Boligregister

Det stigende antal udsættelser skaber behov for en helhedsorienteret løsning, hvor der både tages hånd om det akutte problem men også, at der iværksættes en langsigtet indsats, så borgeren ikke ender i samme situation igen.

Vores arbejde - status

Datatilsynet har ikke været klar til at åbne op for for dette område endnu, men siden hen har DSR sat fokus på kommunernes vejledningspligt, og håber at kunne indføre dette, når Datatilsynet er klar til at give lov til at udveksle data. Du kan læse mere om Boligregistret ved at klikke i boksen til højre.

Hvorfor var oprettelsen af et boligregister en mærkesag for DSR?
Det er ikke kun lejere, der er tabere i udsættelsessager, men i høj grad også udlejere og kommunen og derfor har alle parterne en interesse i et samarbejde, og det er DSR’s opfattelse, at Boligregistret vil kunne udgøre en god platform for et sådant samarbejde. Uanset årsag har en udsættelse store både menneskelige og økonomiske konsekvenser for de berørte borgere. Det er vigtigt at hjælpe borgere, der står til udsættelse, så tidligt i forløbet som overhovedet muligt. Manglende betaling af husleje kan ofte afhjælpes ved en hurtig indsats, hvorved udsættelsen kan undgås eller følgevirkningerne af en udsættelse formindskes.

Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af udsættelser på trods af flere lovgivningsmæssige initiativer i år 2009, hvilket DSR mener, skyldes en ineffektiv og mangelfuld sagsbehandling.

At mindske antallet af udsættelser vil være en fordel for alle involverede parter i udsættelsessager. Boligregistret kan være med til at mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger, der er, for de berørte parter. Lejeren får et eksempelvis sikkerhedsnet og den hjælp, der er nødvendig, til at kunne minimere risikoen for at en udsættelsessag ender med en effektiv udsættelse. Udlejeren vil få en økonomisk gevinst ud af Boligregistret, ved at spare de mange udgifter, der er i forbindelse med en udsættelse. Kommunen vil gennem Boligregistret få hjælp til løfte opgaven omkring udsættelsessager, og en effektivisering vil gøre det muligt at spare både arbejdskraft og penge. Samfundet vil få socialt og økonomisk udbytte af Boligregistret. Ved at implementere Boligregistret vil det være muligt at forhindre at gruppen af socialt udsatte vokser, hvilket vil være med til at give samfundet et socialt og økonomisk løft. 
 

 

Status på mærkesag:

 

AFSLUTTET

 

Relevante dokumenter:

 

Beskrivelse af boligregisteret

 

Undersøgelse af kommunernes procedure vedr. udsættelsessager

 

Følgebrev vedr. udsættelsesundersøgelse

 

Svar fra Socialministeriet

 

Svar til Socialministeriet

 

Procesbeskrivelse for udsættelsessager - KBH

 

Procesbeskrivelse for udsættelsessager - Århus

 

Procesbeskrivelse for udsættelsessager - Ålborg

 

Procesbeskrivelse for udsættelsessager - Odense 

Aarhus: Augustenborggade 2 –  8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C –  2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk