Det kan være svært at stå i en situation, hvor du/I overvejer at gå fra hinanden. Der er mange ting, I skal tænke på og tage beslutninger om. Neden for har vi derfor samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om separation og skilsmisse. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan muligvis være anderledes i din konkrete situation.
Separation kan betragtes som en ”prøveskilsmisse” eller betænkningstid, idet ægteskabet ikke ophører ved separation. En separation kan derved godt bringes til ophør på en ganske uformel måde ved, at parterne genoptager eller fortsætter samlivet.
Hvis du er separeret, er du stadig gift, og du kan derfor ikke indgå et nyt ægteskab. Ved separation suspenderes dog de fleste af ægteskabets retsvirkninger, idet et eventuelt formuefællesskabet ophører, du har ikke længere ret til at arve efter din ægtefælle, samt har du ikke længere forsørgelsespligt overfor din ægtefælle.
En ægtefælle har en ensidig ret til separation, uanset om den anden ægtefælle er enig. Det er ikke nødvendigt at fremføre en grund for ønsket om separation, og det eneste krav er, at det skal være ægtefællernes hensigt at følge separationen op med en egentlig ophævelse af samlivet. Det betyder, at hvis du og din ægtefælle har til hensigt fortsat at blive boende sammen, vil separation blive nægtet.
Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg / vi vil separeres?
Hvis du og din ægtefælle vil separeres eller skilles, skal der sendes en ansøgning til Familieretshuset.
Ansøgning skal ske digitalt. Hvis I ikke selv kan betjene internettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice, på biblioteket og i Familieretshuset.
I kan blive skilt uden separation, hvis I er enige om det. Hvis I ikke er enige, kan I normalt første blive skilt, når I har været separeret i seks måneder.
Det er Familieretshuset, der behandler jeres anmodning om separation eller skilsmisse. I kan finde anmodningen på Familieretshusets hjemmeside, www.familieretshuset.dk. I har også mulighed for at søge om separation eller skilsmisse direkte på Familieretshusets hjemmeside, ved brug af jeres NemID. Der er et gebyr ved anmodning om separation eller skilsmisse, som skal være betalt, førend Familieretshuset kan behandle jeres anmodning.
Hvis I er enige
Hvis I er enige om at blive separeret eller skilt samt en række andre vilkår, herunder om der skal betales ægtefællebidrag/underholdsbidrag og hvor længe, og om hvem der skal blive boende i en eventuel lejebolig, kan Familieretshuset uden videre lave jeres separations- eller skilsmissebevilling.
Hvis I ikke er enige
Hvis I derimod ikke er enige om en række vilkår, kan I tilvælge en vilkårsforhandling i Familieretshuset. En vilkårsforhandling koster 1.000 kr. udover det gebyret på 900 kr. Fravælger I dette, kan Familieretshuset på trods heraf beslutte, at I skal til møde i Familieretshuset. I det tilfælde bliver I ikke opkrævet 1.000 kr.
Kan I på trods heraf ikke blive enige, skal Familieretshuset sende sagen i byretten, hvor en dommer bestemmer vilkårene for separation eller skilsmissen.
Hvis I er uenige om at blive skilt, kan I alligevel blive skilt uden forudgående separation, såfremt:
- Den ene part har været utro
- I har boet hver for sig i 2 år på grund af uoverensstemmelser
- Den ene part har begået grov vold mod dig eller dine børn
- Der foreligger bigami. Det vil sige, den ene af jer allerede er gift med en anden
- Den ene part har bortført jeres fælles barn til udlandet
Foreligger en af ovenstående grunde ikke, og I er uenige om at blive skilt, skal I have været separeret i 6 måneder, inden I kan blive skilt. Bliver I under separationen enige om at blive skilt, behøver I ikke vente 6 måneder, førend I kan anmode om skilsmisse.
Alle har ensidigt ret til separation. Det betyder, at du kan indsende separationspapirerne, selvom din ægtefælle ikke vil underskrive disse.
Hvis ikke I er enige om at blive skilt, har I mulighed for at blive skilt på trods heraf, såfremt I opfylder en af flere betingelser. Er ingen af disse opfyldt, kan I blive skilt, hvis I har været separeret i 6 måneder. Du kan altså godt indsende skilsmissepapirerne, selvom din ægtefælle ikke vil underskrive disse. Kan I ikke blive enige om en række vilkår, kan Familieretshuset sende jeres sag i byretten.
Fra 1. april 2019 er der kommet nye skilsmisseregler, hvor forældre med børn under 18 år først kan blive skilt efter en tre måneders refleksionsperiode.
Fra Statsforvaltningen til Familieretshuset
I medfør af de nye regler bliver Statsforvaltningen erstattet af Familieretshuset. Dette er den samlede indgang til systemet, hvor alle sager bliver inddelt i forskellige kategorier: Grønne sager er helt ukomplicerede, gule betegnes som ”mindre simple” og røde sager er de komplekse, som behandles af byretten.
Det nye skilsmissesystem medfører en ny afdeling inden for byretten, som kaldes Familieretten. Her vil en dommer træffe afgørelse i de komplekse sager, hvor konfliktniveauet er højt, og hvor der fx kan være problemer i form af vold eller misbrug. Familieretten kan også behandle sager, hvor den ene forælder vil ikke efterleve myndighedens afgørelse om fx samvær og tilbageholder barnet. Retten vil kunne træffe afgørelse om kortvarig frihedsberøvelse af en forælder, der tilbageholder barnet, sådan at barnet kan blive hentet af den anden forælder under en rolig afhentningssituation.
Familieretten har adgang til at sende sagen tilbage til ny behandling i Familieretshuset. De vil kunne pålægge forældre, der ikke følger en afgørelse, tvangsbøder, som er indkomstbestemte. Familierettens afgørelser vil kunne ankes til landsretten.
Refleksionsperioden på 3 måneder
Refleksionsperioden begynder fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset har modtaget anmodningen. Denne periode er en ”tænkeperiode”, hvor forældrene bl.a. skal gennemgå et digitalt kursus (Samarbejde Efter Skilsmisse), som er obligatorisk for alle. Såfremt kurset ikke gennemgås, kan man ikke blive skilt.
Undtaget fra denne refleksionsperiode er skilsmisser pga. vold. I refleksionsperioden vil forældre og børn blive tilbudt rådgivning, hvor forældrene får hjælp til at forstå bruddets betydning for deres barn/børn. Dette tilbud gives også, når der sker brud i familier, hvor forældrene ikke er gift, men har børn sammen.
Når refleksionsperioden er ovre, skal forældrene inden for én måned bekræfte, at de stadig ønsker at blive skilt og er enige om det.
Den nye børneenhed
Der bliver indført en særlig børneenhed, som skal hjælpe de børn, der har brug for en voksen at snakke med eller spørge til råds. Enheden vil bestå af børnesagkyndige, der sørger for, at børnene inddrages tidligt og så skånsomt som muligt i forløbet.
Delt bopæl
Med de nye regler vil der også være mulighed for forældrene at aftale delt bopæl, således at forældrene begge er bopælsforældre. Dette anmeldes til Familieretshuset, som registrerer det i CPR. Forældre med fælles forældremyndighed og status som bopælsforældre skal som udgangspunkt modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver.
Hvis der var fælleseje under jeres ægteskab, skal der som udgangspunkt ske en opgørelse og deling af jeres fælles bo ved en skilsmisse, et såkaldt skifte.
Har I aftalt særeje, skal dette holdes uden for bodelingen. Det er alene jeres delingsformue (tidligere: fælleseje), der skal deles ved et skifte.
Fællesboet opgøres ved, at I hver især opgør jeres aktiver og fratrækker jeres gæld. Resultatet er jeres bodel. Fælleseje er ikke det samme som sameje, idet fælleseje blot betyder, at I hver beløbsmæssigt har ret til halvdelen af jeres samlede aktiver. Det betyder, at I har fortrinsret til hver jeres aktiver, og at I blot skal ende ud med en bodel hver, der beløbsmæssigt opgjort er ens. Har I købt en genstand i sameje, har ingen af jer fortrinsret hertil, og halvdelen medtages i hver af jeres bodel. Det samme gør sig gældende for gæld, som I begge hæfter for.
Aktiver, der er jeres børns, skal ikke indgå i bodelingen.
To former for skifte – offentligt eller privat
Offentligt skifte:
Vælger I et offentligt skifte, er det Skifteretten, der står herfor. Det er nok, at en af jer ønsker et offentligt skifte. Skifteretten antager oftest en advokat, der kan bistå i forbindelse med skiftet. Ved et offentligt skifte skal I betale en retsafgift til Statskassen på 2% af formuemassen, samtidig skal der betales for omkostningerne i forbindelse med bobehandlingen, herunder salær til den, Skifteretten antager til at bistå. Jeres aktiver bliver vurderet af Skifteretten, og I skal opgøre jeres gæld. I har mulighed for at få fri proces i forbindelse med et offentligt skifte.
Privat skifte:
Ved et privat skifte er det jer som ægtefæller, der indgår aftale om delingen af jeres fællesbo, en bodelingsoverenskomst. Ved et privat skifte skal I ikke svare nogen retsafgift til det offentlige, og I skal ikke indsende en boopgørelse til Skifteretten. Langt de fleste vælger i dag et privat skifte.
Når det skal vurderes, hvorvidt du er berettiget til at modtage ægtefællebidrag/underholdsbidrag, er der særligt fire 4 momenter, der indgår i vurderingen:
- Dit behov for at modtage bidrag
- Din ægtefælles evne til at betale bidrag
- Jeres ægteskabs varighed
- Dit behovet for støtte til uddannelse og lignende
Det skal understreges, at disse momenter alene er vejledende og ikke udtømmende. Det vil sige, at der ved vurderingen også kan blive lagt vægt på andre momenter, og det er derfor svært at give et præcist svar på, hvornår du er berettiget til at modtage bidrag, idet dette i høj grad afhænger af din konkrete situation.
Som hovedregel er du ikke berettiget til at modtage bidrag, hvis jeres ægteskab alene har varet 2-3 år eller mindre.
Hvis du er udlænding og derfor ikke taler så godt dansk, kan dette medtages i vurderingen, idet du i så fald kan have et behov for økonomisk hjælp til at kunne skabe en ny tilværelse i Danmark.
Et ægtefællebidrag/underholdsbidrag er kønsneutralt. Det betyder, at bidraget ikke er betinget af dit køn.
Hvis I er enige om, at der skal betales bidrag i forbindelse med en separation eller skilsmisse, kan Familieretshuset hjælpe jer med at blive enige om en aftale, herunder i hvor lang en periode der skal betales bidrag. I kan søge Familieretshuset om at fastsætte, hvor meget der skal betales i bidrag. Kan I ikke blive enige om, hvorvidt der skal betales bidrag og i hvor lang en periode, skal retten afgøre spørgsmålet.
Hvis din eller din tidligere ægtefælles indtægt har ændret sig på en sådan måde, at du ikke længere mener, din tidligere ægtefælle er berettiget til at modtage bidrag, kan du kontakte Familieretshuset. Familieretshuset tager herefter stilling til, om størrelsen af bidraget skal ændres, eller om bidraget helt skal bortfalde.
Pligten til at betale bidrag bortfalder automatisk, hvis den bidragsberettigede bliver gift igen og ved den ene ægtefælles død. Pligten bortfalder også, hvis den bidragsberettigede har et sådan personligt og økonomisk forhold til en anden, at det vil være urimeligt, hvis denne fortsat skulle oppebære bidraget.
Det er muligt at modtage ægtefællebidrag/underholdsbidrag under ægteskabet, såfremt din ægtefælle ikke opfylder din forsørgelsespligt. Du kan søge herom ved Familieretshuset.
Ved en bosondring ophæves formuefællesskabet, mens ægteskabet stadig består og uden der foreligger separation. Bosondring kan ske efter begæring fra den ene ægtefælle. Formålet med bosondring er blandt andet at give en ægtefælle mulighed for at få gennemført et skifte, mens der stadig er midler i behold hos den anden ægtefælle.
Derudover giver en bosondring mulighed for, at al formue, der tilfalder ægtefællen efter indgivelsen af en begæring om bosondring, samt hvad der ved bosondringen tildeles ægtefællen, er fuldstændig særeje. Med andre ord etableres der fuldstændig særeje ved en bosondring.
En ægtefælle kan kræve bosondring, den anden ægtefælle ved uforsvarlig råden har misbrugt sin rådighed over fællesejet og derved i væsentlig grad har formindsket sin del af fællesboet eller fremkaldt fare for en sådan formindskelse. Derudover kan en ægtefælle kræve bosondring, hvis den anden ægtefælle har ophævet samlivet ulovligt, og begæringen om bosondring indgives inden 1 år efter samlivets ophævelse.
En ægtefælle kan forlange en godtgørelse for det misbrug, den anden ægtefælle har påført fællesejet.
Genoptages samlivet, bortfalder det ved bosondringen etablerede fuldstændige særeje ikke automatisk. En sådan ophævelse kan ske ved en særejeophævelsesægtepagt.
Når jeres fælles bo skal skiftes, har I både mulighed for at vælge et privat eller et offentligt skifte. Vælger I et privat skifte, har I mulighed for at lave bodelingen uden hjælp udefra. I har også den mulighed at antage en advokat, der kan være behjælpelig i forbindelse med bodelingen.
Vælger I et offentligt skifte, varetager Skifteretten bodelingen. I skal i så fald betale en retsafgift på 2% af formuemassen, samtidig skal I betale omkostningerne i forbindelse med behandlingen.
Det kan være svært at få hverdagslivet til at fungere normalt efter en separation eller skilsmisse. Det er en stor omvæltningen for børn, at deres mor og far ikke længere skal bo sammen.
I har mulighed for at få rådgivning herom i forbindelse med en separation og skilsmisse, således atI kan tackle situationen bedst muligt, herunder sørge for de bedste rammer for jeres børn. Det er i den forbindelse vigtigt, at I opretholder et godt samarbejde.
I har også mulighed for at komme på kurser, hvor I kan blive undervist i, hvordan I bedst kommunikerer efter en separation eller skilsmisse. Dette kan være til stor gavn for både for jeres børn og jer selv. Kurserne udbydes af Center for Familieudvikling med støtte fra Familiestyrelsen.