Hvad kommunerne lægger vægt på, når de bedømmer, hvorvidt borgere er enlige forsørgere eller ej

Der vil selvfølgelig være forskelle på, hvad de enkelte kommuner tillægger betydning, men ifølge KL's håndbog bør de lægge vægt på følgende:

• Hvorvidt ægteskabet formelt er ophævet, hvis de pågældende parter tidligere har været gift og hvorvidt der er foretaget bosondring

• Hvis er tale om et udenlandsk indgået ægteskab kigger kommunerne på, hvorvidt dette reelt er ophævet eller ved at blive det

• Hvorvidt parterne reelt er flyttet fra hinanden – her ser kommunerne bl.a. på, hvilke folkeregisteradresser, parterne er tilmeldte, om parterne har erhvervet sig to nye boliger eller om de pågældende har reelle lejeforhold på deres nye adresser, hvis der ikke er tale om ejerforhold

• Hvorvidt der er noget besynderligt ved partnerens tilflytningsadresse, såsom om adressen er registreret i Bygge-og Boligregistret, om der i forvejen er registreret andre enlige på adressen og om adressen kan ”rumme” antallet af tilmeldte personer (undersøges via tegninger over ejendommen fra kommunens tekniske forvaltning)

• Om partneres nye adresse kun fungerer som postadresse eller også som bopæl

• Om beskatningen af tidligere ægtefællers indkomstforhold er uændret siden ægteskabets ophør

• Har parterne foretaget ændringer i deres skatteoplysninger efter samlivets ophør

• Om der er foretaget en bodeling efter danske regler som følge af tidligere ægtefællers skilsmisse eller saparation – en sådan opdeling kan dog trække ud, og det skal kommunerne være opmærksomme på

• Om der er foretaget bodeling efter udenlandske regler, hvis det er relevant

• Hvis parterne har børn sammen, kigger kommunerne på, hvorvidt faderen betaler børnebidrag til moderen på fast og dokumenteret basis

• Hvorvidt der er tegn på, at parternes økonomier ikke reelt er adskilte

• Kommunerne foretager samlede vurderinger af, hvorvidt seperationsforløbet og bodelingsforløbet ved et samlivs ophør har været atypisk

• Hvis den enlige forsørgers mulige partner flytter gentagne gange, så det passer med en gang i kvartalet, kan det være et udtryk for, at parterne spekulerer i kvartalsvise opsigelsesperioder og dermed for forsøg på bevidst socialt bedrageri

• Om der er foretaget ændringer i parternes fælles gældsforhold som følge af bodelingen efter samlivets ophør

• Hvis en af parterne tidligere har kautioneret for en anden part, lægges der vægt på, om den kautionerende part har taget initiativ til at gøre sig fri af denne forpligtelse overfor den anden part

• Hvorvidt parternes forsikringer er på betingelser, der fortsat begunstiger den anden part – dog ikke så usædvanligt, hvis parterne har børn sammen

• Om parterne stadig har fuldmagt til hinandens bankkonti – da det er udtryk for en sammenblandet økonomi

• Har den ene part den anden parts aktiver (fx bil) til sin rådighed

• Om den ene part stadig dækker den anden parts udgifter til forskellige ting

• Om en tidligere medarbejdende ægtefælle fortsat er tilknyttet den tidligere partners virksomhed eller selskab

• Hvorvidt det fælles indbo er delt og noget er flyttet fra den tidligere fælles adresse

• Om den tidligere partner igennem længere tid er registreret som ikke havende en selvstændig bolig eller som værende boligsøgende ved folkeregistret

• Hvorvidt parterne tidligere har været ude for at man har tvangsregistreret dem på en fælles CPR-adresse, fordi de tidligere har forsøgt at fremstå som enlige ved at framelde den ene eller begge fra samme register

• Hvorvidt parterne tidligere har fået bøder efter CPR-loven, for at have afgivet urigtige oplysninger eller erklæringer

• Om kommunerne ved selvsyn kan konstatere, at den ene part opholder sig på den anden parts adresse

• Om et ægtepar lader sig skille efter danske regler, men stadig opretholder deres udenlandsk indgåede ægteskab

Download KL's "Håndbog om fremgangsmåden i sager om misbrug af sociale ydelser" her