Sanktioner ved udeblivelse fra afsoning

I februar 2011 fremsatte Dansk Folkeparti et lovforslag om at skærpe straffen for dømte der udebliver fra afsoning. Skærpelsen skulle bestå i, at det antal dage, som den dømte udebliver for afsoning skulle lægges oven i den allerede afsagte fængselsdom.

Vores arbejde - status

Forslaget blev forkastet i maj 2011 med 19 (DF - LA) stemmer for og 89 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL) i mod forslaget, og sagen er derfor afsluttet. Den Sociale Retshjælp fremsatte i sin tid følgende indvendinger mod forslaget ved en politisk henvendelse til alle retsordførere, medlemmer af retsudvalget og justitsministeren:

Hvorfor var sanktioner ved udeblivelse fra afsoning en mærkesag for DSR?
Den Sociale Retshjælp er enig i, at det er problem, at mange dømte udebliver fra deres afsoning, da det koster samfundet ressourcer, at politiet skal opsøge og/eller eftersøge dømte, der udebliver fra afsoning. Derudover er det også et problem med det ekstra administrative arbejde, da det i forvejen er vanskeligt at fastlægge tidspunkt og afsoningssted, da det er et puslespil at planlægge og koordinere de forskellige dømtes afsoningstidspunkter- og steder, da både fængsler og arresthuse er overbelagte.


Men gruppen af dømte i Danmark udgør en blandet flok; dømte kan være ressourcestærke borgere, der bevist vælger at udeblive fra afsoning, men det kan også være socialt udsatte borgere, der ikke har stabil adgang til post og som, hvis de har, ikke magter at åbne afsoningsbrevet blandt de mange andre breve fra kreditorer, fogedretten, kommunen. Deres tilværelse kan også være præget af så stor ustabilitet, at de ikke har har en folkeregisteradresse eller fast bopæl.


Dette er et problem, da man modtager meddelelsen om afsoningstidspunktet per brev. Efter gældende lovgivning, skal indkaldelsesbrevet blot være nået frem til den dømtes opgivende adresse mindst 30 dage før afsoningsdatoen. At brevet er nået frem kan kriminalforsorgen sandsynliggøre, ved at henvise til deres sædvanligt pålidelige procedure for afsendelse af post. Meddelelsen behøver altså ikke at komme til den dømtes kendskab. Flere udebliver altså ikke med fuldt overlæg, men fordi de simpelthen ikke har styr på hvornår de skal møde op. For ressourcestærke borgere kan indkaldelsesfristen på mindst 10 dage være en kort frist til at planlægge afsoningstiden.


I en situation, hvor arresthusene og fængsler er overbelagte, og hvor udgifterne til fængselsvæsenet stiger er det ikke hensigtsmæssigt at skærpe straffen for udeblivelse med en længere afsoningstid


Den Sociale Retshjælp mener, at man skal se nærmere på hvordan man orientere. Det er problematisk, at Kriminalforsorgen ikke undersøger, om vedkommende har fået en folkeregisteradresse. Vi mener, at man skal indarbejde en adgang for dispensation såfremt den dømte kan dokumentere, at brevet med meddelelsen om afsoningstidspunktet ikke er kommet vedkommende til kendskab eller ikke er blevet afsendt.  

Status på mærkesag:

 

AFSLUTTET

 

Relevante dokumenter vedrørende mærkesagen:

 

Politisk henvendelse til retsordførerne, Retsudvalget og Justitsministeren

Aarhus: Augustenborggade 2 –  8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C –  2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk