Logo_kasser.jpg
Den Sociale Retshjælp - få styr på dit liv..

Projekt - Fængselsrejseholdet

Den Sociale Retshjælp (DSR) har af Socialministeriet fået et tilskud til Projekt Fængselsrejseholdet (FR) over en 4-årig periode fra puljen til støtte til udviklingsprojekter, som skal afhjælpe eller forebygge sociale vanskeligheder for udsatte grupper udført af NGO´er, frivillige organisationer m.v. Fængselsrejseholdets formål er, i et samarbejde med flere af landets fængsler og udslusningspensioner, at sikre en helhedsorienteret social og juridisk rådgivning, herunder særligt gælds- og bolig problematikker for tidligere og nuværende indsatte- og derved være med til at støtte den indsatte til under sin afsoning at kunne ændre sin egen livssituation efter løsladelse.

Derudover er det FRs formål, at være en gennemgående instans, der også kan følge den indsatte gennem overgangene mellem de forskellige offentlige myndigheder i forbindelse med løsladelsen. Det er DSRs erfaring, at den indsatte ofte bliver tabt i løsladelsesfasen, da der er alt for mange forskellige myndigheder, der er inde over den indsatte, og der er uklarhed omkring, hvem den indsatte kan gå til, og hvem der reelt har ansvaret for, at det bliver en god løsladelse

DSR har med stor succes ydet en helhedsorienteret juridisk rådgivning på Kriminalforsorgens 8 udslusningspensioner, i form af rejseholdsbesøg, hvor den indsatte tilbydes at blive tilknyttet DSR. Denne helhedsorienterede juridiske rådgivning er udvidet til i første omgang to udvalgte statsfængsler: Jyderup og Ringe, som er henholdsvis et åbent og et lukket fængsel. Det er hensigten, at rådgivningen udvides til stadig flere fængsler i løbet af projektets levetid.

 

Læs resten af projektbeskrivelsen HER.

Her vil du fra primo 2012 kunne følge med i Fængselsrejseholdets arbejde - om alt fra hvor og hvornår vi kommer på rejseholdsbesøg og meget meget mere.


Den Sociale Retshjælp

 

Den Sociale Retshjælp i Århus - A. Hertzums Vej 2 - Postboks 5134 – Århus C 8100 - Telefon: 70 22 93 30 – Mail: aarhus@socialeretshjaelp.dk

Den Sociale Retshjælp i København - Bragesgade 10, 2 sal. Postboks 585 – København N 2200 - Telefon: 35 81 82 10 – Mail: kbh@socialeretshjaelp.dk