fast, kvartalsvist beløb, som du modtager for hvert af dine børn, indtil de fylder 18 år. Beløbet bliver mindre i takt med, at dit barn bliver ældre. Formålet med børne- og ungeydelsen er, at hjælpe med nogle af de udgifter man har som børnefamilie.
HVORNÅR ER JEG BERETTIGET TIL BØRNE- OG UNGEYDELSE?
For at blive berettiget til børne- og ungeydelse er der nogle betingelser du skal opfylde:
Du bor i Danmark
Du er fuldt skattepligtig i Danmark
Dit barn er under 18 år
Dit barn opholder sig i Danmark – Kontakt Udbetaling Danmark ved længerevarende ophold i udlandet.
Dit barn ikke er forsørget af det offentlige
Dit barn ikke er gift
HVORDAN BEREGNES STØRRELSEN PÅ MINE BØRNE- OG UNGEYDELSE?
Børne- og ungeydelsen er inddelt i satser, som afhænger af dit barns alder. Du får et fast beløb per barn.
SATSERNE I 2019 ER:
0-2 år: 4.557 kr. pr. kvartal
3-6 år: 3.609 kr. pr. kvartal
7-14 år: 2.838 kr. pr. kvartal
15-17 år: 946 kr. pr. måned
Er dit barn mellem 15 og 17 år gammelt, bliver pengene udbetalt den 20. hver måned. Vær opmærksom på, at satserne bliver ændret hvert år og at børne- og ungeydelsen er skattefri.
Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig, således at den nedsættes med 2% af den del af indkomsten, der i 2014 overstiger 712.600 kr. Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør aftrapningsgrænsen 782.600 kr. (2019).
Dette kan du læse mere om på Skatteministeriets hjemmeside ved at søge på ’børne- og ungeydelse’ i søgefeltet på www.skm.dk.
HVOR OFTE UDBETALES BØRNE- OG UNGEYDELSE?
Frem til dit barn fylder 15 år, bliver pengene sat ind på (moderens) din NemKonto hvert kvartal såfremt du opfylder betingelserne for at modtage denne ydelse. Udbetalingen sker på følgende dage: d. 20. januar, d. 20. april, d. 20. juli og d. 20. oktober.
HVORDAN FÅR JEG BØRNE- OG UNGEYDELSE?
Bor du og dit barn i Danmark, får du automatisk udbetalt børne- og ungeydelse, så længe du opfylder betingelserne som tidligere beskrevet. Det vil sige, at du normalt ikke selv skal gøre noget for at opnå denne ydelse. Dog, ved uenighed om hvilken en af forældre denne ydelse skal udbetales til, kan du tage kontakt til Udbetaling Danmark, som varetager udbetalingen af denne ydelse.
MÅ JEG BETALE ELREGNINGEN MED BØRNE- OG UNGEYDELSE?
Der er principielt ikke noget til hinder for, at den udbetalte ydelse bruges til at betale elregningen. Børne- og ungeydelsen er dog beregnet til dine børn, hvorfor ydelsen også skal anvendes på dine børn, medmindre der er tungtvejende grunde for noget andet.
Du kan læse mere om børne- og ungeydelse på www.borger.dk under fanen familie og børn, herunder familieydelser.
Børnetilskud
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
HVAD ER BØRNETILSKUD?
Hvis du bor alene med dit barn, kan du søge om et børnetilskud. For at få tilskuddet skal du være det, man kalder enlig forsørger. Det betyder, at du er alene om at forsørge dit barn eller er den der primært forsørger barnet. Du skal ligeledes opfylde betingelserne som fremgår i næste afsnit. Du kan også kontakte Udbetaling Danmark hvis du har opklarende spørgsmål vedrørende denne ydelse.
HVORDAN VED JEG, OM JEG ER BERETTIGET TIL AT MODTAGE BØRNETILSKUD?
Du er berettiget til at få børnetilskuddet, hvis:
Du reelt er enlig forsørger
Du har fast bopæl i Danmark
Dit barn opholder sig i Danmark – Kontakt Udbetaling Danmark ved længerevarende ophold i udlandet.
Du, eller dit barn, har dansk statsborgerskab eller har boet i Danmark i mindst et år
Dit barn bor hos dig
Dit barn ikke bliver forsørget af det offentlige
Dit barn ikke er gift
Du skal selv ansøge om børnetilskuddet og har først ret til udbetalingen i kvartalet efter, du har ansøgt og opfylder betingelserne for at få det. Børnetilskuddet er forudbetalt og udbetales hvert kvartal. Børnetilskuddet består af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Du kan få ekstra børnetilskud, hvis du får det ordinære børnetilskud og har barnet boende hos dig. Det ordinære børnetilskud udbetales for hvert af dine børn, mens du kun kan få ét ekstra børnetilskud – uanset hvor mange børn du har.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I BØRNETILSKUD?
Børnetilskud til enlige består af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud er på 1.441 kr. i kvartalet (2019) for hvert barn. Det ekstra børnetilskud er på 1.469 kr. i kvartalet (2019) – uanset hvor mange børn du har. Vær opmærksom på at både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrie.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ BØRNETILSKUD?
Du kan få børnetilskud indtil dit barn er fyldt 18 år. Og så længe du opfylder betingelserne som fremgår i det tidligere afsnit; ”Hvordan ved jeg, om jeg er berettiget til at modtage børnetilskud?”
ER BØRNETILSKUDDET AFHÆNGIGT AF MIN INDKOMST?
Børnetilskuddet bliver ikke beregnet på baggrund af din indkomst, men er inddelt i satser. Det ordinære børnetilskud er på 1.441 kr. i kvartalet (2019) for hvert barn. Det ekstra børnetilskud er på 1.469 kr. i kvartalet (2019) – uanset hvor mange børn du har. Vær opmærksom på at både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrie.
BLIVER BØRNETILSKUDDET MINDRE HVIS JEG ER GIFT ELLER SAMLEVENDE?
Hvis du er gift, kan du ikke få børnetilskud som enlig forsøger, medmindre I lever adskilt på grund af uoverensstemmelser. Udbetaling Danmark vil bede dig og en eventuel partner om at beskrive jeres forhold. Er du samlevende opfylder du ikke betingelserne som enlig forsørger.
HVORDAN SØGER JEG BØRNETILSKUD?
Du skal selv søge om at få børnetilskud på www.borger.dk under fanen familie og børn, herunder kommer fanen familieydelser og du kan nu vælge den ydelse du vil vide mere om og evt. søge. Når du søger, skriver du under på, at du er enlig forsørger.
MÅ JEG BETALE ELREGNING MED BØRNETILSKUDDET?
Der er principielt ikke noget til hinder for, at den udbetalte ydelse bruges til at betale elregningen. Børnetilskud er dog beregnet til dine børn, hvorfor ydelsen også skal anvendes på dine børn, medmindre der er tungtvejende grunde for noget andet.
Du kan læse mere om børnetilskuddet på www.borger.dk under fanen familie og børn, herunder familieydelser.
Om lovparagrafferne på dette område kan du finde mere information på www.retsinformation.dk
Dagpenge
Månedlige ydelser til ledige – dagpenge
HVAD ER DAGPENGE?
Dagpenge er en slags frivillig forsikringsordning ved en a-kasse. Hvis du bliver ledig og i øvrigt opfylder nogle betingelser, er det dagpengenes formål at sikre a-kassens medlemmer økonomisk kompensation for det indtægtstab, de har. Du kan også få dagpenge i forbindelse med sygdom og andre skader eller graviditet og fødsel.
BETINGELSER FOR AT FÅ DAGPENGE
For at være berettiget til dagpenge, skal du opfylde en række betingelser. Du kan læse mere om betingelserne lige nedenfor. Betingelser er kun gennemgået overfladisk og er ment til at skabe et overblik over reglerne.
Hvis du opfylder betingelserne for dagpenge, kan der dog være særlige forhold, der gør, at du ikke kan få udbetalt dagpenge alligevel. Dette kan du læse mere om i afsnittet om ”udbetaling af dagpenge”.
Medlem mindst 1 år
Som grundlæggende betingelse for at få dagpenge, skal du som udgangspunkt have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år. Hvis du melder dig ud af a-kassen, mister du retten til dagpenge.
Indtægtskrav
For at være berettiget til dagpenge skal du som udgangspunkt opfylde nogle bestemte indtægtskrav. Indtægtskravet afhænger af, om du er heltidsforsikret eller deltidsforsikret.
Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du i løbet af de seneste 3 år have tjent mindst 233.376 kr. (2019).
Dette beløb er et bruttobeløb, dvs. før skat og AM-bidrag. Beløbet pristalsreguleres årligt.
Hvis du er deltidsforsikret, skal du i løbet af de seneste 3 år have tjent mindst 155.580 kr. (2019).
Dette beløb er et bruttobeløb, dvs. før skat og AM-bidrag. Beløbet pristalsreguleres årligt.
De til enhver til værende satser kan ses på: https://ma-kasse.dk/dagpenge/satser-og-udbetalinger/dagpengesatser/
Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
For at få udbetalt dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette indebærer som udgangspunkt, at du:
Er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,
Kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
Kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,
Kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
Har bopæl og opholder sig i Danmark.
UDBETALING AF DAGPENGE
Krav om ledighed
For at få udbetalt dagpenge skal du være ledig. Du kan som udgangspunkt ikke få dagpenge, hvis du er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver.
Midlertidigt og kortvarigt arbejde
Hvis du søger fuldtidsbeskæftigelse og får tilbudt et kortvarigt arbejde eller et arbejde med færre timer end fuldtid, har du som udgangspunkt mulighed for at få din lønindkomst suppleret med dagpenge. Denne ret kan dog bortfalde, hvis du har fået udbetalt supplerende dagpenge i mere end 30 uger inden for de sidste 104 uger.
Under uddannelse
Hvis du er under uddannelse, er du ikke berettiget til at få udbetalt dagpenge. Du kan eventuelt søge om SU. Hvis din uddannelse ikke er SU-berettiget, kan du dog under visse omstændigheder få dagpenge alligevel.
Lockout og strejke
Det er ikke muligt at få udbetalt dagpenge i forbindelse med lockout eller strejke.
Selvforskyldt ledighed
Hvis selv er skyld i, at du er ledig bortfalder retten til dagpenge som udgangspunkt. Du er selvforskyldt ledig, hvis din ledighed skyldes, at:
Du uden grund afslår et rimeligt arbejde, som jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre har henvist til dig,
Du siger op uden grund,
Du fyres af en grund, der væsentligst kan tilregnes dig,
Du under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelse eller
Du uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse.
I øvrigt skal du deltage i de møder, aktiviteter mv., som jobcentret tilbyder.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I DAGPENGE?
Hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge afhænger af din hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
Hvis du modtager dagpenge, vil det udbetalte beløb som udgangspunkt blive nedsat hver fjerde måned. Nedsættelsen svarer til 1 dags dagpenge, således at du hver måned modtager din ydelse med fradrag af et beløb svarende til 1 dags dagpenge.
Læs mere om aktuelle satser her.
Efterløn
Løbende ydelser til pensionister
HVAD ER EFTERLØN?
Efterløn er en mulighed for, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, 5 år før du når folkepensionsalderen. Tilbagetrækningsreformen, der blev indført i 2011, medfører dog, at efterlønsperioden gradvist afkortes fra 5 år til 3 år. Du bliver ikke berørt af den nye efterlønsordning, hvis du er født før 1954 eller du allerede modtager efterløn. Når du er på efterløn, får du en månedlig udbetaling fra din a-kasse. Du skal have betalt til ordningen og opfylde nogle bestemte krav. Der gælder forskellige regler alt efter hvornår du er født.
HVORDAN VED JEG, OM JEG ER BERETTIGET TIL EFTERLØN?
For at være berettiget til efterløn skal du som hovedregel opfylde følgende betingelser:
Du skal have bopæl i Danmark eller et andet EØS-land (EU + Norge + Island + Liechtenstein).
Være medlem af en a-kasse.
Have betalt efterlønsbidrag i den nødvendige periode.
Være tilmeldt efterlønsordningen.
Du skal opfylde betingelserne den dag, du går på efterløn.
Ovenstående betingelser er hovedregler. Betingelserne varierer alt efter hvilken aldersgruppe du tilhører. For mere præcis information skal du kontakte din a-kasse.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I EFTERLØN?
Hvor meget du kan få i efterløn afhænger af, hvornår du er født. Kontakt din a-kasse for nærmere information om de satser, der er gældende for netop dig.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ EFTERLØN?
Som reglerne er nu, kan du få efterløn i op til fem år, før du går på folkepension. Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.
BLIVER MIN EFTERLØN MINDRE HVIS JEG ER GIFT ELLER SAMLEVENDE?
Det er udelukkende dine egne forhold der gør sig gældende ved udbetaling af efterløn. Det gør ingen forskel om du er gift eller samlevende
HVOR MEGET MÅ JEG ARBEJDE VED SIDEN AF MIN EFTERLØN?
Lønnet arbejde:
Du må arbejde ubegrænset, men alt arbejde bliver fratrukket din efterløn time for time. Hvis du arbejder 5 timer om ugen og får 100 kr. i timen, vil din efterløn blive tilsvarende lavere, dvs. 500 kr. om ugen.
Frivilligt arbejde:
Du kan som udgangspunkt arbejde frivilligt/ulønnet alt det du vil. Disse timer fratrækkes ikke i efterlønnen. Dog er det vigtigt, at du kontakter efterlønskontoret, som skal godkende det frivillige arbejde.
Fleksjob
Månedlige ydelser til syge eller folk der arbejder på særlige vilkår
HVAD ER FLEKSJOB?
Fleksjob er en ordning for personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Begrænsningerne skal skyldes en fysisk skavank, men helt undtagelsesvist kan en psykisk skavank også berettige til fleksjob.
En varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen vil betyde, at en person fx allerhøjst kan arbejde 12 timer om ugen, og dermed udnytter sin arbejdsevne fuldt ud, hvis vedkommende arbejder i disse 12 timer. Personen vil så modtage 12 timers løn fra sin arbejdsgiver, altså for det reelle timeantal man har arbejdet. Kommunen betaler herefter et tilskud til lønnen direkte til fleksjobberen, således at man samlet opnår, hvad der svarer til en anstændig løn.
Formålet med denne ordning er, at personer med begrænset arbejdsevne, kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv mest muligt.
HVORDAN VED JEG OM JEG ER BERETTIGET TIL FLEKSJOB?
Ifølge lovgivningen er der nogle krav, som du skal opfylde for at blive berettiget til fleksjob. De vigtigste af disse betingelser er nævnt herunder:
Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt begrænset. (Dette skal dokumenteres af læge, specialister mv.)
Alle muligheder for at bringe eller fastholde dig i ordinært arbejde skal være forsøgt.
Dette er typisk: Virksomhedspraktik, efteruddannelse, forsøg på at uddanne dig inden for et nyt område hvor din fysik ikke begrænser dig, genoptræning ved fysioterapeut mv.
Du kan ikke få fleksjob, hvis:
Du er over folkepensionsalderen
Du modtager førtidspension
Du selv er i stand til at opnå eller fastholde et fast arbejde på normale vilkår
HVORDAN KAN JEG FÅ ET FLEKSJOB?
For at få fleksjob, skal du behandles i et såkaldt rehabiliteringsteam. Det er dette team, der træffer afgørelsen. Du kan kun blive indstillet til dette rehabiliteringsteam gennem din sagsbehandler på jobcentret. Det er ligeledes et krav, at du opfylder nogle nærmere betingelser. Se ovenfor.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ FLEKSJOB?
Fleksjob i 5 år
Jobcentret bevilger fleksjob i en periode af 5 år af gangen. Herefter foretages der en ny vurdering af om du stadig opfylder kravene.
Over 40 år
Hvis du er over 40 år, og du stadig efter 5 års perioden opfylder kravene til fleksjob, kan du blive bevilliget permanent fleksjob.
HVOR MEGET MÅ JEG TJENE VED SIDEN AF FLEKSJOB?
Du kan ikke tjene penge ved siden af et fleksjob, netop fordi du udnytter hele din arbejdsevne ved din fleksjobs-arbejdsgiver.
HVAD SKER DER HVIS JEG IKKE KAN FÅ ET JOB SOM FLEKSJOBBER?
Hvis jobcentret og dig kommer frem til, at du ikke kan klare et fleksjob, er det en mulighed at få førtidspension.
Hvis det ikke kan afklares fuldt ud, om din arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset, kan det betyde, at du kommer på kontanthjælp, indtil din arbejdsevne er fuldt afklaret.
Folkepension
Løbende ydelser til pensionister
HVAD ER FOLKEPENSION?
Folkepension er en varig, offentlig ydelse, der sikrer, at alle danskere over en vis alder har en indtægt, når de forlader arbejdsmarkedet.
HVORDAN VED JEG, OM JEG ER BERETTIGET TIL FOLKEPENSION?
For at være berettiget til folkepension, skal du som hovedregel opfylde følgende tre betingelser:
Du skal være dansk statsborger
Du skal have fast bopæl i Danmark
Du skal have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.
Der kan dog gælde særlige regler, hvis du har boet i et EU/EØS-land, Schweiz eller et andet land, som Danmark har indgået en overenskomst med. Derudover kan du også være omfattet af særlige regler, hvis du er flygtning.
Du skal være opmærksom på, at du selv skal søge om folkepension. Cirka 2 måneder før du når folkepensionsalderen, vil du modtage et brev fra Udbetaling Danmark, der fortæller, hvordan du søger folkepension.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I FOLKEPENSION?
Folkepension består af et grundbeløb, der er ens for alle (6.327 kr. i 2019), og et pensionstillæg, der er større for enlige (6.923 kr. i 2019) end for gifte og samlevende (3.453 kr. i 2019). Derudover har din økonomiske situation også betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Se nedenfor under punktet ”Må jeg tjene penge ved siden af folkepension?”.
Det er et krav, at du har boet i Danmark i 40 år, fra du fyldte 15 år, til du nåede folkepensionsalderen, for at du kan få det maksimale beløb. Opfylder du ikke 40-års-kravet, kan du sandsynligvis godt få folkepension alligevel, men du får i stedet et forholdsmæssigt mindre beløb, som kaldes brøkdelspension.
Det er Udbetaling Danmark, der ud fra dine oplysninger beregner, hvor meget du kan få i folkepension. Desuden skal du betale skat af din folkepension, både af grundbeløbet og af pensionstillægget.
HVORNÅR KAN JEG FÅ FOLKEPENSION?
Du kan få folkepension når du når folkepensionsalderen.
I 2011 blev der indført en gradvis stigning af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år. I dag er folkepensionsalderen 65 år, men den stiger gradvist til 67 år fra 2019 til 2022. Hvornår du kan få folkepension afhænger derfor af, hvornår du er født. Er du født før januar 1954 bliver, du ikke berørt af ændringen.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ FOLKEPENSION?
Så længe du opfylder betingelserne kan du få folkepension, til du dør. Du skal dog være opmærksom på, at ændringer i din økonomiske situation kan påvirke størrelsen af din folkepension.
MÅ JEG TJENE NOGET VED SIDEN AF FOLKEPENSION?
Du må gerne tjene penge ved siden af din folkepension, men tjener du mere end 329.000 kr. om året (2019-niveau) i arbejdsindtægt ved ”personligt arbejde”, bliver dit grundbeløb sat ned. Tjener du over 575.400 kr. om året (2019-niveau) i arbejdsindtægt, modtager du slet ikke grundbeløbet. I så fald kan du overveje at udskyde din folkepension. Bemærk at der gælder særlige regler, hvis du er selvstændig.
Pensionstillægget er afhængigt af, hvad du har af indkomst ved siden af din folkepension. Hvis du har indkomst over et vist niveau, kan dit pensionstillæg blive sat ned, eller forsvinde helt. Niveauerne er forskellige alt efter om du er enlig, gift/samlevende med en ikke-pensionist eller gift/samlevende med en pensionist. Dit pensionstillæg kan også blive påvirket af din ægtefælles eller samlevers indkomst.
SÆRLIGT I FORHOLD TIL FLYGTNINGE
Du kan få pension, hvis du er flygtning og har fået opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven. Du har mulighed for at få medregnet bopælstid fra det land, du kommer fra, eller det land, hvor du er anset for flygtning, hvis du opfylder 2 betingelser:
I forbindelse med ansøgning om asyl er du ankommet til Danmark før 1. januar 2011 og har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.
Du når folkepensionsalderen før 1. januar 2021.
HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ PENSION?
For at kunne modtage folkepension, skal du som udgangspunkt opfylde 4 betingelser:
Du skal være dansk statsborger.
Du skal have fast bopæl i Danmark.
Du skal have boet i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.
Du skal være i folkepensionsalderen, denne kan variere fra 65 til 67 år afhængig af, hvornår du er født.
I nogle tilfælde behøves nogle af de ovenstående betingelser dog ikke at være opfyldt, det er i tilfælde, hvor du:
Ikke er dansk statsborger:
Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du stadig få pension, hvis du har boet i Danmark i mindst ti år, fra det fyldte 15. år og til folkepensionsalderen. Derudover skal du have boet mindst 5 år i Danmark, lige inden du får pensionen udbetalt. Kravet om bopæl i Danmark skal være opfyldt, når du er 65 år. Dette skal også være opfyldt, selvom du søger om pension, efter du er fyldt 65 år.
Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du stadig få pension, hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, eller i et land, der har indgået en aftale med Danmark om social pension, og hvor det er aftalt, at kravet om dansk statsborgerskab ikke gælder.
Tilfælde, hvor du ikke har fast bopæl i Danmark:
Hvis du ikke bor fast i Danmark, kan du stadig få pension, hvis du bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og du opfylder 3 betingelser:
Du er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, statsløs eller flygtning.
Du har sammenlagt i mindst 3 år optjent ret til pension fra et EU/EØS-land eller Schweiz, heraf mindst et års optjening i Danmark. Dette gælder dog ikke alle flygtninge.
Du har været i beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz.
Tilfælde, hvor du ikke har boet i Danmark i 3 år:
Hvis du ikke har boet i Danmark i 3 år, kan du stadig få pension, hvis du er statsborger i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz, og du sammenlagt i mindst 3 år har optjent ret til pension fra et EU/EØS-land eller Schweiz, heraf mindst ét års optjening i Danmark. Derudover kan du få pension, hvis du har været i beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz, eller hvis du har boet i et land, som Danmark har indgået aftale med om social pension, og det fremgår af aftalen, at kravet om 3 års bopæl ikke gælder.
KAN JEG FÅ ÆLDRECHECK VED SIDEN AF MIN PENSION?
Det er muligt at få ældrecheck ved siden af din pension. Dette er dog betinget af, at din samlede likvide formue ikke overstiger 87.900 kr. årligt (2019). Det er formuen og indtægterne per 1. januar, der er afgørende for, om du kan få ældrecheck. Det er den samme formuegrænse, der gælder, uanset om du er enlig, gift eller samlevende.
Den likvide formue er fx. opsparing i banker eller værdien af obligationer, pantebreve, aktier og investeringsforeningsbeviser. Friværdi i fast ejendom indgår ikke i den likvide formue, ligesom den i slutningen af december udbetalte folkepension heller ikke medregnes i den likvide formue.
Hvis du modtager brøkdelspension, bliver ældrechecken udbetalt med samme brøkdel som din folkepension.
SKER DER ÆNDRING I FORHOLD TIL UDBETALING AF PENSION, HVIS JEG BLIVER GIFT/SKILT?
Din pensions størrelse er afhængig af, om du er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende.
Du kan kun modtage satsen for pensionstillæg til enlige, hvis du er ”reelt enlig”. Om du er ”reelt enlig” afgør kommunen. Kommunen ser blandt andet på din og din partners folkeregisteradresser, hvor ofte din partner overnatter hos dig, og om han eller hun bidrager til din økonomi eller din husførelse i øvrigt. Hvis I er gift, men en af jer, eller I begge, flytter på plejehjem, kan I efter en konkret vurdering fra kommunen få pension som enlige. Du skal derfor tage kontakt til din kommune for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny samlever.
Friplads
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
HVAD ER FRIPLADS?
Hvis din husstand har en lav eller moderat indkomst, kan du få lov til at betale mindre, for at få dine børn passet i kommunens dagtilbud. Økonomisk fripladstilskud kan bevilges i forbindelse med børns ophold i daginstitution, dagpleje, skolefritidsordning, klub og institutioner og privatinstitutioner.
HVORDAN VED JEG, OM JEG ER BERETTIGET TIL AT MODTAGE FRIPLADS?
Hvis din aktuelle husstandsindkomst samlet er på under 177.600 kr. pr. år (2019), berettiger det til 100 % økonomisk friplads. En samlet aktuel husstandsindtægt på mellem 177.601 kr. og 551.699 kr. pr. år (2019) berettiger til delvis økonomisk friplads. Er der mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes de nævnte indtægtsgrænser med 7.000 kr. (2019) for hvert barn ud over det første. Ændres børnetallet i hjemmet, kontaktes pladsanvisningen i den pågældende kommune, så indtægtsgrænsen kan blive ændret. Som enlig forsørger forhøjes den økonomiske fripladsgrænse med 62.139 kr. (2019).
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ FRIPLADS?
Du er berettiget til en friplads, så længe du opfylder de økonomiske betingelser. Du har derfor pligt til straks at underrette pladsanvisningen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold af betydning for retten til fripladstilskud – herunder ændringer af de familiemæssige forhold i husstanden.
ÆNDRES MIN ADGANG TIL FRIPLADS HVIS JEG ER GIFT ELLER SAMLEVENDE?
Din adgang til en friplads er beregnet ud fra en samlet husstandsindkomst. Hvis du er gift eller lever i et samlivsforhold med en anden person, sker der sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, beregnes fripladstilskud på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.
Barnets eventuelle egne indtægter tæller ikke med i beregningen af husstandsindkomsten.
HVORDAN SØGER JEG OM FRIPLADS?
Du kan ansøge om friplads digitalt med NemID under digital pladsanvisning på www.borger.dk, hvor du også vil kunne finde en vejledning i både brug af NemID samt hvordan man søge om friplads. Der skal kun sendes én ansøgning, selvom du har flere børn i daginstitution.
HAR JEG RET TIL FRAVÆR HVIS MIT BARN BLIVER AKUT SYGT?
Du har ret til fravær fra arbejdet, hvis dit barn bliver akut sygt eller kommer til skade. Men du har kun ret til løn under fraværet, hvis det står i din overenskomst eller kontrakt.
Ved akut opstået sygdom har den ene forælder ret til at holde fri fra arbejdet, hvis ens tilstedeværelse er tvingende nødvendig. Det gælder også, hvis dit barn kommer til skade i skole eller daginstitution.
Det er ikke nærmere bestemt i loven, hvad der skal forstås ved ”akut opstået sygdom”, som gør ens tilstedeværelse tvingende nødvendig. Men det skal normalt forstås sådan, at fraværet er af kort varighed, indtil du har kunnet tage andre forholdsregler i forhold til den akut opståede sygdom. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du giver din arbejdsgiver besked i så god tid som muligt, inden du skulle have mødt på arbejde.
HAR JEG RET TIL LØN PÅ BARNETS FØRSTE SYGEDAG?
Hvis du skal have ret til løn på dit barns første sygedag, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt eller af lokale regler på arbejdspladsen. Det kan også være, at du er omfattet af en overenskomst, der giver ret til løn på dit barns første sygedag.
Hvis du ikke har ret til løn på dit barns første sygedag, har din arbejdsgiver ret til at trække i lønnen, hvis du udebliver på grund af barnets sygdom.
TILSKUD HVIS MERE END ÉT BARN ER MELDT IND I DAGINSTITUTION?
Søskendetilskud ydes, hvis mere end ét barn i husstanden er tilknyttet en daginstitution. I så fald betales fuld pris for den dyreste plads, mens der betales 50 % af alle øvrige pladser. Betegnelsen søskende indbefatter biologiske søskende, søskende gennem adoption og sammenbragte børn med ophold i hjemmet.
HVAD HVIS MIT BARN ER NEDSAT FUNKTIONSEVNE?
Kommunen skal yde tilskud, hvis barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og af behandlingsmæssige grunde er placeret i et dagtilbud. Det kaldes et behandlingsmæssigt tilskud. I så fald vil forælderens/forældrenes restbetaling, efter eventuelle andre indberegnede tilskud, reduceres med 50%.
HVAD HVIS MIT BARN HAR BEHOV FOR SÆRLIGT SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD?
Kommunalbestyrelsen kan vurdere, at der ligger særlige sociale eller pædagogiske hensyn til grund for, at barnet er tilknyttet et dagtilbud, og at betalingen hertil vil være problematisk for forælderen/forældrene. I givet fald skal der ydes tilskud, et såkaldt socialpædagogisk fripladstilskud. Der vil i vurderingsprocessen kigges på barnets pasningsbehov, socialpædagogiske behov og forælderens/forældrenes rådighedsbeløb.
Der kan læses mere om tilskud til:
Økonomisk friplads
Søskendetilskud
Behandlingsmæssigt fripladstilskud
Socialpædagogisk fripladstilskud
I Bekendtgørelse om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven): www.retsinfo.dk
Førtidspension
Løbende ydelser til pensionister
HVAD ER FØRTIDSPENSION?
Førtidspension er en varig offentlig ydelse til din daglige forsørgelse. Man skal være mellem 18 år og op til folkepensionsalderen for at få bevilget førtidspension. Du har kun ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode. Det er din kommune, der skal bevillige dig førtidspension.
HVORDAN VURDERES DET, OM JEG ER BERETTIGET TIL FØRTIDSPENSION?
I det tilfælde, at en førtidspensionssag er opstartet efter d. 1. januar 2003, gælder nedenstående for din vurdering:
Om du er berettiget til førtidspension vurderes ud fra visse betingelser:
Du kan få førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat med minimum 2/3, og du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde på grund af din nedsatte arbejdsevne. Da der skal være tale om en varig nedsættelse af din arbejdsevne, er det ikke muligt at få førtidspension, hvis du alene mister din arbejdsevne i en periode.
Det er ikke muligt at få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er den sidste løsning.
Din sagsbehandler hos kommunen vurderer, om du kan få førtidspension og udarbejder i denne forbindelse en ressourceprofil på dig. Ressourceprofilen indeholder kort sagt en beskrivelse af, hvad du kan i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Kommunen ser på en lang række forhold som for eksempel din uddannelse, dine erfaringer fra arbejdsmarkedet, dit sociale netværk, dine ønsker til job og dit helbred.
Der er endvidere en række generelle betingelser, der skal opfyldes, før du kan tilkendes førtidspension:
Du skal f.eks. have dansk statsborgerskab, have boet i Danmark altid (ellers kan en brøkpension eventuelt komme på tale) og du skal være fyldt 18 år. Som udgangspunkt tildeles førtidspension dog ikke til borgere under 40 år, medmindre det er åbenbart, at der ikke er en erhvervsevne.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ UDBETALT SOM FØRTIDSPENSIONIST?
Du kan få udbetalt 226.500 kr. om året (2019) i førtidspension, hvis du er enlig, svarende til 8.875 kr. hver måned. Du skal betale skat af din førtidspension.
BLIVER MIN FØRTIDSPENSION MINDRE, HVIS JEG ER GIFT ELLER SAMLEVENDE?
Din udbetalte førtidspension er lavere, hvis du er gift eller har en samlever. Kommunen ser blandt andet på jeres folkeregisterregistrering, hvor ofte I overnatter hos dig, og om der er bidrag til din økonomi eller i form af praktiske opgaver i hjemmet. Kontakt kommunen for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny.
Grundsatsen for førtidspension, hvis du er gift eller har en samlever, er 192.528 kr. om året (2019) svarende til 16.044 kr. om måneden før skat.
HVOR MEGET MÅ JEG TJENE VED SIDEN AF MIN FØRTIDSPENSION?
Hvor meget du må tjene ved siden af din pension afhænger af din civilstatus:
Enlig:
Er du enlig, kan du have supplerende indtægter på op til 78.800 kr. årligt (2019), uden det påvirker din førtidspensions størrelse. Tjener du mere end dette, bliver din førtidspension sat 30 kr. ned for hver 100 kr. din samlede indtægt er højere end 78.800 kr. om året.
Hvis din partner er pensionist:
Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt have supplerende indtægter op til 125.000 kr. årligt (2019), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver sat 15 kr. ned, for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end dette beløb.
Din partners supplerende indtægter kan højst indgå med 387.400 kr. (2019).
Hvis din partner ikke er pensionist:
Er din partner ikke pensionist, skal kommunen se bort fra de første 196.728 kr. (2019) din partner tjener. Herefter kan i sammenlagt have supplerende indtægter på op til 125.000 kr. om året (2019), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver nedsat med 30 kr. for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end 125.000 kr. om året (2019).
Din partners indtægter kan højst indgå med 256.000 kr. (2019) i det samlede indtægtsgrundlag. Har din partner flere indtægter ud over dette beløb, påvirker det ikke din førtidspension.
KAN JEG KLAGE OVER ET AFSLAG OM FØRTIDSPENSION?
Du kan klage over kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sender de den videre til Ankestyrelsen.
Kontanthjælp
Månedlige ydelser til ledige – kontanthjælp
HVAD ER KONTANTHJÆLP?
Kontanthjælp er en offentlig ydelse til personer, som ekstraordinært ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, på grund af en indtruffen social begivenhed (f.eks. efter partners dødsfald eller i forbindelse med arbejdsløshed, skilsmisse, separation eller langvarig sygdom.
Man skal være tilmeldt jobcentret for at kunne få kontanthjælp, ligesom man skal modtage de jobtilbud og aktiveringsprojekter, der kommer. Gør man ikke det, mister man retten til kontanthjælp. Man kan heller ikke modtage kontanthjælp, hvis man har indtægter eller formue, som kan dække forsørgelsesbehovet. Formue er for eksempel penge og værdier, som let kan omsættes til penge –også ejendom, biler og sommerhuse anses som formue.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ KONTANTHJÆLP?
Du kan tidligst få udbetalt kontanthjælp en måned efter den første henvendelse til kommunen. Kontanthjælp er en midlertidig ydelsen, men du kan få udbetalt kontanthjælp, så længe du opfylder betingelserne for at modtage ydelsen.
KAN KOMMUNEN TRÆKKE I MIN KONTANTHJÆLP?
Kontanthjælp gives som en midlertidig ydelse indtil du kommer i arbejde igen. Derfor ”straffes” du med en lavere udbetaling, hvis du ikke følger de foranstaltninger, der har til formål at få dig i arbejde igen.
Hvis du fx. uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret, skal kommunen fratrække et beløb i din kontanthjælp for det antal dage, hvor du helt eller delvist er udeblevet, eller indtil du møder i jobcenteret (periode-sanktion).
Hvis du uden rimelig grund ophører med dit arbejde eller uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, bliver din kontanthjælp nedsat med et fast beløb (punkt-sanktion).
Hvis du uden rimelig grund afviser tilbud om aktivering eller du har gentagne udeblivelser af så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning, ophører din kontanthjælp.
HVORNÅR ER JEG BERETTIGET TIL AT MODTAGE KONTANTHJÆLP?
Du skal opfylde en række betingelser for at være berettiget til kontanthjælp:
Du skal være fyldt 18 år.
Du skal have meldt dig ledig i jobcentret.
Du må ikke have en ægtefælle (eller en samlever, hvis I begge er fyldt 25 år), der kan forsørge dig.
Du eller din ægtefælle/samlever må ikke have formue. Det er ud fra en betragtning om, at du så vil være i stand til at forsørge dig selv.
Formue omfatter fx penge og andre værdier, der let kan omsættes til penge – Ejendomme, biler og sommerhuse anses også som formue.
Der ses dog bort fra et beløb på op til 10.000 kr. pr. person.
Du skal have været ude for en social begivenhed, fx arbejdsløshed, sygdom eller samlivsophør, der gør, at du ikke længere kan forsørge dig selv eller din familie.
Dit behov for hjælp må ikke kunne dækkes gennem andre ydelser.
Hvis din ansøgning skyldes arbejdsløshed
Hvis din ansøgning om kontanthjælp skyldes arbejdsløshed, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at du skal møde op til samtaler, som kommunen indkalder til, tage imod rimelige tilbud om aktivering eller arbejde samt aktivt selv søge arbejde.
Hvis din ansøgning skyldes andre forhold end ledighed
Hvis din ansøgning skyldes andre forhold end ledighed, herunder hvis du er såkaldt ”ikke-arbejdsmarkedsparat”, skal du deltage i aktiviteter, der kan udvikle din arbejdsevne.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I KONTANTHJÆLP?
Størrelsen på din kontanthjælp afhænger blandt andet af:
Om du er over eller under 25 år
Om du har forsørgelsespligt over for børn.
Kontanthjælp udbetales en gang om måneden, og du skal betale skat heraf.
Satser for kontanthjælp
Du kan se alle satserne for kontanthjælp her.
ER DET KOMMUNEN, SOM UBETINGET KAN BESTEMME, HVOR JEG SKAL AKTIVERES OG ARBEJDSPRØVES?
Aktivering
Målet med aktivering er, at du hurtigst muligt kommer i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Det er jobcenteret, der sammen med dig fastsætter aktiveringen, herunder det ugentlige timetal og varigheden af aktiveringen.
Betingelser for aktivering
Betingelserne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er forskellige, alt efter om du er over eller under 30 år.
Over 30 år:
Hvis du er over 30 år og modtager kontanthjælp, har du pligt til at tage imod et tilbud om aktivering senest, når du har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder.
Under 30 år:
Hvis du er under 30 år og modtager kontanthjælp, skal du tage imod et tilbud om aktivering senest, når du har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 13 uger.
Under 25 år:
Hvis du er under 25 år og modtager kontanthjælp, har du pligt til at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre, hvis du ikke allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis du ikke har forsørgerpligt, og hvis du er i stand til at tage en uddannelse.
Løntilskud
Månedlige ydelser til syge eller folk der arbejder på særlige vilkår
HVAD ER LØNTILSKUD?
Løntilskud betyder, at kommunen og din arbejdsgiver deles om at betale din løn. Formålet er at genoptræne eller styrke dine kvalifikationer og på den måde være en genvej til fast arbejde.
Eksempel:
Du bliver tildelt løntilskud på 75 kr. i timen. Får du herefter et arbejde, hvor du tjener 150 kr. i timen, vil 75 kr. af din løn blive betalt af arbejdsgiver, og 75 kr. betales af kommunen. Du bliver dermed en billigere arbejdskraft og på den måde mere attraktiv for en arbejdsgiver.
Samtidig får arbejdsgiveren en mulighed for at ”se dig an”, inden du eventuelt ansættes på normale vilkår.
HVAD SKAL JEG GØRE HVIS JEG GERNE VIL I LØNTILSKUD?
Det er dit lokale jobcenter, der træffer afgørelse om løntilskud. Du skal derfor kontakte din sagsbehandler ved jobcenteret og forhøre dig om mulighederne for, at netop du kan blive ansat med løntilskud.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ LØNTILSKUD?
Løntilskud kan gives i op til 1 år. Typisk gives det dog for 1 måned af gangen.
Har du en begrænsning i arbejdsevnen, kan løntilskud gives i mere end 1 år.
HVORDAN VED JEG, OM JEG ER BERETTIGET TIL LØNTILSKUD?
Løntilskud kan gives til:
Ledige, der modtager dagpenge
Personer, der modtager kontanthjælp
Personer, der modtager sygedagpenge
Personer med begrænsning i arbejdsevnen
Personer, der modtager førtidspension
Personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed har været ledige i 2 år efter uddannelsens afslutning.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse
Det er også et krav, at du har været ledig i 6 måneder. Kravet om ledighed i 6 måneder gælder dog ikke, hvis:
Du er over 50 år
Du er enlig forsørger
Du ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau
Du har et handicap
Du har begrænsning i arbejdsevnen.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ I LØN, NÅR KOMMUNEN SAMTIDIG BETALER LØNTILSKUD?
Ved private arbejdsgivere:
Lønnen skal være overenskomstmæssig eller svare til det, de andre modtager, som udfører samme arbejde.
Ved det offentlige:
Lønnen skal være overenskomstmæssig, dog maksimalt 127,90 kr. i timen (2019) + feriegodtgørelse, ferietillæg og søgnehelligdagsbetaling.
Revalidering
Månedlige ydelser til syge eller folk der arbejder på særlige vilkår
HVILKE BETINGELSER SKAL JEG OPFYLDE FØR JEG KAN TILKENDES REVALIDERING?
Det er muligt at få revalidering, hvis dine arbejdsevner er begrænsede af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe dig til at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Det afgørende er, hvordan begrænsningerne i dit konkrete tilfælde påvirker arbejdsevnen, og derfor kan der ikke opstilles faktorer, der i sig selv kan berettige én til revalidering.
Dog er der et par betingelser, som skal opfyldes, for at du kan tilkendes revalidering:
Din arbejdsevne skal være begrænset, og der skal være en realistisk mulighed for, at revalideringen helt eller delvist kan føre til selvforsørgelse.
Kommunen skal desuden vurdere, at andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at bringe dig tilbage i job, da dette ellers vil medføre, at du ikke er berettiget til revalidering. Derfor skal du også anvende de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger, hvis du ønsker uddannelse, omskoling eller lignende.
Ønsker du revalidering, skal du henvende dig til kommunen, som også har pligt til at vejlede om reglerne.
Sygedagpenge
Månedlige ydelser til syge eller folk der arbejder på særlige vilkår
HVORNÅR ER JEG BERETTIGET TIL SYGEDAGPENGE?
Hvis du bliver syg og du er lønmodtager uden ret til fuld løn under sygdom, selvstændig erhvervsdrivende, ledig med ret til dagpenge eller hvis du har pådraget dig en arbejdsskade, så er du berettiget til sygedagpenge. Dog skal lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende have haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, for at være berettigede til sygedagpenge.
For at være berettiget til sygedagpenge skal du betale skat og bo i Danmark, og du skal være ude af stand til at arbejde som følge af sygdom eller arbejdsskade. Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du tegne en forsikring og dermed sikre dig sygedagpenge i de første to uger af en sygeperiode. For andre udbetales sygedagpenge fra 1. fraværsdag
Dagpenge og sygedagpenge er i øvrigt to helt forskellige ting, så pas på med at komme til at forveksle dem.
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ SYGEDAGPENGE – OG KAN DENNE PERIODE FORLÆNGES?
Sygedagpenge ophører som udgangspunkt, når du har modtaget sygedagpenge i 52 uger i de forudgående 18 måneder. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge naturligvis ophøre på det tidspunkt, hvor du bliver arbejdsdygtig igen, fordi du ikke er syg længere. I særlige tilfælde kan perioden på 52 uger forlænges fx ved udsigten til, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller hvis du er sygemeldt som følge af uhelbredelig livstruende sygdom.
HVORDAN SYGEMELDER JEG MIG?
Som lønmodtager skal du sygemelde dig til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre andet er fastsat i et personalecirkulære. En for sen sygemelding udskyder retten til sygedagpenge.
Hvis der er ret til sygedagpenge fra kommunen, skal sygefraværet anmeldes til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Samtidig skal arbejdsgiveren anmelde sygefraværet digitalt til kommunen. Er du selvstændig erhvervsdrivende skal du sygemelde dig digitalt til kommunen senest 3 uger efter den 1. fraværsdag.
ER UDBETALINGEN AF MINE SYGEDAGPENGE AFHÆNGIG AF, AT JEG MØDER OP I JOBCENTRET/VED KOMMUNEN?
Ja, det er den. Kommunen foretager løbende opfølgning af sygefraværet – mellem hver fjerde uge og hver tredje måned – for at sikre en fastholdelse til arbejdsmarkedet. Ved disse løbende opfølgninger afholder kommunen som udgangspunkt en individuel personlig samtale. Hvis sygdommen er til hinder for en individuel samtale, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller pr. brev. Retten til sygedagpenge bortfalder, hvis du ikke deltager i kommunens opfølgning.
HVOR MEGET KAN JEG FÅ UDBETALT I SYGEDAGPENGE?
Det højeste sygedagpengebeløb udgør kr. 4.460,00 pr. uge / kr. 120,54 pr. time (for 2021).
Hvis du skal have ret til den maksimale sats, skal din løn være højere end dette efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis din løn er lavere, vil din sygedagpengetakst også blive lavere.
Kommunen beregner dine sygedagpenge ud fra din gennemsnitlige indkomst i dit nuværende ansættelsesforhold. Kommunen bruger indkomsten i de seneste tre afsluttede kalendermåneder forud for din 1. fraværsdag.
KAN JEG KLAGE OVER EN AFGØRELSE VEDRØRENDE SYGEDAGPENGE?
En afgørelse truffet af kommunen efter Sygedagpengeloven kan du klage over til Ankestyrelsen. Du skal klage til din egen kommune senest 4 uger fra afgørelsen. De sender herefter klagen videre til Ankestyrelsen.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ AT VÆRE SYGEMELDT I A-KASSEN, OG HVIS DU IKKE ER MEDLEM?
Hvis du er sygemeldt som ledig og medlem af en a-kasse, har du ret til sygedagpenge fra kommunen. Hvis du er sygemeldt som ledig, men ikke medlem af en a-kasse, vil du kun have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis du opfylder kravet om en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, fx hvis du har været beskæftiget i 13 uger før fraværet med mindst 120 timer, er ansat i fleksjob, har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er i lønnet elevpraktik.
SKAL JEG I AKTIVERING, NÅR JEG ER SYGEMELDT?
Kommunen kan forlange, at den sygemeldte under sygdomsforløbet skal aktiveres, hvis aktiveringen sikrer en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Aktiveringen må dog ikke hindre behandlingen af sygdommen eller forværre sygdommen. Aktiveringen under sygdomsforløbet kræver, at du er berettiget til sygedagpenge.
EN 
DA