| |
Projektbeskrivelse – Det Juridiske Rådgivningsteam
Den Sociale Retshjælp (DSR) har af Socialministeriet fået et tilskud fra puljen pilotprojekter i den nationale civilsamfundsstrategi til pilotprojektet: Det Juridiske Rådgivningsteam (DJR) for en 4-årig periode, der vil yde en helhedsorienteret rådgivning til en nærmere bestemt gruppe af socialt udsatte borgere i Aarhus kommune. DJRs formål er i samarbejde med Myndighedsafdelingen for Socialpsykiatri og udsatte voksne i Aarhus kommune (Myndighedsafdelingen), at forebygge og bekæmpe den sociale deroute, som rammer mange af de socialt udsatte borgere, der tilhører den målgruppe, der bliver visiteret til Myndighedsafdelingen.
I DSRs arbejde støder vi dagligt på borgere, der står i en meget uoverskuelig livssituation ofte præget af gælds -og boligproblematikker, som DSR har stor erfaring med at afhjælpe. Fælles for disse personer er, at de har svært ved at identificere og håndtere deres juridiske problematikker, og det kræver derfor en særlig indsats - en indsats DJR kan tilbyde. Disse juridiske problemer er med til at fastholde borgeren i en social deroute på trods af den sociale indsats som Myndighedsafdelingen tilbyder som fx misbrugsbehandling, væresteder, bostøtter i eget hjem og en seng/værelse på en boform/forsorgshjem, hvorfor det er vigtigt, at der fokuseres på både de sociale og juridiske problematikker samtidigt.
Myndighedsafdelingen oplever ligeledes i deres arbejde, at borgerne har brug for en helhedsorienteret juridisk rådgivning, som de ikke har mulighed og ressourcer til at tilbyde borgeren. Dette er derimod en af DSRs spidskompetencer og derfor har DSR og Myndighedsafdelingen valgt at indgå dette samarbejde.
Læs resten af projektbeskrivelsen HER.
| | | |
 |
|
|
Her vil du fra primo 2012 kunne følge med i Det Juridiske Rådgivningsteams arbejde og meget meget mere.
|
|
|
 |
|