ID-tyveri


Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er antallet af ofre for identitetsmisbrug siden 2009 fordoblet. Næsten 50.000 danskere blev sidste år udsat for, at andre tilegnede sig deres personlige oplysninger og misbrugte disse oplysninger til fx at købe ting eller chikanere. Hos Den Sociale Retshjælp oplever vi fortsat, at klienter henvender sig, fordi de har en mistanke om, at deres identitet bliver misbrugt, men ikke ved, hvordan de skal forholde sig i den givne situation. Vi ser det derfor som en del af vores opgave at gøre opmærksom på dette problem.


Identitetstyveri er et ofte anvendt begreb, men i Danmark har det ingen juridisk definition. Vi kender pt ikke det præcise omfang af identitetstyveri i Danmark. I dag er det nemlig ikke ulovligt at stjæle en andens identitet. Det er først, når disse oplysninger misbruges, det bliver ulovligt og kan meldes til politiet. Identitetstyveri dækker både over ulovlig tilegnelse af en anden persons følsomme oplysninger, fx CPR-nummer eller bankoplysninger samt misbruget af disse oplysninger, fx ved optagelse af lån i en anden persons navn. Identitetstyveri kan både ske på internettet og i den fysiske verden. Typisk sker det med henblik på en økonomisk gevinst for gerningspersonen.



Vores arbejde  - status

Det er ikke første gang, at ID-tyveri har været en mærkesag for DSRF. Allerede tilbage i 2012 deltog Den Sociale Retshjælps Fond i Folketingets Retsudvalgs høring om identitetstyveri og henvendte os derefter til alle medlemmer af retsudvalget og retsordførere, som deltog i høringen og gav udtryk for de løsninger, vi synes, der skal til for at komme problemet til livs. Også i 2015 satte vi fokus på dette problem, da Den Sociale Retshjælps Fond deltog i en konference i Litauen om ID-tyveri.


Senest deltog juridisk leder hos Den Sociale Retshjælps Fond, Jeannette Gjørret, i DR-programmet Kontant – Svindlere Uden Ansigt, der blev sendt d. 16. august 2018. Her forklarede hun, hvordan identitetstyveri af ofrene opleves som et psykisk overgreb, og at det grundet ofrenes dårlige retsstilling udgør et samfundsmæssigt problem. Allerede dagen efter udsendelsen kom der et øget politisk fokus på problemet, idet justitsminister Søren Pape meddelte en politisk vilje for at ændre på lovgivningen på området. Søren Pape håber desuden på at kunne præsentere et udspil mod identitetstyveri inden årets udgang.


DSRF følger arbejdet henover efteråret med at sikre borgerne bedre mod identitetstyveri. Vi har tre forslag til, hvordan man bedre kan imødekomme problemet med identitetstyveri:

  • Man bør starte med at definere identitetstyveri.
  • Man kan oprette en hjælpe-hotline, hvor man kan henvende sig ved mistanke om misbrug af personlige oplysninger. Dette kan kobles med en hjemmeside, der samler oplysninger herom, ligesom man har gjort på Borger.dk
  • Man bør lave en forebyggende kampagne om beskyttelse af CPR-nummeret, man kan tilgå mange personlige oplysninger med dette nummer, og man bør højne folk bevidsthed om at beskytte dette. I denne forbindelse bør man dæmme op for virksomheders brug af CPR-nummeret evd kundeoprettelse for eksempel i en fitness-klub.

Generelt skal informationsniveauet om identitetstyveri hæves. Vigtigst er det dog, at politiet tager mistanke om identitetstyveri alvorligt, og at den borger, der henvender sig, kan få en kvittering på anmeldelsen og stole på at politiet undersøger sagen nærmere.


Hvorfor er ID-tyveri en mærkesag for DSRF?

Det er ikke sikkert, man opdager, at ens sundhedskort eller andre ID-kort er væk, eller at ens personlige oplysninger er tilgængelige på internettet, før skaden er sket, og der for eksempel kommer opkrævninger eller regninger, man ikke kender til. Udover, at ID-tyveri ofte opleves som et psykisk overgreb, kan det også have økonomiske konsekvenser for offeret.


Den Sociale Retshjælps Fond får et øget antal henvendelse fra flere borgere, der har mistanke om, at deres personlige oplysninger bliver misbrugt, og som ikke ved, hvad de skal gøre eller hvor de kan få hjælp. Ligeledes er der klienter, som oplever, at politiet ikke tager deres mistanke alvorligt, og derfor ikke vil udlevere en kvittering for anmeldelsen. Undersøgelser viser, at kun en tredjedel af al internetrelateret kriminalitet bliver politianmeldt og at noget af statistikken skyldes, at borgeren er blevet afvist af politiet. Borgerne er i disse situationer dårligt stillet. Uden kvittering for anmeldelse kan borgeren ikke dokumentere overfor kreditorer, pengeinstitutter og andre involverede, at deres oplysninger er blevet misbrugt og kan derfor ikke frasige sig disse krav eller få noget ud af forsikringen. Langt de fleste, der udsættes for identitetstyveri, hvor oplysningerne misbruges til at købe ting på internettet, lider et økonomisk tab.


Retssikkerheden for ofre af identitetstyveri er dårlig, da det i sig selv ikke er ulovligt at stjæle en andens identitet. Samtidigt kan identitetstyveri have store omkostninger og det kan være svært at få hjælp. Det er ydermere offerets eget ansvar at bevise dennes uskyld overfor eventuelle virksomheder. Hos Den Sociale Retshjælps Fond mener vi, at lovgivningen på området er urimelig og vi har derfor valgt at gøre ID-tyveri til en mærkesag, så vores klienter kan få bedre hjælp.

Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk