Nyheder 2021 


Maj

Messe med finansuddannelserne UCN i Aalborg 

Semestrets sidste messe blev, som vilkåret er, afholdt online. 

Formatet havde hos UCN karakter af "rigtig" messe, hvor de studerende kunne komme forbi, når der var ledigt. Lige bortset fra, at vi manglede reklamebolcher og mødet ansigt til ansigt, var det næsten som "i de gode gamle dage".

Nysgerrige studerende spurgte ind til opgaver og vilkår hos DSRF, og messen resulterede i flere ansøgninger fra gode kandidater. 

April 

Internationale IT-teknologer fra EAAA

6. april deltog DSRF i onlinemesse for internationale IT-teknologer fra EAAA. Få studerende og stort behov for praktikanter gjorde, at messen var sat op med de studerende som værter og virksomhederne som gæster. Det var interessant at skulle pitche DSRFs praktikantbehov på få minutter og det skabte en meget nærværende dialog med de studerende. 


Spørgelystne finansøkonomer

7. april deltog DSRF i onlinemesse for finansøkonomerne på EAAA. De studerende var spørgelystne og aktive og havde stor glæde af at tale med en nuværende gældspraktikant. Både uddannelsesstederne, de studerende og DSRF er ved at være trænede i formatet, og selvom alle er enige om, at det personlige møde kan noget ekstra, er det stadig en rigtig god måde at få en fornemmelse af praktiksted og praktikant. 


En travl dag 

21. april deltog DSRF i Karrieredag for finansøkonomer på EAAA. Denne karrieredag havde rigtig mange studerende tilmeldt og var derfor en travl, men givende dag. Efterfølgende har DSRF modtaget flere kvalificerede praktikansøgninger til foråret 2022 og må derfor siges at have været en succes.


Finansbachelorer langvejs fra

22. april deltog DSRF i online Karrieredag for Finansbachelorer på IBA i Kolding. Mange spørgelystne og reflekterede studerende, som udviste stor interesse for DSRF og de praktikmuligheder, vi tilbyder. Vi fik rigtig mange gode tilbagemeldinger af både arrangør og studerende. 


Marts 

18. marts deltog DSRFs HR i online karrieredag med DANIA Silkeborgs finansøkonomer. 

Onlineformatet kan ikke erstatte det personlige møde, men de studerende er vant til måden at mødes på. Spørgelysten var stor og der var mange gode dialoger. 

Tilrettelæggelsen af karrieredagen var fejlfri, og det var interessant også at høre de andre oplægsholderes input. 



Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk