Gældskompagniet
Gennem arbejdet med at gældsrådgive socialt udsatte bliver DSR ligeledes på daglig basis kontaktet af mere ressourcestærke danskere, der er røget ud i gældsproblemer og har mistet overblikket over deres økonomi. For at adskille de to forskellige målgrupper og imødekomme efterspørgslen fra de almene ressourcestærke borgere udviklede DSR i 2009 i samarbejde med ALKA Forsikring en social økonomisk forening kaldet Gældskompagniet (GK). Dette blev gjort for at sikre, at DSR ikke skulle drukne i gældsrådgivning til personer, som ikke oprindeligt var en del af DSR’s kernegruppe. Desuden gav GK et pusterum for DSR økonomisk, om end det stadig er nødvendigt at søge økonomiske bidrag fra fonde og kreditorer.
GK yder i dag gældsrådgivning til den almene borger for et symbolsk beløb. Formålet er at forhindre at de såkaldte ressourcestærke borgere ikke oplever en omfattende social deroute, hvorved de i værste fald kan ende med at indgå i DSR’s hovedmålgrupper (jf. www.gaeldskompagniet.dk). Gældsmanagerne i GK er ansat på frivillig basis, og pengene fra gebyret er med til at gøre DSR delvist selvforsørgende i henhold til dækning af dele af administrationsomkostningerne. På denne vis forsøger DSR at lave et fundament, hvor organisationen skaber selvstændighed ved at bidrage økonomisk til den fremtidige udvikling. Udviklingen af GK afhjælper ikke umiddelbart omfanget af DSR’s gældsarbejde, men illustrerer, at den almene borger har et stort behov for at få akut rådgivning om håndteringen af gældsproblematikkerne. For yderligere information: www.gaeldskompagniet.dk | ||||||
Den Sociale Retshjælp i Århus - A. Hertzums Vej 2 - Postboks 5134 – Århus C 8100 - Telefon: 70 22 93 30 – Mail: aarhus@socialeretshjaelp.dk
Den Sociale Retshjælp i København - Bragesgade 10, 2 sal. Postboks 585 – København N 2200 - Telefon: 35 81 82 10 – Mail: kbh@socialeretshjaelp.dk
|
|
|