Frivilligcharter

Den 29. april rettede Den Sociale Retshjælp henvendelse vedrørende muligheden for et nyt frivilligcharter. Den Sociale Retshjælp mente, at det var nødvendigt med et nyt og tidssvarende charter, da vi havde oplevet der var behov for klare retningslinjer, hvilket ikke er tilfældet i charteret fra 2001. Ideen med chartret er at styrke samarbejdet mellem kommuner, regioner og den frivillige verden.

Vores arbejde - status

Den 1. juli 2013 satte regeringen og en række frivillige organisationer punktum for en ny fælles hensigtserklæring om det fælles grundlag for det frivillige arbejde i Danmark. Den Sociale Retshjælp gjorde alt hvad vi kunne for at sætte fokus på behovet for udfyldelsen og uddybelsen af frivilligchartret, hvilket lykkedes. Da chartret nu er udarbejdet, anser vi sagen som afsluttet.

 

Nedenfor kan du orientere dig om Den Sociale Retshjælps holdninger omkring frivilligchartret i udarbejdelsesfasen.

Hvorfor var frivilligchartret en mærkesag for DSR?

Den Sociale Retshjælp mener, at der er et stort behov for et mere koordineret og defineret samarbejde mellem det offentlige og de frivillige aktører. Det er dette et frivilligcharter skal være med til at sikre. Det danske civilsamfund er i rivende udvikling, og der er en voksende interesse for frivillighed; flere danskere vælger at bruge tid på frivilligt arbejde, og arten af frivillighed har ændret sig. Frivillige yder nu juridisk rådgivning, gældsrådgivning, psykologisk rådgivning og meget mere. Det betyder, at vi er i en situation, hvor den frivillige indsats kan få enorme konsekvenser for det enkelte menneske og samfundet.

Samarbejdet med det offentlige er en nødvendighed, men ofte begrænses samarbejdet af de manglende retningslinjer for, hvem der har hvilke arbejdsområder. Der er derfor behov for rammer, som tydeliggøre, at staten blåstempler den frivillige indsats, samtidig med at de frivillige organisationers selvstændighed bevares.

Der er derfor behov for et charter, der stiler præcise krav til både det offentlige og de frivillige organisationer. De offentlige myndigheder kan forventes at assistere med at sikre samarbejdet til samtlige relevante offentlige myndigheder samt sikre økonomiske midler til projekter, der vurderes samfundsnyttige. Et charter kan derudover understrege, at det forventes, at den frivillige organisation kan garantere, at rådgiverne er kvalificerede, samt at den frivillige organisation skal afholde de uddannelsesforløb, som vurderes at være relevante. Charteret bør ydermere have en række etiske regler, så det kan sikres at rådgivningen er etisk ansvarlig. Ved gælds- og juridisk rådgivning er det af afgørende betydning, at rådgiverne har relevant uddannelsesmæssig baggrund, da rådgivere har direkte indflydelse på, hvordan en klient vælger at handle. Der bør derfor være et certificeringskrav, der bygger på etiske regler.

Et charter bør indeholde konkrete retningslinjer for, hvad der forventes af en frivillig organisation. Der skal stilles krav og fælles standarder, og de forskellige arter af frivillighed skal adresseres. Charteret bør ledsages af et større, gennemarbejdet civilsamfundsstrategi, hvor det gøres klart, hvordan samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet skal forløbe.

Status på mærkesag:

 

AFSLUTTET

 

Relevante dokumenter vedrørende mærkesagen:

 

Politisk henvendelse 

vedrørende muligheden for et nyt Frivilligcharter

Aarhus: Augustenborggade 2 –  8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C –  2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk