Logo_kasser.jpg
Den Sociale Retshjælp - få styr på dit liv..

Innovationsafdelingen

Den Sociale Retshjælps Innovationsafdeling har til formål at formidle viden og videreudvikle indsatsen omkring socialt udsatte. Innovationsafdelingens arbejde kan beskrives som en kreativ proces, der ud fra nytænkning, innovative aktiviteter, retspolitiske diskussioner, presse- og projektbaseret arbejde skaber idégrundlag for udførelsen af kompetence- og metodeudvikling indenfor arbejdet med hjemløshed, misbrug, sindslidelse og kriminalitet. Innovationsafdelingen er inddelt i tre hovedområder, som består af dokumenterende arbejde, der udvikles ud fra sociologiske og antropologiske metoder.

Den indsamlede empiri behandles endvidere i et retspolitisk øjemed, hvorefter der blandt andet via journalistiske strategier udarbejdes relevante artikler, læserbreve, pressemeddelelser eller rapporter afhængigt af den undersøgte problemstillings kompleksitet. Innovationsafdelingens dokumentationsarbejde, vidensformidling, retspolitiske - og presse-arbejde fokuserer grundlæggende på:

• Hvordan vi forbedrer de sociale og juridiske rettigheder og livsbetingelser for vores målgruppe, så disse individer får mulighed for, at leve en tilværelse uden kriminalitet, hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser.

• Hvordan vi opnår en positiv udviklingen på hjemløshedsområdet, således at de hjemløses vilkår forbedres, og de bedst mulige tilbud når ud til de involverede parter.

• Hvordan vi sikrer udsatte samfundsgrupper mod unødvendige udsættelser og dermed hjemløshed.

• Hvordan vi bevidstgør offentligheden om vores målgruppes udsatte situation.

• Hvordan samfundet som helhed kan indgå som en aktiv part i arbejdet med landets ressourcesvage borgere og medvirke til at skabe et sikkerhedsnet for disse individgrupper.

• Hvordan hjælp og rådgivning til socialt udsatte kan effektiviseres, således at behandling tilpasses i takt med samfundets udvikling, og afspejler pågældendes ønsker og behov.

• Hvordan retspolitiske problemstillinger med et økonomisk og/eller socialt sigte skal diskuteres, således at debatten udvikler konstruktive løsningsmodeller med såvel et nationalt som internationalt perspektiv.

Innovationsafdelingen arbejder ud fra grundtanken om, at det i et velfærdssamfund, som Danmark, er centralt at indsamle og formidle viden om samtlige samfundsgruppers levevilkår. Nogle grupper har utilfredsstillende levevilkår, der for eksempel kan være præget af marginalisering, social degradering, uhensigtsmæssige livsbetingelser, der forringer chancerne for udvikling af menneskeligt potentiale.

Det er disse levevilkår og livsbetingelser, Innovationsafdelingen belyser ud fra et sociologisk, retspolitisk, juridisk og økonomisk øjemed for derved at skabe en forståelse for, hvilke processer der har ført til den utilfredsstillende livsposition, hvilke processer der kan medvirke til forbedring af livssituationen, og hvilken indsats der kan bidrage til en positiv udvikling i arbejdet med socialt udsatte.

Vil du gerne hjælpe?

Synes du at vores Innovationsafdelingens arbejde lyder interessant?

Har du engagementet til at skabe nye ideer, forandring og innovative aktiviteter baseret på samfundsvidenskabelige metoder?

Så ring til os på 70 22 93 30 og få en snak om et praktikforløb eller frivilligt arbejde!

Du kan ligeledes sende din ansøgning til: Den Sociale Retshjælp, Postboks 5134, Frederiks Alle 148, 8000 Århus C

innovation@
socialeretshjaelp.dk

 


Den Sociale Retshjælp

 

Den Sociale Retshjælp i Århus - A. Hertzums Vej 2 - Postboks 5134 – Århus C 8100 - Telefon: 70 22 93 30 – Mail: aarhus@socialeretshjaelp.dk

Den Sociale Retshjælp i København - Bragesgade 10, 2 sal. Postboks 585 – København N 2200 - Telefon: 35 81 82 10 – Mail: kbh@socialeretshjaelp.dk