Den Sociale Retshjælps Fond i medierne 2019


November

Børsen, 19. november 2019

I sektionen "kort nyt" nævner Børsen, at Dan Boyter er blevet bestyrelsesformand for Den Sociale Retshjælps Fond.


Vejle Amts Folkeblad, 18. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse. Ny mand i formandsstolen er erhvervsmanden Dan Boyter, direktør og bestyrelsesmedlem med særlige ansvarsområder i Pressalit. Ud over Dan Boyter består bestyrelsen nu af næstformand Jonatan Hjortdal, chief legal officer hos Legal Hero, Bente Damgaard, administrerende direktør ved Damgaard Consult, og Thomas Koldig, lektor i erhvervsjura og engelsk ved Aarhus Business College.


Selv udtaler Dan Boyter:

De mange års samfundsmæssige engagement i Pressalit og mine tillidsposter på det sociale område har lært mig, at sociale indsatser er nødt til at være konkrete for at virke. Hos Den Sociale Retshjælps Fond ser jeg en indsats, som er håndgribelig og virkelig flytter noget for socialt udsatte. For adgangen til juridisk og økonomisk rådgivning er altafgørende i de situationer, hvor livet er svært. Det er et formål, jeg gerne vil kæmpe for.


Horsens Folkeblad, 18. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse. Ny mand i formandsstolen er erhvervsmanden Dan Boyter, direktør og bestyrelsesmedlem med særlige ansvarsområder i Pressalit. Ud over Dan Boyter består bestyrelsen nu af næstformand Jonatan Hjortdal, chief legal officer hos Legal Hero, Bente Damgaard, administrerende direktør ved Damgaard Consult, og Thomas Koldig, lektor i erhvervsjura og engelsk ved Aarhus Business College.


Fredericia Dagblad, 18. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse. Ny mand i formandsstolen er erhvervsmanden Dan Boyter, direktør og bestyrelsesmedlem med særlige ansvarsområder i Pressalit. Ud over Dan Boyter består bestyrelsen nu af næstformand Jonatan Hjortdal, chief legal officer hos Legal Hero, Bente Damgaard, administrerende direktør ved Damgaard Consult, og Thomas Koldig, lektor i erhvervsjura og engelsk ved Aarhus Business College.


Randers Amtsavis, 17. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse. Ny mand i formandsstolen er erhvervsmanden Dan Boyter, direktør og bestyrelsesmedlem med særlige ansvarsområder i Pressalit. Ud over Dan Boyter består bestyrelsen nu af næstformand Jonatan Hjortdal, chief legal officer hos Legal Hero, Bente Damgaard, administrerende direktør ved Damgaard Consult, og Thomas Koldig, lektor i erhvervsjura og engelsk ved Aarhus Business College.


Aarhus Stiftstidende 16. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse. Ny mand i formandsstolen er erhvervsmanden Dan Boyter, direktør og bestyrelsesmedlem med særlige ansvarsområder i Pressalit. Ud over Dan Boyter består bestyrelsen nu af næstformand Jonatan Hjortdal, chief legal officer hos Legal Hero, Bente Damgaard, administrerende direktør ved Damgaard Consult, og Thomas Koldig, lektor i erhvervsjura og engelsk ved Aarhus Business College.


stiften.dk, 16. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse. Ny mand i formandsstolen er erhvervsmanden Dan Boyter, direktør og bestyrelsesmedlem med særlige ansvarsområder i Pressalit. Ud over Dan Boyter består bestyrelsen nu af næstformand Jonatan Hjortdal, chief legal officer hos Legal Hero, Bente Damgaard, administrerende direktør ved Damgaard Consult, og Thomas Koldig, lektor i erhvervsjura og engelsk ved Aarhus Business College.


Altinget.dk. 14., november 2019

Den Sociale Resthjælps Fond har fået ny bestyrelse. I spidsen står erhvervsprofilen Dan Boyter. Direktør i DSRF, Sandy Madar siger om beslutningen: 


"Dan Boyter kommer med en solid ballast som leder i erhvervslivet, og det kan tilføre værdi i en frivillig organisation som vores, når det gælder om at strukturere de bedst mulige arbejdsrammer. Samtidig er han en socialt engageret person, der har stor erfaring med indsatser for mennesker på kanten af samfundet".


Advokat Watch, 14. november 2019

Den Sociale Retshjælps Fond har fået ny bestyrelse med erhvervsmand Dan Boyter i spidsen. Det har også fanget Advokat Watchs opmærksomhed. Du kan læse mere om Den Sociale Retshjælps Fonds bestyrelse HER.


Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel, 7. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Thomas udtaler:

"I dag kan folk optage det ene kviklån efter det andet uden at blive stoppet, fordi selskaberne ikke kan se, hvem der i forvejen har et kviklån. Først når du er registreret i RKI, er det slut med nye lån....Fik vi et register, kunne både lånevirksomhederne og den enkelte gå ind og se, hvor meget der skyldes og til hvem. 


Thomas advarer desuden mod et loft på 25 procent, for det vil betyde, at markedet for kviklån lukker. Det vil ramme de mennesker, som optager et mindre lån på måske 5000 til 10.000 kroner og som formår at betale tilbage i tide.


Frederiksborg Amts Avis, 7. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Sjællandske Næstved, 7. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Thisted Dagblad, 7. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Lolland-Falsters Folketidende, 7. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Nordjyske Stiftstidende, 7. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Sn.dk, 6. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Kristeligt-Dagblad.dk, 6. november 2019

Et folketingsflertal vil sætte en øvre grænse for, hvad et kviklån må koste. Ifølge Den Sociale Retshjælps Fond og gældsleder Thomas Christiansen, skal der dog noget andet end et ÅOP-loft til. DSRF og Thomas peger i stedet på et gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån.


Ritzaus Bureau, 4. november 2019

Vi blev i går kontaktet af en journalist fra Ritzau, som ville snakke med os angående regeringens udspil vedrørende kviklån og deres ÅOP. Dette er en debat, vi længe har deltaget i. Vi synes, det er en god kamp at tage. Men vores løsningsforslag lyder på et nationalt gældsregister, hvor lånerne skal kreditvurderes, før de kan optage et lån. For i dag kan folk optage det ene kviklån efter det andet uden at blive stoppet, simpelthen fordi selskaberne ikke kan se, hvem der i forvejen har et kviklån.


Et gældsregister giver både lånevirksomhederne og den enkelte mulighed for at se, hvor meget der skyldes og, hvem pengene skyldes til. Vores gældsleder Thomas er citeret i artiklen. 


Berlingske 1. november 2019

En stigning i antallet af indsatte i fængslerne kombineret med stor personalemangel kompromitterer sikkerheden i fængslerne og lægger pres på kriminalforsorgen. Senior politisk konsulent hos Den Sociale Retshjælp Lasse Frahm Bertelsen har sammen med formand for Fængselsforbundet Lars Yde, skrevet en kronik i Berlingske herom, med en opsang til finansministeren, justitsministeren samt Folketingets Retsudvalg om at prioritere en styrket kriminalforsog ved de kommende finanslovsforhandlinger. Artiklen kan læses her.


B.dk, 31. oktober 2019

Senior Politisk Konsulent har sammen med formand for Fængselsforbundet skrevet en kronik om de pressede forhold i kriminalforsorgen og opfordrer Finansministeren, Justitsmiisteren og Folketingets Retsudvalg om at prioritere en styrket kriminalforsorg.


Oktober

Børsen 21. Oktober 2019

Kviklånsfirmaer vil have gældsregister: Det kan være forskellen på, om man skal en tur i fogedretten eller ej. Lånefirmaerne vil bremse lånemisbrug med nationalt gældsregister. Dette skal være et register over den gæld, danskerne har oparbejdet hos banker, lånevirksomheder etc. 


Vores gældsmaneger Thomas Christensen har udtalt sig: "Gældsrådgivning i Danmark har brug for flere ressourcer og højere kvalitet. Kvaliteten kan bl.a. løfte med en samlet oversigt over en persons gæld" 


Børsen, 17. oktober 2019

Et ÅOP-loft skal gøre op med kviklånene, men både lånevirksomhederne selv og CBS-lektor mener, at loftet kan omgås af virksomhederne. Hos Den Sociale Retshjælps Fond er gældsleder Thomas Christiansen også skeptisk over for idéen om at regulere lånevirksomheder med et ÅOP-loft. Han udtaler:


"Et ÅOP-loft er ikke en dårlig idé - det er bare en forkert idé. Det er for snæver en regel. Sidste gang man forsøgte at dæmme op for lånevirksomhederne med lovgivning, så ramte det ved siden af. Og sådan bliver det nok igen" 


Information 12. Oktober 2019

Information bragte d. 12 oktober praktikan Sarah McLemans kronik om nogle af de konsekvenser de mange reformer på beskæftigelsesområdet har haft for både borgere og ansatte. Artiklen kan tilgås her.


August

Berlingske Business 9. August 2019

Berlingske skriver i denne artikel om den nye socialdemokratiske regerings forståelsespapir, hvori de lægger op til et opgør med kviklånene, som i dag sender mange ud i gældsfælder, som de ikke kan komme ud af igen. I artiklen interviewer Berlingske bl.a.  Morten Bruun fra Forbrugerrådet Tænk, der mener, at for at stoppe dette er det nødvendigt med et ÅOP-loft på 50 pct. samt at alle långivere forpligtes til at indeberette gæld til et gældsregister, så man ikke kan gemme gælden, når man skal kreditvurderes. Et forslag, som Den Social Retshjælps Fond længe har arbejdet for.


I artiklen interviewer Berlingske også Jens-Ole Kyhl Klitgaard, der er administrerende direktør for 4Finance, der bl.a. ejer kviklånshjemmesiden Vivus.dk. Jens-Ole forsvarer bl.a. sin branche ud fra at de, ifølge en opgørelse fra Den Sociale Retshjælps Fond, kun står for ca. 1,3 pct. af gælden til de private kreditorer. Jens-Ole citerer her DSRFs klientrapport for 2018, som kan læses her.



Juli

Børsen 31. Juli 2019

Børsen kom d. 31 juli med en forside historie om, hvordan Den Sociale Retshjælps Fonds nu tidligere bestyrelsesformand, finansmanden Jørgen Horwitz, havde forladt sin stilling i protest over en rapport udfærdiget af DSRF i april. Der var tale om det første udkast til den nu færdige version af vores klientrapport for 2017. Jørgen Horwitz siger, at han følte sig distanceret fra organisationens beslutningsproces og konstaterede, at han "ikke kunne stå bag det arbejde, der var lavet." 


Kristeligt-Dagblad.dk 9. Juli 2019

Kristeligt dagblad følger i denne artikel Thomas, der er gældsleder i Den Sociale Retshjælps gældsafdeling i København og Kiki, der er gældsrådgiver. De er taget på besøg med DSRFsFængselsrejsehold. I artiklen kan man bl.a. læse om Carsten, Kim og Lise, der alle er indsatte og alle har gæld og som nu alle tre får hjælp af fængselsrejseholdet.


Kristeligt dagblad citerer desuden Den Sociale Retshjælps Fonds stifter og direktør, Sandy Madar, der påpeger at indsattes gæld er en afgørende forhindring for at blive resocialiseret, da de har en oplevelse af, at det hele kan være lige meget fordi de har en stor gæld, der sætte hindringer for hvad de kan. Sandy Madar påpeger desuden, at det er vigtigt at hjælpe dem allerede i fængslet, når de har motivationen til at gøre noget. Den Sociale Retshjælps Fonds gældsleder Thomas Christiansen bakker op om dette, og fortæller, at man virkelig kan mærke, det øger de indsattes motivation for at komme tilbage til et normalt liv uden for fængslet, at de begynder at få styr på deres gæld.


Ritzaus Bureau 8. Juli 2019

I Ritzaus tophistorier den 8. juli florerede en historie fra kristeligt dagblad; artiklen handler om,  at mange kriminelle, når de har udstået deres straf og endelig kommer ud i friheden, gør det med en gæld til staten på mange hundredtusinde kroner. Som det eneste land i Skandinavien forlanger Danmark nemlig, at de offentlige sagsomkostninger - først og fremmest til beskikkede forsvarsadvokater - betales fuldt ud af den dømte, når denne har afsonet sin straf. Den Sociale Retshjælps Fond påpeger, at dette berøver mange indsatte motivationen til at finde et arbejde og  i nogle tilfælde sender det dem ud i ny kriminalitet.


Kristeligt-Dagblad.dk 8. Juli 2019

I denne artikel fra Kristeligt Daglad kan man læse om, hvordan flere tidligere kriminelle, når de løslades, ofte står tilbage med kæmpe stor gæld til både private kreditorer og det offentlige. Denne gæld gør det svært, hvis ikke umuligt at leve et normalt liv efter afsoningen, hvorfor gælden i mange tilfælde desværre tvinger de tidligere indsatte ud i ny kriminalitet for at kunne betale deres regninger. Artiklen beskriver herefter Den Sociale Retshjælps Fonds Fængselsrejsehold, der de sidste 12 år har taget rundt til en lang række af landets fængsler og andre institutioner under kriminalforsorgen, for at yde gratis gældsrådgivning til de indsatte, så de kan leve et nogenlunde normalt liv efter afsoningen og på den måde kan holde fra at begå ny kriminalitet.


Juni

Ekstrabladet.dk 10. Juni 2019

Den store artikel fra søndag d. 9. juni, medførte en leder i Ekstrabladet dagen efter. Denne ligger både på deres hjemmeside og blev trykt i den fysiske avis mandag d. 10. juni. Kort sagt så kommenterer lederen på artiklen fra d. 9. juni og skriver, at bankernes udtalelser ikke harmonerer med vores (DSRFs) Klientrapport for 2018 - Bankerne og virksomheder med banklicens tager ikke nok medansvar, når det kommer til problematikken om overgældsætning især blandt socialt udsatte borgere.


Politiken 10. Juni 2019

Mandag d. 10. juni kunne man i Politiken læse om kønsforskelle i retten til sygedagpenge, for borgere, der ikke kan dokumentere deres arbejdstid.  Således bragte Den Sociale Retshjælps Fond et læsebrev omkring retten til sygedagpenge for henholdsvis mænd og kvinder. Den korte af den lange er, at Beskæftigelsesministeriet bruger forskellige satser for mænd og kvinder, når borgere ikke kan dokumentere arbejdstid. Årsagen er, at man fra ministeriets side gerne vil tilgodese de gennemsnitlige lønforskelle der er mellem mænd og kvinder. Reglen rammer dog skævt, da arbejdere i helt samme stilling på helt samme arbejdsplads, kan have forskellig ret til sygedagpenge. Dette kan i ikke være tjent med!

Debatindlægget kan læses i Politiken fra d.10 juni på side 9.  


Ekstrabladet 9. Juni 2019

I søndags skrev Ekstrabladet en længere artikel omkring, hvordan banker og virksomheder står bag ulovlige kviklån til socialt udsatte borgere, bl.a. ved at udføre en ofte mangelfuld kreditvurdering. Rapporten tager udgangspunkt i Tina, der er socialt udsat og har gæld i form af kviklån til virksomheder med banklicens. Artiklen tager derefter udgangspunkt i Den Sociale Retshjælps Fonds Klientrapport for 2018 fra maj og citerer vores direktør Sandy, der bl.a. siger, at fremtidig regulering af kviklånsmarkedet bør ramme hele markedet og ikke kun udvalgte kviklånere.


Maj

DR.dk/Nyheder 21. Maj 2019

Denne artikel på DR tager udgangspunkt i 11 forslag fra Socialdemokratiet, der skal være med til at regulere kviklånsmarkedet. Her nævnes bl.a. et loft over ÅOP på 25 procent og en afgift på kviklån, der skal sikre ca. 40 mio. kr.. Disse penge skal bruges på at styrke gældsrådgivning og hjælpe mennesker, der er fanget i endeløs gæld. Artiklen nævner Den Sociale Retshjælps Fond som værende en organisation, der tilbyder gratis gældsrådgivning til bl.a. socialt udsatte. Hele artiklen slutter med at de digitale långivere forsvarer sig selv ved at spørge, hvorfor reguleringen kun skal gå ud over dem, når de, i forhold til virksomheder med banklicens, kun står for en relativt lille del af markedet.


Marts

Magasinet Finans 15. marts 2019

I Finansforbundets magasin Magasinet Finans er der en artikel om Lea, som fortæller om, hvordan hun faldt for de mange forskellige kviklåns muligheder, og tog flere og flere lån, hvilket har medført,  at hun mistede kontrollen og overblikket over hendes økonomi, hvorfor hun idag har en gæld på 179.000 kr. I slutningen af artiklen fortæller Lea, at hun får hjælp af Den Sociale Retshjælp til at få overblik over sin økonomi, og at hun håber at få hjælp til at søge gældssanering.


politiken.dk, 11. marts 2019

I artiklen "Den Sociale Retshjælp: Pantelån er en økonomisk lappeløsning, der tiltrækker udsatte" udtaler vores direktør Sandy Madar sig om de nye former for pantelån, som hun bidrager til en social deroute for de, som er gældsramte.


Politiken 11. marts 2019

I artiklen "Pantelåneren genopstår: ny slags kviklån kan blive en dyr løsning" beskrives en en ny tendens i samfundet, nemlig pantelånerens genopståen. Blandt andre udtaler vores direktør, Sandy Madar, sig om denne tendens, der mener, at det først og fremmest er socialt udsatte og gældsramte, som vil benytte sig af pantelånerne. Hun mener yderligere, at det er ligeså slemt at pantsætte sine ting, som det er at tage et kviklån.


Politiken 8. marts 2019

I artiklen >>Hurtige penge: Man skal ikke koble hjernen fra, bare fordi der ikke står lån<< giver Politiken et dybere indblik i, hvordan den nye pantevirksomhed fungerer. Som pantelånerloven er nu, så må pantelånere ikke yde lån med en rente højere en 1,5 % i måneden - den nye pantevirksomhed omgår denne regel ved ikke at yde lån, men ved at tilbyde "køb med tilbagekøbsret" - dvs. at man "sælger" sine ejendele for et beløb og når man så kommer nogle måneder senere, "køber" man de selv samme ting tilbage til en højere pris. Ved på denne måde ikke at yde lån omgår pantelånerne loven og får mulighed for at sætte tårnhøje renter. I artiklen nævner vores direktør, Sandy W. Madar, at "Det her er en kæmpe gråzone. Det er lån i forklædning, der lokker udsatte til at synke ned i en økonomisk sump."


Politiken.dk 8. marts 2019

Politiken skriver i denne artikel omkring pantelånerne, der efter ca. 40 års fravær nu vender tilbage "med en lukrativ model, der til forveksling ligner kviklån". I den forbindelse har Politiken interviewet vores direktør, Sandy W. Madar, for at få hendes vurdering af pantelånernes tilbagevenden, samt hendes vurdering af de problemer, som følger med.


Februar

Radio 24/7 i podcasten Aflyttet 22. februar 2019

Rasmus Malver, juridisk manager af Den Sociale Retshjælp i København var den 22. februar forbi podcasten Aflyttet via Radio 24/7. Han fortæller blandt andet om et tilfælde af ID-tyveri, hvor en udenlandsk kvinde skylder en masse penge væk, fordi en svindler har brugt hendes NemID til kviklån og telefoner. Manden havde givet udtryk for, at han ville hjælpe kvinden med oprettelse af NemID og bankkonto, men ender i stedet med at svindle for et større beløb. Da sagen når til fogedretten, bliver afgørelsen, at kvinden må hæfte for de lån og indkøb, der er lavet i hendes navn.


LEV bladet 15. februar 2019

Jeanette Gjørret, juridisk leder af Den Sociale Retshjælp i Horsens, udtaler sig om den retslige tilstand omkring identitetstyveri af udviklingshæmmede. Hun udtaler at "Retstilstanden er generelt elendig, når man bliver udsat for identitetstyveri i Danmark". I Artiklen bliver det yderligere forklaret, at kreditorer ikke altid tager højde for, at den identitetsrøvede er udviklingshæmmet, og til det kommenterer Jeanette, at man skal tage den up front med kreditoren og forklare, hvilken sag der er tale om.

Slutteligt i artiklen bliver der beskrevet, at Justitsministeren Søren Pape Poulsen vil komme med et udspil til kriminalisering af identitetstyveri. Til dette kommenterer Jeanette Gjørret: "Det er også rigtig fint. Det vil kunne hjælpe på at kunne få dømt nogen, men det vil ikke ændre på en borgers retstilstand, hvis der er en kreditor, som går til civilretten for at få sit krav gennemført".


Kommunikationsforum.dk 5. februar 2019

I et blogindlæg omkring onlinelåneudbyderes kommunikation, er der en henvisning til en kommentar fra en DR artikel fra marts 2018, hvor Thomas Christensen fra Den Sociale Retshjælp udtaler sig om, hvordan mange af de unge mennesker han møder, ikke kan gennemskue de reelle økonomiske konsekvenser ved kviklån. Blogindlægget omhandler generelt set, hvordan onlinelåneudbydere bruger retoriske virkemidler til at lokke unge mennesker til at optage lån, en pointe som Thomas Christensen også understøtter. 


Jylands-Posten.dk 2. Februar 2019

Artiklen nævner, hvordan mere end 2,300 mennesker sidste år fik råd og rådgivning om gældshåndtering i Danmark hos Forbrugerrådet Tænk, og hvordan nogen kommer ind "med plastikposer fyldt med uåbnede kuverter med rykkere" . Artiklen slutter med en række gode råd samt en henvisning til hvilke organisationer, der tilbyder gratis gældsrådgivning, hvor Den Sociale Retshjælp er nævnt.

Aarhus: Augustenborggade 2 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk


København: Bragesgade 10C – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk