Kontanthjælpsreformen

Regeringen indgik d. 18. april 2013 en politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. Lovforslaget, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget d. 28. juni 2013 og trådte i kraft d. 1. januar 2014.

 

Hvorfor var kontanthjælpsreformen en mærkesag for DSR?

Særligt indførelsen af uddannelseshjælp og forsørgerpligten for samlevende vil skabe store udfordringer for vores i forvejen ofte økonomisk pressede klienter. 

 

På nuværende tidspunkt er der allerede mangel på billige almene boliger, og med reformen kan vi kun forvente at efterspørgslen stiger. For kontanthjælpsmodtagerne under 30 år kan reformen endvidere betyde, at disse får endnu sværere ved at finde en bolig indenfor deres økonomiske råderum. Dette vil især også ramme de tidligere indsatte. 

 

Kontanthjælpsreformens bestemmelse om at indføre gensidig forsørgerpligt for samlevende vil udbrede en allerede eksisterende problematik om vurdering og kontrol af samliv indenfor den offentlige forvaltning, til at omfatte endnu flere borgere. 

 

Reformen kan medføre en række negative sociale konsekvenser. Manglende bolig eller en presset økonomisk situation kan virke hæmmende for motivationen og de personlige ressourcer til for eksempelvis at studere, hvilket kan betyde, at reformen, mod sin hensigt, gør det sværere at studere. Herudover vil risikoen for udsættelse af egen bolig stige. 

 

Igennem reformen vil problematikken om kontrol af samliv for enlige forsørgere nu også udbredes til samlevende, hvoraf den ene er på kontanthjælp. Vi vurderer, at dette lovforslag både vil skabe en problematisk situation for de samlevende, men vil derudover også være særdeles omkostningsfuldt for kommunerne at kontrollere. 

 

Alt i alt mener Den Sociale Retshjælp, at det som spares ved ændringerne i reformen, hurtigt er brugt igen på genhusning af borgere, der er blevet sat ud af deres bolig, udbetaling af enkelt ydelser, kommunale kontrolindsatser og lignende. 

 

De negative konsekvenser som Den Sociale Retshjælp forudser at reformen vil få, kan muligvis kommes i forkøbet ved et tæt samarbejde mellem det offentlige og gældsrådgivningsorganisationerne, for at de pårørte borgere har mulighed for at få styr på deres økonomi. Den Sociale Retshjælp har informeret politikkerne om, at vi gerne vil bistå med udarbejdelse af værktøjer som hjemmeside eller informationsmateriale, som kan sikre borgerne bedst muligt. Da vi ikke alene kan hjælpe alle de borgere der rammes, får vi brug for et samarbejde med flere relevante parter for at sikre, at alle ramte borgere får kvalificeret rådgivning.


Status på problematikken d.19/02 2014

Den Sociale Retshjælp har fulgt udviklingen siden reformen trådte i kraft d. 1 januar, især hvad angår udannelseshjælpsordningen og den gensidige forsørgerpligt. Nedenfor er relevante udviklinger i sagen beskrevet.


Med den nye kontanthjælpsreform får unge under 30 år uden uddannelse, der af deres kommune er vurderet til at være uddannelsesparate, en såkaldt udannelseshjælp på 5.839 kr. om måneden (tilsvarende SU), denne uddannelseshjælp erstatter kontanthjælpen.


Hvis en borger bliver vurderet til ikke at være i stand til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, bliver vedkommende betragtet som aktivitetsparat og vil som aktivitetsparat modtage et ekstra aktivitetstillæg for at gennemføre aktiviteter der bringer dem tættere på, at kunne tage en uddannelse. Borgere der er vurderet som aktivitetsparate og som derfor modtager aktivitetstillæg vil i alt modtage et beløb tilsvarende den gamle kontanthjælp. 

Det økonomiske incitament for kommunerne i at vurdere flest muligt som udannelsesparate frem for aktivitetsparate, giver derfor bekymring for borgernes retssikkerhed.


En opgørelse fra beskæftigelsesministeriet har desuden vist at andelen af kontanthjælpsmodtagere under 30, der bliver vurderet som uddannelsesparate, svinger meget fra kommune til kommune. Den manglende standardisering for hvordan en kommune skal vurdere om en borger er uddannelses- eller aktivitetsparat, giver ligeledes bekymring omkring borgernes retssikkerhed.


Denne problemstilling har Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen dog også kaldt et retssikkerhedsmæssigt og social-politisk problem og Beskæftigelsesministeriet har derfor sendt en orienteringsskrivelse til kommunerne, som er blevet fulgt op af en bekendtgørelse (gældende fra d.17/02). Beskæftigelsesministeriet har ligeledes nedsat et taskforce, der skal hjælpe de kommunale sagsbehandlere.  Den Sociale Retshjælp glæder sig over at Beskæftigelsesministeriet skrider til handling og vi følger initiativets udvikling.


Den Sociale Retshjælp vil dog stadig understrege behovet for samarbejde mellem det offentlige og de sociale juridiske- og gældsrådgivninger, sådan at de borgere som reformen vedrører, får adgang til juridisk vejledning i hvordan reformen påvirker dem og økonomisk rådgivning i forhold til dem som får deres månedlige ydelse nedsat.

 

Se vores politiske henvendelser til højre for en uddybning af disse problematikker og vores løsningsforslag!



Status på mærkesag:

 

AFSLUTTET


Relevante dokumenter vedrørende mærkesagen:


Politisk henvendelse

vedrørende den nye Kontanthjælpsreform

Aarhus: Augustenborggade 2 –  8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C –  2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk