Den Sociale Retshjælps Fond i medierne 2019


Juni

Ekstrabladet.dk 10. Juni 2019

Den store artikel fra søndag d. 9. juni, medførte en leder i Ekstrabladet dagen efter. Denne ligger både på deres hjemmeside og blev trykt i den fysiske avis mandag d. 10. juni. Kort sagt så kommenterer lederen på artiklen fra d. 9. juni og skriver, at bankernes udtalelser ikke harmonerer med vores (DSRFs) Klientrapport for 2018 - Bankerne og virksomheder med banklicens tager ikke nok medansvar, når det kommer til problematikken om overgældsætning især blandt socialt udsatte borgere.


Politiken 10. Juni 2019

Mandag d. 10. juni kunne man i Politiken læse om kønsforskelle i retten til sygedagpenge, for borgere, der ikke kan dokumentere deres arbejdstid.  Således bragte Den Sociale Retshjælps Fond et læsebrev omkring retten til sygedagpenge for henholdsvis mænd og kvinder. Den korte af den lange er, at Beskæftigelsesministeriet bruger forskellige satser for mænd og kvinder, når borgere ikke kan dokumentere arbejdstid. Årsagen er, at man fra ministeriets side gerne vil tilgodese de gennemsnitlige lønforskelle der er mellem mænd og kvinder. Reglen rammer dog skævt, da arbejdere i helt samme stilling på helt samme arbejdsplads, kan have forskellig ret til sygedagpenge. Dette kan i ikke være tjent med!

Debatindlægget kan læses i Politiken fra d.10 juni på side 9.  


Kristeligt dagblad, 9. Juni 2019

Kristeligt dagblad har fulgt to af Den Sociale Retshjælps Fonds Fængselsrejseholds rådgivere. Den Sociale Retshjælps Fonds særlige rejsehold har eksisteret i 12 år og rådgiver i dag indsatte i fængsler over hele landet. Kristeligt dagblad mødte på deres besøg flere indsatte, som har fået DSRFs hjælp til at få overblik over og styr på deres situation.


Kristeligt dagblad citere desuden Den Sociale Retshjælps Fonds stifter og direktør, Sandy Madar, der påpeger at indsattes gæld er en afgørende forhindring for at blive resocialiseret, da de har en oplevelse af, at det hele kan være lige meget fordi de har en stor gæld, der sætte hindringer for hvad de kan. Sandy Madar påpeger desuden, at det er vigtigt at hjælpe dem allerede i fængslet, når de har motivationen til at gøre noget. Den Sociale Retshjælps Fonds gældsleder Thomas Christiansen bakker op om dette, og fortæller, at man virkelig kan mærke, det øger de indsattes motivation for at komme tilbage til et normalt liv uden for fængslet, at de begynder at få styr på deres gæld.


Ekstrabladet 9. Juni 2019

I søndags skrev Ekstrabladet en længere artikel omkring, hvordan banker og virksomheder står bag ulovlige kviklån til socialt udsatte borgere, bl.a. ved at udføre en ofte mangelfuld kreditvurdering. Rapporten tager udgangspunkt i Tina, der er socialt udsat og har gæld i form af kviklån til virksomheder med banklicens. Artiklen tager derefter udgangspunkt i Den Sociale Retshjælps Fonds Klientrapport for 2018 fra maj og citerer vores direktør Sandy, der bl.a. siger, at fremtidig regulering af kviklånsmarkedet bør ramme hele markedet og ikke kun udvalgte kviklånere.


Kristeligt dagblad, 8. Juni 2019

Kristeligt dagblad beskriver, hvordan flere indsatte har en milliongæld til det offentlige, og hvordan denne gæld sender mange indsatte ud i ny kriminalitet.


I artiklen beskrives Den Sociale Retshjælps Fonds Fængselsrejsehold, som hjælper de indsatte med deres gældsproblematikker og dermed deres resocialiseringsproces.


Ritzaus Bureau, 8. Juni 2019

Ritzau skriver om at mange kriminelle kommer ud i friheden med en gæld til staten på mange hundredtusinde kroner. Som det eneste land i Skandinavien forlanger Danmark nemlig, at de offentlige sagsomkostninger - først og fremmest til beskikkede forsvarsadvokater - betales fuldt ud af den dømte, når denne har afsonet sin straf. Den Sociale Retshjælps Fond påpeger, at dette berøver mange indsatte motivationen til at finde et arbejde og  i nogle tilfælde sender det dem ud i ny kriminalitet.


Maj

DR.dk/Nyheder 21. Maj 2019

Denne artikel på DR tager udgangspunkt i 11 forslag fra Socialdemokratiet, der skal være med til at regulere kviklånsmarkedet. Her nævnes bl.a. et loft over ÅOP på 25 procent og en afgift på kviklån, der skal sikre ca. 40 mio. kr.. Disse penge skal bruges på at styrke gældsrådgivning og hjælpe mennesker, der er fanget i endeløs gæld. Artiklen nævner Den Sociale Retshjælps Fond som værende en organisation, der tilbyder gratis gældsrådgivning til bl.a. socialt udsatte. Hele artiklen slutter med at de digitale långivere forsvarer sig selv ved at spørge, hvorfor reguleringen kun skal gå ud over dem, når de, i forhold til virksomheder med banklicens, kun står for en relativt lille del af markedet.


Marts

Magasinet Finans 15. marts 2019

I Finansforbundets magasin Magasinet Finans er der en artikel om Lea, som fortæller om, hvordan hun faldt for de mange forskellige kviklåns muligheder, og tog flere og flere lån, hvilket har medført,  at hun mistede kontrollen og overblikket over hendes økonomi, hvorfor hun idag har en gæld på 179.000 kr. I slutningen af artiklen fortæller Lea, at hun får hjælp af Den Sociale Retshjælp til at få overblik over sin økonomi, og at hun håber at få hjælp til at søge gældssanering.


politiken.dk, 11. marts 2019

I artiklen "Den Sociale Retshjælp: Pantelån er en økonomisk lappeløsning, der tiltrækker udsatte" udtaler vores direktør Sandy Madar sig om de nye former for pantelån, som hun bidrager til en social deroute for de, som er gældsramte.


Politiken 11. marts 2019

I artiklen "Pantelåneren genopstår: ny slags kviklån kan blive en dyr løsning" beskrives en en ny tendens i samfundet, nemlig pantelånerens genopståen. Blandt andre udtaler vores direktør, Sandy Madar, sig om denne tendens, der mener, at det først og fremmest er socialt udsatte og gældsramte, som vil benytte sig af pantelånerne. Hun mener yderligere, at det er ligeså slemt at pantsætte sine ting, som det er at tage et kviklån.


Politiken 8. marts 2019

I artiklen >>Hurtige penge: Man skal ikke koble hjernen fra, bare fordi der ikke står lån<< giver Politiken et dybere indblik i, hvordan den nye pantevirksomhed fungerer. Som pantelånerloven er nu, så må pantelånere ikke yde lån med en rente højere en 1,5 % i måneden - den nye pantevirksomhed omgår denne regel ved ikke at yde lån, men ved at tilbyde "køb med tilbagekøbsret" - dvs. at man "sælger" sine ejendele for et beløb og når man så kommer nogle måneder senere, "køber" man de selv samme ting tilbage til en højere pris. Ved på denne måde ikke at yde lån omgår pantelånerne loven og får mulighed for at sætte tårnhøje renter. I artiklen nævner vores direktør, Sandy W. Madar, at "Det her er en kæmpe gråzone. Det er lån i forklædning, der lokker udsatte til at synke ned i en økonomisk sump."


Politiken.dk 8. marts 2019

Politiken skriver i denne artikel omkring pantelånerne, der efter ca. 40 års fravær nu vender tilbage "med en lukrativ model, der til forveksling ligner kviklån". I den forbindelse har Politiken interviewet vores direktør, Sandy W. Madar, for at få hendes vurdering af pantelånernes tilbagevenden, samt hendes vurdering af de problemer, som følger med.


Februar

Radio 24/7 i podcasten Aflyttet 22. februar 2019

Rasmus Malver, juridisk manager af Den Sociale Retshjælp i København var den 22. februar forbi podcasten Aflyttet via Radio 24/7. Han fortæller blandt andet om et tilfælde af ID-tyveri, hvor en udenlandsk kvinde skylder en masse penge væk, fordi en svindler har brugt hendes NemID til kviklån og telefoner. Manden havde givet udtryk for, at han ville hjælpe kvinden med oprettelse af NemID og bankkonto, men ender i stedet med at svindle for et større beløb. Da sagen når til fogedretten, bliver afgørelsen, at kvinden må hæfte for de lån og indkøb, der er lavet i hendes navn.


LEV bladet 15. februar 2019

Jeanette Gjørret, juridisk leder af Den Sociale Retshjælp i Horsens, udtaler sig om den retslige tilstand omkring identitetstyveri af udviklingshæmmede. Hun udtaler at "Retstilstanden er generelt elendig, når man bliver udsat for identitetstyveri i Danmark". I Artiklen bliver det yderligere forklaret, at kreditorer ikke altid tager højde for, at den identitetsrøvede er udviklingshæmmet, og til det kommenterer Jeanette, at man skal tage den up front med kreditoren og forklare, hvilken sag der er tale om.

Slutteligt i artiklen bliver der beskrevet, at Justitsministeren Søren Pape Poulsen vil komme med et udspil til kriminalisering af identitetstyveri. Til dette kommenterer Jeanette Gjørret: "Det er også rigtig fint. Det vil kunne hjælpe på at kunne få dømt nogen, men det vil ikke ændre på en borgers retstilstand, hvis der er en kreditor, som går til civilretten for at få sit krav gennemført".


Kommunikationsforum.dk 5. februar 2019

I et blogindlæg omkring onlinelåneudbyderes kommunikation, er der en henvisning til en kommentar fra en DR artikel fra marts 2018, hvor Thomas Christensen fra Den Sociale Retshjælp udtaler sig om, hvordan mange af de unge mennesker han møder, ikke kan gennemskue de reelle økonomiske konsekvenser ved kviklån. Blogindlægget omhandler generelt set, hvordan onlinelåneudbydere bruger retoriske virkemidler til at lokke unge mennesker til at optage lån, en pointe som Thomas Christensen også understøtter. 


Jylands-Posten.dk 2. Februar 2019

Artiklen nævner, hvordan mere end 2,300 mennesker sidste år fik råd og rådgivning om gældshåndtering i Danmark hos Forbrugerrådet Tænk, og hvordan nogen kommer ind "med plastikposer fyldt med uåbnede kuverter med rykkere" . Artiklen slutter med en række gode råd samt en henvisning til hvilke organisationer, der tilbyder gratis gældsrådgivning, hvor Den Sociale Retshjælp er nævnt.

Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk