Rådgivningsteamet


Rådgivningsteamet er et samarbejde med Center for Myndighed i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne,

under Socialforvaltningen i Aarhus kommune, og fokuserer på opsøgende arbejde i form af besøg

på udvalgte bosteder for at yde gældsrådgivning til socialt udsatte borgere med en kombination af

lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb. Pr dags dato besøger Rådgivningsteamet Center for

Myndighed (Aarhus), Østervang, Tre Ege (Centre for Forsorg og Specialiserede Indsatser) samt

Nordbyen og Malmøgade (Center for Akut- og Opsøgende indsatser). Gældsmanagerne i teamet

besøger bosteder og væresteder intensivt, idet disse borgere ofte har brug for løbende rådgivning,

hvorfor besøgene sker med 1-4 ugers mellemrum.


DSRF har forpligtet sig til at bistå ansatte med at yde rådgivning til egne borgere samt gældsrådgivning

på trin 1-3. Gældsrådgivningstrinene er en skala fra hjælp til selvhjælp på isolerede områder

til helhedsorienteret rådgivning og decideret sagsbehandling. På trin 1 modtager klienten konkret

økonomisk rådgivning mundtligt. Trin 2 er en udvidelse af hjælp til selvhjælp princippet, men kan

også indeholde lettere assistance fra gældsmanagerens side, eksempelvis udarbejdelse af husholdningsbudget.

Klienten skal dog som udgangspunkt stadig selv tage kontakt til kreditorer på baggrund

af grundig vejledning og instrukser. På trin 3 foregår den udvidede rådgivning og økonomiske sagsbehandling

med en helhedsorienteret tilgang, således der tages hånd om alle klientens økonomiske

problemstillinger; dvs. totaladministration og administration af klientens passiver. Sager på trin 3 henvises

ikke, medmindre klientens problemer ligger uden for DSRFs kompetenceområde, eksempelvis

hvis det er nødvendigt at inddrage en advokat.


Socialt udsatte og særligt sårbare borgeres mulighed for at modtage gældsrådgivning er som følge

af dette genoptagede samarbejde stærkt forbedrede.

Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk