Udsættelse

 

Vi har som samfund ikke råd til, at antallet af borgere, der bliver sat på gaden, stiger hvert år, hvorfor problematikken herom længe har været en vigtig mærkesag for Den Sociale Retshjælp.

 

Vores arbejde – status

Udsættelser er et stigende problem i dagens samfund, og det er noget Den Sociale Retshjælp gerne vil gøre noget ved.

 

Allerede tilbage i 2011 deltog vi i samrådet om udsættelser i beskæftigelsesudvalget og udsendte herefter flere politiske henvendelser som opfølgning på de svar og diskussioner som samrådet medførte.

 

I øjeblikket arbejder Den Sociale Retshjælp for at få hjemmesiden ”bliv i din bolig” op at køre. Hjemmesiden skal hjælpe udsættelsestruede borgere med at få styr på deres rettigheder og handlemuligheder.


Hvorfor er udsættelser en mærkesag for DSR?

Vi oplever, at den primære årsag til, at nogen ender i en udsættelsessag, primært er en kombination af en lav indkomst og en stor gæld, hvilket ofte er et udtryk for, at en pågældende borger ikke har styr på sin økonomi. Der er også ofte forvirring hos kommunerne, om hvilke muligheder der er for at tildele en udsættelsestruet borger enkeltydelse.

 

Hvis en udsættelsestruet lejer ikke tildeles enkeltydelser af kommunen, til at betale den skyldige restance, kan det få altafgørende betydning for borgeren.

 

Der skal naturligvis sættes nogle klare regler for, hvornår kommunerne kan tilbyde enkeltydelser til udsættelsestruede lejere, men først og fremmest er det vigtigt at forhindre, at borgeren bliver udsat af sin bolig, hvorefter det da er nødvendigt at hjælpe borgeren, så denne ikke på et senere tidspunkt, står i samme situation igen. Den eneste måde at gøre det på, er at hjælpe borgeren med at få styr på sin økonomi – f.eks. igennem gratis gældsrådgivning.

 

 

 

Status på mærkesag:

 

PASSIV

 

Relevante dokumenter vedrørende mærkesagen:


Politisk henvendelse 
til Beskæftigelsesudvalget

 

Politisk henvendelse til beskæftigelsesministeren

 

Politisk henvendelse til minsteren for by, bolig og landdistrikter

Aarhus: Augustenborggade 2 –  8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C –  2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk