Bandeproblematikken i Danmark

I et forsøg på at bekæmpe den alvorlige kriminalitet, der udspringer af bande- og rockermiljøerne har regeringen lavet en såkaldt ”bandepakke”, hvor der bl.a. er fokus på exit-indsatsen.

Vores arbejde - status

Bandeproblematikken er i høj grad et aktuelt emne i dagens Danmark, og medierne har haft stor fokus på lige netop denne problematik. Tirsdag den 29. oktober 2013 fremlagde justitsminister Morten Bødskov ”Ny rocker- og bandepakke: fast greb om banderne”. Den Sociale Retshjælp sendte i den forbindelse et høringssvar til Justitsministeriet. I kraft af vores arbejde med nuværende og tidligere kriminelle og vores opsøgende arbejde i Streetmanager projektet, har vi stor erfaring med problematikken, og havde derfor følgende kommentarer til forslaget.

Hvorfor er bandeproblematikken en mærkesag for DSR?
Den Sociale Retshjælp arbejder til dagligt med bandemedlemmer og unge, som er i risiko for at blive rekrutteret til bander og finder det derfor positivt, at man fra regeringens side vælger at øge fokus på netop dette område. Men Den Sociale Retshjælp mener, at der er nogle forhold bandepakken også skal tage højde for. Blandt andet er der problemer med at definere hvornår et bandeopgør verserer og hvornår det ikke gør og om bandemedlemmet derfor må blive prøveløsladt eller ej.

Derudover kan der opstå gråzoner, når det skal defineres om et bandemedlem er i kontakt med andre fra banden under prøveløsladelsen. Spørgsmålet er om det kun er fysisk kontakt, der anses som kontakt? Derudover kan det være svært for bandemedlemmet at undgå kontakt med mennesker fra sin gruppering under en prøveløsladelse, især hvis bandemedlemmets familie er en del af denne eller bor hvor grupperingen holder til. Det er derfor også problematisk at man vil udvide zoneforbuddet fra 500 til 1000 meter, da dette i nogle tilfælde ville kunne afskære bandemedlemmerne fra at kunne se deres familier.

”Bekymringssamtaler” med den unge, er et velment forslag. Men problemet er at disse unge kommer fra en social belastet familie uden den store tiltro til ”systemet”. Sammen med manglende vilje fra familien, vil man kunne opleve en ligegyldighed og manglende samarbejdsevne fra den unge og dennes forældre.

Først og fremmest er der brug for klare definition og retningslinjer for hvornår et bandeopgør verserer og hvornår et bandemedlem er i kontakt med sin gruppering, så disse afgørelser ikke afhænger af, hvilken politikreds man er tilknyttet.

Derudover er det vigtig, at et bandemedlem i et exit-forløb stadig får lov til at se sin familie og venner (der ikke er en del af en bande), da dette vil motivere medlemmet til at fortsætte sin exit og derved mindske risikoen for recidiv. Et alternativ til zoneforbuddet kunne derfor være, at bandemedlemmer i et exit-forløb, vil kunne meddele politiet at de f.eks. tager til familiefødselsdag, og derved får dispensation for i et par timer, at bevæge sig inden for zonen.

Ydermere er det vigtig, at den forslåede task-force og exit-enheder består af folk, der har stor erfaring med og forståelse for arbejdet med disse unge mennesker, så de bliver mødt i øjenhøjde. Disse enheder kan med fordel samarbejde med organisationer, såsom Den Sociale Retshjælp, der allerede udfører et sådant stykke arbejde.

Dobbeltstraffen bør også frafalde, hvis et bandemedlem indgår i et exit-forløb. Man bør ikke straffes, hvis man ønsker at ændre sit liv, og de vil også hurtigere kunne resocialiseres til samfundet.

Bandemedlemmerne skal have mulighed for miljøskift. Naboskab med kriminelle gør at de er i større risiko for at falde tilbage. Exit i eget miljø er et smukt ideal, men den pågældende skal først bygges op igen, før det tidligere bandemedlem kan modstå fristelserne i sit gamle miljø hver dag. Der skal derfor være mulighed for boliganvisning og flyttetilskud, de skal have hjælp til beskæftigelse eller uddannelse, så de har en motivation til at blive ren og vælge sit gamle miljø fra, og en mentor til at hjælpe med faglige opgaver, spørgsmål, samt forhold vedrørende det sociale og personlige ville være til stor hjælp. Der skal være mulighed for misbrugsbehandling og psykolog, da et opgør med fortiden kan have store psykologiske konsekvenser. Derudover er der brug for en beskyttelsesforanstaltning, så fortiden ikke kan indhente en.

Til sidst har bandemedlemmer, brug for en helhedsorienteret juridisk og gældsrådgivning. De har ofte offentlige og private kreditorer, der ikke er blevet afdraget til i årevis, og juridiske problemstillinger, der ikke er blevet taget hånd om, f.eks. samværsaftaler, hjælp til gennemgang af lejekontrakter, forberedelse på deltagelse i retsmøder i fogedretten, hjælp til at søge om tilskud til f.eks. boligstøtte m.v..

Status på mærkesag:

 

AKTIV

 

Relevante dokumenter vedrørende mærkesagen:

 

Høringssvar til Justitsministeriet om "Ny rocker- og bandepakke:

Fast greb om banderne".

Aarhus: Augustenborggade 2 – Postboks 5134 – 8000 Aarhus C – 70 22 93 30 – aarhus@socialeretshjaelp.dk

København: Bragesgade 10C – Postboks 585 – 2200 København N – 70 22 93 30 – kbh@socialeretshjaelp.dk

Horsens: Axelborg 1 - 8700 Horsens - 70 22 93 30 - horsens@socialeretshjaelp.dk