Tilskud 2020:


Uden penge fungerer helten ikke - og vi er derfor stadig meget taknemmelige for alle de, som vælger at støtte op om vores arbejde, uanset om det er økonomisk, materielt eller ved at stille sine faglige kompetencer til rådighed.


Vi vil gerne sige TAK til:


Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har givet Den Sociale Retshjælps Fond 6.4 millioner til projektet Den Sociale Gældsrådgivning fordelt over en 3,5 årig periode. Det betyder, at vi stadig kan hjælpe landets borgere med deres gældsproblematikker. Vi er meget taknemelige for tilskuddet og er klar til at tage ansvaret på os.


Elvium

Elvium, som også er udbyder af DSRF rekrutteringssystem, skulle flytte i nye lokaler og havde i den forbindelse møbler til overs - dem valgte de at donere til os. Vi er utrolig taknemmelig for donationen, der betyder, at vi kan tilbyde vores mange frivillige medarbejdere endnu bedre arbejdsforhold.


ULFRI

Socialstyrelsen har gennem puljen ULFRI, pulje til støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer, ydet tilskud til DSRF. Puljen støtter organisationers drift og har til formål at fremme den frivillige sociale indsats i landet ved at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål. Den Sociale Retshjælps Fond modtog et tilskud på 204.876 kr. 


Civilstyrelsen

Civilstyrelsen har givet tilskud på 1.482.996 kr., så vi fortsat kan yde Juridisk Rådgivning til alle borgere under indtægtsgrænsen for fri proces fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København.


Poul Due Jensens Fond

Poul Due Jensens Fond har valgt at donere 500.000 kr., så Den Sociale Retshjælps Fond kan omstille sig til en mere digital hverdag og derved imødekomme borgernes behov for hjælp i en tid, hvor alle er udfordret grundet COVID-19. Pengene skal bl.a. bruges på en omstilling af intranet og en udarbejdelse af en online platform, så DSRFs medarbejdere kan arbejde hjemmefra.


Siemens

Siemens har doneret 10 computere til Den Sociale Retshjælps Fond. Det er vi utroligt glade for, da vores egne computere var så gamle og langsomme, at det til tider var muligt at yde en effektiv sagsbehandling. Der er ingen tvivl om, at Siemens donation, vil gøre en kæmpe forskel i vores arbejdsdag. TAK!


Danske Bank

Danske Bank har endnu engang valgt at støtte DSRFs gældsarbejde. Denne gang med 200.000 kr., som vi kan bruge til at ansætte teamledere og supervisere i vores gældsafdeling, så vi kan yde en endnu bedre og effektiv rådgivning. Det er med dyb taknemmelighed, at vi modtager midlerne. TAK Danske Bank!


Trek: 

Vil vil gerne sigestort tak til Trek som har doneret to cykler, så vi hurtigt, nemt og sikkert kan varetage vores forpligtelser ude af huset! 


Du kan se vores nye cykler ved et enkelt klik! 

https://www.trekbikes.com/dk/da_DK/cykler/adventure-turcykler/t-series/t200-mens/p/24021/?colorCode=black


KB, kontorforsyning, Hobro:

Hos Den Sociale Retshjælps Fond er vi taknemmelige for alt den hjælp vi kan få. Derfor siger vi TAK til KB, kontorforsyning, som har valgt at donere kontorartikler til vores kontor i Aarhus!




Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk