Det er en dejlig tid, når man vælger at flytte sammen eller at blive gift. Mange glemmer dog, at samliv og ægteskab kommer med forskellige rettigheder og pligter. F.eks. arver I automatisk efter hinanden, når I bliver gift, I har pligt til at forsørge hinanden, og I skal dele jeres ting, hvis I går fra hinanden. Er I derimod samlevende, arver I ikke automatisk efter hinanden, og den, der har købt jeres ting, kan tage tingene med sig, hvis I går fra hinanden. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for ægteskab og samliv. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.