Hvad kan vi IKKE hjælpe med?
Der er en række sager, som du normalt ikke kan få hjælp til. Vi udfærdiger f.eks. ikke dokumenter til brug ved f.eks. køb og salg af fast ejendom eller testamenter, samlivskontrakter, ægtepagter og gældsbreve.
Der rådgives ej heller i sager af erhvervsmæssig karakter.
Som retshjælpsorganisation fører vi ikke retssager i Byretten. Står du i en problemstilling, der kan munde ud i en retssag, kan vi dog eventuelt hjælpe dig med at få afklaret spørgsmålet herom og i sidste ende få sat dig i kontakt med en advokat, som kan hjælpe dig med retshjælpen.
Såfremt du ikke selv allerede har eller kender en advokat, kan vi henvise til www.advokatsamfundet.dk, hvor man kan søge på advokater i hele landet, eller vi kan henvise til flere forskellige i dit lokalområde via. www.dinretshjaelp.dk, så du selv kan vælge, hvem du gerne vil have skal repræsentere dig i din sag.
Omkostningerne ved at føre retssager, må du selv påregne at skulle dække. De nærmere regler herfor, kan vi guide dig igennem.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi kan behandle din specifikke juridiske problemstilling, kan du tage kontakt til os enten ved at møde personligt op på et af vores kontorer, ringe eller sende en mail - så vi sammen kan finde ud af det.
For kontaktoplysninger og åbningstider - klik her
Den Sociale Retshjælp i Århus - A. Hertzums Vej 2 - Postboks 5134 – Århus C 8100 - Telefon: 70 22 93 30 – Mail: aarhus@socialeretshjaelp.dk
Den Sociale Retshjælp i København - Bragesgade 10, 2 sal. Postboks 585 – København N 2200 - Telefon: 35 81 82 10 – Mail: kbh@socialeretshjaelp.dk
|
|
|